The German Invasion of Norway - April 1940

Anmeldt af Michael Clemmesen

Geirr H. Haarr. Udgivet af Seaforth Publishing, Barnsley 2009, 474 sider, pris £ 18,72 (Amazon UK).

Foto: www.pen-and-sword.co.uk

I de første afsnit følger og forklarer Haarr baggrunden for begivenhederne, idet han følger udviklingen i Norge, Tyskland og Storbritannien samt - hvor relevant - i Danmark og Sverige. Der er tale om en ret traditionel analyse, dels ved at den vælger at lægge sig vel tæt op af Hubatsch’ tese om kapløbet mod Norge og operationens korte rødder, det vil sige uden at inddrage Salewskis og Gemzells dokumentation af det tyske forløbs baggrund i de foregående år. Analysen er også traditionel ved snarere at søge at dømme end at forklare. Haarr er klart motiveret af vreden over, at det gik, som det gjorde. Det skal dog samtidig understreges, at de kritiske vurderinger, som forfatteren kommer frem til, er både balancerede og velunderbyggede. Skylden for så vidt angår Norge spredes jævnt over politikere og uniformerede ansvarlige. Derimod har inddragelsen af britiske kilder åbenbart ikke været tilstrækkelig til, at det har været muligt at afdække rollefordelingen mellem marineminister Churchill, flådechefen Pound og hjemmeflådechefen Foster i forløbet lige op til samt i den første reaktion på den tyske landsætning.

I resten af bogen følges landsætningerne fra syd i Oslofjorden til nord ved Narvik, hvorefter forfatteren til sidst behandler de effektive britiske undervandsbådsoperationer i Kattegat og Skagerrak. Fremgangsmåden har den fordel, at disse deloperationer som cases kan læses næsten uafhængigt af hinanden, men ulempen er, at muligheden for at følge sammenhæng og kronologi undergraves. Som i den generelle del følges beskrivelsen af begivenhederne op af en analyse, der leder til en karaktergivning til de forskellige involverede chefer og enheder. Også her kan man sige, at bedømmelsen af den taktiske indsats er velunderbygget, men samtidig ikke strengt nødvendig. Det havde været mere interessant i højere grad at få klarlagt baggrunden for den viste mere eller mere hensigtsmæssige optræden.

På et område lever forfatteren dog i sin analyse på dette punkt op til anmelderens forventninger. Han argumenterer overbevisende for, hvorfor det er så vanskeligt for flådens skibes kanon- og torpedobesætninger at skyde virkningsild, selv efter de indtrængende skibes nationalitet og taktiske mål er klart fastlagt: Det er simpelthen for vanskeligt hurtigt at gennemføre det drastiske skift fra beskyttende neutralitetshævdelse til effektiv våbenvirkning for at sænke og dræbe. Det, som han derimod ikke forklarer, er forskellen på denne optræden og kystartilleristernes, hvor det er andre faktorer, der gør, at deres våben ikke flere steder får samme virkning som Oscarborgs gamle kanoner og torpedoer.

Forfatteren har prisværdigt valgt at udgive på engelsk og gøre dette på et forlag, der har specialiseret sig i udgivelsen af maritim historisk litteratur. Dette sidste gør det ret uforståeligt, hvorfor bogen alligevel stedvis er stærkt skæmmet af usikker anvendelse af engelsk og herunder ikke mindst generel militær og maritim terminologi. Det kunne forlaget have undgået ved at lade en pensioneret britisk søofficer gennemskrive manuskriptet.

På trods af disse forskellige forhold anbefales bogen som den entydigt bedste beskrivelse af marineoperationerne under det tyske overfald.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidsskrift_139.aargang_nr.3_2010.pdf

Del: