Gerechte und ungerechte Kriege in unserer Zeit og Lokale Kriege. Geschichte und Gegenwart. - Boganmeldelse

W. Scheler og G. Kiessling: Gerechte und ungerechte Kriege in unserer Zeit. Militärverlag der DDR. Berlin-Ost 1983,146 s. I serien: Politik und Landesverteidigung. M 18.20.

I. J. Schawrow (Red.): Lokale Kriege. Geschichte und Gegenwart. Militärverlag der DDR.Berlin-Ost 1983,288 s. M 18.20. (Russisk originaludgave Moskva 1981)

For tilfulde at forstå den østlige opfattelse af de forskellige former for begrebet krig, må man stærkt fremhæve, både hvor central en rolle den politiske vold tilmåles, og hvor store bestræbelser, man udfolder, for at legitimere anvendelsen heraf. Det må desuden bemærkes, at forståelsen for det altafgørende i besiddelsen af selve den fysiske magt er endog særdeles udtalt i denne del af verden.
W. Scheler og G. Kiessling er begge østtyske officerer - begge tjenestegørende ved militærakademiet »Friedrich Engels« i Dresden, og deres, arbejde kan betragtes som et forsøg på - udfra deres marxistisk-leninistiske forudsætninger - at fremstille sociahsmen og freden som to uadskillelige faktorer. I denne sags tjeneste må män være klar over hvilke former for krig, der kan betragtes som fremmende for udviklingen i retning af det socialistiske samfund, og hvilke der ikke er det, og hvad der hermed kan anses for at være en retfærdig krig eller ikke. De argumenterer meget stærkt imod, hvad der betegnes om »uvidenskabelige« borgerligé opfattelser vedrørende både selve krigsbegrebet og konkrete krige, og det er måske i denne sammenhæng værd at bemærke, at dette omfatter både reaktionære kræfter i den vestlige verden og de forskellige - her eksisterende - pacifistiske fredsbevægel- sér. I afsnittet s. 76 ff: »Die Haltlosigkeit der bürgerlichen »Typologie der Kriege«« ned- gøres således begge de vesttyske forskere, Freiherr v. d. Heydte og prof. Werner Hahlweg som »Versuch der Verfälschung den sozialpolitischen Unterscheidung der Kriege nach Typen und als Apologetik der vom Imperiahs- mus praktizierten bewaffneten Konterrevolution« (s.84).
Man kan betragte arbejdet som udtryk for den officiøse østtyske indstilling til hele emnekredsen, og man finder her en særdeles instruktiv østtysk/kommunistisk »Lippen-bekenntniss«, hvoraf det indirekte fremgår, at »militæret« som samfundsinstitution betragtet bestemt ikke vil tabe terræn efter en eller anden form for kommunistisk »Machtübernahme«. »Hohe Wehrbereitschaft und ständige Wachsamkeit der Bürger der DDR sind ein echter Dienst am Frieden« og videre - med et citat af Erich Honecker: »Die militärische Sicherung der sozialistischen Staatengemeinschaft ist ein entscheidende Voraussetzung für ihren wachsende Einfluss auf den revolutionären Weltprozess«, kunne passende stå som motto for hele arbejdets indfaldsvinkel, idet man heraf kan aflede »die marxistisch- leninistische Unterscheidung von Typen der Kriege« (s. 69).

Den russiske armégeneral I. J. Schawrow har i spidsen for et omfangsrigt forfatterkollektiv udforsket begrebet de egentiige lokale krige og militære konflikter i dette århundrede, og har hermed ydet et første forsøg på at indpasse den lokale krigs historie og teoretiske grundlag i den vestiige verdens globale strategi. Denne form for imperialisme er per definition rettet mod fremskridtsvenlige kræfter, der eksempelvis kan ytre sig i folkelige insurrek- tionskrige i den 3. verden, og må alene af den grund anses for at henhøre under kategorien uretfærdig krig. Bekæmpelsen heraf er derimod ikke alene retfærdig, men direkte nødvendig, for, som forfatterkollegiet udtrykker det, er lokale krige ifølge deres socialistiske væsen både sociale klassers og staters fortsættelse af politik med det væbnede magts midler (s. 12). Med dette camouflerede Clause- witz-citat som grundlæggende udgangspunkt undersøges herefter udviklingen i selve krigskunsten i dette århundrede set i relation til den lokale krig, og man når gennem denne proces - måske ikke helt overraskende - frem til et system af afsløringer af den moderne vestiige imperialismes fremtrædelsesformer. Man ser, hvilke grundlæggende militære forestillinger disse viser sig under, hvilke militærkonceptioner, der måtte besjæle planlæggerne, og endelig - på både det strategiske og på det rent taktiske plan - hvilke regulære militære doktriner, dette har medført. Kender man således sin fjende, og ved man, hvad man står overfor, ved man også, hvorledes han - ikke mindst gennem den retfærdige krig - skal bekæmpes.
Selve den lokale krig kan karakteriseres ved, at den i modsætning til verdenskrige føres med et ringere antal deltagere inden for et geografisk begrænset område. Det er ikke storkrig, det er ikke atomkrig, det er mulig krig. Slår mån imidlertid til, med begrænsede midler vidt forskellige steder på kloden, sker dette med omtanke, og læseren får en detaljeret beskrivelse af de større og mere betydende lokale krige siden 1945. Koreakrigen 1950-53, Vietnam 1964-75, Det mellemste Østen 1967 og 1973, Algeriet 1954-1962 og Angola 1962-1976 - og den indbyrdes forbindelse mellem de enkelte krige vises. De rent fagmilitære kamperfaringer og slutninger man kan udlede heraf, gøres der omhyggeligt rede for, hvad angår såvel land- som sø- og luftstridskræfter, og at der er tale om et meget grundigt stykke fagmilitært arbejde, kan ikke skjules. Det østtyske »Militärgeschichte« 1/84 bragte s. 80 derfor også en meget positiv vurdering af bogen, og man bør ikke lade sig afskrække af den specielle østlige fraseologi. Man får faktisk meget at vide.

Dersom man kan fælde neutrale domme, kan man sige, at bogens synspunkter reflekterer en stor landmagts ikke helt uberettigede følelse af underlegenhed over for en sømagt, der - ikke ulig Englands traditionelle fremgangsmåde - har det strategiske initiativ, sålænge den hjemlige opinion vil tillade dette.

O.B.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_114_aargang_nov-dec.pdf

Del: