Generalmajor Erik Kragh in memoriam

General Kragh, der døde den 20. oktober 1984 i en alder af 83 år, var Det krigsvidenskabelige Selskabs formand fra 1957-1963. Dette Selskabs formål er som bekendt at fremme militær videnskabelighed, og det kan uden overdrivelse siges, at intet af dets medlemmer har bidraget mere ihærdigt og vedholdende hertil end general Kragh, hvorfor han da også i 1966 blev hædret og takket af Selskabet, der tildelte ham sin Saint Germain medalje.
I begyndelsen af trediverne fik general Kragh som elev på generalstabskursus i daværende oberstløjtnant Gørtz en lærer, hvis sjældne klarhed i tanke, tale og skrift han beundrede, og på Ecole Supérieure de Guerre, hvis to-årige kursus han gennemgik i 1935-37, tilegnede han sig den logiske og systematiske måde at ræsonnere på, »la méthode de raisonnement«, der siden prægede hans analyse af problemerne, altid med Foch’s spørgsmål: »De quoi s’agit-il« som udgangspunkt.
Hvad han således selv havde lært, evnede han på forbilledlig vis at viderebringe til sine elever, da han efter krigen blev hovedlærer på generalstabskursus, et hverv, som han i øvrigt bestred i fire år, samtidigt med at han varetog omfattende opgaver som tilforordnet forsvars- kommissionen af 1946.
Hans elever mindes med taknemlighed, hvorledes hans undervisning - som noget forholdsvis nyt i militært regi - var præget af diskussionen. Elevernes egne synspunkter blev ikke alene hørt, men ligefrem efterlyst. Og kom en elev for skade at nævne »reglementet«, fik man at vide, at reglementer kunne være meget gode for dem, der ikke kunne tænke selv, men »hvad drejer det sig om« i denne situation? Opdragelse til selvstændig tænkning var alfa og omega i general Kraghs undervisning.
Og han tænkte ikke alene på sine egne elever. Han havde en stærk tro på værdien af at investere i uddannelse, og talrige yngre officerer er på hans foranledning blevet sendt Ul udenlandske skoler for at modtage inspiration og få udvidet deres horisont. - Danske officerer måtte frigøres af hjemmefødingens snæversyn og udvikles til jævnbyrdige partnere i allieret selskab.
Betydningen af denne indsats fra general Kraghs side kan ikke vurderes højt nok og vil ikke blive glemt af dem, der direkte nød godt af den, men det er vel naturligt, hvis den i offentlighedens øjne overskygges af hans anden store indsats: hans utrættelige bestræbelser for at sprede oplysning og skabe folkelig opbakning bag vort forsvar.
Da regeringen i 1957 valgte ikke at gøre ham til chef for hæren, fik han tid tilovers til for alvor at kaste sig ud i dette arbejde. Som medarbejder ved Berlingske Tidende i atten og som medlem af folketinget i elleve år præsterede han et utal af indlæg i publikationer og fra talerstole, altid efter recepten: ikke propaganda, men oplysning, om kendsgerninger.
General Kragh troede på kendsgerningernes magt over ønsketænkningen.
Derfor var han dømt til at blive skuffet, for som Goethe har sagt: Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. Alligevel gav han aldrig op, men fortsatte til det sidste sin kamp for det, de quoi il s’agit Æret være hans minde.

Mogens Rosenløv
 

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_114_aargang_jan.pdf

Litteraturliste

Del: