Gamle København

Anmeldt af Poul Grooss

Jørgen Larsen. Udgivet af Gyldendal den 30. september 2010. 182 sider, rigt illustreret. Pris kr. 299,95.

Kilde: saxo.com

Undertitlen er ”Historier og fotos fra en svunden tid”. Jørgen Larsen er kendt fra sine historiske klummer i Berlingske Tidende, hvor han med humor og indsigt beskriver bygninger, kvarterer og personer i det gamle København. Hermed bygger han en historie op om selve Københavns tilblivelse.

For den historisk interesserede læser er den et fund. Her beskrives Københavns udvikling via ca. 90 ”klummer”, og de mange sjove fotos er med til at understrege den historiske udvikling. Bogen er ikke lavet som en beskrivelse af København som fæstningsby, men i mange af klummerne er der en pudsig militær vinkel. Blandt andet var det soldater, som bevogtede byens fire porte.

Tager man bogens rækkefølge er blandt andet følgende militære, sømilitære og krigsmæssige emner behandlet:

·         Søkvæsthusets historie fra 1754,

·         Københavns vandforsyning via reservoir ved Frederiksberg Slot,

·         kanonstøber Classen og udfaldet mod Classens Have i 1807,

·         Det gamle Kvæsthus fra 1684 på ”Kvæsthusbroen”,

·         Odd Fellow-Palæet med den tidligere Søofficersforening,

·         Bombningen/”Schallburgtagen” mod Apolloteatret i 1945,

·         Brandene og ødelæggelserne af den indre by i 1807

·         Stormen på København 10. – 11. februar 1658,

·         Jarmers Tårn ved Nørrevold (den ældste befæstning i København),

·         Flådehavnen i Det kongelige Biblioteks have og

·         Kongens Bryghus, som leverede øl til Flåden.

Klummerne er korte, selvforklarende og meget humoristiske.

 

PDF med original udgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.1_2011.pdf

Del:

Emneord