Frontier of Faith. Islam in the Indo - Afghan Borderland

Anmeldt af Michael Clemmesen

Sana Haroon. Udgivet af forlaget Hurst, London 2007. 256 sider. Pris: 18,14£ ved Amazon UK.

Foto: saxo.com

For godt 110, 90 og godt 70 år siden var britisk-indiske styrker involverede i oprørsbekæmpelse i grænseområdet, i de to sidste tilfælde i stigende grad underlagt de begrænsninger for krigsførelsen, som var et resultat af, at regeringsstyrkerne kom fra demokratier, hvor opinionen efterhånden forventede, at man ikke anvendte de metoder, som også Vesten før i tiden kunne anvende (herunder kollektiv og brutal afstraffelse af den oprørske befolkning og målrettet terror mod lederne, dvs. som Rusland fortsat optræder i Kaukasus).

Haroon beskriver, hvorledes magthaverne i både Kabul og Delhi måtte opgive at underlægge pashtunstammerne i grænsedistrikterne centralmagtens beskatning og forvaltning. I stedet forsøgte begge parter at købe sig til en rimeligt acceptabel sikkerhedssituation gennem økonomisk sponsorering af udvalgte stammer via disses formelle ledere. Dette gjorde det normalt sammen med en tæt efterretningsmonitering muligt at holde situationen under kontrol og forberede den ”del-og-hersk”-indsats, som skulle hindre, at hele grænseområdet gik i oprør samtidig.

Grænseområdet lå som et reelt frit, frygtet og respekteret kerneområde mellem de afghansk henholdvis indisk administrerede pashtun-områder mod nordvest og sydøst. Det skulle ikke kun virke som en passiv bufferzone, der sinkede og vanskeliggjorde en invasionsmagts transit gennem kombination af det vanskelige terræn med svag infrastruktur og disse notoriske røver- og krigerstammers guerrilla. Både den britisk-indiske og afghanske regering betragtede det som muligt – hvis nødvendigt – at rekruttere hjælpestyrker blandt stammerne til en indsats på den anden side af grænsen. Dette skete således fra de afghanske pashtunske magthaveres side i den Tredje afghanske Krig fra 1919-1920. De hårdeste kampe i denne krig fandt sted, da de britisk-indiske styrker forsøgte at bekæmpe oprørerne i de centrale dele af Syd-Waziristan, mod netop de stammer, som nu bekæmper de pakistanske regeringsstyrker. Man kan også konstatere, at denne mulighed for lokalmobilisering er blevet anvendt af først USA og den pakistanske regering i bekæmpelsen af de sovjetiske interventionsstyrker i Afghanistan i 1980’erne og siden fortsat af stammerne selv under Taliban-oprøret mod regeringerne i såvel i Islamabad og Kabul.

Bogen centrale tema er beskrivelsen af, hvorledes den konstante modstand mod det britiske imperiums tilstedeværelse i området blev inspireret og kontrolleret af en religiøs vækkelses- og reformbevægelse, centreret om muslimske Sufi-lærde, der var knyttet sammen i et netværk baseret på lærer-discipel-relationer. Disse mullaher så det både som deres opgave at sikre stammernes traditionelle frihed samt levevis og som at fremme sociale reformer og moralsk levevis. Stammerne og disses formelle ledere accepterede, at de lærde virkede som moralske og juridiske dommere, at de virkede som uafhængige mæglere i de løbende, blodige familie- og stammefejder og fungerede som den dynamiske og ledende kraft under militær mobilisering og indsats af stammens mænd.

Forfatteren konstaterer, at disse netværk og magtstrukturer forsvandt under den generelle modernisering og standardisering af undervisningen, der i perioden efter 1947 fandt sted i Pakistan. Disse forhold påvirkede også de fortsat frie stammeområder ved grænsen.

I bogens efterskrift følger Haroon forløbet under og efter kampen mod sovjetstyrkerne i Afghanistan, der bragte meget store grupper af afghanske pashtun-flygtningen til grænseområdet for her at blive mobiliseret og støttet i den fælles Jihad. Hun konstaterer, at Taliban-vækkelsesbevægelsen har en betydelig mere radikal reformagenda end de Sufi-mullaher, hun fulgte i bogens hovedtekst. Hun viger dog som akademisk skribent med et andet fokus meget naturligt tilbage for at drage vidtgående paralleller mellem datiden og nutiden. På trods heraf efterlades læseren med det klare indtryk, at det afgørende område for bekæmpelsen af oprøret mod versligheden blandt muslimer i Kabul, Islamabad og andetsteds nu er de vilde Indo-Afghanske bjergområder. Uden for disse er oprørbekæmpelsen udsigtsløs metastasebehandling.

Del: