Frivillig værnepligt

Major, cand. psych. Bendt Petersen og fuldmægtig, cand. psych. Stig Meincke, i samarbejde med sektionsleder, cand. stat. Erik Kousgaard, Forsvarets Center for Lederskab, redegør her for resultatet af én undersøgelse af spørgsmålet om den frivillige værnepligt og de værnepligtiges forventninger til indkaldelsen.
 

Indledning

I forbindelse med en igangværende undersøgelse af »De væmepligtiges civile tilværelse under tjenesten« har Forsvarets Center for Lederskab (FCL) i månederne april tU november 1984 foretaget en undersøgelse af spørgsmålet om den frivillige værnepligt og de væmepligtiges forventninger til indkaldelsen. Den omfatter samtlige 3 værn, og undersøgelsesmaterialet er tilvejebragt ved samtaler med nyindkaldte værnepligtige på tjenestesteder landet over. 507 mand indgår i spørgsmålet om frivillighed og 601 i spørgsmålet om forventninger.

Frivillighed

Der møder i øjeblikket ca. 45.000 mand på session hvert år. Ca. 20% af disse anses for ikke egnede til aftjening af værnepligten, mens de resterende ca. 80% udskrives som egnede i større eller mindre grad. Så mange soldater er der imidlertid ikke behov for, og derfor bruger man det eksisterende lodtrækningssystem som regulerende faktor og indførte ydermere i 1975 frivillighedsordningen, der skulle sikre, at den værnepligtige, der ønsker at aftjene værnepligten, ikke bliver afskåret herfra p.g.a. et højt lodtræk- ningsnummer.
Denne ordning fungerer på den måde, at udskrevne værnepligtige i videst muligt omfang vil blive indkaldt i overensstemmelse med deres ønsker om bestemte tjenestesteder og indkaldelsestidspunkter, mod at de til gengæld giver afkald på frinummerchancen, altså chancen-for i kraft af et højt lodtrækningsnummer at blive fritaget for overhovedet at blive indkaldt. Der synes at være gode erfaringer med denne ordning, der altså giver de menige indflydelse på tjenestested og indkaldelsestidspunkt,men også har medført, at værnepligtige med et lavt lodtrækningsnummer har sikret sig denne indflydelse ved at vælge den frivillige værnepligt uden derfor egentlig at være frivillig i dette ords bogstaveligste forstand. Man kan i dag i realiteten møde mindst 3 forskellige former for frivillighed, der i praksis manifesterer sig derved, at:

  1.  En værnepligtig, der ønsker at blive indkaldt, kan sikre sig denne indkaldelse ved at melde sig frivilligt med de fordele, som denne frivillighed medfører.
     
  2. En værnepligtig, som ikke ønsker indkaldelse, men som i kraft af et lavt lodtrækningsnummer føler sig overbevist om, at han uundgåeligt vil blive det, kan melde sig frivilligt, og derved blive medbestemmende for tid og sted for indkaldelsen.
     
  3. En værnepligtig, der ønsker indkaldelse, men som samtidig har trukket et så lavt lodtrækningsnummer, at han i kraft af dette allerede er sikret indkaldelse, ikke behøver at melde sig frivilligt, hvilket han ville have gjort, hvis der havde været usikkerhed om indkaldelsen.

Ikke mindst de sidste 2 forhold gør, at frivillighedsspørgsmålet er nok så diskutabelt, et forhold, soifi nærværende undersøgelse har søgt at råde bod på.

Fremgangsmåde

FCL valgte i samtalerne med de nyindkaldte at gå frem efter følgende skema, hvor arten af de afgivne svar var afgørende for, hvilke yderligere spørgsmål, der ønskedes besvaret. FCL tilstræbte i kraft af denne grundige og systematiske udspørgen med endog hypotetiske spørgsmål at sikre sig, at de afgivne svar kunne tages for pålydende, ligesom man ønskede de frivillige meniges begrundelse for at have valgt frivillig værnepligt.
Skemaerne blev ikke udleveret til de menige til afkrydsning. De var interviewerens »redskab«, og det var denne, der markerede den afgivne besvarelse, så man derved undgik misforståelser, fejlfortolkninger o.lign. Som det videre fremgår, er de enkelte svarmuligheder forsynet med et tal fra 0-8. Ved addition af disse tal er det muligt at rubricere hver enkelt mands svarafgivelse i indordningsgruppeme 0 -16 i skemaet: Talmæssig opgørelse, der dermed viser undersøgelsesresultatet på en overskuelig måde og giver læseren mulighed for at finde svar på spørgsmål, som de kommende sider ikke måtte beskæftige sig specielt med.

Frivillige værnepligtige

Som det fremgår, drejede første spørgsmål sig om lodtrækningsnummerets størrelse, hvorpå der blev spurgt, om den værnepligtige havde meldt sig som frivillig. Jf. skemaet Talmæssig opgørelse er der 80% (408 mand), der besvarer dette spørgsmål bekræftende og 20% (99 mand), der oplyser, at de ikke har meldt sig som frivillige. Disse angivelser er dog lidet sigende, idet hverken begrebet frivillig værnepligt eller begrebet ikke-frivillig værnepligt er éntydigt. De indeholder begge jf. indledningen så mange graduerjnger, at en nærmere uddybning af dem er påkrævet. Problemet var derfor bl.a. at få undersøgt i hvor høj grad et JA-svar til spm. 2 kunne tages som et udtryk for frivillighed i dette ords bogstaveligste forstand, hvorfor det næste spørgs- lød: »Mente du, at dit lodtrækningsnummer var et frinummer«? Besvarede man også dette spørgsmål bekræftende, var spørgsmålet afgjort: På trods af en formening om, at den værnepligtige havde trukket et frinummer, søgte han frivillig værnepligt og må derfor betegnes som frivillig. Denne gruppe, indordningsgruppe 0, omfatter 44%.
Det samme må gælde for menige, som enten var i tvivl eller som ikke mente, at de havde trukket et frinummer på sessionen, men som alligevel havde meldt sig som frivillige og også ville have gjort det, selv om deres nimmier havde været et frinummer (spm. 4). Denne gruppe, indordningsgruppe 1, omfatter 22% værnepligtige.
Den frivillige værnepligt kan hermed foreløbig opgøres til ialt 66%. Gik man på den anden side til de i opgørelsen anførte 20%, som ikke havde søgt frivillig værnepligt, mødte man også her menige, som må betegnes som værende frivillige. Stillet over for spm. 5: »Hvis du for et par måneder siden havde fået at vide, at du kunne fritages for værnepligten, ville du så have valgt at blive indkaldt?«, var der nemlig en del af disse, som besvarede dette spørgsmål bekræftende, ligesom de, som svar på spm. 6, gav udtryk for, at de ikke er imod, at de nu skal aftjene deres værnepligt. Når de på trods af dette ikke havde ansøgt om frivillig værnepligt, var grunden den, at de på sessionen havde trukket et så lavt lodtræk- ningsnummer, at de derved allerede var sikret indkaldelse og derfor ikke havde behøvet at ansøge om det. Denne gruppe, indordningsgruppe 9, omfatter 5% af de værnepligtige.
Undersøgelsen når hermed frem til, at 71% af de 507 nyindkaldte, der indgår i undersøgelsen, må betegnes som værende frivillige værnepligtige.

Ikke-frivillige værnepligtige

Som nævnt tidligere kan procentangivelsen for ikke-frivillige værnepligtige heller ikke siges at være éntydig. For nogles vedkommende er forholdet dog éntydig nok:

  1. De har ikke meldt sig som frivillige (spm. 2).
     
  2. Ville heller ikke have gjort det, hvis de jf. spm. 5 et par måneder før indkaldelsen havde fået at vide, at de kunne fritages for værnepligten (nogle svarer: VED IKKE), og
     
  3. Er imod, at de skal aftjene værnepligten (spm. 6).

Denne gruppe ikke-frivillige, indordningsgruppe 11, omfatter 5% af de adspurgte. For andre er forholdet noget mere sammensat: Nogle oplyser nemlig, at de nok:

  1. har meldt sig som frivillige, men
  2. svarer NEJ eller VED IKKE til spm.4: om de også ville have gjort dette, hvis de havde trukket et frinummer, og
  3. siger samstemmende, at de er imod, at de nu skal aftjene deres værnepligt (spm. 6).

Denne gruppe, indordningsgruppeme 2 og 5, omfatter 3% af de adspurgte. Skønt denne sidste holdning umiddelbart kan virke selvmodsigende, behøver dette dog ikke at være tilfældet. Når de nemlig har søgt frivillig værnepligt, skyldes det i hovedsagen det forhold, at de havde trukket et så lavt lodtrækningsnummer på sessionen, at de følte sig overbevist om, at de under alle omstændigheder ville blive indkaldt. De valgte derfor at benytte sig af muligheden for gennem den frivillige Værnepligt at være medbestemmende for tid og sted for denne indkaldelse. Man kan altså ikke sige, at deres første JA er et udtryk for frivillighed, men må snarere sige, at der her har været tale om at gøre brug af de muligheder, den frivillige værnepligt giver.
Det ville ikke være forsvarligt på dette grundlag at medregne denne kategori af menige i gruppen af frivillige værnepligtige. De hører i sagens natur hjemme i gruppen af ikke-frivillige, hvorved deime gruppe kommer til foreløbig at andrage 8% af de indkaldte.
Tilbage er der 21% værnepligtige (indordniagsgrupperne 3, 4, 6, 7,12, 13 og 15), som ikke umiddelbart kan henføres til nogen af grupperne: frivillige/ikke-frivillige. Det er menige, som uanset deres svar på spørgsmål 2, alle udtaler, at de ikke ville have valgt værnepligten, hvis de havde fået muligheden for fritagelse, men som samtidig udtaler, at de ikke er modstandere af, at de nu skal aftjene værnepligten (18%), eller besvarer dette spørgsmål med et »VED IKKE« (3%).
Det må bero på et skøn, hvor man vil gruppere disse menige. FCL har imidlertid hæftet sig ved det forhold, at de menige, som svar på henholdsvis spørgsmål 4 og 5, har svaret »NEJ« eller »VED IKKE«, og har derfor valgt at henføre dem til gmppen af ikke-frivillige, hvorved undersøgelsen når frem til, at 29% af de 507 nyindkaldte, der indgår i undersøgelsen, må betegnes som værende ikke-frivillige værnepligtige.

Sammendrag

71% af de adspurgte må betegnes som værende frivillige i dette ords bogstaveligste forstand, og 29% som værende ikke-frivillige. Blandt de ikke-frivillige er der 19%, som udtaler, at de ikke har noget imod at skulle aftjene deres værnepligt, 3% kan ikke tage stilling, og kun 8% af undersøgelsens samlede materiale giver udtryk for, at de er kede af indkaldelsen.

Begrundelser for frivillighed

Som tidligere nævnt, vil undersøgelsen også beskæftige sig med begrundelsen for den frivillige værnepligt. Denne del af undersøgelsen beskæftiger sig for det første med de 222 værnepligtige, som havde meldt sig som fiivillige på trods af en opfattelse af, at de havde trukket et frinummer på sessionen, og altså i realiteten kunne være sluppet for aftjening af værnepligten, indordningsgruppe 0. Den beskæftiger sig for det andet med de 115 værnepligtige, der enten var i tvivl eller som ikke mente, at de havde trukket et frinummer på sessionen, men som alligevel havde meldt sig som frivillige, og også ville have gjort det, selv om deres nummer havde været et frinummer, indordningsgruppe 1.
Ialt bliver der således 337 værnepligtige, 66% af samtlige 507 adspurgte, der indgår i denne sidste del af undersøgelsen. Deres svar fordeler sig som følger, idet det skal oplyses, at svarene til spørgsmål 7, 2: vælge tid og sted for indkaldelsen, skal læses på den måde, at de aktuelle menige har meldt sig som frivillige og har samtidig hermed ønsket selv at vælge tid og sted for indkaldelsen.

Som det fremgår, er der 38% af de væmephgtige, gmppeme 1, 3 og 4, der har søgt frivillig væmepligt af grunde, der udelukkende knytter sig til forsvaret som sådan, mens 17% har søgt ind p.g.a. arbejdsløshed. 13% oplyser, at de geme vil prøve noget nyt, og 6%, at de gennem aftjening af værnepligten ønsker at kvalificere sig til ansættelse i politi, brandvæsen, redningskorps o.lign. 4% har ønsket selv at vælge tid og sted for indkaldelsen, og endelig ér der 5%, der ønsker at supplere deres eksamensresultat med de erhvervspoints, som en aftjening af værnepligten kan give, mens 1%, som begrundelse for den frivillige værnepligt, udtaler, at de har ønsket at komme hjemmefra. 2% anfører ingen særlig grund.

Til slut svarene til pkt. 10: andet. Her har 14% (47 menige) givet en række årsager, der i absolutte tal kan reduceres til følgende:

Forventninger

Ialt 601 værnepligtige blev spurgt om deres forventninger til den kommende tjeneste af såvel positiv, som negativ art. På dette meget åbne spørgsmål fremkom de værnepligtige såvel med svar, der afspejléde reel viden om den forestående tjeneste og dens konsekvenser, som med mere uklare forestillinger, håb, ønsker, bange anelser og frygt. Til disse forestillinger og forventninger var ofte knyttet følelser gående fra klart positive over neutrale til klart negative.
De værnepligtige nævnede tilsammen ialt 1.602 forventninger. Af disse forventninger havde 8% et klart negativt indhold, mens resten, altså 92%, havde et oftest positivt og i enkelte tilfælde neutralt indhold. Af de 601 værnepligtige havde 6% ingen særlige forventninger, mens 2% udelukkende havde forventninger af negativ karakter. Resten, altså 92% af de værnepligtige, havde forventninger af langt overvejende positiv karakter.

Positive forventninger

9 af hver 10 værnepligtige havde, som nævnt, forventninger af overvejende positiv karakter, hvilket skal forstås derhen, at de enten udelukkende har nævnt positive forventninger eller forventninger gående fra noget positivt over noget neutralt til noget negativt, idet de negative forventninger antalsmæssigt har været underordnet. Af de positive forventninger vedrørte godt 1/3 personlig udvikling, 1/3 uddannelse og tilegnelse af viden og færdigheder, 1/4 vedrørte personlige oplevelser af forskellig art og kun en ubetydelig del vedrørte forventninger om, at aftjening af værnepligten ville give fortrin i erhvers- karrieren, samt forventninger omkring løn og økonomi.

Personlig udvikling

Langt de fleste af de adspurgte værnepligtige havde, som nævnt, forventninger om personlig udvikling som resultat af deres indtræden i , et nyt og fremmed miljø. Det opleves af de fleste som en udfordring at lære at klare sig i et sådant miljø, hvor der stilles en række krav til den enkelte, for mange af de væmepligtiges vedkommende for første gang uden forældrenes direkte støtte. Man forventer at lære at stå på egne ben, og klarer man miljøskiftet og kan leve op til de krav, som stilles, så vil det øge ens selvtillid og selvrespekt. Nøgleord i de adspurgtes udtalelser er: personlige udfordringer - prøve sig selv - lære sig selv bedre at kende - lære at stå på egne ben - tro på sig selv - selvstændighed - selvrespekt - selvdisciplin - blive voksen og moden.
Ud over denne mere generelle personlige udvikling er der nævnt forventninger om udvikling af mere specifikke personlige egenskaber, bl.a. ordenssans, præcision, høflighed, korrekt optræden, dannelse, respekt for andre og samarbejdsevne. Desuden er nævnt forventningen om tilegnelse af sociale færdigheder og udvikling af hensigtsmæssige omgangsformer. Et sted mellem 1/3 og 1/4 af de adspurgte værnepligtige forventer under tjenesten at lære disciplin og indordning samt at adlyde ordre. Hyppigheden med hvilken disse forventninger blev nævnt, ligesom de væmepligtiges umiddelbare, ærlige og fordomsfrie udtalelser samt positive holdning til emnet, var markant.
Tidligt i undersøgelsen blev det besluttet, når svarpersonen spontant nævnede »disciplin«, at få belyst, dels hvorledes han vurderede emnet, og dels hvad han forestillede sig ved begrebet.
Hvad angår det sidste, bad interviewerne de værnepligtige om at definere, hvad de forstod ved begrebet disciplin. De hyppigst nævnte ord er: at indordne sig under reglerne, at adlydé, at have respekt over for de overordnede, præcision, orden, passe sine ting, høflig optræden, tale ordentligt til andre og gode manerer. Det er altså en rimelig og hensigtsmæssig form for disciplin, de værnepligtige imødeser med forventning og er parate til at indordne sig, og ikke en misbrug af autoritet og såkaldt »kadaverdisciplin«, som snarere vil skabe misnøje og negativitet.
Hvad angår det første viste det sig, at langt de fleste mente at have gavn af at lære en rimehg og hensigtsmæssig disciplin og så dét som noget klart positiv, at indordne sig en sådan. Kun ganske få betragtede disciplin som noget klart negativt, mens en del omtalte emnet med blandede følelser.

Viden og færdigheder

En anden hovedgruppe af forventninger vedrører uddannelse og tilegnelse af viden og færdigheder. Hyppigst nævnes den fysiske træning og herigennem forventningen om at få forbedret fysikken og konditionen. Af almen karakter er også forventningen om uddannelse i sanitetstjeneste og førstehjælp, erhvervelsen af en vis teknisk-mekanisk indsigt, samt muligheden for at erhverve kørekort. Hyppigt nævnes forventninger af mere forsvarsspecifik karakter, f.eks. det at få en god soldateruddannelse, herunder at lære våbenbetjening og overlevelsesteknik, samt gennem tjenesten at få et vist indblik i forsvaret, hvilket vU gøre den enkelte bedre rustet i diskussioner omkring forsvarspolitiske emner. Godt og vel hver tiende forventer gennem en sergent- eller militærpolitiuddannelse at erhverve sig nogle ledererfaringer. Endelig er der en hel del værnepligtige, som uden at specificere, blot forventer at lære noget, som de kan have gavn af i den civile tilværelse.

Oplevelser

Op imod 1/3 af de værnepligtige forventer at opleve et godt kammeratskab og at få nogle nye venner. Herudover har mange forventning om gode personlige oplevelser ved at komme hjemmefra, at komme ud og se sig omkring, at opleve noget nyt, spændende og sjovt, samt at blive en erfaring rigere.

Fortrin i erhvervskarrieren, løn og økonomi

Nogle få giver udtryk for en opfattelse af, at det at have aftjent værnepligt og at kunne fremvise gode soldaterpapirer vil være en fordel ved senere jobsøgning. Ligeledes forventes det, at det, at man har kunnet begå sig på en stor arbejdsplads, som forsvaret, vil vise sig at være en god skoling m.h.p. senere erhvervskarriere. Ialt 29 af de 601 værnepligtige nævner forventningen om fast arbejde, at kunne spare penge op eller at blive dagpengeberettiget.

Negative forventninger

Som nævnt havde kun de færreste af de værnepligtige klart negative forventninger til tjenestetiden. Det drejer sig ofte om bange anelser, om lidt for hårde fysiske og psykiske belastninger. Det er især rekruttiden, man frygter bliver fysisk hård, ligesom nogle frygter at komme uheldigt af sted eller direkte at komme til skade på feltbanen.
Det er også rekruttiden, man frygter bliver særlig psykisk belastende, idet det kan være vanskeligt at omstille sig til de nye krav og regler om omgang og adfærd. Ligeledes er nogle bange for, at befalingsmændene vil misbruge deres autoritet, og enkelte af de værnepligtige er bange for uoverlagt at komme til at gøre noget forkert og at blive straffet herfor.
Enkelte udtrykker bekymring for det manglende privatliv, som indledningsvis vil kunne blive en belastning for dem. Nogle få udtrykker bekymring for, at deres personlighed bliver påvirket i en uønsket retning. Nøgleordet er her ensretning. De resterende forventninger af negativ art vedrører en række forskellige specifikke forhold eller er udtryk for en generel negativitet over for forsvaret.

Resumé

Undersøgelsen har i tiden april til november 1984 fundet sted ved tjenestesteder landet over, og omfatter samtlige 3 væm. Undersøgelsesmaterialet er tilvejebragt ved samtaler med nyindkaldte værnepligtige, i intet tilfælde senere end 10. dagen efter mødedagen.

Frivillighed

Undersøgelsen omfatter 507 menige, hvoraf ialt 71% har givet klart udtryk for, at de uanset størrelsen af deres lodtrækningsnummer har ønsket at blive indkaldt. De resterende 29% ville have foretrukket ikke at blive indkaldt, hvis denne mulighed havde foreligget. Samthge disse sidste 29% er blevet spurgt, om de nu, hvor de er blevet indkaldt, har noget imod at skulle aftjene deres værnepligt; Hertil svarer 19% (af undersøgelsens samlede materiale), at de ikke har noget imod det, 3% kan ikke tage stilling, mens de resterende 8% udtaler, at de er imod, at de nu er indkaldt til aftjening af værnepligten.
66% af de værnepligtige, de ubetinget frivillige, har givet forskeUige begrundelser for denne frivillighed. 38% af dem angiver grunde, der udelukkende knytter sig til forsvaret som sådan, mens 17% siger: arbejdsløshed. 13% vil *geme prøve noget nyt, og 6% søgte frivillig værnepligt med henblik på senere ansættelse i politiet, brandvæsen, redningskorps o.lign. 4% har ønsket selv at vælge tid og sted for indkaldelsen, 5% ønsker erhvervspoints med henblik på senere uddannelse, og 1% har ønsket at komme hjemmefra, mens 2% ikke anfører nogen særlig grund. De resterende 14% angiver grunde som: personlig og faglig udvikling, sabbatår, nysgerrighed m.h.t. våben m.v., tjene penge, samt familietradition/forsvarsvilje.

Forventninger

Ialt 601 værnepligtige er blevet spurgt om deres forventninger til den kommende tjeneste af såvel positiv, som negativ art. De værnepligtige nævnede tilsammen ialt 1.602 forventninger. Af disse forventninger havde 8% et klart negativt indhold, mens resten, altså 92% havde et oftest positivt og i enkelte tilfælde neutralt indhold. Af de 601 værnepligtige havde 6% ingen særlige forventninger, mens 2% udelukkende havde forventninger af negativ karakter. Resten, altså 92% af de værnepligtige, havde forventninger af langt overvejende positiv karakter.
Af de positive forventninger vedrørte godt 1/3 personlig udvikling, 1/3 uddannelse og tilegnelse af viden og færdigheder, 1/4 vedrørte personlige oplevelsér af forskellig art og kun en ubetydelig del vedrørte forventninger om, at aftjening af værnepligten ville give fortrin i erhverskanieren, samt forventninger omkring løn og økonomi.
De negative forventninger vedrørte bange anelser eller frygt for lidt for hårde fysiske og psykiske belastninger, især i rekruttiden. Enkelte udtrykker bekymring for misbrug af autoritet og disciplin eller giver udtryk for en generel negativitet over for værnepligtstjenesten.

Erik Kousgaard
Stig Meincke
Bendt Petersen.

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_114_aargang_feb.pdf

Litteraturliste

Del: