Fremtidens luftrekognisering

Det amerikanske tidsskrift Aerospace International har de seneste år i flere artikler beskæftiget sig med de fremtidsperspektiver for rekognoscering, som den nyeste udvikling inden for elektronik indebærer. Det følgende er et sammendrag af en artikel i martsapril nummeret 1968, skrevet af J. S. Butz. Artiklen redegør for et revolutionerende nyt rekognosceringssystem, der vil muliggøre konstant overvågning af hele jorden og således medvirke til at stabilisere den magtbalance, der eksisterer mellem de to supermagter og deres alliancesystemer.

Der kan idag fremskaffes langt flere oplysninger ved anvendelse af satellitter, end man under 2. verdenskrig kunne ved anvendelse af de bedste fly og det mest moderne fotoudstyr. Samtidig er den hastighed, hvormed resultater kan fremlægges mange gange forøget. Idag kan de, der skal træffe beslutningerne, få levende billeder om de ønsker det. Det er den elektroniske udvikling på navnlig tre områder, der har m uliggjort dette:

Multispektrale sensorer. Kameraer er nu kun en af en stor gruppe af sensorer, som kan frembringe billeder af naturlige og skabte fænomener på jorden, i atmosfæren og under vandet. Disse nye sensorer supplerer det konventionelle kamera, der behøver synligt lys, ved at »se« stråling i de områder af det elektromagnetiske spektrum, hvor det menneskelige øje og kameraet er blindt. Når billederne fra alle disse sensorer kombineres, vil man være i stand til at »se« over hele det elektromagnetiske spektrum.

Mikroelektronik. Computere er den vitale del af ethvert moderne rekognoscerings- og databehandlingssystem. Nye landvindinger i den mikroelektroniske teknik har gjort det muligt at frem stille komplekse elektroniske kredsløb i mikroskopiske størrelser. Dette har igen bevirket, at det er m uligt at frem stille meget indviklede computere med stor »hukommelse« i sådanne størrelser, at de kan anvendes ombord i satellitter med henblik på måneders og års tjeneste. Denne nye teknik har tilmed nedsat fejlprocenten og fremstillingsomkostningerne ganske væsentligt. Anbragt i rumstationer vil sådanne computere muliggøre hurtig og kompliceret behandling af data fra sensorer.

Kommunikationsteknik. Allerede i rumalderens første 10-år har det været m uligt at transmittere et meget stort antal informationer på kort tid ved hjælp af radiobølger. Indenfor de næste fem til ti år vil anvendelse af Laser-kommunikation muliggøre transmission af endnu større mængder af oplysninger. Med passende behandling og komprimering af indhentede oplysninger i rum fartøjer og ved hjælp af et antal relæ-satellitter er det allerede nu muligt at konstruere et rekognosceringssystem, som kontinuert vil kunne levere et billede til en central jordstation. Systemet vil have mulighed for at dække adskillige store områder af jorden samtidig.

De generelle karakteristika ved et sådant system har allerede nogen tid været klarlagt og studeret. Der synes at være behov for 100 eller flere satellitter i lave jordkredsløb. E t sådant system skulle give 75% sikkerhed for til stadighed at dække ethvert punkt på kloden. Flåden af satellitter skulle for størstedelen være ubemandede, men et mindre antal bemandede stationer ville forøge effektiviteten væsentligt. Årsagen hertil er bl.a. at besætningerne kunne virke som et filte r og udelukke transmission af unødvendige data til jorden. Herudover ville besætningerne kunne gennemføre vedligeholdelse og reparationer af ubemandede satellitter. Man har beregnet, at omkostningerne ved systemet ville kunne halveres, hvis ubemandede stationer kunne bringes ind til bemandede stationer for reparation. Ubemandede stationer ville sandsynligvis kun kræve vedligeholdelse ca. en gang om året, idet de fleste af de komponenter der nu er under udvikling til computere og elektronisk udstyr, er selv-reparerende og har en levetid på godt og vel et år. Sådanne ubemandede satellitter vil sandsynligvis veje o. 4 1/2 t. De udstyres med et større antal forskellige sensorer end de i øjeblikket anvendte Samos-satellitter, og de vil kræve en langt større kapacitet med hensyn til lagring og transmission af informationer. Kraftkilden v il være solbatterier. De bemandede fartøjer påregnes at være af MOL-typen (Manned Orbiting Laboratory), og der v il kræves flere MOL for hver station. MOL-stationerne skal fungere som forbindelsesled mellem de ubemandede stationer og jorden. Besætningerne skal udskille de informationer, som skal videresendes til jorden.

Blandt de sensorer systemet udstyres med er bl.a. sådanne som udnytter »lange« radarbølger. Disse er i stand til at trænge igennem betydelig vegetation i skovområder og afsløre konturerne af jordoverfladen og af genstande som eksempelvis køretøjer. To bølgeområder i det infrarøde spektrum kan passere gennem atmosfæren uden at miste energi. Disse to områder kaldes »vinduer« og har interesse i forbindelse med rekognoscering. Det ene vindue er »fotografisk-infrarødt«, fra 0,4 til 1,0 micron, hvilket er en lid t højere bølgelængde end synligt lys. Multibånd farvefilm er følsomme i dette infrarøde bånd, hvor refleksionen er meget stor og varmeudstrålingen meget lav.

Det andet vindue er »varme-infrarødt« og dækker 8-14 micron båndet. Varmeudstrålingen er her meget høj og refleksionen meget lav. Man kan ikke her frembringe et billede på konventionel fotografisk måde. Strålingen opfanges af et apparatur, der omformer den til elektriske impulser, som derefter aktiverer en lyskilde, der igen aftegner et billede på en film . Foreløbige eksperimenter med infrarødt udstyr har vist, at det har evne til at afsløre neddykkede ubåde. Baggrunden herfor er dets evne til fra kredsløbet om jorden at måle temperaturer med en nøjagtighed på mindre end een grads Fahrenheit. Det kan med stor nøjagtighed »se« varme pletter, bølger af varmere vand, kolde strømme eller en hvilken som helst anden uregelmæssighed på oceanets overflade. Ikke mindst atomdrevne ubåde er sårbare overfor denne form for sporing, idet de for at køle deres reaktorer kontinuerligt må anvende store mængder havvand. Bobler i en kølvandsstribe under overfladen kan også afsløres på denne måde.

Transmission og sporing af stråling er m ulig i mange andre områder af spektret end det synlige lys, de infrarøde-, radio- og radarbølger. E t område af voksende betydning er det, der ligger mellem infrarødt og radarbølger og omfatter millimeterbølgelængder. Radiometre — et passivt apparatur med en lignende funktion som en radiomodtager - sporer millimeterbølger som reflekteres og udsendes fra objekter. Disse radiometre kan anvendes som sporingsapparatur i sporingssystemer.

Den store fordel ved apparatur til sporing af millimeterbølger er, at det fylder det »blinde« område i det infrarøde spektrum. Infrarødt udstyr viser ikke klart objekter som har samme temperatur som baggrunden, medens sådanne ofte kan spores i millimeterbåndet. Ved at kombinere de to sporingsmetoder opnås betydelig bedre oplysninger om objektet. Også ultraviolette detektorer kan anvendes til sporing fra stor højde. Oplysninger om eksperimenter med dette udstyr viser, at mange karakteristika ved jordoverfladen kan bestemmes med meget stor nøjagtighed. Også analyse af rekognosceringsresultater bar i de seneste år vist store fremskridt. Det er muligt ved hjælp af computere at sammenstille de mange forskellige oplysninger til et enkelt billede, som tilmed fremstår i farver, så oplysningerne ligefrem springer analytikeren i møde. Den militære værdi af et sådant rekognosceringssystem er åbenbar. Dets værdi i antiubådskrigsførelsen er alene tilstrækkelig til at sætte det i produktion, men også dets politiske og diplomatiske aspekter er af betydning. Teknisk er der næppe tvivl om at både USA og Sovjet allerede nu vil kunne påbegynde projektet og have et operativt system klar indenfor de næste 10 år.

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra: 

PDF icon fremtidens_luftrekognoscering1969.pdf

Litteraturliste

Del: