Fremtidens hjemmeværn

Foto: Forsvaret.dk

Med forsvarsaftalen for år 2000 - 2004 er rammerne for fremtidens hjemmeværn
i det nye årtusindskifte udstukket, og aftalen lægger op til nogle af de største
strukturforandringer af det nu 51 år gamle hjemmeværn, hvor fleksibilitet og
større mobilitet bliver afgørende for hjemmeværnet.
Overordnet tegner der sig et billede af et hjemmeværn med en skarpere militær
profil, idet hjemmeværnet med forsvarsaftalen skal overtage en række større
og mere uddannelseskrævende bevogtnings- og overvågningsopgaver i lokalforsvaret
- opgaver, som tidligere er blevet løst af hæren, søværnet og flyvevåbenet.
Overtagelsen skal ses i lyset af det tilsvarende større internationale engagement,
som det øvrige forsvar er blevet pålagt.
De nye opgaver skal løses af en række enheder, som hjemmeværnet skal opstille
inden for en ramme på 3.000 mand.
Langt hovedparten af hjemmeværnets knap 61.000 medlemmer skal dog
fortsætte i velkendte traditionelle overvågnings- og meldefunktioner, hvilket sikrer
en fortsat forankring af hjemmeværnets grundlæggende værdigrundlag baseret
på en folkelig og frivillig forsvarsvilje.
Personligt har jeg en vision om, at det både skal være udfordrende, uddannende
og underholdende at være medlem af fremtidens hjemmeværn. Men med
de opgaver i lokalforsvaret, som vi nu skal løfte, ser jeg også klare potentialer
for, at hjemmeværnets medlemmer kan få indfriet ønsker om både udfordring,
uddannelse og underholdning.

Rationaliseringer
Fundamentet for fremtidens hjemmeværn bygger imidlertid også på en række rationaliseringer
som en følge af de besparelser, forsvarsaftalen indebærer.
I den forbindelse er hjemmeværnets bevilling blevet reduceret fra 670 millioner
kroner til 590 millioner kroner i år 2004. Til gengæld har hjemmeværnet fået
mulighed for at indkøbe nyt materiel for 290 millioner kroner. Midlerne skal
blandt andet sikre en effektiv udrustning af det personel, der inden for 3.000
mandsstyrken skal løse de nye opgaver, begyndende udskiftning af hjemmeværnets
håndvåben samt forbedre evnen til at overvåge territoriet - specielt om natten.
De overordnede besparelser lægger op til et slankere hjemmeværn med en
række organisatoriske strukturændringer til følge. I den forbindelse har hjemmeværnet
opstillet 42 centrale projekter, der for hovedpartens vedkommende medfører
rationaliseringer, men som også er ensbetydende med udgifter til nye opgaver
og organisatoriske ændringer på enkelte felter. Samtidig er der nedsat en sty
regruppe, der skal forestå implementeringen af projekter, der er en følge af forsvarsaftalen
for år 2000 - 2004.
På personelsiden har hjemmeværnet måttet gennemføre en reduktion af cirka
170 fastansatte. Som en konsekvens heraf har Hjemmevæmskommandoen fra 1.
januar 2000 gennemført en ny organisationsstruktur, og tilsvarende ændringer vil
ske i det øvrige hjemmeværn.
Hjemmeværnets distrikterne blev 1. juli 1999 reduceret fra 35 Hærhjemmevæms-
og 7 Flyverhjemmevæmsdistrikter til 23 nye Hær- og 3 nye Flyverhjemmevæmsdistrikter.
På underafdelingsniveau sker der for øjeblikket tilsvarende
løbende sammenlægninger, og målet er at nedlægge underafdelinger, således at
fremtidens underafdelinger i hjemmeværnet gennemsnitligt består af 125 medlemmer.
De nuværende hjemmevæmsregioner vil blive lagt sammen med militærregionerne
til fem nye lokalforsvarsregioner, der bliver en realitet fra 1. juli 2001.
Derudover følger en reducering af depoter og værksteder, antallet af flotiller med
fartøjer i Marinehj emme værnet er skåret ned fra 37 til 30, og der vil blive nedlagt
100 luftmeldetåme i Luftmeldekorpset. Endelig har hjemmeværnet fra 1. januar
2000 indført en ny central økonomiforvaltning, og senest 1. januar 2001
skal der gennemføres en ny central personelforvaltning.

Internationalt engagement
Udfordringen for hjemmeværnet her i det nye årtusinde bliver så afgjort løsningen
af de nye krævende opgaver, der vil stille større uddannelsesmæssige krav til
hjemmeværnet.
Samtidig forventer jeg, at hjemmeværnet fremover også vil få et større internationalt
engagement, ved at hjemmeværnets frivillige i større udstrækning kan
få tilbud om at deltage i internationale missioner for eksempel i Bosnien eller
Kosovo.
Hjemmeværnet har således en række medlemmer med civile kvalifikationer,
som der er brug for i det øvrige forsvar. Samtidig kan de gennem deres uddannelse
i hjemmeværnet være kvalificerede til udsendelse.
Derudover giver forsvarsaftalen mulighed for, at hjemmeværnets fastansatte
officerer nu også kan beordres ud i international tjeneste, idet de fastansatte
officerer bliver stillet over for samme krav som det øvrige personel i forsvaret.
Hjemmeværnet vil samtidig fortsætte det store engagement i forhold til det
civile samfund, hvor hjemmeværnet sidste år ydede sammenlagt godt 164.000
mandtimer. Assistancen omfatter blandt andet trafikregulering, søredning, miljøovervågning,
stormflodsberedskab og fyrværkeridemonstrationer.
Endelig vil vi fortsætte en igangværende forstærket image- og hverveindsats med
det formål at øge medlemstilgangen til hjemmeværnet, skabe større synlighed og
samtidig bidrage til, at omverdenen får et mere tidssvarende og nuanceret billede
af hjemmeværnet.
 

Samarbejde
På baggrund af forsvarsaftalen for 2000 - 2004 er Forsvarskommandoen og
Hjemmevæmskommandoen sammen med de tre operative kommandoer blevet
enige om, hvilke nye opgaver, hjemmeværnet i fremtiden skal løse i det lokale
forsvar.
Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at hjemmeværnets overvågning af
land-, sø-, og luftterritoriet fortsat er en grundlæggende og afgørende opgave,
som ikke kan erstattes af andre dele af forsvaret, ligesom hjemmeværnets bidrag
til sikring af de lokale samfund og mindre objekter løses bedst og billigst af
hjemmeværnet.
Hæren har prioriteret følgende kapaciteter, som hjemmeværnet bør råde
over:

• Bevogtningskompagnier/-delinger.
• Motoriserede overvågningsdelinger.
• Dele af stabe og stabskompagnier.
• Dele af ingeniørenheder, herunder ammunitionsrydning.
• Udrykkekompagnier.
• Trafikkontorer.
• Dele af regionalfaglige installationer.

For søværnets vedkommende er det fastsat i forsvarsforliget, at hjemmeværnet
i fremtiden skal overtage alle bevogtnings- og nærforsvarsopgaver, som hidtil
er løst af mobiliserede enheder.
For flyvevåbnets vedkommende skal hjemmeværnet bidrage yderligere til
nærforsvaret af flyvestationer og anlæg.

Vægt på enhedsuddannelse
De fleste nye opgaver fordrer som et gennemgående træk, at hjemmeværnet skal
lægge yderligere vægt på enhedsuddannelsen, så enhederne kan kæmpe i større
taktiske rammer end i dag.
Hjemmeværnet har udarbejdet fornyede retningslinier for enhedsuddannelse
af delinger, så der bliver et ensartet grundlag for uddannelsen, som er påbegyndt
i april 2000.
Helt konkret betyder det, at hjemmeværnets kamp fra ’’modstandssteder”,
som bygger på ildoverfald med en umiddelbart følgende frigørelse og tilbagegang,
skal ændres til ’’kamp fra stilling”, som enten kan være ildoverfald og tilbagegang
eller en hårdere ført kamp, eventuelt ’’fastholdelse”, med større risiko
for egne tab. Samtidigt vil hjemmeværnet anvende den terminologi, som er gældende
i hærens taktiske reglementer, og samarbejdet mellem Hærens Kampskole
og Hjemmevæmsskolen vil blive udbygget.
hjemmevæmsenheder, som skal påtage sig en længerevarende uddannelse, og
som er begrænset til 3.000 medlemmer. Forsvarskommandoen har bestemt, at de
cirka 2.700 skal opstilles i Hærhj emme værnet, cirka 100 i Marinehj emme værnet
og cirka 200 i Flyverhjemmevæmet.
 

Længere uddannelsestid
Hjemmevæmskommandoen har foreløbigt besluttet at opstille følgende enhedstyper,
der vil kræve en aftale om længere årlig uddannelsestid end 24 timer:

Hærhjemmeværnet:
• Hjemmevæmsinfanteridelinger og -kompagnier.
• Patruljedelinger og et patruljekompagni.
• Motoriserede hjemmevæmsinfanteridelinger og -kompagnier.
• Motoriserede overvågningsdelinger.
• Pionerdelinger og ammunitionsrydningssektioner.

Marinehjemmeværnet:
• Motoriserede bevogtnings- og nærforsvarsdelinger

Flyverhjemmeværnet:
• Bevogtningsgrupper og nærforsvarsdelinger.

Opstillingen af de nye enheder vil i Hærhjemmevæmet blive placeret i områdekompagnieme,
som samtidigt skal være større end i dag. Dermed bliver der i
hvert kompagni mange muligheder for at vælge aktivitetsniveau.
 

Infanteridelinger
Fra 1. april skal hvert af hjemmeværnets distrikter begynde at opstille en infanterideling.
Opstillingsgrundlaget for enheder i Marinehj emmeværnet og Flyverhjemmevæmet
er ved at blive fastlagt.
Delingernes primære opgaver bliver at bevogte og sikre infrastrukturen i
Danmark, herunder brofæster, lufthavne, informationssamfundets knudepunkter
med videre.
I den periode det øvrige forsvar opbygger sin kapacitet, kan infanteridelingeme
indsættes til støtte for og sikring af mobilisering med videre.
Det er helt afgørende, at enhederne kan indsættes situationsbestemt. Herunder
skal flere delinger kunne indgå i rammen af et kompagni eller i et lokalforsvarsafsnit.
 

Motoriserede overvågningsdelinger
Der- vil blive stillet særligt store uddannelsesmæssige krav til de medlemmerne,
der skal indgå i de motoriserede overvågningsdelinger, motoriserede hjemmevæmsinfanteridelinger
samt i patruljedelingeme.
Organisationen og bevæbningen af de motoriserede overvågningsdelinger vil
blive tilnærmet hærens lette spejderenheder, og overvågningsenhedeme vil blive
anvendt som sikringsled og til overvågning af større landområder eller objekter.
Delingerne skal også kunne underlægges hærenheder, der opererer i lokalforsvarsregionens
område.
De motoriserede overvågningsdelinger og de motoriserede infanteridelinger
vil indgå som dispositionsenheder under lokalforsvarsregionen. Hjemmeværnskommandoen
skønner, at der vil blive mindst en motoriseret overvågningsdeling
pr. lokalforsvarsregion.

Offensive operationer
I forhold til de øvrige enheder vil det kræve en bedre fysik og yderligere uddannelse
at gennemføre offensive operationer. Derfor stilles der større fysiske krav
til hjemmeværnets patruljer og motoriserede infanterienheder end til øvrige, og
deres uddannelse vil blive tilpasset de nye opgaver så som rensning - også af
bygninger, nedkæmpelse af mindre isolerede enheder med videre.

Rydningshold
Som led i de nye opgaver opretter hjemmeværnet også enheder, der kan deltage i
ammunitionsrydning. Dette er et stærkt specialiseret felt, som, vil kræve et indgående
kendskab til ammunitionstyper med videre. Medlemmerne skal uddannes til
at rydde ueksploderet ammunition. Pionerdelingeme skal kunne udlægge panserminefelter,
lave hindringer og ødelæggelser, mindre vejreparationer og så videre.
Det vil blive nærmere vurderet, om der i hæren er materiel øremærket til disse
opgaver i lokalforsvaret.

Bevogtning for søværnet og flyvevåbnet
Hjemmeværnet skal fremover overtage bevogtning og nærforsvar af søværnets
installationer, flådestationer, mobile enheder med videre. De mange mindre installationer
som for eksempel kystudkigsposter og ubemandede radarstationer vil
blive objekter, der skal bevogtes af områdekompagnieme. Ved flådestationerne,
kystmissilbatterierne og søværnets mobile logistikenheder skal der kunne opstilles
delinger og kompagnier.
Søværnet har i de senere år anskaffet meget moderne materiel til sine bevogtnings-
og nærforsvarsenheder, som vil blive stillet til rådighed for hjemmeværnet.
Til at støtte flyvevåbenets nærforsvarsstyrke vil der blive oprettet et antal
Survival To Operate-eskadriller, som bliver samlet af de nuværende flyvestations-
og tjenestestedseskadriller. Udrustningen til at løse de nye opgaver vil til
dels blive stillet til rådighed af flyvevåbnet.

Førerne
En væsentlig forudsætning for at de nye enheder kan blive uddannet og ført forsvarligt
er dygtige og kompetente førere. Der er allerede nu en betydelig interesse
blandt hjemmeværnets befalingsmænd for at påtage sig en yderligere uddannelse
for at lære de nye håndværk. Der vil blive lagt stor vægt på, at den betydelige
viden og kapacitet, der findes blandt reserveofficerer, bliver udnyttet maksimalt.
Hjemmeværnet vil kunne tilbyde nogle aktivitetsmuligheder i de nye infanterienheder,
patruljer med videre, som kun sjældent vil eksistere i enhederne i
mobiliseringsstyrken i fremtiden.

Ny enhedsuddannelse
Som et led i forsvarsforliget har hjemmeværnet fået tildelt midler til uddannelse
af de medlemmer, som skal indgå i de nye enheder inden for 3.000 mands-rammen.
På den baggrund har Hjemmevæmsskolen afsluttet første trin med at udarbejde
nye uddannelser, herunder revidere de eksisterende enhedsuddannelser.
Der foreligger således et nyt system til uddannelse af hjemmeværnets enheder,
begyndende med ’’Enhedsuddannelse for hjemmevæmsgrupper”.
Formålet er at styrke enhedsuddannelsen og dermed skabe forudsætninger for det
videre arbejde med udvikling af nye fører- og enhedsuddannelser for infanterigrupper
og -delinger med flere.
Det vil i videst muligt omfang blive tilstræbt at gennemføre indlæring/repetition
af enkeltmandsfærdigheder, når det falder naturligt ind i forbindelse med
enhedsuddannelsen og herunder enhedens opgaveløsning. Samtidig skal den tid,
hvor hjemmevæmsmedlemmet opholder sig i et klasseværelse begrænses til et
minimum.
Det nye enhedsuddannelsessystem er blevet forenklet på flere områder i forhold
til tidligere, og systemet lægger op til en mere ensartet gennemførelse, idet
der nu foreligger et egentligt direktiv for enhedsuddannelsen. Systemet indeholder
også en højere grad af fleksibilitet, idet øvelseslederen - afhængig af enhedens
uddannelsesniveau - får flere muligheder for at ’’komme i gang” med enhedsuddannelsen.
Endelig vil man i højere grad gøre brug af konkurrenceelementet som motivationsfaktor
i selve uddannelse.
Sammenfattende lægges der i fremtidens hjemmeværn op til større mobilitet
og fleksibilitet af hjemmeværnets enheder gennem en bredere uddannelse og en
større geografisk og mere situationsbestemt anvendelse af enhederne.

Grundlaget for fremtiden sikret
I talen om alt det nye kan det synes som om de gamle dyder i hjemmeværnet
glemmes. Det må under ingen omstændigheder ske. Hjemmeværnet skal fortsat
være en frivillig, folkelig militær organisation, som gennem sin brede fundering i
Danmarks befolkning er et udtryk for forsvarsviljen.
De mange aktivitetsmuligheder, som hjemmeværnet tilbyder, skal netop give
mulighed for, at mange kan yde deres bidrag gennem et livslangt forløb. Dette er
med forsvarsforliget blevet sikret og udbygget.
Jeg se derfor nu et grundlag for hjemmeværnets fremtidige virke, der kan
holde adskillige forligsperioder ud i fremtiden.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_129_aargang_jun.pdf

Litteraturliste

Del: