Fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle – Flådens Flagskibe under Den kolde Krig

Anmeldt af Poul Grooss

Søren Nørby og Steen Schøn, Fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle – Flådens Flagskibe under Den kolde Krig. København: Statens Forsvarshistoriske Museum, 2006. (Forsvarshistoriske skrifter nr. 3).  200 sider; kr. 250,00.

Foto: Saxo.com

Bogen blev præsenteret for offentligheden på den amerikanske nationaldag, den 4. juli 2006, ved en reception om bord i fregatten Peder Skram på Holmen. Peder Skram er nu museumsskib på Holmen. De to fregatter indgik i Cost-Sharing-programmet i begyndelsen af 1960’erne, og Peder Skram var betalt med amerikanske midler, medens søsterskibet Herluf Trolle var betalt over det danske forsvarsbudget. Bogen er forsynet med forord af viceadmiral Jørgen F. Bork.

De to forfattere har udarbejdet en spændende bog, som samtidig er let læselig og forsynet med mange flotte illustrationer. Læseren præsenteres for et stykke dansk samtidshistorie fra 1945 og frem til fregatternes endeligt, som faldt sammen med ophøret af Den kolde Krig. Forfatterne beskriver baggrunden for bygningen af fregatterne. Man følger beslutninger i stabsarbejdet i søværnet, selve projekteringen og indholdet i de forskellige forsvarsforlig samt selve bygningen på Helsingør Skibsværft. Herefter beskrives installation af maskinarrangementet, som var epokegørende, samt installationen af skibets elektronik og våbensystemer og endelig resultatet af prøvesejladserne. Senere beskrives baggrunden for den store ombygning, som blev sat i værk i 1974. Først blev Herluf Trolle, siden Peder Skram, udrustet med Harpoon- og Sea Sparrow-missiler til bekæmpelse af henholdsvis sømål og luftmål. Forfatterne fortæller og forklarer på en måde, så både almindelige, interesserede læsere og tidligere fregatsejlere kan få udbytte af læsningen.

Det er også lykkedes for forfatterne at give en udmærket gennemgang af perioden under Den kolde Krig og de udfordringer, den stillede til personel og materiel i søværnet. Læseren får på denne måde præsenteret søværnets dagligdag under Warszawapagtens noget bastante opførsel i Østersøen fra 1965 til 1989. Der er også gjort en hel del ud af at beskrive dagligdagen om bord i fregatterne, skibsorganisationen m.v. Fregatternes periodiske tjeneste i NATOs stående Atlanterhavsstyrke ”STANAVFORLANT” har selvfølgelig en fremtrædende placering i bogen. En berømt missiltræffer i Lumsås har også fundet plads i bogen, ligesom en alvorlig brand om bord i Herluf Trolle beskrives i detaljer. Sidstnævnte hændelse er ganske fortjent, da to mand af maskinbesætningen modtog den kongelige belønningsmedalje af 1. klasse for heltemodig indsats under slukningsarbejdet.

Bogen er rigt illustreret, dels med mange officielle billeder, dels med private fotos fra livet om bord, fra flådebesøg i udlandet etc. Teksten støttes af en lang række skibstegninger og overskuelige tekniske beskrivelser af våbensystemer, oversigter over forsvarsforlig, Warszawapagtens skibe i Østersøen etc. Endvidere er bogen forsynet med en fortegnelse over skibscheferne på begge fregatter, et person- og skibsregister samt en omfattende litteraturliste.

Bogen om fregatterne er et vigtigt indlæg i debatten om, hvad der i virkeligheden foregik i Østersøområdet under Den kolde Krig. Her er en udmærket beskrivelse af truslen og miljøet, og de krav, der blev stillet til søværnet og de opgaver, man skulle løse. En lang række fonde har været med til at støtte udgivelsen. Statens Forsvarshistoriske Museum skal have tak for initiativet til udgivelsen, og til de to forfattere skal lyde et: ”Well done!”

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_135.aargang_nr.3_2006.pdf

 

Del: