Fredsskådeplats SINAI. FN's fredsbevarande operation i Mellanöstern 1973-1980 - särskilt den svenska indsatsen

Allmänna Förlaget AB, Stockholm 1987. ISBN 91-38-09891-1. 360 sider. Ill 220 - sv. kr.

Jeg tror, vi er mange »freds«-veteraner, der i december 1988 følte glæde og stolthed, da FN’s generalsekretær, ledsaget af repræsentanter for igangværende fredsbevarende operationer, på FN’s fredsbevarende styrkers vegne modtog årets Nobel-Fredspris i Oslo som anerkendelse for, hvad mange tusinde soldater fra talrige af FN’s medlemslande gennem årene har gjort for at adskille kæmpende parter og skabe forudsætninger for etablering af fred mellem disse.
Siden denne specielle militære indsats begyndte kort efter 2. verdenskrig har FN’s Blå Baretter været på plads i mange brændepunk- ter i verden. Men ikke mindst i Mellemøsten har de Blå Baretter, siden de første stridigheder mellem den nyetablerede stat Israel og dennes naboer brød ud allerede ved staten Israels oprettelse, været på plads.
Danmark har, som de øvrige nordiske lande, været engageret fra første færd i dette fredsbevarende arbejde, og det danske kontingent var blandt de første, da UNEF I i 1956 blev sat ind i Sinai. Siden da har danske kontingenter tjent både her, i Congo og på Cypern, og danske FN-observatører har til stadighed været og er på plads i brændepunkter, senest igen i Mellemøsten for at overvåge våbenhvilen mellem Iran og Irak.
I det hele taget er det et karakteristisk træk, at de nordiske lande sammen med Canada har været og er blandt de mest konstante bidragydere til de Blå Baretters kontingenter.
Efter oktober-krigen i 1973 var det Sverige, som var først på pletten i forbindelse med etableringen af ENEF II i Sinai. Det svenske kontingent var også det sidste, der forlod området i april 1980 efter afvikling af UNEF II, der officielt ophørte med at fungere den 25. september 1979. Det er denne svenske indsats i Sinai - fra den fra Cypern i hast udsendte fortrop landede på C airos flyveplads den 26. oktober 1973, kl. 23.15 og indtil de sidste svenske soldater forlod området den 22. april 1980 - denne bog behandler.
Det er en »krigs«-historisk analyse af en fredsbevarende operation. Den første af sin art udgivet i Skandinavien. Den er skrevet af en af Sveriges mest markante krigshistorikere, överste Bertil Stjernfelt, der er kendt langt ud over Sveriges grænser for et omfattende og seriøst krigshistorisk forfatterskab, men nok først og fremmest for sin dybtgående analyse af det tyske forsvar i Nordfrankrig under 2. verdenskrig: »Alarm i Atlan tv allen«, der udkom allerede i 1953. Stjernfelt sluttede sin militære karriere som chef for Militärhistoriska avdelingen, knyttet til Militär Högskolan i Stockholm, men forinden havde han opnået praktisk erfaring i fredsbevarende operationer som chef for det svenske FN-kontingent på Cypern i 1966-67, ligesom han har undersøgt forholdene i Mellemøsten gennem studiebesøg som forarbejde til denne bog.
Bogen om det svenske engagement i UNEF II i Sinai er disponeret i to hoveddele. Dels en kronologisk beskrivelse af selve hændelsesforløbet, dels en tværgående analyse. Beskrivelsen af hændelsesforløbet strækker sig fra den hurtige indsats af dele af den svenske Cypern-bataljon i oktober 1973 over vanskelighederne med at gennemføre troppeadskillelsen langs Suez-kanalen og repatriere den isolerede 3. egyptiske armé, indrykningen i bufferzonen snævert øst for Suez-kanalen til den trinvise flytning af bufferzonerne tværs gennem Sinaiørkenen, indtil FN-styrkens afvikling efter fredsaftalen mellem Egypten og Israel. Hertil kommer et mellemspil med indsatsen i Syd-Libanon i 1978. En operation som - frem går det klart af beretningen - står som et trauma for svenskerne.
Denne del af bogen er særdeles lærerig for alle, der står over for at skulle forrette FN- tjeneste. Omend den langt mere analytisk - og også neutralt - beskriver vilkårene under en FN-operation end general Horn i sin tid gjorde det i sine erindringer som chef for en FN- styrke, så lades læseren ikke i tvivl om de vanskeligheder og frustrationer, man kan komme ud for »in service for peace«. Beretningen er krydret med tildragelser og problemer, som enhver FN-»veteran« vil kunne nikke genkendende til, og som »pinkies« vil have gavn af at sætte sig nøje ind i, inden afgang til indsatsområdet. Det vil kunne spare nyankomne for unødige frustrationer.
Bogens anden del er en sammenfattende analyse af FN-fredsbevarende operationer i almindehghed og svenske erfaringer i så henseende i særdeleshed.
Forfatteren analyserer således organisationsproblemer, parternes krænkelser af den situation, som FN-styrkerne er sat til at overvåge og kontrollere, informations- eller som det retteligt er, men ikke må kaldes - efterretningsvirksomhed, signaltjeneste, samt problemer i forbindelse med gennemførelse af en effektiv stabstjeneste, herunder nationale forskelle, sprogproblemer og samarbejde i et sådant multinationalt miljø, som en FN-styrke udgør (til UNEFII bidrog over årene ialt 13 nationer med kontingenter af vekslende størrelse). En FN-operation af den her behandlede karakter omfatter imidlertid ikke blot egentlige militære enheder. Eksempelvis er det interessant også at læse om indsatsen af svenske geodæter og landmålere for at fastlægge den nøjagtige placering af bufferzonernes begrænsninger.
Det er endvidere af interesse at følge forfatteren i hans detaljerede analyse af disciplinære aspekter for svensk FN-personel. Som allerede nævnt er denne bog den første egentlige krigsvidenskabelige analyse i Skandinavien af en FN-operation. Som sådan er den værdifuld læsning for alle - ikke blot svenske - der står over for at skulle have ansvar i en kommende FN-operation.
Bogen er veldokumenteret og forsynet med en række værdifulde bilag, illustrationer og kortskitser.
 
K. V. Nielsen.
 
PDF med originaludgaven af Militær Tidsskrift hvor denne artikel er fra:

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.