Fredericia Fæstnings Historie

Anmeldt af Michael Clemmesen
Bjørn Westerbeek Dahl og Erik Housted. Udgivet af Landskomiteen til renovering af Fredericia Vold og Lokalhistorisk Forlag, Fredericia 2010. Bind 1: Tiden indtil 1700. Bind 2: Tiden 1700-1847. Bind 3: Tiden efter 1847. Samlet 684 sider illustreret. Pris kr. 498.

Dette værk om Fredericia Fæstning er ikke kun den nok endelige, detaljerede og meget velskrevne historie om Danmarks næstvigtigste, men normalt forældede og forsømte fæstning. Det er også indirekte blevet en bred fortælling om hærens garnisonsbyers historie fra midten af 1600-tallet indtil 1. Verdenskrig. Det skyldes, at sideantallet og forfatternes omfattende forskning har gjort det muligt både bredt og i detaljer gennem korte billeder at følge udviklingen i garnisonen og dennes forhold til både omegnens og den kun meget langsomt voksende fæstningsbys befolkning. Værkets A4-format har gjort det muligt at illustrere det særdeles smukt med kort samt billeder af hovedpersoner og begivenheder, men har også gjort det nødvendigt at dele bogen for at undgå, at den skulle blive uhåndterlig.

Bjørn Westerbeek Dahl har et omfattende forfatterskab om 1600-tallets militærhistorie bag sig, herunder ikke mindst inden for korttegnings- og fæstningsområdet. Han indleder med forhistorien: Brandskatningen af det forsvarsløse Jylland under Kejserkrigen og fortsætter med at skitsere de forskellige projekter for brohovedstillinger ved Lillebælt, indtil Frederik III besluttede at sætte anlægsarbejderne i gang efter valget af Bersodde ved bæltets nordende. Han følger Karl 10. Gustavs erobring af fæstningen, nu Frederiksodde, ved storm i 1657 og fæstningens skæbne under resten af krigen. Derefter kom genopbygningen, i 1668 afbrudt på grund af manglende penge. I 1664 havde fæstningsbyen fået navnet Fredericia, angiveligt fordi den mere end halvtomme by bag de forfaldne værker havde fået tilnavnet ”Frederiksøde”. Det, hvilket jo ikke var tillokkende for mulige tilflyttere. Efter den ufuldstændige genetablering forfaldt værkerne omkring de spredte huse i fæstningsbyen, presset af kvægets græsning og storme i Lillebælt. I hele bindet følger vi tæt fæstningsingeniørerne.

Erik Housted, der løbende i sit tidligere forfatterskab har dækket Lillebæltsområdets militærhistorie, er forfatteren til værkets sidste to bind. Han starter med at beskrive de næsten panikagtige reparationer af de forfaldne værker med deres rådne tømmerkonstruktioner i begyndelse af 1700-tallet under Den store nordiske Krig. Det var en indsats, der bragte fæstningen i sin hidtil bedste tilstand. Efter afslutningen af krigen overvejede man i København, hvordan man kunne udbygge fæstningen mod kup, men endte med at begrænse sig til søge penge til afløsning af de igen rådnende tømmerkonstruktioner.  Reelt var fæstningen jo, hvad man senere ville karakterisere som en stor feltbefæstning, der derfor krævede løbende vedligeholdelse af jordarbejder og udskiftning af tømmer. Fra 1730’erne kom man i gang i en beskeden modernisering af fæstningens volde og bygning af bedre bygninger til garnisonen, men alle mere omfattende udbygningsprojekter forblev luftkasteller. I 1763 blev Fredericia efter ekstern rationaliseringsrådgivning i kort tid nedgraderet til ”fæstning af 4. klasse”, det vil sige, at den blev et ubemandet reserveanlæg. Denne beslutning blev snart ændret, men fæstningen forblev forsømt indtil Englænderkrigene, hvor søfronten mod Lillebælt blev udbygget og fæstningshavnen lidt forbedret. I 1840 fulgte igen moderniseringsplaner, der igen endte som bygningsforbedringer. De arbejder til modernisering og forstærkning af fæstningen og udbygning af dens havn, der blev afgørende senere på året, indledtes først i vinteren 1849. Forløbet derefter, mellemkrigstiden, i 1864 og mod den endelige nedlæggelse i 1909 følges i velskrevne og velillustrerede kapitler.

De tre bind fremtræder selvstændige, med kilde-, litteratur- og billedfortegnelser, noteapparat, stikordsregister, English Summary, første og sidste bind endvidere en ordliste over relevante fæstningsudtryk.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidsskrift_139.aargang_nr.3_2010.pdf

Del: