Fransk forsvar til debat

Orlogskaptajn A. Sørensen, Forsvarsakademiet, gennemgår her den seneste udvikling i den franske forsvarsdiskussion.

"Celui qui me dit qu’il préfére une division de soldats de plus å un sous-marin nucléaire lance-missiles se trompe d’époque."

- Forsvarsminister Charles Hemu.
 
Den 20. september 1982 åbnede premierminister Pierre Mauroy traditionen tro efterårssemestret ved det franske forsvarsakademi - Institut des Hautes Etudes de Défense Nationale. Ved denne lejlighed benyttede den franske regeringschef lejligheden til at fremsætte nogle tanker om en strukturændring, som i efteråret har givet anledning tU en heftig debat. Såvel premierministerens tale som den offentlige debat om franske forsvarsforhold indeholder nogle interessante elementer, som søges gengivet i det følgende.
 
I det første afsnit af åbningstalen analyseres de opnåede resultater i det forløbne år. Det fremgår således, at det franske bidrag tU afskrækkelsen ikke blot hviler på en eventuel modstanders opfattelse af den franske modstandsvilje, men især på de våbensystemer - taktiske som strategiske - som står til nationens rådighed. Det konstateres i denne sammenhæng, at de igangværende modemiseringsprogrammer forløber planmæssigt, idet antallet af kemevåbendrevne undervandsbåde øges til ialt 7, hvoraf den sidste dog først kan forventes i operativ tjeneste i midten af 1990-eme. Denne sidste undervandsbåd vil blive konstrueret under udnyttelse af den mest avancerede teknologi, idet der bl.a. vil blive lagt stor vægt på at gøre den meget støjsvag af hensyn til den sandsynlige udvikling i mulighederne for ubådsbekæmpelse. Af en samlet styrke på ialt 7 ubåde påregnes 5 at kunne holdes under kommando, hvorved der til stadighed kan holdes 3 både på patrulje. Det fremgår i øvrigt af forsvarsminister Charles Hemus udtalelser under Nationalforsamlingens finanslovsdebat i november 1982, at det allerede fra januar 1983 vil være muligt at holde 3 ubåde i søen ved at reducere vedligeholdelsesperioden ved ubådsbasen Ile-longue ud for Brest og samtidigt forlænge togternes varighed. Efter at Le Tonnant indgik i operativ tjeneste i 1980, disponeres over 5 kemevåbenbærende undervandsbåde, af hvilke 2 holdes konstant på patrulje, mens en tredje båd i ca. 200 dage om året kan bringe den ubådsbaserede del af afskrækkelses- systemet op på ialt 3 både. En anden vigtig beslutning i denne sammenhæng er iværksættelse af Astarté-projektet, som vedrører kommando- og kontrolapparatet. Det omfatter nogle C-160 Transall luftfartøjer, der udrustes med kommimi- kationsudstyr, som skaber yderligere sikkerhed i ordreformidlingen fra præsidenten til undervandsbådene. Et nyt mobilt, ballistisk jord-til-jord missilsystem er under udvikling og studierne heraf fortsættes. Det ny missilsystem, som til sin tid skal afløse missilerne på Plateau d’Albion, benævnes foreløbigt SX og ventes at blive indsat i operativ tjeneste i løbet af det næste årti.
 
Det taktiske system Pluton med en rækning på ca. 120 km ventes afløst af Hadés-systeraet med en rækkevidde på ca. 350 km. Det understreges, at de taktiske systemer er vigtige, idet de sikrer regeringen den nødvendige tid til at overveje indsættelse af de ultimative, strategiske systemer. Netop introduktionen af Hades med den øgede rækning, der gør det muligt fra det østlige Frankrig at engagere mål øst for Forbundsrepublikken Tysklands østgrænse, har givet anledning til overvejelser om at overføre beslutningen om disse våbens anvendelse fra armékorpset til forsvarschefen. Denne ændring i beslutningsniveauet skal uden tvivl demonstrere, at anvendelse af Hades kan forekomme uden for armékorpsets umiddelbare interesseområde. Det må antages, at overvejelser om en doktrin for anvendelse af Hades har været genstand for indgående drøftelser under de i efteråret 1982 gennemførte konsultationer mellem præsident Frangois Mitterand og forbundskansler Helmuth Kohl.
 
I det sikkerhedspolitiske afsnit kommer premierministeren ind på tre fundamentale forhold, som påvirker formuleringen af fransk sikkerhedspolitik i et vanskeligt internationalt miljø. Det gælder i første række bevarelsen af den nationale uafhængighed og den totale beslutningsfrihed med hensyn til anvendelse af de militære styrker. Det drejer sig endvidere om at opretholde en selvstændig nuklear afskrækkelsesstyrke. Endelig vedstår Frankrig sine forpligtelser over for internationale aftaler og alliancebindinger. Frankrig vil være trofast over for dets allierede og et loyalt medlem af den atlantiske alliance. Der er dog næppe nogen stor sandsynlighed for, at Frankrig vender tilbage i det integrerede militære forsvarssamarbejde. Dette begrundes især med en udpræget uvilje mod at skulle underkaste sig NATO-strategiens doktrin om det fremskudte forsvar - bataille de l’avant. Dette står i nogen kontrast til premierministerens udsagn ved åbningsceremonien på det franske forsvarsakademi i september 1981 og som gentages i 1982: L’agression contre la France ne commence pas seulement lorsqu’un ennemi pénétre siir le territoire national. Frankrig vedkender sig det europæiske - specielt det økonomiske - samarbejde og understreger betydningen af nabolandenes sikkerhed som betydningsfuldt for fransk sikkerhedspolitik.
 
Premierministeren slår fast, at freden ikke er et resultat af svaghed. Det er derfor vigtigt, at europæerne har tiltro til afskrækkelseskapaciteten og at de befæstes i troen på De forenede Staters nukleare garanti. Det er i denne sammenhæng nødvendigt at overbevise visse europæiske lande om nødvendigheden af at gennemføre opstillingen af de planlagte mellem- distancevåben - ikke for at kunne udkæmpe en begrænset atomkrig i Europa, men for at overbevise en eventuel modstander om, at en sådan krig er umulig. Det forekommer, at den her citerede fremstilling af troen på den amerikanske afskrækkelsesgaranti er noget unuanceret i sammenligning med ofte gengivne franske synspunkter, som fremhæver de rene amerikanske sikkerhedsinteresser, og som netop udgør en vigtig del af rationalet for en selvstændig europæisk afskrækkelsesstyrke. Om neutronvåbnet siges det, at overvejelserne fortsættes og beslutning om fremstilling ikke er taget. Den praktiske anvendelighed af dette våbensystem undersøges nærmere.
 
Frankrig støtter principielt fortsættelsen af de amerikansk-soyj etiske våbenkontrolforhandlinger om strategiske kernevåben (START) og mel- lemdistancevåben (INF) med henblik på at etablere en ligevægt på lavest muligt niveau. Frankrig har imidlertid intet ønske om at blive inddraget i disse forhandlinger, før forskellen mellem supermagternes enorme potentiel og det franske har ændret karakter - med andre ord: Når supermagterne har reduceret deres systemer til det franske niveau. En anden forudsætning for fransk deltagelse i våbenkontrolforhandlingeme vil være betydelige fremskridt i drøftelserne om den konventionelle styrkebalance. Et tema, som spillede en stor rolle under det socialistiske partis valgkamp, var spørgsmålet om værnepligten. I premierministerens tale hedder det, at der arbejdes med forskellige strukturer som grundlag for 5-års planlægningsperioden 1984-88. Først når denne planlægning får et mere konkret indhold, vil det være muligt at præcisere, hvilken indvirkning den ny struktur vil få på væmepligtstyrken.
 
Som bekendt indgik en reduktion af værnepligtstiden fra 12 til 6 måneder i valgkampen, og premierministeren gør opmærksom på problemerne omkring mulighederne for at uddanne værnepligtige på kort tid i et højteknologisk præget forsvar. Det fremgrår, at værnepligtstiden kan tænkes reduceret, når visse foranstaltninger er gennemført med henblik på at sikre forsvarets effektivitet. De politiske undersøgelser vedrørende muligheden for at reducere værnepligtstiden fortsætter, idet der opstilles to betingelser herfor:
- 6 måneders værnepligtstid udgør den centrale tjenestetid i uddannelsesstyrken, og der må skabes en fuldstændigt ændret mobiliseringsordning,
- værnene må have rådighed over en del værnepligtige, der på frivillig basis gør tjeneste i omkring 18 måneder.
 
Et centralt afsnit i premierministerens redegørelse drejer sig om de økonomiske forhold, som danner grundlag for den planlægningsperiode, som er under udarbejdelse. En vigtig forudsætning for planlæggerne er, at den nukleare afskrækkelsesstyrke skal bevares, og at det må forudses, at de samlede udgifter bliver større, som følge af den teknologiske inflation. Forsvarsbudgettets andel af bruttonationalproduktet er for 1983 berammet til 3,91%, og for planlægningsperioden regnes med 3,895%. Udgifterne til de strategiske systemer udgør i 1983 ialt 22. mia. francs, svarende til 16,5% af forsvarsbudgettet, hvilket er mindre end 2,5% af statens budget og ca. 0,5% af bruttonationalproduktet. Efterårets forsvarsdebat i Frankrig tog sit udgangspunkt i nogle klassificerede dokumenter, der den 6. december blev offentliggjort i uddrag i Le Matin de Paris. Det drejer sig om en redegørelse fra chefen for hærstaben, general Jean Delaunay, til forsvarschefen, general Jeannou Lacaze, dateret den 9. oktober. Hærchefen udtrykker stor bekymring over de foreslåede reduktioner på ca. 10.000 mand, hvilket er ca. 10% af hærens styrketal. Det beklages i stærke vendinger, at det overvejes at nedlægge 3. armékorps, 2. panserdivision og en infanteridivision.
 
Forsvarsministeren har senere redegjort for de tanker, der ligger bag forslaget om en reorganisation, som i hovedsagen går ud på at organisere hæren i luftbårne panservæmsstyrker og højt specialiserede panservæms- infanteridivisioner. Desuden skal der opretholdes en stående styrke af pansrede og mekaniserede enheder, som beholder deres hidtidige rolle. Forsvarsministeren har om det eksisterende mobiliseringssystem udtalt, at reaktionstiden er for stor, og der må findes nye veje.
 
Også cheferne for flyvevåbnet og marinen har givet udtryk for deres betænkeligheder i forbindelse med de påtænkte besparelser (flyvevåbnet 7.000 mand - marinen 5.000 mand). Disse væmschefers fortrolige bemærkninger stod at læse i uddrag i Le Matin de Paris den 7. december. Chefen for flyvevåbnet, general Bernard Capillon, fastslår, at reduktionerne svarer til nedlæggelse af to flyvestationer eller til en reduktion af det samlede antal kampfly fra 450 til 300. Chefen for marinen, admiral Yves Leenhardt, gør opmærksom på, at de foreslåede besparelser vil betyde udskydelse af bygningen af det første atomdrevne hangarskib eller annullering heraf. Chefen for marinen bemærker endvidere, at konsekvenserne er af en sådan rækkevidde, at beslutningen ikke kan tages på hans niveau.
 
Forsvarsminister Charles Hemu har måttet stå for skud fra oppositionen, som påpeger, at præsident Mitterand under valgkampen for ca. VA år siden hævdede, at Socialistpartiet ville styrke forsvaret. Forsvarsministeren har i første række ladet indlede en undersøgelse, der skal klarlægge, hvorledes de klassificerede dokumenter kunne komme pressen i hænde. Han har endvidere meddelt, at det i forbindelse med overvejelserne og forberedelserne af 5 års planen er naturhgt, at væmschefeme periodisk rådspørges om forskellige løsningsalternativer. Det siges yderligere, at det offentliggjorte materiale er arbejdsdokumenter, der på ingen måde kan tages som udtryk for den endelige løsning i forbindelse med udarbejdelse af den kommende 5 års plan. Det endelige arbejde hermed afsluttes først i begyndelsen af februar 1983. Det er endvidere blevet fastslået, at evt. personelreduktioner ikke vil komme på tale i 1983. Efterårets forsvarsdebat i Frankrig har været heftig og er næppe afsluttet. Den almindelige consensus om forsvarspolitikken, der i mange år har kendetegnet forholdene i Frankrig, er blevet brudt - i det mindste for en stund. De økonomiske vilkår er af en sådan karakter, at også Frankrig må prioritere. Medens NATOs øvrige lande overvejer at styrke det konventionelle forsvar, synes Frankrig stemt for at prioritere den nukleare afskrækkelse. 
 
 
Kilder
Pierre Mauroy: Vers un nouveau modéle d’armée. 
Défense Nationale. November 1982.
Le Monde. November og december 1982.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 
 
 

 

Litteraturliste

Del: