Fra udlandet - 1961 - #6

40 MM GRANATGEVÆR

Egne styrkers forreste led har
brug for et våben, der kan placere
en mindre granat uden for det område,
som kan rækkes ved kast med
håndgranat (ca. 30 m), og et godt
stykke udover den 81 mm morters
korteste rækkevidde, der er ea. 150
m. Omhandlede våben skal kunne
virke fra ca. 30 til ca. 400 m. Mange
steder benytter man til da’kning af
dette område en mindre morter end
den 81 mm, eller man benytter geværgranater.
Det er dog ret vanskeligt
at give disse sidste en rækkevidde
på mere end ca. 200 m.
I USA bar man nu konstrueret et
40 mm granatgevær (40 mm Grenade
Launcher XM 79), der kan kaste
en 40 mm brisantgranat af en
vægt på ca. 170 g ud på en afstand
af 400 m, idet begyndclseshastigheden
er 75 m/sek. (til sammenligning
tjener, at den danske 51 mm
geværgranat M. 1923, der vejede ca.
450 g, og som indeholdt ca. 50 g
trotyl — det er ikke oplyst, hvor
stor sprængladningen er i den 170 g
vejende amerikanske granat — kunne
kastes ud på 210 m med en begyndelseshastighed
på 56 m/sek.).
 
Granatgeværet, der vejer 2,8 kg,
og som er 73 cm langt, ligner i
hovedsagen et alm indeligt, kort gevær,
idet det bar løb, skæfte, sigtem
idler, aftræk o.s.v. og kan affyres
fra skulderen som et alm indeligt
gevær, men det ser naturligvis meget
ejendommeligt ud med det store
løbkaliber. Løbet er frem stillet af
aluminium. Geværet lades bagfra,
idet det knækkes omtrent som en
signalpistol. Løbet er forsynet med
6 smalle riffelfelter, der er 0,25
mm bøje. Granaten er altså rotationsstyret.
Patronen vejer ca. 250 g
og er særegen derved, at den ganske
ringe drivladning, nemlig 0,36 g
krudt, findes i et hulrum i hylsterbunden,
hvorfra gassen strømmer
ud gennem nogle huller. Dette usædvanlige
arrangement har været nødvendiggjort
af den ringe mængde
krudt og det alt for store rum til
krudtets forbrænding, hvis dette
havde været placeret på konventionel
måde.
 
Man skulle tro, at et så storkalibret
gevær ville give en meget
stærk rekyle, men det er ikke tilfældet,
idet rekylenergien næsten
ikke er større end for 7,62 mm gevær
M/50’s vedkommende. Skæftet
er iøvrigt forsynet med en gummipude
til beskyttelse af skulderen.
Brisantgranaten er forsynet med et
anslagsbrandrør, og dette armeres
først efter ca. 25 m flugt.
Det påpeges, at våbenet kan benyttes
f. eks. mod personel, som er
dækket af en mur, dersom man —
eksempelvis skråt fra siden — kan
træffe en anden mur eller hindring
bag den dækkende mur. Granaten
v il da ved anslaget sprænges og
slynge splinter mod det dækkede
personale. Man kan også i kampe i
byer skyde ind gennem vinduer og
derved uskadeliggøre fjender, som
ikke kan nedkæmpes ved hjælp af
alm indeligt gevær, og som er på så
stor afstand, at håndgranater ikke
kan anvendes.
Granatgeværet er endnu ikke udleveret
til tropperne, og der er ikke
anført noget om, i hvilket omfang
disse skal udrustes med granatgeværet,
om det f. eks. skal være én
mand pr. gruppe, pr. deling eller
lignende.
 
(The American Rifleman,
november 1960).
 
DUEL I NORDATLANTEN
 
I den nordlige del af Atlanterhavet
finder i øjeblikket — uden
større opmærksomhed fra offentlighedens
side — en duel sted mellem
den første POLARIS-bæ rende undervandsbåd,
den 5600 tons store
»George Washington« og mere end
1000 russiske skibe, som åbenbart
har til opgave stedse at kunne udpege
U-bådens position.
U-båden medfører 16 stk. POLARIS-
raketter, der hver har en atomsprængladning
på 600.000 tons eller
det tredivedobhelte af Hiroshim abomben.
Da en atomdrevet U-båd
kan være neddykket i mange uger,
må det være et vanskeligt job stedse
at følge den, men man kan vel
næppe se bort fra, at livis der er
sat tilstræ kkelig mange skibe med
tilstræ kkelig gode apparater ind på
opgaven, kan denne løses. De mere
end ét tusinde russiske skibe er —-
bortset fra moderskibe på ca. 10.000
tons — på mindre end 100 tons
stykket, idet de er maskerede som
fiskerifartøjer.
 
(Allgemeine Schweizerische
Militär Zeitschrift, 1/1961).
 
M.
 
Storbritannien
 
Reorganisering af Territorial Army.
 
I nov 1960 forelagde det britiske
forsvarsministerium Parlamentet en
redegørelse for reorganisering af
Territorial Army (TA). Reorganiseringen
omfatter en reduktion af
TA fra 300.000 til 190.000 mand,
hvoraf 123.000 friv illig e »on the
active list«. Samtidig reduceres antallet
af enheder, i hovedsagen ved
»sammensmeltning« af nogle af de
bestående enheder. Rekrutteringen
vil frem tidig ske på friv illig basis,
idet man successivt vil afskaffe værnepligtige
i TA. Frivillige, som bar
afsluttet deres tjeneste i TA, kan
melde sig til Territorial Arm y Reserve,
hvori de v il erstatte det nuværende
værnepligtige element.
Rammerne for reserven v il blive
udvidet, således at TA ved m obilisering
bringes op på fuld styrke.
Et frivilligt medlem af T A Reserve
aflønnes med 5 Lbs. årligt.
Reorganiseringen, som også omfatter
en modernisering af våben og
udrustning, påregnes i hovedsagen
afsluttet 1 maj 1961, idet dog styrkereduktionen
inden for de enkelte
enheder ikke forventes tilendebragt
før 1963.
 
USA
 
Generelt.
 
Tjenstgørende styrke i det amerikanske
forsvar var pr. 31 dec 1960
 
Army ..................... 876.662
Navy ..................... 629.045
Marine Corps ........ 176.178
Air Force ............... 810.823
I alt .. 2.492.708
 
US army.
 
I løbet af 1961 vil NIKE AJAX
luftværnsbatterier i 18 storbyer og
flyvepladsområder blive udskiftet
med NIKE HERCULES. Udskiftningen
er et led i et fortløbende
moderniseringsprogram for luftforsvaret
af USA, som blev indledt i
1958.
 
I 1961 v il der blive oprettet to raketbataljoner
udrustet med LITTLE
JOHN raketter. Raketten, der vejer
400 kg, har samme rækkevidde som
tungt a rtilleri og kan armeres med
alm indelig sprængladning eller med
atomladning.
En HAWK raket blev ved et forsøg
i jan 1961 med held anvendt til
bekæmpelse af en CORPORAL raket.
Dette er den hurtigste »angriber
«, som HAWK raketten endnu
har tilintetgjort. HAWK bar tid ligere
tilintctgjort LITTLE JOHN og
HONEST JOHN, der er langsommere
men mindre end CORPORAL
raketten.
 
Hæren har i samarbejde med den
civile industri frem stillet en 66 mm
panserværnsraket, XM-72, der affyres
fra rakettens transportemballage,
som derefter bortkastes.
 
US Navy.
 
I jan d. å. bemyndigedes flåden
til at armere en atomdreven guided
missile cruiser, som er under bygning,
med POLARIS raketter.
Flåden har frigivet enkelte oplysninger
om en atomdybdebombe,
LULU , der har en sådan størrelse,
at den kan transporteres af næsten
alle flådens fly. Bombens virkningsradius
er betydelig, hvorved m ulighederne
for en effektiv U-bådsbekæmpelse
er blevet væsentligt
forøget. I realiteten har en erkendt
fjendtlig U-båd ingen chance for at
undgå tilintetgørelse over for en
sådan dybdebombe.
 
USA Air Force.
 
Flyvevåbnet har modtaget de første
BOMARC raketter af type B.
Raketten har en operationsradius
på 400 miles og vil form entlig indgå
i operativ tjeneste i 1961 på et antal
amerikanske og canadiske baser.
I forvejen er BOMARC type A i
operativ tjeneste i begge lande.
 
Veles.
 
PDF med originaludgaven hvor denne artikel er fra: PDF icon argang_1961_-_v3.pdf

 

Litteraturliste

Del: