Forventninger og visioner ved Hærens Materielkommando efter forsvarsaftalen af 25. maj 1999

Indledning
Lad mig indledningsvis udtrykke min tilfredshed med at få lejlighed til at fremsætte
en række betragtninger vedrørende mine forventninger til fremtiden og
nogle af mine visioner for Hærens Materielkommando, set i lyset af Forsvarsaftalen
af 25 Maj 1999. Muligheden for at fremsætte sådanne betragtninger i et
respekteret tidsskrift, et tidsskrift som har en bred læserkreds, gør absolut ikke
min glæde mindre, da jeg ser det som en god mulighed for at udbrede kendskabet
til Hærens Materielkommando, og de overvejelser vi gør os om fremtiden.
Efterfølgende vil jeg kort redegøre for kravene til Hærens Materielkommando
i medfør af forsvarsaftalen, hvorefter jeg med udgangspunkt heri vil foretage
en vurdering af forsvarsaftalens betydning for materielområdet (hæren) og Hærens
Materielkommando.

Foto: Forsvaret.dk

Aftalen om forsvarets ordning
Ved forsvarsaftalen kan blandt aftaleparterne på politisk niveau konstateres
enighed om, at det danske forsvar skal omstilles. Herunder skal vægten forskydes
fra mobilisering til krisestyring og vægt på reaktionsstyrker, medens forsvarets
kapacitet til forsvar af dansk territorium skal reduceres.
Omstillingen skal blandt andet tilgodeses via strukturelle rationaliseringer og
tilpasninger, herunder reduktioner af hærens logistiske fredstidsstøttestruktur.
Hærens Materielkommando må naturligvis bidrage hertil, hvilket betyder, at
Hærens Materielkommando i forligsperioden via rationalisering og strukturtilpasning,
herunder personelreduktioner ækvivalerende 161 årsværk, skal tilvejebringe
et årligt provenue på 43,3 mill. kroner.
Af forsvarsaftalen fremgår tillige, at materielinvesteringeme skal øges, hvilket
også afspejles i ’’Materielskitsen over større materielprojekter i perioden
2000 - 2004”. Bredt betragtet er beslutningen om øgede materielinvesteringer
glædelig for forsvaret, og isoleret set - for hæren - betyder beslutningen, at hærens
evne til at løse sine prioriterede opgaver forbedres, og at Hærens Materielkommando
kan se frem til en række spændende materielprojekter omfattende:
• Anskaffelse af nye geværer, en supplerende anskaffelse af moderne geværer
med optisk sigte til hærens fredsstyrke. En anskaffelse som skal forbedre
udrustningsniveauet for enkeltmand i hærens fredsstyrke, forbedre
de uddannelsesmæssige forudsætninger for udsendelse i internationale
operationer, og hvortil der er afsat ca. 100 mill. kroner (1999 priser). I
projektet indgår også en begyndende udskiftning aflet maskingevær M/62
med et moderne let støttevåben, 5,56 mm.
• Materiel til Den Danske Internationale Brigade, opdatering af LEOPARD
2 kampvogne. Projektet, som skal forbedre hærens evne til at deltage i internationale
operationer og løse øvrige opgaver, omfatter modifikation
(opgradering) af LEOPARD 2 A4 til LEOPARD 2A5. Herunder gennemføres
blandt andet forøgelse af pansring på tårn og front, indbygning af
hunter-killer kapacitet, forbedring af maskinretningssystem m.m. samt
indledende anskaffelse af ammunition og fortsat opbygning af øvrig logistisk
kapacitet. Til projektet er i aftaleperioden afsat ca. 895 mill. kroner
(1999 priser).
• Anskaffelse af kommunikationsmateriel til Den Danske Internationale
Brigade. Anskaffelsen skal forbedre hærens evne til at deltage i internationale
operationer. Projektet omfatter implementering af moderne kommunikations
» og informationssystemer, anskaffelse (modifikation) af materiel
og systemer, blandt andet områdesignalsystem (systemkontrol, knudepunkter,
radiokædecentraler, digitalt interfaceudstyr m.m.), VHF og HF
radiostationer samt initialanskaffelse af logistisk kapacitet. Endvidere indgår
anskaffelse af kommunikationsmateriel med egentlig datatransmissionskapacitet,
interfaces m.v. med henblik på integration med og videreudbygning
af Den Danske Internationale Brigades kommunikations- og informationssystemer
samt supplerende anskaffelse (modifikation) af materiel
og systemer til telegrafbataljonen ved Multinational Corps North East.
Til projektet er afsat 131 mill. kroner (1999 priser).
• Kommunikationsmateriel til den øvrige del af hæren, hvortil der i aftaleperioden
er afsat 401 mill. kroner (1999 priser). Projektet skal forbedre
hærens evne til at løse pålagte opgaver og omfatter i al væsentlighed samme
elementer som ovenfor beskrevet.
• Anskaffelse af minerydningsmateriel, hvortil er afsat 55 mill. kroner
(1999 priser). Projektet omfatter fortsat anskaffelse af mekanisk minerydningsmateriel,
primært minerydningsplejl og materiel til montering på
pansrede mandskabsvogne med henblik på at forbedre hærens evne til at
deltage i internationale operationer.
• Anskaffelse af transporthelikoptere til Den Danske Internationale Brigade.
Projektet skal forbedre hærens evne til at deltage i internationale operationer
og løse øvrige opgaver. Projektet omfatter en indledende anskaffelse
af et antal transporthelikoptere, som blandt andet skal tilgodese behovet
for sanitetsevakuering og transport af personel og materiel. Til projektet er
i indeværende aftaleperiode afsat ca. 1.110 mill. kroner (1999 priser). Anskaffelsen
gennemføres af Flyvematerielkommandoen jf. forsvarets størstebrugerprincip.
• Morterer til Den Danske Internationale Brigade. Projektet omfatter anskaffelse
af et moderne mortersystem og skal forbedre hærens evne til at
deltage i internationale operationer og evne til at løse øvrige opgaver.
Det forventes, at der anskaffes autonome to- eller flerrørssystemer med
halv- eller fuldautomatisk ladning og høj skudkadence. Kaliberen påregnes
at blive 120 mm. til afløsning for de forældede 81 mm. og 120 mm.
morterer.
Endvidere gennemføres initialanskaffelse af logistisk kapacitet, herunder
ammunition. Til projektet er i aftaleperioden afsat ca. 150 mill. kroner
(1999 priser).
• Infanterikampkøretøjer til Den Danske Internationale Brigade. Projektet
omfatter indledende anskaffelse af moderne infanterikampkøretøjer udrustet
med moderne sensorer og bevæbning samt anskaffelse af tilhørende
logistik. Til projektet er i aftaleperioden afsat ca. 200 mill. kroner (1999
priser).
• Anskaffelse af spejderkøretøjer med henblik på at forbedre hærens evne til
at deltage i internationale operationer og løse øvrige opgaver. Projektet
omfatter anskaffelse af spejderkøretøjer udrustet med moderne sensorer
og bevæbning samt tilhørende logistik. Til projektet er i aftaleperioden afsat
ca. 450 mill. kroner (1999 priser).
Ovennævnte angiver de materielprojekter, som Hærens Materielkommando i
samarbejde med Hærens Operative Kommando skal gennemføre til hæren.
Herudover vil Hærens Materielkommando i henhold til størstebrugerprincippet
skulle gennemføre materielanskaffelser til Hjemmeværnet, omfattende
anskaffelse af transportkøretøjer, observations- og ABC-materiel, geværer (præcisionsvåben)
og kommunikationsmateriel. Nogle af disse anskaffelser vil kunne
kombineres med anskaffelser til hæren i øvrigt, medens andre må forudses gennemført
som selvstændige projekter. For fuldstændighedens skyld skal oplyses,
at der til disse projekter i indeværende aftaleperiode er afsat ca. 200 mill. kroner
(1999 priser).
Sammenfattende kan konkluderes, at Hærens Materielkommando i lighed
med forsvarets øvrige myndigheder skal bidrage til rationalisering og strukturtilpasning.
En række interessante materielprojekter medfører imidlertid også andre
udfordringer for Hærens Materielkommando, da den styrkelse af materielområdet
(hæren), som blev indledt ved forsvarsaftalen for 1995 - 1999, videreføres i
indeværende aftaleperiode.
 

Forventninger og visioner
Implementeringen af nævnte materielprojekter i hæren vil kombineret med allerede
igangsatte projekter og anskaffelser - iværksat i medfør af forsvarsaftalen
for 1995 - 1999 og tidligere aftaler blandt andet omfattende enkeltmandsudrustning,
raketkastere, natobservationsudstyr, artilleripejleradarer, Ijemopklaringsmidler,
modifikation af pansrede mandskabsvogne og anskaffelse af pansrede
mandskabsvogne (hjul) samt af Kommando, Kontrol og Informationssystemer -
betyde en væsentlig forbedring af hærens materielsituation.
Udrustningsniveauet for enkeltmand, og beskyttelse af personellet mod våbenvirkning
såvel under transport som ved våbenbetjening forbedres. Helikopterkapacitet
til brug for hurtig indsættelse og evakuering af personel, eller til
forsyning af isolerede enheder i svært tilgængelige områder med ringe infrastruktur,
tilvejebringes. Allerede implementerede våbensystemer modificeres
(opgraderes) med henblik på forbedring af præcision, ildkraft og rækkevidde.
Nye våbensystemer og køretøjer implementeres, ligesom moderne teknologi, i
form af sensorer og kommunikationsmidler, implementeres.
Evnen til at indhente og formidle informationer, samt evnen til hurtig, fleksibel
og effektiv indsættelse af enheder eller våbensystemer (teknologisk opdaterede
og effektive våbensystemer) vurderes derfor at blive væsentligt forbedret.
Sammenfattende er det min vurdering, at uagtet der reduceres i hærens personelressourcer
og at anskaffelser prioriteres til gavn for Den Danske Internationale
Brigade, betyder projekterne ikke blot en styrkelse af hærens evne til at løse
internationale opgaver. På sigt vil også hærens evne til løsning af øvrige opgaver
blive styrket.
Jeg forventer tillige, at den væsentlige forbedring på materielområdet vil
kunne medvirke til at styrke personellets tillid til hærens materiel, tilliden til
egne muligheder for på professionel vis at bidrage til løsning af pålagte opgaver,
og troen på at personellets sikkerhed (beskyttelsen af enkeltmand) til stadighed
søges optimeret.
Hovedopgaven for Hærens Materielkommando er at tilvejebringe og
opretholde det materielmæssige grundlag for hærens virke, hvilket tilgodeses via
planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af anskaffelsesvirksomhed,
forsyningsvirksomhed og vedligeholdelsesvirksomhed. Alt i et snævert
samarbejde med Hærens Operative Kommando.
Forsvarsaftalen vurderes ikke at ændre ved opgaverne for Hærens Materielkommando
for så vidt angår hoved- og delopgaver, men forsvarsafitalens krav til
rationalisering og tilpasning, karakteren af materielprojekteme og den øgede
vægtning af det internationale engagement vurderes at få betydning for kravene
til Hærens Materielkommandos virke. Dette gælder såvel internt som i forhold til
Hærens Operative Kommando og andre interessenter. Efterfølgende vil jeg med
udgangspunkt i delopgaverne (anskaffelses-, forsynings- og vedligeholdelses
virksomheden) søge at anskueliggøre, hvad der ligger til grund for denne vurdering.
Anskaffelsesvirksomheden vurderes fortsat at skulle omfatte gennemførelse
af førstegangsanskaffelser eller planlægning for og gennemførelse af modifikationer
(1). Det er imidlertid min vurdering, at forsvarsaftalens krav til strukturelle
rationaliseringer og tilpasninger ikke skal ses isoleret som et krav alene relateret
til personeltal og antal enheder. Aftalens krav skal i lige så høj grad ses som værende
rettet mod materielområdet, hvorfor Hærens Materielkommando blandt
andet i forbindelse med anskaffelsesvirksomheden må søge dette tilgodeset.
Beslutninger vedrørende materielprojekter, og hvorvidt disse skal gennemføres
ved anskaffelse af nyt materiel eller ved modifikation af allerede implementeret
materiel, må naturligvis fortsat baseres på de opgaver hæren skal kunne løse
og under hensyntagen til de teknologiske og økonomiske muligheder. Beslutninger
bør imidlertid ikke alene træffes med udgangspunkt i et overordnet princip
om, at modifikation skal gennemføres, såfremt de tekniske og operative krav til
materiellet kan opfyldes herved, eller modifikation i øvrigt er billigere end nyanskaffelse.
Driftsøkonomiske betragtninger skal fortsat tillægges vægt. Hensyn må således
stadig tages til udviklingsomkostninger, lageromkostninger og livstidsomkostninger,
ligesom muligheder for opnåelse af ressourcebesparelser i øvrigt må
søges udnyttet. Muligheder for anvendelse af civile teknologier, hyldevarer
(Commercial Off the Shelf) og fællesanskaffelser med andre nationer må derfor
inddrages ved beslutning om, hvorvidt materielprojekter skal gennemføres ved
nyanskaffelse eller ved modifikation.
Krav til rationaliseringer og tilpasninger medfører imidlertid også, at andre
forhold må inddrages. En vurdering af materiellets generelle udviklingsmuligheder
efter eventuel modifikation, muligheder for via nyanskaffelser at opnå en
effektforøgelse med heraf følgende mindre behov for materiel eller personel,
standardiseringsmuligheder og muligheder for modulær opbygning af materielsystemer,
sidstnævnte med henblik på opnåelse af en logistisk effekt, må således
også inddrages forud for beslutning om valg af løsning.
Endvidere medfører vægtningen af det internationale engagement og medlemskabet
af NATO behov for, at hæren i endnu højere grad end tidligere skal
kunne samarbejde med enheder fra andre nationer, hvilket stiller krav til interoperabilitet.
Ved udvikling eller anskaffelse af materiel må derfor også søges opnået
en så høj grad af interoperabilitet som muligt, hvorfor også dette forhold må
inddrages forud for beslutning om nyanskaffelse contra modificering.
I konsekvens heraf vurderes det nødvendigt, at udbygge Hærens Materielkommandos
evne til at foretage vurderinger og gennemføre beslutninger i forbindelse
med anskaffelsesopgaver. Herunder må især evnen til at vurdere den
operative effekt af et givet materielsystem, de tekniske muligheder for at holde
systemet i drift og de økonomiske aspekters betydning for driften af materielsystemet
sat i forhold til en evt. udskiftning med et moderne system udbygges.
Endvidere må evnen til at gennemføre hurtige anskaffelser søges udbygget.
Sidstnævnte for at kunne tilgodese eventuelle behov affødt i medfør af indsættelse
i fredsstøttende opgaver, hvor varslet kan være kort eller materielbehovet
atypisk i forhold til hærens øvrige opgaver og standardorganisation.
Begrænsede ressourcer medfører tillige, at der på materielområdet generelt
må forventes en øget anvendelse af civilt udviklede teknologier. Da det teknologiske
område er i rivende udvikling, og der ikke synes at være tegn på ophør af
denne, må hærens materiel derfor også generelt antages at udvikle sig i retning af
mere og mere teknologisk komplekse systemer. Dette gælder materiel til alle
våbenarter, hvilket stiller ændrede krav til enhederne i hæren, herunder disses
uddannelse og evne til at håndtere det højteknologiske materiel. Også kravene til
Hærens Materielkommando øges i takt med denne udvikling, og det er derfor af
afgørende betydning, at der ved Hærens Materielkommando rådes over en viden,
som muliggør korrekte og hensigtmæssige valg af den teknologi, som skal understøtte
de operative krav til materielsystemet.
Sammenfattende kan konkluderes, at de i relation til anskaffelsesvirksomheden
omtalte forhold betyder, at Hærens Materielkommando skal besidde såvel
operativ, som teknologisk og økonomisk viden. Evnen til at analysere og vurdere
problemstillinger i forbindelse med materielanskaffelser vil være af væsentlig
betydning. Optimalt bør rådes over personelressourcer som evner at foretage
såvel operative (militærfaglige) som teknologiske analyser og vurderinger.
Forsynings- og vedligeholdelsesvirksomheden (materieldriften) omfatter den
virksomhed, der er nødvendig for - eller bidrager til - driften ved hærens enheder.
Umiddelbart vurderes forsvarsaftalen ikke at ændre kravene til Hærens Materielkommandos
bidrag til den logistiske virksomhed, men i medfør af aftalens
krav til rationaliseringer og tilpasninger, er det desuagtet min vurdering, at en
ændring af principper og procedurer må overvejes, ligesom allerede igangsatte
overvejelser bør afsluttes hurtigst muligt.
Materieldriften vurderes fortsat at skulle tilgodeses med udgangspunkt i en
niveau- og echelonopdeling, og skal muliggøre, at nødvendig materielstøtte kan
leveres og fastholdes såvel i fredstid som under forøget beredskab og i krig.
For nærværende søges forsyningsvirksomheden dækket ved anvendelse af
centrale aftaler, beredskabskontrakter og opretholdelse af lagerbeholdninger, idet
sidstnævnte principielt søges holdt på lavest mulige niveau. Forsvarsaftalens
krav til rationalisering og tilpasninger medfører, at forsyningsvirksomheden må
søges yderligere optimeret. Den unikke sikkerhedspolitiske situation vurderes at
åbne mulighed herfor, hvilket under skyldig hensyntagen til hærens internationale
opgaver bør udnyttes. En fortsat og yderligere udvikling fra et lager med stor
beredskabsevne for alle typer enheder, til et lager med en kombination af et højt
beredskab og leveringssikkerhed for reaktionsstyrker, og et lager opbygget efter
driftsøkonomiske principper for den øvrige del af krigsstyrken, er derfor nødvendig.
Herunder må mulighederne for optimering af genforsyning og indkøb via
centralisering overvejes. Muligheden for ændring af det logistiske fredsberedskab
(2) bør ligeledes overvejes, da det nuværende beredskabskrav vurderes at
vanskeliggøre en driftsøkonomisk optimering.
En nøje definering af behovet for reservebeholdninger vurderes ligeledes
nødvendig, i den hensigt at fastlægge det minimale behov for oplægning af materiel
og forsyninger og skabe grundlag for en driftsøkonomisk tilnærmelsesvis
optimal løsning.
Inddragelse af reservebeholdningerne i driftsbeholdningeme bør overvejes,
da et sådant princip vil tilsikre en kontinuerlig friskning af beholdningerne og
betyde, at enheder indsat i internationale opgaver og reaktionsstyrker altid vil
råde over friskede beholdninger.
Principper og procedurer for oplægning af materiel, eksempelvis via ændring
fra taktisk oplægning til teknisk oplægning, bør ligeledes søges optimeret. Alt i
den hensigt, at søge hærens forsyningsforvaltning ændret fra en funktionsopdelt
( 1- 3 echelon) til en procesorienteret og mere centraliseret forsyningsforvaltning,
hvor det er den samme organisation, der disponerer og gennemfører tiltag
som genforsyning og indkøb, således at der i større omfang end nu skabes grundlag
for målrettede, styrede og driftsøkonomisk hensigtsmæssige tiltag i overensstemmelse
med den operative prioritering.
Sammenlægningen af regimenter vil få konsekvenser for vedligeholdelsesvirksomheden
i fredstid, da antallet af faglige enheder og personel til rådighed
reduceres. Jeg forventer derfor, at den nuværende vedligeholdelsesstruktur må
ændres. Det vil være nødvendigt at økonomisere med de rådige ressourcer, hvilket
taler for, at der også på dette område centraliseres. Oprettelse af et antal vedligeholdelsescentre
bør derfor overvejes. Disse kunne yderligere optimeres ved
værnsfælles anvendelse.
Overvejelser i hæren er indledt, men beslutninger bør træffes hurtigst muligt,
og om muligt således at ændringer gennemføres i takt med regimentssammenlægningeme.
I modsat fald vil de resterende vedligeholdelseselementer næppe
kunne leve op til stillede krav. Et forhold som forværres af den kendsgerning, at
netop regimenternes vedligeholdelsesenheder i væsentligt omfang er belastet
med afgivelse af fagligt personel til international tjeneste. Den opgave må forventes
også at skulle varetages i årene fremover.
Sammenfattende for forsynings- og vedligeholdelsesvirksomheden vurderer
jeg, at forsvarsaftalen også vil få konsekvenser for disse områder. Overordnet
forventer jeg iværksættelse af centraliserende tiltag samt et mere integreret trevæmssamarbejde.

Sammenfatning
Jeg finder det glædeligt, at den teknologiske styrkelse af hæren fortsættes i de
kommende fem år. Hærens Materielkommando kan i medfør heraf, i samarbejde
med øvrige interessenter, se frem til at skulle løse en række krævende, men
spændende opgaver.
Løsningen af opgaverne stiller krav om forøget militærfaglig og teknologisk
viden ved Hærens Materielkommando, ligesom økonomisk indsigt og forståelse
er centrale områder. Det er derfor min vurdering, at Hærens Materielkommando
må søges udviklet i retning af en mere videnbaseret virksomhed. Om nødvendigt
må den udførende og producerende del af virksomheden reduceres og hertil
knyttede opgaver løses på anden måde, eksempelvis via en øget anvendelse af
det private erhvervsliv.
Begrænsede ressourcer vil naturligt medføre, at driftsøkonomiske hensyn må
prioriteres. Overvejelser om ændring af de nuværende principper og procedurer,
særlig indenfor materieldriftsområdet, må derfor intensiveres og prioriteres.
Kunsten bliver at identificere en model som kan tilgodese såvel beredskabsmæssige
behov som driftsøkonomiske hensyn, men ændringer vurderes ikke at kunne
undgås.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_129_aargang_jun.pdf

Noter
1. Modifikationer i form af opgradering, forbedringer eller egentlige levetidsforlængelsesprojekter.
2. Det tidsrum, der forudses til rådighed til supplering og genopbygning af forsvarets
samlede logistiske forsyninger fra fredstidsniveau til det fastlagte
krigsbeholdningsniveau.

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.