Fortrængt grusomhed. Danske SS-vagter 1941 - 1945

Anmeldt af Niels Bo Poulsen

”Fortrængt grusomhed. Danske SS-vagter 1941 - 1945” af Dennis Larsen. Udgivet af Gyldendal i 2010. 259 sider. ISBN 978-87-02-09437-4. Pris: 299 kr. (vejledende).

Foto: Saxo.com

Mens denne anmeldelse afsluttes er mediebilledet præget af tilfangetagelsen af general Mladic - hovedgerningsmanden bag Srebrenica-massakren i 1995. Mere end femten år er gået siden denne ugerning fandt sted. I den forstand illustrerer Mladic-sagen en af de centrale pointer i historikeren Dennis Larsens bog om danske kz-vagter: den langsommelighed og mangelfuldhed, der ofte præger retsforfølgelsen af forbrydelser mod menneskeheden, og som til fulde prægede opgøret med de mindst 100 danske statsborgere, som i løbet af anden verdenskrig forrettede tjeneste i de nazistiske koncentrations- og udryddelseslejre.

På grundlag af danske, tyske og britiske retsakter samt datidigt SS-materiale er det lykkedes bogens forfatter at tilvejebringe dokumentation af hidtil uset detailgrad om den danske deltagelse i koncentrationslejrsystemet. ”Fortrængt grusomhed” giver på den baggrund en meget klar og læseværdig gennemgang af en række danske SS-gerningsmænds biografier. Takket være kildemateriale fra en række fortrinsvis britiske retssager kan disse personers forbrydelser belyses i detaljer. Det fundne materiale godtgør deltagelse i de mest hårrejsende overgreb og står i grel kontrast til udsagn fra de SS-vagter mod hvem man manglede beviser og som konsekvent hævdede, at de behandlede fangerne godt. Centralt i bogen står Neuengamme-lejrkomplekset, som grundet sin nærhed til Danmark både var den centrale lejr for danske kz-fanger og for danske SS-vagter. Mindst 30 danske borgere forrettede ifølge Dennis Larsens undersøgelse tjeneste som vagter i lejren og dens underlejre under krigen. Udover at beskrive enkeltskæbner foretager Dennis Larsen også en god analyse af vagtpersonalets baggrund, vejen ind i lejrsystemet (typisk via Waffen-SS rekruttering) og det retslige efterspil. Han påviser bl.a. en markant overrepræsentation af medlemmer af det tyske mindretal blandt vagterne, idet tæt på halvdelen af disse havde mindretalsbaggrund, mod blot 25 % af alle, som rekrutteredes til tysk krigstjeneste. Går vi ud fra et minimumstal på ca. 50 mindretalstyskere i vagttjeneste udgør disse godt og vel 3 % af de mindretalstyske krigsdeltagere, men da Dennis Larsen overbevisende argumenterer for, at der bag hans fund skjuler sig et stort mørketal er det nærliggende at tro, at det reelle antal var langt højere.

Bogen indeholder tillige gode rammekapitler, som sætter de danske SS-vagters historie i perspektiv gennem en beskrivelse af det samlede lejrsystem og SS-mandskabet i lejrene. Uden at forfalde til bagklogskab redegøres samtidig for en række af de problemer der knyttede sig til retsopgøret og den mangelfulde undersøgelse og retsforfølgelse af danske statsborgere i nazistisk vagttjeneste.

Eneste anke mod denne glimrende og meget vedkommende bog er den noget dramatiserende titel og det i tråd hermed flere gange i bogen fremførte mantra: ”at retssystemet, historieskrivningen og den offentlige debat har fortrængt, at Danmark … har frembragt forbrydere, der i grusomhed kan måle sig med nazismens værste…” (s.223). Til yderligere at illustrere denne angivelige kollektive amnesi skriver forfatteren på side ni: ”Via mail, breve og telefon blev undertegnede konfronteret med benægtelse, vrede og især ønsket om, at jeg ikke skulle rippe op i disse ting fra pårørende og venner til de i bogen beskrevne SS-vagter.” Imod dette må man indvende, at emnet faktisk har været genstand for en række arbejder og artikler - også flere end de i bogen nævnte. Uden at have samme detailrigdom som den foreliggende bog er disse ydermere kommet til nogenlunde de samme konklusioner som Dennis Larsen. At lige præcist venner og pårørende til SS-vagterne har reageret som beskrevet af forfatteren, kan ikke undre og kan heller ikke just tages som et udtryk for kollektiv fortrængning og fornægtelse.

Set fra et militærvidenskabeligt perspektiv er bogens største force nok, at den på en meget effektfuld måde udstiller hulheden i Waffen-SS veteranernes forsøg på at hvidvaske sig selv. Kun en mindre del af SS-soldaterne endte som lejrvagter, men der var en langt større personaleudveksling mellem de forskellige dele af SS og politiet, end de fleste har erkendt. Bogen kan i undervisningssammenhænge samtidig bruges som en god anledning til med et dansk udgangspunkt at diskutere, hvad der får mennesker til at begå de mest horrible overgreb.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.2_2011.pdf

Del:

Emneord