Fortidens forestillinger om operationer på Sjælland

Oberstløjtnant M. Vesterdal, Falsterske Fodregiment, refererer her en af general A. A. B. Kühnels generalstabsopgaver fra 1900 vedrørende Sjællands forsvar.

Et eksempel fra general Kiihnels generalstabsøvelser

Da den tidligere kommanderende general W. W.Prior udsendte et lille skrift om generalløjtnant A. A. B. Kuhnel, har det næppe vakt større opmærksomhed blandt hærens officerer. Det var i 1942, hvor krigen og besættelsen optog sindene fuldt ud, så det måtte forekomme virkeligheds- fjernt at beskæftige sig med en for længst afdød general, hvis livsværk var brudt ned for mange år siden.
Priors lille bog har derfor mere interesse i dag, hvor der dog er stunder til at udsortere det fra fortiden, som ikke bør gå i glemmebogen. Tilmed er den skrevet af en, der har kendt Kühnel, og som tegner et smukt billede af en officer, der frem for nogen anden har sat præg på dansk militær udvikling omkring århundredskiftet. Det kan dog være ønskeligt at bidrage med nogle konkrete tilføjelser, der levendegør Kühnels klare udtryksform, og som viser hans evne til at analysere en situation til bunds.
Kühnel kæmpede for at skabe et brugbart neutralitetsforsvar, der satte landet i stand til at holde sig uden for krig. Det vil dog ikke være rigtigt heraf at slutte, at målsætningen for dette afveg afgørende fra forsvarets opgaver i dag. Det er blot midlerne, som har skiftet dimension. Den våbentekniske udvikling før første verdenskrig lå endnu på et niveau, hvor det også for et lille land lå inden for mulighederne at hævde en undertiden modificeret neutralitet.
Men opgaven var dengang som nu at være i stand til at udvikle tilstrækkelig kraft til, at et angreb mod landets territorium ville være forbundet med umiddelbar og lokal risiko i et omfang, som måske fik præventiv virkning. Til en vis grad er det ikke uberettiget at karakterisere forskellen mellem tiden før første verdenskrig og nu på den måde, at det blot er tidsfaktoren og kampmidlernes rækkevidde og virkning, som indgår i et helt andet målestoksforhold, mens grundprincipperne er uændrede.

Kühnel har defineret forsvarsopgaven på Sjælland som den dobbelte 1) hovedstadens sikring og 2) forsvaret af Sjællands kyster. Dette er så udtømmende belyst i det indlæg, han leverede som tilforordnet i forsvars- kommissionen, at yderligere kommentarer er overflødige. I stedet er det værd at opfriske nogle brudstykker fra generalstabsøvelsen i 1900, der var anlagt og ledet af Kühnel. Øvelsens tyngde samledes om kystforsvaret og måtte med de givne vilkår for forskydning frem til landgangsstedet i særlig grad beskæftige sig med tilrettelæggelse af jernbanetransporter.
I øvelsesrækken var imidlertid også indlagt et særtilfælde, hvor hæren ikke var mobiliseret i sin helhed og kommandoforholdet indledningsvis præget heraf. Man kan måske finde stor ulighed med nutidsforhold ved de opstillede indskrænkninger i passabilitetsforholdene på Sjælland.1) Med lidt fantasi er det ikke umuligt under moderne forhold at forestille sig andre former for indskrænkning i bevægelsesfriheden.
Den almindelige situation før fredsbrud er tegnet således:2) I en periode med tiltagende politisk spænding er 1 og 2 JBDE, 5 Dragonregiment og 3 AA forlagt til NW-Sjælland med deres mobiliseringsbeholdninger. Tilsvarende er 4 R forlagt til terrænet om Næstved. De nævnte afdelinger består i hovedsagen af genindkaldt mandskab til ordinær fortsat øvelse, noget senere bringes de på fuld krigsstyrke. Derefter forlægges Fynske Brigade med mobiliseringsbeholdninger til Ringsted og på samme måde 2 DR til København, almindelig mobilisering sættes i gang ved disse og de sjællandske afdelinger.

Hæren på Sjælland vil herefter være operationsdygtig således:

- 14 SEP aften
2 DIV (i hovedsagen 1 og 2 JBDE, 5 DR og 3 AA) samt 4 R

- 15 SEP morgen sjællandske afdelinger og
FBDE

- noget senere 2 DR.

Særlig situation for 2 DIV. Fra o 140900 SEP vides: Kystudkigsstation Reersø og signalstation Røsnæs er ødelagt nat 13-14 SEP. Telegrafforbindelse Slagelse-Værslev er afbrudt. 1000 er FJ krigsskibe ud for Kalundborg og samtidig vides større landgang at have fundet sted på Reersø. Fra 1200 er telegrafforbindelsen til hovedstaden afbrudt W for Svinninge og Vented. I løbet af eftermiddagen meldes om sabotage mod jernbanen i nærheden af Holbæk3) og FJ fremrykning mod Helsinge og Høng. Landgang meldes tillige foretaget ved Drøsselbjærg og Korsør.

2 DIV i BSO Bjærgsted-Jyderup har indtil 14 SEP morgen ingen forholdsordre ved FJ angreb.4) Krigsministeriet har udtalt, at kystforsvar ikke tilsigtes, så længe hæren ikke i sin helhed er mobiliseret, hvorimod det er magtpåliggende, at fjendens fremrykning mod hovedstaden opholdes for at skaffe tid til armerings arbejder i fæstningen.

Fra o 141400 SEP er DIV klar over situationens alvor. Den fjende, der er gået i land ved Reersø, frembyder ingen fare for DIV den 14, det kan derimod blive tilfældet den 15, hvis fjenden går energisk frem. Men nogen bestemmelse for den flg. dag kan endnu ikke tages, det må forudses, der kan blive tale om en flankemarch, som kan føre til kamp under ugunstige betingelser.

DIV overvejelser m.h.t. operationer 15 SEP5):

Formålet med DIV operationer er at genvinde handlefrihed, som er indskrænket ved den forudsatte overlegne FJ fremrykning S for Åmosen. Foretager DIV sig intet, er den udsat for den 15 at måtte kæmpe med omvendt front, dvs. for at genvinde brug af tilbagegangsakse må den kæmpe afgørende mod en overlegen fjende. DIV kan kun trække sig ud af den situation ved en tilbagegang så langt mod E, at den har fri rådighed over en tilbagegangsakse. Det er delvis tilfældet, når Tølløse er nået, og endnu mere, når DIV er nået E for Elverdams Å.
Dette er det endelige objekt for en forskydning. Får DIV fat på Bror- felde-partiet før fjenden, kan denne måske ikke hindre DIV i at nå marchmålet. Ganske vist kan DIV tvinges til kamp, men da den har sin tilbagegangsakse sikret, bliver det ikke en afgørende kamp. Terrænet om Bror- felde bliver da det foreløbige marchmål. Så vidt muligt må det nås uden kamp, er dette ugørligt, da kun kamp med mindre dele af DIV indsat og ikke med front mod E, thi da må kampen føres afgørende, men om muligt med front mod SW, så den får karakter af en arrieregardekamp.
Af pladshensyn må foretages et spring frem gennem øvelsen efter et resumé af hovedtræk i det mellemfaldende. 151530 SEP har DIV (efter at have nået terrænet mellem Brorfelde Skov og Nederskov og taget opstilling med front mod SW) fået signal fra den lige oprettede overkommando, der billiger dens tilbagegang og beordrer DIV til at kaste fjenden, der trænger frem N for Halleby Å ved Undløse og E-ligere, samt fastholde Brorfelde-partiet for at hindre fjenden i at benytte sig af vejene over Tølløse og K Hvalsø for at omgå FBDE ved Ringsted.

DIV kunne ønske at løse sin opgave defensivt-offensivt, men er ikke herre over dette, dens overvejelser, f.s.v. fjenden den 16 SEP angriber, går ud på flg.:

a. Fjenden kan gå mod Nr. Vallenderød. Dette er naturligt, hvis hensigten er at afskære DIV. Angreb her synes dog vanskeligt, da det høje parti ved 73 (7066) og S derfor stort set behersker fremrykketerrænet. En fremrykning er ikke mulig uden samtidig indtrængen i Brorfelde Skov.

b. Fjenden kan angribe stillingen frontalt. Det er vanskeligt p.g.a. stillingens styrke og de dominerende højder N for linien Brændholt-Nyrup.

c. Fjenden kan rette afgørende angreb mod den N-lige (højre) fløj. Herved føres det frem i et terræn, der ikke umiddelbart kan beherskes af artilleri med observation fra det høje parti W for Petersminde, men det kan, når defileeme skal fastholdes, næppe gribe længere ud end til Syvendeskov, da styrken ellers splittes. Griber Fjenden længere mod W, må Ugerløse-passet opgives, men så svækkes tillige Undløse-passet, og dette vil for ikke at få impassabelt terræn i ryggen og tilbagegangs- aksen bag højre (E-lige) fløj føre til et angreb fra W. Et sådant er sandsynligt, dersom det udgik fra en anden styrke end den, der har passeret de to broer. Da fjenden er gået frem med rytteri over Skellingsted, er det ikke udelukket, at hans hovedstyrke kommer samme vej. DIV styrker ved Ugerløse og Undløse kan da gøre god nytte ved at fastholde fjenden og aflede hans opmærksomhed.

d. Fjenden kan angribe mere E-ligt f. eks. med fastholden (evt. kun defensivt) af Ugerløse-Undløse (resp. defensivt første og offensivt andet sted) og gå over Tysinge Å. Dette skønnes såvel af hensyn til DIV egen stilling som p.g.a. FBDE om Ringsted (der må være fjenden bekendt), at være risikabelt og skaber ikke gunstigere betingelser for fjenden, endnu usandsynligere er det.

e. at fjenden griber længere E på og søger at omgå stillingen over K. Eskildstrup. Dette vil - foruden at fjendens ydre (højre, E-lige) fløj bliver udsat - føre til detaeheringer til dækning af indre fløj. Fjenden vil svække sin styrke, og desuden vil DIV ved fremrykning mod Uger- løse bringe ham til at gå mod N over Mølle Borup og Bonderup og altså føre ham ind i det før betragtede tilfælde.

Udelukkes de muligheder, som vil repræsentere fejl hos fjenden, bliver tilbage, (1) at fjenden næste morgen er stærk N for passene og da enten forholder sig defensivt, hvad der er usandsynligt, eller går frem og da på den måde, at det afgørende angreb føres frem gennem Syvendeskov, frontangrebet E-ligere til S-spids/Brorfelde Skov.
Da manøvrens sikkerhed for en stor del beror på Ugerløse, må man i dette tilfælde vente at finde ham stærk her og ved Østrup, (2) at fjenden næste morgen er svag N for broerne, men hovedangrebet kommer fra W måske over Skellingsted. Sandsynligheden herfor vil tildels kunne bedømmes efter udfald af OPK, og (3) som mellemfaldende tilfælde kan tænkes, at fjenden om natten søger frem til Undløse for herfra (med en vis sikkerhed for evt. at kunne gå tilbage) at angribe. I så fald må han være stærk ved Østrup, mens hans besættelse ved Ugerløse kan være svagere.
I tilfælde (1) vil 2 DIV rettest føre sit hovedangreb fra terrænet om Nr. Vallenderød. Det kan støttes af artilleri med observation fra højderne SE for Brorfelde Skov og ved Petersminde, det finder ret gunstigt frem- rykketerræn, støttepunkter i Brorfelde Skov og Nederskov. Man beholder sin tilbagegangsakse i ryggen, men rammer fjendens strategiske fløj. Partiet ved Ugerløse synes let at tage herfra, og dermed vil Undløse-broen også let falde. Evt. kan angrebet kombineres med fremrykning S for Tysinge Å.
Forud at bestemme sig for at føre hovedangrebet således vil være for tidligt til, at det er berettiget at træffe afgørende dispositioner. Trækker man en større styrke frem på denne fløj, vil det, når angrebet kommer fra W, have medført en uheldig fordeling af kræfterne. Det vil i så fald være tvivlsomt, om de lykkes rettidigt at få en styrke fra Ugerløse op til angrebspunktet.
Der foreligger altså for lidt til, at den nævnte beslutning kan fastholdes, idet man ikke ved, om fjenden den 16 SEP har sine hovedkræfter N for passene eller i det W-ligere terræn.

Opklaring må derfor fastslå, om fjenden er stærk eller svag foran passene eller befinder sig i det mellemfaldende tilfælde. Heraf følger for kræfternes fordeling i almindelighed:

  1. Højdepartiet W for Brorfelde bør holdes stærkt besat både som støttepunkt for DIV angreb, dersom dette kan føres frem fra terrænet om Nr. Vallenderød, og som forsvarsterræn, hvis fjendens angreb kommer fra Syvendeskov eller fra W.
  2. Der må være en disponibel styrke på linien Brændholt-Nyrup til frontangreb.
  3. Der kan disponeres en styrke for E for Brorfelde Skov rede til enten at deltage i det afgørende angreb fra Nr. Vallenderød eller til at støtte partiet W for Brorfelde Skov. Viser rekognoscering, at fjenden er stærk ved Ugerløse, anvendes den på førstnævnte måde, er han svag, må den i hvert fald kun for en mindre del sættes ind her.
  4. Dersom fjenden fører angreb fra W eller over broerne og gennem Syvendeskov, er det ønskeligt at have et stærkt rytteri på højre fløj. Men i det sidste tilfælde synes det særligt fordelagtigt at formere en mobil styrke med stor ildkraft (artilleri) til indgriben S om Tysinge Å. Er fjendens angreb fra W usandsynligt, bør hovedmassen af rytteriet være på venstre fløj.
  5. Opstillingen bør være indtaget inden daggry og marchvejene afmærket. (NB: Bemærkningerne om artilleriets placering er udeladt, da det som bekendt endnu nærmest optrådte som dysekanoner til støtte).

Utvivlsomt er det denne øvelse, som har levet i overleveringen og givet anledning til påstande om, at general Kuhnel ville operere på Sjælland. Det var ikke tilfældet. Alt, hvad der foreligger fra hans hånd om Sjællands forsvar, viser hans sikre forvisning om den afgørende betydning af et stærkt og energisk ført kystforsvar. Den ene betingelse herfor var en befæstning, der beskyttede hovedstaden som hærens basis og tillige tjente som optagestilling. Den anden var selvsagt, at hæren var mobiliseret og rettidigt sammendraget til Sjælland, var dette ikke tilfældet, stod man i en situation, hvor improvisation var påkrævet. Den her refererede øvelse er et eksempel herpå.

Kilder: (1) Betænkning afgivet af forsvarskommissionen af 1902 til regering og rigsdag, s. 483-506 og (2) Krigsføringsdepotet III, 26, Hærens arkiv.

M. Vesterdal
 

NOTER:

1) Efter længere tids vedholdende regn var Halleby å impassabel uden for overgangene fra 2 km v. for Undløse bro og til udløbet.

2) Brigaderne var rene infanterienheder med 2 regimenter å 3 batailloner. Efter gældende tjenesteomgang fandt indkaldelse til fortsat øvelse sted efter en særlig turnus. Den i Jylland-Fyn efterladte styrke indskrænkede sig til 3 DR og forstærknings- batailloner (lokalforsvar), hvilket nogenlunde svarede til den påtænkte fordeling mellem landsdelene efter mobilisering.

3) Sabotører landsat fra FJ kanonbåd i Isefjord.

4) DIV er heller ikke ødelæggelsesbemyndiget f s v angår overgange over Halleby å e. for Skellingsted.

5) Bl. a. den faglige situation udelukker nattemarch, dette spm. er derfor ikke gengivet.

 

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_99_aargang_jan.pdf

Litteraturliste

Del: