Forsvarsministeren i DKVS

1 debat / 0 nye
Forsvarsministeren i DKVS

Forsvarsministeren Peter Christensen gav tirsdag aften status på den sikkerhedspolitiske virkelighed og det nye trusselsbillede foran en fyldt sal på Forsvarsakademiet

På vegne af DKVS´s bestyrelse

Forsvarsministeren var netop hjemvendt fra Irak, hvor han havde været på besøg for at se det danske biddrag til den Irakiske stat i kampen mod ISIL. Turen havde givet et indblik i, hvor meget logistik det egentlig kræver af det Danske Forsvar at udføre en mission i en ørken og hvor dygtige Forsvaret er til at udføre disse komplekse missioner.

Danmark har i disse dage trappet sit bidrag op i Irak og Syrien, fordi der er momentum. Danmark skal dog indstille sig på, at kampen mod ISIL kan blive lang der kan gå måske 15 år før ISIS er fuldstændig bekæmpet.

Forsvarsministeren lagde stor vægt på, at NATO er - og vil fortsat være - hjørnestenen i dansk sikkerhedspolitik. Det danske forsvar er i høj grad efterspurgt af NATO i internationale missioner, og Danmark bør derfor indstille sig på at fortsætte omstillingen fra en territoriel forsvarstænkning til forsat at opbygge et stærkt mobilt forsvar, der kan tilpasse sig et omskifteligt trusselsbillede.

NATOs kommende topmøde i Warszawa vil naturligvis bære præg af den russiske sikkerhedspolitik gennem de seneste år. Vi er på tre år gået fra at lave øvelser sammen til, at der i dag ingen tillid er mellem Rusland og NATO. Dette ser vi helt konkret ved, at Rusland har oprustet med 3 ”vestvendte” brigader - herunder en atomar. NATO har besvaret ved at ville kunne udstationere 5.000 soldater i de baltiske lande og derved sætte handling bag sine ord om en fælles forsvarsalliance.

Forsvarsministeren kom også kort ind på det næste Forsvarsforlig, som skal forhandles på plads i 2017, og her lagde han vægt på sammenhængen mellem mål og midler. Om målene skal være flere og højere og som følge deraf udmønte sig i flere ressourcer må de politiske forhandlinger vise. I forlængelse heraf understregedes det dog, at da det ikke er muligt at forudsige, hvordan den sikkerhedspolitiske situation vil se ud om 10-15 år. Derfor skal Forsvaret fremadrettet fortsat være i stand til at levere på de mange forskellige fronter som vi gør i dag. Forsvarsministeren håber på at de politiske partier vil kunne nå til enighed om de nye kampfly inden Forsvarsforliget tages til genforhandling.

Forsvarsministeren kom kort ind på Taksøe-rapporten, som stadig ikke er færdig, men hvor visse delkonklusioner er kommet ud. Her opfordres i høj grad til en større grad af sammentænkning af den danske udenrigs- og forsvarspolitik. Der blev tildeles løftet sløret for, at rapporten vil ligge et andet grundlagt for Forsvarsforligsforhandlingerne, end da det sidste forlig blev indgået. Her var en af forudsætningerne, at  Danmark ikke ville stå overfor nogen nævneværdig udfordring de næste 10 år. Denne situation har ifølge ministeren ændret sig markant, hvilket kunne indikere, at regerings udspil ved forhandlingerne i 2017 næppe er færre forsvarsmidler.

 

Efter oplægget var der lagt op til debat mellem publikum og Forsvarsministeren. Nedenfor er et tematisk uddrag af debatten:

Publikum spurgte bredt indtil Forsvarets tilstand, HR-målinger, ambitionsniveau, NORDEFCO, NATO, Rusland og Danmarks indsats i Irak mv.

 

Danske Internationale Missioner:

Når danske soldater udsendes, vil der så være håndtag til at agere efter udviklingen, særligt med henblik på genopbygning og yderligere bidrag?

  • Forsvarsministeren var overbevist om, at folketingets partier vil agere efter udviklingen og være i stand til at træffe svære beslutninger.

Er vi ikke nødt til at prioritere skarpere fremadrettet ift. internationalt engagement – særligt i forbindelse med forespørgsler fra andre stater?

  • Forsvarsministeren har en klar forventning om at Forsvaret siger nej, hvis man ikke er i stand til løse en international opgave.
  • Danmark skal markere sig i forhold til internationale opgaver, og hellere sætte store fodaftryk få steder end små fodaftryk mange steder.

NATO

Intern splid i NATO på linje med EU?

  • Den sikkerhedspolitiske forpligtigelse Danmark har til NATO er mere robust end tilslutningen til EU. Endvidere skal NATO kun agere inden for det sikkerhedspolitiske område, hvilket ikke er tilfældet for EU. Det blev endvidere understreget, at det er vigtigt, at NATO ikke begynder at løse missioner NATO ikke er sat i verden for så samarbejdet ikke udvandes. Medlemmerne af NATO har alle en interesse i et stærkt NATO.

Har NATO været med til at eskalere konflikten med Rusland?

  • Rusland bærer ansvaret for det forværrede forhold jf. landets ageren ift. Krim.
  • NATO har ageret og reageret ift. den russiske aggression. 
  • Et stærkt NATO er en forudsætning for en konstruktiv dialog med Rusland.

Styrket nordisk samarbejde gennem NORDEFCO?

  • NATO vil fortsat være Danmarks sikkerhedspolitiske rygrad – ikke NORDEFCO. Ministeren udtrykte et håb om fremtidig finsk og svensk medlemskab af NATO, hvilket ville skabe muligheder for et større og bedre samarbejde de nordiske lande imellem.

Forsvarets operationelle virke

Hærens tilstand er ikke god – herunder utilfredse medarbejdere

  • Forsvarsministeren lagde stor vægt på klart at udtrykke, at hærens tilstand ikke er håbløs. Forsvaret – herunder hæren - kan en masse og løser dets opgaver med stor professionalisme. Forsvarsministeren var enig i at Forsvaret har brug for flere midler, hvis Danmark skal fortsætte med det høje operationsniveau.

Kapacitetsspecialisering for det danske forsvar

  • Kapacitetsspecialisering indenfor det Danske Forsvar er allerede i gang og vil fortsætte da prioritering er en nødvendighed i henhold til den sikkerhedspolitiske virkelighed.
  • For nærværende er er beslutningen om kampfly den vigtigste prioritering for Danmark ift. til fremtidige materielanskaffelser.

Hvad styrer Forsvarsministerens ambitionsniveau for forsvaret: Trusselsbilledet, NATO eller Finansministeren? Det blev pointeret i spørgsmålet, at Forsvaret maksimalt kan udsende 1000 mand i halvandet år samt bidrag fra flyvevåbnet og søværnet i begrænsede perioder

Prioritering har altid været en del af den forsvarspolitiske virkelighed. Flere penge til forsvaret kræver, at befolkningen ser behovet – og det gør de ikke i dag.

Territorialt Forsvar

Skal vi virkelig opgive territorialforsvaret helt?

  • Territorialt forsvar ligger iflg. Forsvarsministeren under NATO som en samlet organisation. Danmark kan ikke og har længe ikke kunne forsvare sine territoriale grænser alene over længere tid.

Arktisk

Ændrer Taksøe-rapporten prioriteringen?

  • Hvad Taksøe-rapporten præcis indeholder ift. en prioritering af Arktis vides ikke endnu. Uanset hvad rapporten indeholder i henhold til Arktis, skal det stadig være en afvejet prioritering, da vi ikke kan være tilstede overalt i de danske områder ved Arktis om så vi brugte hele forsvarsbudgettet på den opgave.

Danmarks indsats i kampen mod ISIL

Hvad vil man gøre ved de områder man indtager fra ISIL?

  • Forsvarsministeren svarede, at situationen i Irak er ligetil – vi er der på foranledning af et ønske fra den irakiske regering. Syrien er mere kompleks, men vi bliver nødt til at agere på trods af, at vi ikke kender end-state løsningen. Alternativet er at blive væk og give ISIL en mulighed for at krydse grænsen og anvende Syrien som ”safe-haven”, hvilket vil svække den generelle kamp mod ISIL.

Tilføj kommentar

Log ind eller tilmeld for at skrive en kommentar


Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.