Forsvarets rolle i totalforsvaret

Af generalmajor J.B. Andersen, Chef for Operations- og Driftsstaben i Forsvarsstaben
 
 
Indledning
Forsvaret af Danmark ikke blot en militær opgave. Begrebet har, særligt efter de tragiske hændelser 11. september 2001, fået fornyet aktualitet, og de gode gamle begreber, beredskab, robusthed og koordination af totalforsvar har igen fået fornyet aktuel betydning. Det gammelkendte ”totalforsvar” er rettet mod den traditionelle sikkerhedspolitiske krise- og krigssituation, men kernen i totalforsvaret - samarbejdet mellem myndigheder, styrelser m. v. - er også nødvendigt som verden ser ud i dag.  Traditionelt set omfatter totalforsvaret samarbejdet om at udnytte alle nationens ressourcer med henblik på at: 
 
• Opretholde et organiseret og funktionsdueligt samfund,
• beskytte civilbefolkningen og
• forsvare landet. 
 
Forsvaret, redningsberedskabet, politiet og det civile beredskab er og har været de fire elementer i totalforsvaret.  Der findes ikke et egentligt totalforsvarskoncept på skrift, men indholdet i begrebet kan sammenfattes til ”den rationelle og koordinerede anvendelse af samfundets ressourcer til gavn for nationen”.  Ved en samlet og koordineret indsats sikres den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile ressourcer til at forebygge og afhjælpe skader opstået som følge af større ulykker, naturkatastrofer, terror- og krigshandlinger. Herigennem sikres muligheden for at opretholde et organiseret og fungerende samfund, hvor befolkningens liv og ejendom er beskyttet under alle forhold.  Med henblik på en rationel udnyttelse af Danmarks samlede ressourcer er det vigtigt, at ansvaret fordeles mellem de involverede parter fra centralt hold. En prioritering af de eksisterende ressourcer er et væsentligt led heri. 
 
Et af de fundamentale principper for beredskabet er ”sektoransvaret”, hvor det enkelte ministerområde er ansvarligt inden for eget ressort. Kun Statsministeriet kan ændre på det enkelte ministeriums prioritering og involvering indenfor dette centrale område, men Folketinget og regeringen har naturligvis det overordnede ansvar for landets samlede forsvar.  Mange ville nok hævde at der i dag ikke findes et formelt centralt, fast organ, der kontrollerer og virker som igangsætter inden for beredskabsområdet. Dertil skal bemærkes, at Kriseberedskabsgruppen under Statsministeriet1, der blev etableret som følge af terroranslagene 11. september 2001, netop har fået til opgave at fremsætte konsoliderede forslag til samvirke - herunder planlægning - mellem de enkelte styrelser og myndigheder, bl.a. med henblik på udnyttelse af ressourcerne inden for totalforsvaret. Så det længe savnede ”styringsorgan” er således på plads. 
 
Som opfølgning på den politiske aftale fra juni 2002 om beredskabet efter 2003, bliver der udarbejdet et lovforslag der, inden for den civile sektor, ophæver sonderingen mellem fredstidsplanlægning og krigstidsplanlægning. Heri introduceres endvidere begrebet ”den civile sektors beredskab”. Der henvises i øvrigt til anden artikel i nærværende nummer af Militært Tidsskrift.  
 
Forsvarets rolle
Formelt set er Forsvarets rolle i totalforsvarsregi beskrevet i bemærkninger til ”Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.” af november 2000.   Her nævnes "støtte og samarbejde med landets øvrige totalforsvar". I totalforsvarsregi skal Forsvaret således, i samarbejde med andre statsinstitutioner, deltage i beredskabsplanlægning i områder underlagt dansk jurisdiktion. Dette inkluderer dansk land- og søterritorium, herunder Grønland og Færøerne, luftrummet herover samt på danske skibe, faste installationer og danske luftfartøjer uden for dansk territorium.  Med henblik på at sikre en optimal indsats i tilfælde af katastrofe, krise eller krig, herunder en effektiv og afbalanceret ressourceudnyttelse, skal den samlede indsats mellem civile og militære myndigheder koordineres på såvel lokalt/regionalt som centralt niveau i totalforsvarssamarbejdet.  
 
Forsvarets opgaveløsning i dag
Mit hovedsynspunkt er, at der i høj grad fortsat er brug for totalforsvaret. Der er siden Murens fald sket et markant skift i fokus for samarbejdet inden for totalforsvaret. Denne tendens er blevet yderligere bestyrket efter hændelserne i USA d. 11. september 2001. Tidligere tiders billede af totalforsvarets fire komponenter omkring regionens mødebord mens russerne stod ved grænsen, er nu endelig væk.  Det, der i dag er interessant og i fokus, er samarbejdet i den aktuelle ”her og nu situation” samt de udfordringer den skaber. Det er ikke længere relevant at skelne mellem fred, krise og krig, når der tales om samarbejdet mellem komponenterne.  I dag er vægten i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik er lagt på den ”indirekte sikkerhed” - med dansk deltagelse i internationale operationer som ét fokusområde. 
 
Forsvaret lever efter den kolde krig med et fundamentalt nyt grundlag for opgaveløsning - og gjorde det også før den 11. september 2001. Terroranslagene i september 2001 og den efterfølgende NATO artikel 5 erklæring/reaktion var en yderligere udvikling, anderledes end nogen måske havde forestillet sig.   Vores hidtidige begreber passer ikke længere. Fred, krise, krig var tidligere skarpt adskilt. Nu er det hele flydt ud. Denne situation skal naturligvis også afspejle sig i Forsvarets tanker og engagement - også i totalforsvarsregi.   Det er naturligvis fortsat nødvendigt, i et afpasset omfang, at planlægge i relation til en mulig krig, men den nuværende sikkerhedspolitiske situation mulig- og nødvendiggør, at der i langt højere grad skal fokuseres på løsning af de aktuelle ”her og nu (mere fredstidsbetonede) opgaver”, som f.eks. forhold ved terroranslag og afhjælpning af følger af katastrofer - som orkanen i december 1999 og olieforureningen i Grønsund.   
 
Samarbejdet i totalforsvarsregi er af største betydning på såvel nationalt, som regionalt niveau.   Situationen efter d. 11. september 2001 gør det helt klart, at samarbejdet i totalforsvarsregi er nødvendigt.   Der har i den forbindelse været megen tale om samfundets fokus på beredskabsområdet, men der efterlyses nogle mere håndgribelige, organisatoriske og strukturelle tiltag som konsekvens heraf, for at øge koordination, samarbejde og beredskab.  
 
Forsvaret og samarbejdet med øvrige dele af totalforsvaret
I praksis er der allerede i dag et udbygget samarbejde vedr. forhold i fredstid mellem Forsvaret og de øvrige totalforsvarskomponenter.   Dette er bl.a. udtrykt ved samarbejdsbestemmelser mellem Forsvaret og redningsberedskabet2, mellem Forsvaret og politiet3 og ved aftaler om militær hjælp til civile myndigheder4.   
 
Disse bestemmelser er ikke formelt funderet i totalforsvarsbegrebet, men i praksis udtryk for samarbejdsrelationer mellem totalforsvarskomponenterne. Forsvaret er til dagligt pålagt en række opgaver til støtte for den civile del af samfundet. Opgaverne løses dels ved anvendelse af operative enheder, dels med særligt materiel og personel.  Forsvaret bidrager endvidere til løsning af samfundsmæssige opgaver ved at stille personel og materiel til rådighed for andre statsinstitutioner. Disse tiltag koordineres i tilfælde af katastrofe, krise eller krig gennem totalforsvaret, ligesom de i fredstid øves i totalforsvarssammenhæng. Efter anmodning og inden for rammerne af totalforsvaret støtter Forsvaret civile myndigheder, f.eks. kommuner og amter i fredstid, i forbindelse med beredskabs- og katastrofeplanlægning, og i det omfang de pågældende myndigheders egne ressourcer ikke er tilstrækkelige eller egnede i en given situation.  Forsvaret kan endvidere løse store transportopgaver af både personer og materiel, i hovedsagen når andre myndigheder eller private organisationer ikke kan påtage sig opgaverne. Forsvaret udfører lufttransport for politiet i forbindelse med eftersøgninger, trafikovervågning og lignende, lufttransport for Kongehuset, Regeringen, Folketinget og lejlighedsvis for andre statslige institutioner.    Forsvaret yder endvidere hjælp med luftfartøjer og flyekspertise i forbindelse med nødstedte, assistance til søredningstjenesten samt til sygehusvæsenet i forbindelse med transport af patienter og organer. 
 
I forbindelse med EU-formandskabet har Forsvaret aktivt støttet oprettelsen og driften af et prøvetagningshold (et tiltag som opfølgning på hændelserne efter 11. september) under Center for Biologisk Beredskab, der er ansvarlig for prøvetagning i forbindelse med en formodet bioterrorhændelse. I samme periode har der i samarbejdet med politiet været ydet en væsentlig støtte fra forskellige tjenestegrene i Forsvaret.  På det regionale område er der i forbindelse med indgåelse af det seneste forsvarsforlig sket en betydelig tilpasning (og forbedring) af det militære regionale forsvar, idet de tidligere militær- og hjemmeværnsregioner er blevet integreret i 5 lokalforsvarsregioner.  En vigtig opgave for lokalforsvarsregionerne er samarbejdet i regi af totalforsvaret, herunder rollen som bindeled for gensidig støtte og samarbejde på lokalt plan.   
 
National Beredskabsplan
I regi af totalforsvaret er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra det centrale niveau, der skal udarbejde en national beredskabsplan. Denne arbejdsgruppe er efterfølgende blevet ”blåstemplet” af Kriseberedskabsgruppen under Statsministeriet.   Det er formålet at udarbejde en national beredskabsplan, der tilgodeser anvendelse under alle forhold, herunder fred, terrorsituationer, krise og krig.  Arbejdet med beredskabsplan skal blandt andet undersøge mulighederne for fælles trusselsniveauer, antiterrorforanstaltninger og procedurer i forbindelse med større fælles indsatser.   
 
Det er hensigten at skabe så stor gennemsigtighed i de iværksatte tiltag på tværs af de forskellige sektorer som muligt, idet det eksisterende sektoransvar fastholdes som et bærende element i et fremtidigt plankompleks.   Plankomplekset vil blive opbygget således, at det er nemt tilgængeligt, fleksibelt og dynamisk værktøj for de relevante beslutningstagere inden for beredskabsområdet og således at, det kan anvendes i det daglige, og at plankomplekset bliver kendt og bringes til anvendelse ofte.  Planen skal, med udgangspunkt i det daglige beredskab, dække alle operative opgaver af beredskabsmæssig karakter, der kræver koordination.  Det foreløbige arbejde har ført til, at planen opbygges med en generel del, en særlig del samt en oversigt over enkeltforanstaltninger.  Den generelle del indeholder en beskrivelse af den nationale krisestyringsorganisation, en definition af de forskellige beredskabsniveauer samt en beskrivelse af de forskellige ”totalforsvarskomponenters” ansvarsområder inden for beredskab. 
 
Den særlige del kapitelinddeles efter emner. Hvert kapitel opbygges under anvendelse af en gennemgående form og syntaks.   Følgende relevante emneområde til kapitler er p.t. identificeret: Naturkatastrofer, Miljøkatastrofer, Andre katastrofer, Sikkerhedsmæssige trusler (e.g. Terror), farlige stoffer5, Trusler mod sundheden, Trusler mod forsyningssektoren (infrastruktur), Andet (f. eks. ammunitionsrydning), Det krigsmæssige beredskab.  Tidshorisonten for dette arbejde er, at der medio 2003 skal foreligge et produkt, der kan danne grundlag for gennemførelsen af en national krisestyringsøvelse. 
 
National krisestyringsøvelse
I ”de gode gamle dage” blev der hvert år afholdt beredskabsøvelser, der tjente til en løbende revidering af de nationale beredskabsplaner og gav deltagerne en vis rutine indenfor krisestyring. Øvelsernes primære sigte var klargøring til krig.  På baggrund af erfaringer fra bl.a. 11. september 2001 anbefalede Kriseberedskabsgruppen under Statsministeriet, at der bliver planlagt og gennemført en national krisestyringsøvelse. Denne øvelse afholdes i perioden 3. - 7. november 2003.  Formålet med øvelsen er at øve samspillet i den centrale krisestyringsorganisation samt de enkelte totalforsvarskomponenters interne og eksterne procedure med hovedvægten lagt på beredskab, kommunikation og pressehåndtering. 
 
De primære øvelsesdeltagere er de centrale beslutningstagere inden for beredskabet i form af Kriseberedskabsgruppen og udvalgte styrelser, herunder Forsvarskommandoen. Herudover deltager repræsentanter fra bl.a. forsyningssektoren og diverse myndigheder på det regionale niveau. Den endelige øvelsesdeltagelse fra Forsvaret i øvrigt er i skrivende stund ikke endeligt bestemt, men deltagelse fra Forsvarskommandoen samt et antal responceceller synes naturligt og sandsynligt.   Øvelsen er bygget op om et antal (tænkte og sandsynlige) nationale hændelser i den nederste del af krisestyringsspektret inden for områderne naturkatastrofer, miljøkatastrofe og terroranslag.  For nærmere oplysninger om øvelsen henvises der til www.fko.dk/krisoev03 
 
Samarbejde under internationalt engagement
I forbindelse med internationale operationer er der i dag et samarbejde mellem komponenterne - både i forbindelse med forberedelsen og under indsættelse.    I medfør af det seneste forsvarsforlig har der været nedsat en arbejdsgruppe under Udenrigsministeriet. Arbejdsgruppen har bl.a. undersøgt, hvorledes den samlede danske indsats i det internationale engagement kunne styrkes. Repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet og Forsvarskommandoen var naturlige medlemmer af denne arbejdsgruppe.   Der er en lang række af eksempler på dette samarbejde. Det seneste eksempel på praktisk samarbejde i felten er Forsvarets (danske udsendte enheder i ISAF) støtte i forbindelse med Beredskabsstyrelsens etablering af et mobilt hospital i Kabul, Afghanistan. Dette ses som en positiv udvikling, der samlet vil kunne føre til en bedre koordination og dermed udnyttelse af danske ressourcer.  
 
Udfordringerne i fremtiden
I fremtiden er der mange udfordringer for samvirket inden for totalforsvaret. Nationalt set først og fremmest fortsat at tilpasse sig til den nuværende sikkerhedspolitiske situation efter 11. september 2001, herunder tilpasse og udvikle planer og uddannelsesvirksomhed med en øget fokusering på de relaterede opgaver. Som et enkelt meget relevant øvelses-/uddannelsesmæssigt tiltag kan der peges på en (gen)indførelse af ”hurtigt svar” -signaløvelser, for herigennem at øve og kontrollere formidling af beredskabssignaler mellem myndighederne.   
 
Udfordringen heri ligger ikke mindst i, at der, i en tid med stadig færre ressourcer er behov for at opretholde og øve substansen af det traditionelle totalforsvar samtidigt med at gennemføre planlægning for og øve nye opgaver, som f.eks. katastrofehjælp.  Internationalt set er udfordringen bl.a. at få størst mulig effekt ud af vores samlede ressourcer i Danmarks internationale engagement i bred forstand. Selv om vi allerede i dag samarbejder "i felten", er der næppe tvivl om, at dette samarbejde kan optimeres og udbygges og dermed blive til yderligere gavn for de enkelte aktører og for Danmark som helhed.   Dette stiller krav, som f. eks. behovet for at nedbryde nogle "virksomhedskulturelle barrierer" og for øget fokus på gennemførelse af fælles kurser og fælles øvelser. 
 
 
 
Noter
1 Kriseberedskabsgruppen består af repræsentanter på afdelings- og kontorchefniveau fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet (afd. A). 
2 Forsvarskommandobestemmelse 127-3
3 Forsvarskommandobestemmelse 061-8 og 061-9
4 Forsvarskommandobestemmelse 153-1
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidsskrift_131.aargang_nr.5_2002.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.