Forsvarets Internationale engagement

Dansk forsvar har både en national rolle som en slags ”forsikring” og en international rolle som udrykke- og stabiliseringsstyrke.
Forsikring fordi selvom der kun er ringe risiko for, at ens hus vil brænde synes vi alligevel alle, at det er fornuftigt at forsikre os mod risikoen.
På samme måde med vort forsvar. I nødens stund kan det ikke undværes. Dansk forsvar er i dag ikke et forsvar rettet mod et andet land eller en anden alliance. Det er først og fremmest et forsvar for noget.

Foto: Forsvaret.dk

Det er et forsvar for demokrati, menneskerettigheder og frihed. Altså et forsvar for det samfund, de værdier, det sprog og den kultur, som vi danskere og generationer før os, har bygget op, og som vi holder af.

Men Danmark er det sidste årti, målbevidst gået fra at være en nation der først og fremmest modtog sikkerhed fra vores partnere – især USA – til at være en nation som er med til at levere eller skabe sikkerhed i andre lande (internationale operationer). Dette internationale engagement ønsker jeg og den konservative folketingsgruppe, at videreudvikle.

De nye trusler

Danmark og resten af Europa, må i høj grad tage den ændrede situation i verden og de nye trusler alvorligt.

Vi danskere må sande, at selvom hverken svenskere, tyskere, polakker, russere eller andre i vores nærområde er en trussel i dag - ja de fleste er vi nu i alliance med - så står vi sammen med andre europæiske lande overfor nye trusler. Blandt andet fra lande eller regimer med vilje og evne til at anvende eller sprede masseødelæggelsesvåben, og gennemføre uhyggelige terrorhandlinger.

Truslen mod dansk og europæisk fred og sikkerhed kommer ikke længere fra stærke stater inden for Europa, men fra ustabile diktaturstater og fra terrororganisationer, ofte langt væk fra vores grænser.

Truslen er nu en dødbringende blanding af masseødelæggelsesvåben og terrorisme. Våben som ikke blot er rettet mod soldater, men især mod det almindelige samfund og den civile befolkning.

Udfordringen fra terror, fordrer nye måder at tænke på, nye måder at forsvare sig på og derfor også et ændret dansk forsvar.

Hvis nogen for 20 år siden, da jeg var aktiv tjenestegørende major, havde fortalt mig, at i år 2003 ville,

·         Polen, Østtyskland og Ungarn have været medlemmer i NATO i flere år

·         De 3 Baltiske lande ville blive optaget i NATO næste forår

·         At Danmark lige havde deltaget med 2 krigsskibe i en krig mod Irak

·         At vi samtidig havde en halv eskadrille F16 der flyver ”skarpe” operationer over Afghanistan (med udgangspunkt fra en tidligere sovjetisk militær flyveplads)

·         At vi sidst år havde danske patruljer fra Jægerkorpset og Frømandskorpset som deltagere i intense kamphandlinger i Afghanske bjergområder.

Ja så havde jeg og alle andre trukket på smilebåndet.

Men sådan er situationen i dag. Samtidig har vi danske soldater eller observatører ude adskillige flere steder i verden og for mindre end 2 år siden, havde vi knap 400 mand indsat i Afrika, på grænsen mellem Etiopien og Eritrea.

Vi skal ikke hygge os i smug

I maj måned 2001 var jeg som formand for Forsvarsudvalget, sammen med Kronprinsen og forsvarsministeren, nede og besøge disse soldater på deres fredsbevarende mission i Eritrea. Det var en oplevelse fordi de gjorde en forskel.

Så kan nogen spørge ”hvorfor skal vi sende danske soldater til Afrika ( og for den sags skyld til Afghanistan og Irak)? Hvad kommer det os ved?” Jeg har 2 svar.

For det første har vi danskere meget at betale tilbage til andre lande og andre unge, som kom os til hjælp da vi var trængt. Tænk bare på besættelsen.

Har det været let for engelske familier, at sende deres unge mænd afsted i fly til Danmark midt om natten, for at kaste våben ned til modstandsbevægelsen eller at bombe Shell-huset med risiko for, at de ikke kom levende tilbage?

Eller tænk på de talløse amerikanske familier, som under 2. verdenskrig sendte 100.000´er unge amerikanere over til en krig i Europa, som de ikke havde lod eller del i. Jo vores frihed har vi ikke kun os selv, men også mange andre, at takke for.

For det andet. Det var en oplevelse i Eritrea, at se hvordan den lokale befolkning modtog de danske soldater.

Man var taknemmelig over den indsats de gjorde, sammen med soldater fra andre lande, for at hindre nye krigshandlinger og sikre at den enkelte familie kunne leve i fred.

På det område er der ingen forskel på en familie i Eritrea og en familie i Danmark. Jo, de er sorte og vi er hvide. Deres hår er lidt mere kruset. Og hvor vi typisk har 2 – 3 børn, har de 5 – 6. Men derudover er vi ens.

Det en familie der drømmer om, er det samme som en dansk familie. At man har arbejde, mad og et sted at bo. At børnene kan gå i skole og lære noget, og at man kan være sammen med familie og venner i fritiden… kort sagt som Grundtvig skrev; ”at leve et jævnt og muntert, virksomt liv på jord”.

Dansk forsvar er altså i dag ikke blot en forsikring for os danskere. Vi deltager også i fredsskabende og stabiliseringsindsatser for andre mennesker og nationer. Forsvarets enheder og personel gør en forskel ude i verden, hvad enten det er på Balkan, i Afrika , Afghanistan, Irak eller de mange andre steder hvor danske soldater, skibe eller fly løser vigtige og nødvendige opgaver.

Større internationalt engagement

Efter konservativ opfattelse, skal vores internationale engagement være større i fremtiden. Og endnu bedre. Vores forsvar stopper ikke længere ved Kruså eller ved Gibraltar. Vores sikkerhed må ses i en global sammenhæng og ikke blot i en Europæisk. Vi skal aktivt påvirke og fremme de internationale forandringer, der understøtter de værdier vi tror på.

En sådan langtrækkende dansk sikkerhedspolitik, skal følges op af en lige så langtrækkende forsvarspolitik. Det kræver markante ændringer i dansk forsvar.

En del politikere og nogle fra forsvaret har talt om, at det kommende forsvarsforlig skal give dansk forsvar tid til konsolidering frem for nye ændringer.

Det kan man godt glemme alt om. Tiden er inde til en lang række yderligere og nødvendige ændringer.

Vi skal bruge det gamle konservative slogan ”forandre for at bevare”. Forandre for at bevare et forsvar der er skræddersyet til den verden vi lever i, og er på vej ind i, og ikke den verden og de trusler vi har forladt. Denne udvikling er ikke skræmmende, men snarere en udfordring til officerers kreativitet, initiativ og målrettethed.

Set med konservative øjne skal dansk forsvar fortsat omstilles og derved sættes i stand til, i betydeligt større omfang end i dag – at kunne operere langt fra Danmark sammen med andre allierede. Vi skal kunne udsende toptrænet personel i sammentømrede enheder og udrustet med moderne materiel.

Kun hvis politikere og forsvar i fællesskab tager denne udfordring op, vil forsvaret fortsætte med at være et vigtigt sikkerhedspolitisk instrument. Og kun på denne måde får danske skatteborgere fuld valuta for de knapt 20 milliarder de betaler til dansk forsvar år efter år.

NATO´s reaktionsstyrke… en vigtig brik i fremtidens forsvar

En vigtig del af et sådant kommende dansk forsvar, er deltagelse i NATO´s nye reaktionsstyrke. Jeg er overbevist om, at en sådan deltagelse på skift med flere forskellige danske enheder, vil fungere som en katalysator for en nødvendig transformering og optimering af det danske forsvar.

De udvalgte og tilmeldte enheder bør virke som en slags ”rollemodeller” eller ”foregangsenheder” for den resterende del af forsvaret. Noget i stil med de enheder fra de Baltiske lande, som har været udsendt med BALTBAT, og som i stort omfang har været med til at højne standarden ved de øvrige enheder i disse landes væbnede styrker.

Kort sagt skal NATO reaktionsstyrken ud over at være en særdeles effektiv kampstyrke, også fungere som en katalysator for, at alliancens lande kan udnytte udviklingen i militærteknologien, til at skabe mere effektive styrker som kan anvendes i alle former for fremtidige konflikter.

Hvilke opgaver skal Danmark deltage i?

De fleste er i dag enige med os konservative om, at Danmark skal deltage mere aktivt i internationale opgaver i fremtiden, end hidtil… hvor indsatsen har været ganske omfattende.

Hvad er det så for en type internationale operationer Danmark især skal koncentrere sig om? Skal det være fredsbevarende og fredsskabende operationer eller skal det også være dansk politik, at kunne deltage i egentlige krigsoperationer?

Efter min opfattelse skal vi kunne deltage i begge opgaver. Det er sandsynligt, at en del af fremtidens væbnede konflikter, vil blive udkæmpet i stil med den i Afghanistan, med bl.a. højt uddannede specialstyrker og avancerede kampfly (og Danmark deltog effektivt på begge områder). Men når konflikten er slut og støvet har lagt sig - hvad enten det er i Afghanistan eller Irak - så er der fortsat et kæmpe behov for ”traditionelle” soldater og ”normale” enheder på jorden, som kan føre det ud i livet man har kæmpet for.  Nemlig at sikre at landet hurtigst muligt kan gå over til ordnede forhold. At Infrastruktur, vandforsyning, skole og hospitalssystem kommer til at fungere. Alene af den grund er der brug for, at danske enheder kan deltage i bege typer af operationer.

Der er også en anden og endnu vigtigere grund. Forudsætningen for, at soldater med størst mulig effekt og størst mulig sikkerhed, kan gennemføre fredsbevarende operationer er, at de kan kæmpe. Soldaterne og enhederne skal om nødvendigt bruge al deres militære magt – og være gode til det – for at kunne sikre målet for den fredsbevarende indsats.

Og erfaringen viser, at jo stærkere, jo mere robust og jo mere effektivitet en militær styrke besidder - og den enkelte soldat udstråler - jo mindre er der brug for at anvende våben.

Derfor stiger sikkerheden markant for det udsendte personel - og opgaven løses mest effektivt - når det er soldater, skibe eller enheder der er uddannet optimalt til kamppladsens hårde vilkår, der indsættes til at løse mere ”bløde” opgaver.

Væk med snæver ”konservativ” værnstankegang

Der er altså nok af spørgsmål at drøfte, overveje og tage stilling til i forbindelse med det kommende forsvarsforlig og det gælder alle 3 værn… og bestemt også Hjemmeværnet.

Det bliver hårdt. Det vil give voldsom debat og megen ”konservativ” tankegang skal droppes. Mange ”slagsmål” skal tages mellem de forskellige værn og de forskellige våbenarter.

Det er min holdning, at det er nødvendigt at tage et opgør med en snæver national tankegang og en snæver værnstankegang.

Der er stadigvæk alt for mange forsvarspositive der lever i en forestilling om, at hvert land eller hvert værn skal kunne klare alle typer af opgaver. Det er illusorisk at tro. Det er der ikke behov for. Det er der slet ikke økonomi til.

Lad mig slutte med at opsummere et par vigtige konservative mål for et kommende forsvarsforlig.

·         Vi satser på et forsvar med færre enheder, men enheder som er på et højt teknologisk niveau, mobile, højtuddannede og anvendelige til fremtidens opgaver.

·         Der skal afsættes klart flere midler til materiel investeringer end i det nuværende forlig (i dag ca. 2,4 milliard pr. år).

·         En langt større del af de danske styrker, skal være fuldt deployerbare… og enhederne skal have det nødvendige antal officerer og befalingsmænd.

·         Uddannelsen i forsvaret skal for alle være hård, effektiv og realistisk.

Dette er mærkesager fordi vi ellers svigter Danmarks sikkerhed, svigter vores alliancepartnere og svigter de soldater som på Danmarks vegne skal løse nødvendige, men krævende og farlige opgaver.

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.