Forsvarets internationale engagement – En politisk synsvinkel

Fremtidens forsvar vil bevæge sig fra et NATO afhængigt territorialforsvar, suppleret med et internationalt element, til et internationalt orienteret deployerbart forsvar til brug for en ambitiøs og aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor forsvaret af Danmark bliver til en mindre del af opgaven.

Foto: Forsvaret.dk

Det sikkerhedspolitiske billede har ændret sig markant. Der er et større antal politisk ustabile lande, som har erhvervet sig masseødelæggelsesvåben. Endvidere er der en række yderliggående politiske eller religiøse, såkaldte fundamentalistiske grupper, der på tværs af landegrænser bruger terroren som våben i forsøget på at ryste den vestlige demokratiske styreform.

Fremtidens trusler er kendetegnet ved ikke på forhånd at kunne defineres specifikt i forhold til geografi og nationalitet. Det er nødvendigt løbende at følge og analysere en række kendetegn for potentielle trusler, frem for at fokusere ensidigt på lande som f.eks. Nordkorea og Iran ved at udnævne dem som områder hvorfra truslen kommer.

Samtidigt med at vi må konstatere, at vores trusselsbillede er blevet mere kompliceret, må vi forholde os til at evt. fjender af Danmark og vestlig levevis bruger helt andre virkemidler i deres kamp. De netværk som direkte eller indirekte truer Danmark og andre vestlige demokratiers levevis er ikke udrustet med kampvogne, fregatter og jagerfly. Derimod er de så overbeviste i deres tro at de benytter simple våben kombineret med deres eget liv som våben, til gennem terror at skabe utryghed.

Trusselsbilledet er karakteriseret ved asymmetriske våbenvalg, hvor selvmordsbombere og fanatisk religiøse mennesker med biologisk og kemisk terror pludselig bliver til meget ubehagelige og uhåndterbare modstandere.

Heldigvis er terrortruslen imod Danmark ikke udtalt på nuværende tidspunkt. Men vi må fra dansk side insistere på vores alliancepartneres ret til at leve uden terrortrussel. Det gør vi med aktiv deltagelse på Balkan, i Afghanistan og Irak.

Danmark skal naturligvis deltage aktivt og stå op for vores allierede, Det bliver bemærket – ikke kun af vores allierede, men desværre også af terrororganisationerne. Vi må forholde sig til den sikkerhedsrisiko der følger af den aktive linie – fremtidens forsvar skal være forberedt på den type risici.

Risikoen er dog værd at løbe, for hvis ikke vi hjælper andre med at forsvare deres ret til et liv uden pression fra terror og masseødelæggelsesvåben, vil det kun være et spørgsmål om tid før problemet også er i Danmark.

Trusselsbilledet har naturligvis også konsekvenser for fremtidens danske forsvar. Såvel truslen fra terror, som truslen fra ustabilitet genereret af diktaturstater med masseødelæggelsesvåben imødegås bedst på udebane. Opgaven er altså at bekæmpe spredningen af masseødelæggelsesvåben og forhindre terrororganisationernes udvikling i de ustabile regioner.

Den danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske ambition med aktiv deltagelse, kræver et forsvar hvor det vil være naturligt at skulle deltage i såvel fredsskabende aktioner, hvor det er relevant med vores kapabiliter, samt fortsætte det hidtidige aktivitetsniveau på fredsbevarende indsatser.

Opgaven for dansk sikkerhedspolitik vil af samme grund være meget internationalt orienteret.

Vi står heldigvis ikke på bar bund mht. internationalt engagement. Danmark har siden starten af 90'erne på formidabel vis forladt fodnotepolitikken. Danmark er blevet en troværdig partner i internationale fredsskabende og fredsbevarende indsatser. Denne tradition og det fundament skal vi bygge videre på.

Internationalt

Indsatsen imod terror og spredning af masseødelæggelsesvåben vil naturligvis ikke blive et rent dansk anliggende, men derimod et internationalt altoverskyggende sikkerhedsemne i både FN og NATO. Efter den 11. september 2001 har vores største og vigtigste allierede USA klart sat sig for at engagere sig indtil terrorspøgelset er fordrevet. Det er en kamp som vi fra dansk side skal forsøge at samle i NATO, således at kampen ikke bliver et rent amerikansk anliggende, men en fælles allianceopgave.

Fremtidens danske forsvar skal af samme grund forberedes til, i samarbejde med vores partnere i NATO, at deltage aktivt i kampen imod terror og spredning af masseødelæggelsesvåben. Denne opgave kan vi bl.a. påtage os gennem aktiv deltagelse i NATO Responce Force. Dette vil også give os et generelt kompetenceløft til gavn for fremtiden.

Når vi fra dansk side skal deltage i kampen imod terror, må vi konstatere at vores forsvar, til trods for de store forandringer som er gennemført igennem de sidste 5 år, stadig har behov for at være lettere og mere deployerbart.

Vi har i det danske forsvar behov for bedre logistisk kapabilitet både i luften og til vands. Det giver ikke meget mening med et tungt stationært forsvar i en periode hvor behovet er et andet. Derfor må vi være klar til at omprioritere så vi kan få ressourcer til opgaver som de følgende:

·         Vi har behov for at kunne forøge antallet af udsendte soldater væsentligt. Fremtidens danske soldater skal være indstillet på at antallet af udsendelser skal øges. Udviklingen peger imod flere udsendelser både for de fuldtidsansatte, samt for de rådighedsansatte i reserven og DIB'en.

·         Der skal til stadighed arbejdes intensivt på at indhente USA's teknologiske forspring på de områder vi fra dansk side ønsker at mestre. Som seriøs partner må vi anskaffe materiel så ligeværdighed og effektivitet opnås. Det er af samme grund væsentligt at dansk våbenindustri og forsvaret samarbejder intensivt så vi kommer med på vognen – f.eks. som det er tilfældet med JSF.

·         Desværre er der også områder, hvor vi fra dansk side blot må konstatere, at vi bare ikke har ressourcer til at kunne klare opgaven selv. Dette påkalder behovet for internationalt samarbejde for at opnå de nødvendige kapabiliteter. Vi har i Europa et ensartet behov for at øge mobiliteten for vores forsvar. Det gælder f.eks. lufttankningskapacitet og strategiske løft. De europæiske nationer må og skal udnytte ressourcerne mere optimalt. Det kræver en seriøs og intensiv diskussion af hvordan vi fastholder effektiviteten og undgår handlingslammelse, samtidigt med at vi i Europa deler militært udstyr.

Civilt og militært samarbejde

I tilknytning til de internationale opgaver, med fredsskabende og fredsbevarende aktioner, har erfaringerne fra udsendelserne de sidste 10 år vist gode resultater, når vi med vores militære udstyr har kunnet hjælpe lokalbefolkningerne. Den form for tillidsskabende aktiviteter imellem vores soldater og lokalbefolkningerne i udstationeringsområderne er meget vigtige og skal også udbygges i fremtiden.

Vi ser netop nu i det sydlige Irak en helhedsorienteret løsning, hvor Danmark stiller med en sikringsstyrke, diplomater til styring af nødhjælp og genopbygning, samt økonomisk hjælp til den praktiske gennemførelse. Det er en løsningsmodel, som formentlig vil kunne danne skole for fremtidens indsatser.

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.