Forsvarets internationale engagement

Jeg er glad for at kunne bidrage til dette nummer af Militært Tidsskrift, der sætter fokus på det internationale engagement. Det er det mest vitale område for dimensioneringen og dermed de facto raison d´être for forsvarets nuværende størrelse. Lad mig indledningsvis fastslå, at Danmark ønsker at få maksimal indflydelse på verden omkring os. Med vores store internationale engagement – ikke bare målt i relativ kvantitet, men absolut også i kvalitet – har denne målrettede indsats vist, at et mindre land kan opnå langt større indflydelse, end man umiddelbart kunne forvente. Men indflydelse kommer ikke af sig selv. Erfaringerne viser, at indflydelse kræver fokusering, engagement, handling, konsekvens og vedholdenhed.

Foto: Forsvaret.dk

Jeg er glad for at kunne bidrage til dette nummer af Militært Tidsskrift, der sætter fokus på det internationale engagement. Det er det mest vitale område for dimensioneringen og dermed de facto raison d´être for forsvarets nuværende størrelse. Lad mig indledningsvis fastslå, at Danmark ønsker at få maksimal indflydelse på verden omkring os. Med vores store internationale engagement – ikke bare målt i relativ kvantitet, men absolut også i kvalitet – har denne målrettede indsats vist, at et mindre land kan opnå langt større indflydelse, end man umiddelbart kunne forvente. Men indflydelse kommer ikke af sig selv. Erfaringerne viser, at indflydelse kræver fokusering, engagement, handling, konsekvens og vedholdenhed.

Det 21. århundredes trusler er fundamentalt anderledes, end dem vi stod over for under Den Kolde Krig og de første år efter Murens fald. Den mest fremherskende trussel er ikke længere den altødelæggende atomkrig, men angreb fra globale terrornetværk eller regimer, der har stillet sig uden for det internationale samfund. Terrorisme er i dag en virkelig og væsentlig trussel mod befolkninger overalt i verden. Men det er også en påmindelse om, at verden er blevet mindre, og at vi ikke kan lukke øjnene for problemer i selv fjerne lande. Samtidig har eksempelvis udviklingen på Balkan igennem 1990'erne vist den ustabilitet og sikkerhedsmæssige udfordring, som regionale konflikter i vort relative nærområde kan udløse. Bekæmpelsen af de globale og regionale trusler – og deres mange og forskelligartede årsager – kræver indsatser over et bredt felt af områder og med et bredt felt af udenrigspolitiske instrumenter, herunder de forsvarspolitiske.

Det er svært at spå – især om fremtiden, udtalte Storm P. engang.  Hvordan vil fremtiden blive for det internationale engagement? Hvilken rolle skal forsvaret spille på området? Forsvarspolitikken, herunder størrelsen af det internationale militære engagement, indgår som bekendt i en større ramme, der udgøres af udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Forsvarets nuværende internationale engagement er primært dimensioneret af den økonomiske ramme i Aftale om forsvarets ordning 1999-2004. Regeringen er i gang med at forberede et regeringsoplæg til et nyt forsvarsforlig. I medfør heraf udarbejder regeringen i skrivende stund en bred sikkerhedspolitisk redegørelse, der blandt andet skal pege på de sikkerhedspolitiske opgaver, som forsvaret skal være med til at løse i fremtiden. Redegørelsen skal desuden indeholde en vurdering af de konkrete trusler, vi står overfor. Som det er fremgået af dagspressen i den seneste tid, så er der tilsyneladende en bred politisk opbakning til, at forsvaret om muligt skal kunne forøge sit internationale engagement. Jeg vil i sagens natur endnu ikke løfte sløret for overvejelserne bag oplægget, men i stedet fokusere på nogle af de faktorer, der er betydende for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Danmark har en central interesse i et stærkt Europa i samarbejde med et stærkt USA. Styrket sikkerhed og samarbejde i Europa går hånd i hånd med styrket transatlantisk samarbejde og sikkerhed. En svækkelse af den ene dimension vil næsten per automatik føre til en svækkelse af den anden dimension. Vi må derfor ikke lukke øjnene for, at de transatlantiske bånd er under pres. Det har blandt andet Irak-konflikten understreget. Terrorangrebet den 11. september 2001 har ændret det amerikanske samfund langt mere grundlæggende, end de fleste europæere tror. Vi må acceptere, at USA føler et presserende behov for at tilgodese sine egne sikkerhedsinteresser. Samtidig er der røster i Europa, der fejlagtigt tror, at vejen til et stærkere Europa går via en svækkelse af det transatlantiske samarbejde. Det transatlantiske partnerskab skal fastholdes, da en kile igennem Atlanten uundværligt vil føre til splittelse i Europa.

Der skal ikke herske tvivl om, hvor regeringen står. Vi ser ikke et stærkt Europa som en modpol til USA. Danmarks, Europas og USA’s interesser forenes bedst i et omfattende multilateralt system, hvor samarbejdet i de internationale organisationer såsom NATO og EU suppleres med udviklingen af bilaterale, strategiske partnerskaber med udvalgte lande. Vi skal pleje vores gode bilaterale forhold til USA. Det giver Danmark en oplagt rolle som brobygger mellem Europa og USA. Forudsætningen er, at vi bevarer en høj troværdighed på begge sider af Atlanten. Europas fremtid ligger ikke i konfrontation med USA. Vi kan være uenige med amerikanerne om konkrete spørgsmål. Men det, der forener os, er langt stærkere end det, der skiller os. Belært af historien ved vi som et af Europas små lande, at vores sikkerhed primært garanteres af amerikanerne. Dette er givet også vurderingen i de øst- og cen­tral­europæiske lande. Europa kan endnu ikke løfte væsentlige sikker­heds­opgaver alene. Det så vi i Bosnien, og vi så det i Kosovo. Europæerne mag­tede ikke at selv at stoppe konflikterne og myrderierne på Balkan. Først da amerikanerne satte deres politiske og militære kraft ind, kom der fred. Sådan var det også under både Første og Anden Verdenskrig. Under begge krige ofrede amerikanerne tusinder af menneskeliv og store materielle ressourcer for at skabe fred og frihed. På samme måde kan vi ikke imødegå den internationale terrorisme og regionale konflikter alene. Vi behøver amerikanernes hjælp. Derfor vil det europæiske hovedspor også i fremtiden være en stærk alliance over Atlanten. Danmark befinder sig trygt og godt på dette hovedspor.

Det er muligt, at vi engang i fremtiden vil se et Europa, der er i stand til at tage vare på egen sikkerhed. Men det vil kræve et kvantespring fremad i det europæiske samarbejde. Det vil ikke mindst kræve væsentligt større ressourcer til forsvar, end dem vi er villige til at afsætte i dag. Det er ikke realistisk i en overskuelig fremtid. Derfor er alliancen med USA helt afgørende for dansk sikkerhedspolitik. Og så må vi også være parate til at hjælpe USA, når vi bliver bedt om det enten til terrorbekæmpelse i Afghanistan eller til en aktion mod en skrupelløs militærdiktator i Irak, som truer freden og giver næring til terrorisme. Vi kan ikke blot sejle under bekvemmelighedsflag og lade andre slås for frihed og fred. Hvis vi mener noget alvorligt med vore demokratiske værdier, må vi også være parate til at yde vort bidrag til den internationale koalition.

Det er af afgørende vigtighed for Danmark at fastholde NATO som det centrale forum for solidarisk og forpligtende sikkerhedspolitisk samarbejde mellem hele Europa og USA. At dette ikke kan tages for givet, er kommet klart frem i forbindelse med kriserne i Afghanistan og Irak, hvor operationerne er blevet gennemført i koalitionsramme. NATO’s fortsatte rolle som den afgørende internationale sikkerhedsorganisation forudsætter, at organisationen effektivt gennemfører Prag-topmødets ambitiøse beslutning om at omstille sig til de nye udfordringer og trusler. NATO skal råde over en integreret militær struktur, der kan lede operationer, udgøre en kreds af mulige koalitionspartnere og være i besiddelse af en ”værktøjskasse” af militære kapaciteter, der kan trækkes på efter behov.

Det er afgørende for et reelt transatlantisk sikkerhedspartnerskab, at Europa er parat til at bære sin del af byrderne – regionalt som globalt. Efter udvidelsen vil EU langt overgå USA i befolkning, produktion, udenrigshandel og udviklingsbistand. Men når det gælder relevant militær kapacitet og teknologi er USA langt stærkere end Europa. USA er en supermagt uden lige med en global militær rækkevidde. Hvis der skal gribes ind militært uden for Europas grænser er man nødt til at have amerikanerne med om bord. Kun en bedre militær balance vil sikre Europa reel medbestemmelse. Mange europæiske lande ønsker, at udviklingen af Europas kapacitet til at yde relevante militære bidrag først om fremmest sker inden for rammerne af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Danmark vil dog på grund af forsvarsforbeholdet ikke kunne bidrage hertil.

Den internationale terrorisme er en trussel mod vores fred og sikkerhed. Terror kan ramme alle lande og alle befolkningsgrupper – også Danmark og danskere, som vi så det på Bali sidste år. Terrorangrebet på USA den 11. september har flyttet grænser. Samtidigt er adgangen til masseødelæggelsesvåben og teknologien bag dem blevet lettere. Hvis kontrollen med spredningen af masseødelæggelsesvåben og indsatsen over for terrorismens årsager ikke slår til, er det helt afgørende, at vi sammen med andre lande har mulighed for også aktivt at bekæmpe terroren.

Det vil derfor være nødvendigt at gennemføre de nødvendige omstillinger af det danske forsvar, så vi kan bidrage optimalt i internationale operationer uanset missionstype og indsatsområde. Det danske internationale engagement de seneste par år har allerede vist behovet for at kunne sende alt lige fra kampfly til ubåde, hær- og specialstyrker til operationer i fjerntliggende dele af verden. Der vil være et stadig stigende behov for moderne, udholdende og deployerbare styrker inden for en bred vifte af kapaciteter. Forsvaret må forudse en skærpet styrkemæssig profil samt et øget materiel­investe­rings­behov. Endvidere skal der skaffes midler til fællesprojekter i NATO, så blandt andet deployeringsevnen i Alliancen kan forbedres. Der kan derfor være behov for at Danmark prioriterer et mindre men mere veludrustet og teknologisk moderne forsvar. Samtidigt skal forsvaret gives de bedst mulige betingelser for, at danske soldaters indsats, professionalisme og upartiskhed i internationale missioner forbliver ligeså højt værdsat og respekteret af vore samarbejdspartnere, som det hidtil har været tilfældet.

Litteraturliste

Del: