Forsvarets engagement i Kosovo

Indledning

Denne artikel beskæftiger sig med dansk forsvars engagement i Kosovo med udgangspunkt i Kosovokonfliktens baggrund. Selv om Danmark – ud over hærbidrag - har bidraget med såvel flåde- som flystyrker i den indledende fase af operationerne, vil artiklen have fokus på hærbidraget til Kosovo Force (KFOR), herunder den aktuelle situation samt en vurdering af bidragets effekt og fremtidsperspektiver for dansk forsvars engagement i Kosovo.

Foto: Forsvaret.dk

Baggrund for konflikten

Kosovokonflikten har dybe rødder, såvel historisk som politisk. En del af forklaringen på dagens situation går således tilbage til middelalderen. Efter det serbiske kongeriges nederlag til osmannerne på Solsortesletten i 1389 måtte mange serbere flygte mod nord, hvilket gav plads for indvandring af albanere og islam som religion. Det osmanniske herredømme afsluttedes under balkankrigene 1912-13, hvorefter Kosovo kom under Serbien. Under anden verdenskrig kom Kosovo under Albanien, og serberne blev udsat for forfølgelse. Efter anden verdenskrig blev Kosovo indlemmet i Titos Jugoslavien som en autonom provins under Serbien. Kosovo havde således under Tito en udstrakt grad af selvstyre. Men med Titos død i 1980 og tilkomsten af Slobodan Milosevic voksede de nationalistiske tendenser, som tog yderligere fart, da Milosevic i 1989 fratog Kosovo sit selvstyre. Kulminationen kom i 1998-99, da Kosovos befrielseshær, UCK, kæmpede for Kosovos uafhængighed. Som svar herpå indsatte Jugoslavien større styrker, som dels drev mange albanere på flugt, dels dræbte mange og lagde hele byer og beboelsesområder i ruiner. Det internationale samfund følte sig således nødsaget til at gribe ind for at imødegå etnisk udrensning af Kosovo.

Anvendelse af militære midler

Da diplomatiske bestræbelser hurtigt viste sig forgæves, måtte militære magtmidler tages i anvendelse. Første skridt som forudsætning for senere indsættelse af landstyrker var NATO’s luftoperationer under navnet Operation Allied Force, som blev indledt den 24. marts 1999, indledningsvis med det jugoslaviske luftforsvar som hovedmål. Danmark deltog med otte F-16 kampfly og et reservefly fra Eskadrille 730 i Skrydstrup i såvel offensive som defensive operationer. Endvidere indgik i det danske bidrag C-130 Hercules transportfly, som sideløbende med forsynings- og støtteflyvninger til F-16-styrken gennemførte nødhjælpsflyvning til Albanien og Makedonien. I april 1999 indsatte NATO op mod ca. 10.000 mand til støtte for en humanitær indsats til fordel for de albanske flygtninge i Albanien. Styrken blev benævnt Albanian Force (AFOR), og operationen blev benævnt Allied Harbour. Styrken indeholdt et dansk kontingent på 148 mand, fortrinsvis fra Bornholms Værn og Trænregimentet. Det danske bidrag bestod af en let opklaringseskadron samt et såkaldt National Support Element. Den danske styrke indgik i en fransk enhed på ca. 800 mand. Samtidigt ydede en ca. 12.000 mand stor NATO-styrke i Makedonien støtte til internationale organisationers humanitære arbejde for flygtninge, der strømmede over grænsen fra Kosovo.

Samtidigt med luftkampagnen gennemførtes diplomatiske bestræbelser for at få præsident Milosevic til at acceptere en international styrke i Kosovo, tilbagetrækning af serbiske styrker fra provinsen og en tilbagevenden af albanske flygtninge. Men først efter 78 døgns intense bombardementer og megen diplomatisk tovtrækkeri – primært under medvirken af den tidligere russiske ministerpræsident, Viktor Tjernomyrdin – lykkedes det den 10. juni at få indgået en aftale, som reelt var køreplanen for den jugoslaviske tilbagetrækning fra Kosovo og NATO-styrkernes indrykning. Den 12. juni indledte den internationale fredsstyrke under betegnelsen Kosovo Force (KFOR) sin indrykning i Kosovo, og operationen fik betegnelsen Operation Joint Guardian. Danmark deltog fra august 1999 med en reduceret panserinfanteribataljon på ca. 875 mand, som blev underlagt en fransk ledet brigade i den nordlige del af Kosovo. Det danske ansvarsområde strækker sig fra byen Mitrovica mod vest til den administrative grænse mellem Kosovo og Serbien.

Samtidigt med iværksættelse af Operation Joint Guardian indledtes Operation Allied Harvest, som omfattede en oprydning af havbunden i dropzonerne for kampflyene. Operationen udførtes af NATO’s minerydningsstyrke. Danmark deltog med Standard Flex 300-skibet Makrelen, som er udrustet med specielt minerydningsudstyr.

Mandatet

FN’s sikkerhedsråd vedtog den 10. juni 1999 en resolution, United Nations Security Council Resolution (UNSCR) 1244, for Kosovo, som danner de overordnede rammer for missionen. Af resolutionen fremgår, at der skulle etableres en civil tilstedeværelse og en militær sikkerhedsstyrke i Kosovo. Sikkerhedsstyrken (KFOR) skulle have væsentlig NATO-deltagelse, og den skulle indsættes under enhedskommando.

Sikkerhedsstyrkens første opgave var at overvåge tilbagetrækningen af de serbiske militære og paramilitære styrker fra Kosovo. Dernæst kom opgaven at demilitarisere UCK og andre væbnede kosovo-albanske grupperinger.

KFOR’s videre opgave er at etablere sikre omgivelser, med henblik på at flygtninge og internt fordrevne kan vende sikkert hjem. Desuden er opgaven at sikre ro og orden og adgang for alle internationale organisationer, der arbejder i Kosovo for at genopbygge området.

KFOR er jf. UNSCR 1244 udstyret med et særdeles robust og fleksibelt mandat, idet styrken er bemyndiget til at anvende alle nødvendige midler for at sikre efterlevelse af resolutionen. Dette er en enestående situation, som kan (og bør) udnyttes i implementeringen af de internationale politiske målsætninger for Kosovo.

UNMIK og Steiners 7-punktsplan for Mitrovica

Som et led i UNSCR 1244 skulle der også udpeges en særlig repræsentant for FN’s generalsekretær (Special Representative of the Secretary General (SRSG)). Dette embede har bl.a. været bestridt af den tidligere danske forsvarsminister, Hans Hækkerup, og beklædes nu af tyskeren Michael Steiner. Han er chef for den midlertidige FN-administration (United Nations Interim Administration in Kosovo (UNMIK)), som har til opgave at varetage administrative opgaver under autonomi fra det tidligere Jugoslavien (nu Serbien-Montenegro). UNMIK skal udgøre en overgangsadministration, indtil demokratiske og selvstyrende institutioner kan sikre betingelserne for et fredeligt og normalt liv for alle indbyggere i Kosovo, herunder etablere en international politistyrke til håndhævelse af lov og orden som overgang til etablering af en lokal politistyrke (Kosovo Police Service (KPS)). Et af målene for UNMIK er dermed også at muliggøre tilbagevenden for alle fordrevne til deres hjem i Kosovo.

Da et af de væsentligste problemområder i Kosovo er den delte by Mitrovica – hvor også den Danske Bataljon (DANBN) har ansvarsområde – udarbejdede Michael Steiner i efteråret 2002 en såkaldt 7-punktsplan med det formål at nærme byen til én ledelse, indledningsvis under den kommunale FN-administrator i byen, og gøre tilbagevenden mulig. Løsningen af problemerne i Mitrovica er på mange måder nøglen til løsning af de etniske problemer og spændinger i Kosovo. Planen har de serbiske indbyggere i den nordlige del af Mitrovica som målgruppe, da de har ”meldt sig ud” af samarbejdet i byen, bl.a. ved at boykotte valgene, som er afholdt i området. De enkelte punkter i planen er følgende:

1.       Ingen indtrængen: Garanti fra SRSG, politiet og KFOR, at der ikke vil ske ”fjendtlig” indtrængen (af albanere) fra syd.

2.       Mere politi: Der vil indgå flere serbere i KPS med henblik på en større tilstedeværelse af politi i byen og imødegåelse af kriminalitet.

3.       “Co-governance”: Opfordring til en alliance mellem serbiske og albanske partier i byrådet under ledelse af SRSG.

4.       Decentralisering: Opfordring til delegering af beslutninger til lokale ”bydelsråd” for at bringe beslutningerne tættere på befolkningen.

5.       Hurtig økonomisk boost: Flytning af dele af FN-administrationen til Nordmitrovica, herunder The Kosovo Trust Agency, som er afgørende for den økonomiske udvikling af Kosovo.

6.       Donorkonference i Mitrovica: Der gennemføres en konference for donorer og mulige investorer udelukkende med fokus på Mitrovica.

7.       Valgdeltagelse: Opfordring til deltagelse i de lovlige valg som forudsætning for decentralisering og økonomisk støtte.

Steinerplanen har medført stor modstand fra serbisk side, men er stadig det grundlag, som UNMIK agerer på i Mitrovica.

Den Danske Bataljons ansvarsområde

DANBN ansvarsområde på ca. 600 km2 er præget af bjerge, skove og dårlige veje, som for en stor dels vedkommende er meget vanskeligt farbare i vinterperioden. Befolkningen ernærer sig primært ved landbrug, handel og håndværk. Kun i byen Mitrovica på ca. 100.000 indbyggere er der periodisk større udfordringer. Den etniske skillelinie gennem byen giver anledning til etniske spændinger. I DANBN ansvarsområde indgår såvel albansk byområde, primært syd for floden Ibar, som serbisk nord for floden og et multietnisk område langs med den nordlige flodbred. Det multietniske område kaldes af franskmændene for ”Axe Bleuet” (kornblomstvejen). Byområdet i den vestlige del af Mitrovica tilgik DANBN i november 2002 i forbindelse med udtrækning af en fransk bataljon, og det er dette område, som primært giver bataljonen operativt indhold og udfordringer.

Aktuel situation

Situationen i Kosovo har generelt udviklet sig i positiv retning siden midten af 1999, såvel politisk som økonomisk. Politisk er der gennemført flere valg, og der er således lovligt valgt såvel parlament som lokale bystyrer. I efteråret 2002 lykkedes det at gennemføre valg i alle kommuner. Kun i én kommune, Mitrovica, lykkedes det ikke at få valgt et byråd for hele byen, idet serberne i den nordlige del af byen boykottede valget. I den nordlige bydel har der derfor været en såkaldt parallelstruktur finansieret fra Serbien. Denne struktur er imidlertid ikke anerkendt af UNMIK, og der kan dermed ikke gennemføres officielle drøftelser med personer fra parallelstrukturen. Parallelstrukturen rummer også ansvaret for den såkaldte ”brovagtstruktur”, som har til opgave at kunne samle større folkemængder til demonstrationer – kendt fra urolighederne på vestbroen i Mitrovica – og endvidere er kilde til megen kriminalitet. Politisk er den helt afgørende forudsætning for en frugtbar videreførelse af de politiske mål, nemlig en tilnærmelse og dialog mellem de to etniske grupper, ikke opnået, og situationen kan derfor til tider forekomme fastlåst.

Økonomisk er der p.t. to væsentlige kilder til vækst: Støtte og investeringer fra det internationale samfund samt kriminalitet. Denne situation er naturligvis uholdbar, og investeringer med henblik på reel økonomisk vækst er nødvendige også for at understøtte den politiske udvikling og demokratisering.

Operativt set er situationen generelt rolig i hele Kosovo. I dagligdagen udgøres truslen primært af kriminalitet og mulige terrorhandlinger eller attentater, primært fra Kosovo-albanske grupper.

Den generelle situation i DANBN ansvarsområde er rolig på overfladen, men enkelthændelser har vist, at interetniske spændinger mellem Kosovo-albanere (KOA) og Kosovo-serbere (KOS) hurtigt kan eskalere i en ugunstig retning.

Situationen i Nordmitrovica er lejlighedsvis spændt. Der er foretaget mange våben- og ammunitionsfund, og byen har oplevet både angreb på og trusler mod UNMIK-politi/KPS. Brovagterne er fortsat aktive, men ikke i samme omfang som tidligere. Dette vurderes at bunde i en afmatning i tilslutningen til kamp mod den albanske befolkning samt et ophør i provokationerne fra den albanske befolkning. Brovagterne har også mistet støtten fra Serbien efter mordet på Serbiens tidligere ministerpræsident Djindic.

Det multietniske område i den vestlige del af Mitrovica, ”Axe Bleuet”, er det eneste egentlige ”hot spot” i DANBN ansvarsområde, og det er derfor udpeget som bataljonens fokusområde. Særligt landsbyen Suvi Do (KOS), som ligger mellem to KOA landsbyer, har vist sig problematisk. En række interetniske hændelser i begyndelsen af maj førte til, at DANBN måtte fjerne en vejspærring, som fra KOS side var blevet etableret for at forhindre KOA passage gennem landsbyen. For at beskytte soldaterne og de civile samt genoprette roen i området måtte bataljonen anvende tåregas. I opfølgningen på hændelsen er der nedsat en koordinationsgruppe, som skal etablere en ”normalsituation” og udarbejde en køreplan for den videre udvikling for området, herunder i relation til sikkerhed og ”freedom of movement”. DANBN har på det nuværende hold (hold 8) siden februar 2003 været indsat to gange med såkaldt ”riot control”-udstyr med henblik på kontrol af uroligheder. Begge gange i området omkring Axe Bleuet.

Spørgsmålet om genhusning forventes at give store udfordringer i fremtiden. I DANBN ansvarsområde er det særligt KOS, der anser genhusning af KOA som en aggressiv adfærd og en kilde til de facto skabelse af en KOA uafhængig stat. De foreløbige politiske udmeldinger tyder på, at man i 2003 satser på genhusning af ”Romaer” (sigøjnere) i den sydlige del af Mitrovica (Roma Mahala), og at man først i 2004 prøver at iværksætte genhusning nord for floden Ibar i området omkring Axe Bleuet. Det er væsentligt at bemærke, at de to prioriterede områder for genhusning i Mitrovica-området ligger i DANBN ansvarsområde.

Opgaven i forhold til mandatet/operativ agenda

DANBN løser opgaverne i relation til mandatet gennem patruljering, observation/overvågning, hus- og områdeundersøgelser samt mobile check points/spot checks. En stadigt større del af opgaveløsningen varetages gennem dialog med og mellem parterne, dels uformelt og dels struktureret gennem mødevirksomhed, ligesom civilt/militært samarbejde (CIMIC) får stadigt større betydning.

Hvor en del af opgaverne tidligere blev løst gennem faste observationsposter og check points, er der nu overhovedet ingen faste installationer. Alle opgaver løses mobilt som et led i KFOR’s såkaldte ”unfixing strategy”. Hus- og områdeundersøgelser gennemføres stadig, men i mindre målestok end tidligere. Der er stadig en del våben, primært på serbisk side, men våbnene findes nu primært i terrænet modsat i/om huse.

KFOR opgave er at støtte de politiske mål på såvel kortere som længere sigt. DANBN ser det som sin opgave at bidrage til at skabe de militære forudsætninger for iværksættelse af genhusning. Heri indgår tre væsentlige forudsætninger:

·         Etablering af sikkerhed generelt.

·         Freedom of movement.

·         Dialog med – og mellem – parterne.

Genhusning kan kun gennemføres i sikkerhed, såfremt disse forudsætninger er opfyldt.

DANBN råder p.t. over tilstrækkelige ressourcer i form af tre manøvreenheder, et pansret motoriseret infanterikompagni og to spejdereskadroner (hhv. dansk og baltisk (p.t. estisk)), samt omfattende ressourcer i stabskompagniet i form af især ingeniørkapacitet, bjærgnings-, løfte- og transportkapacitet til at understøtte de operative opgaver.

Aktørerne i Kosovo, internationale og lokale

Der er næsten uendeligt mange aktører i Kosovo. De væsentligste er naturligvis UNMIK, UNMIK-politiet og KFOR. Men herudover er der UNHCR, OSCE, internationale organisationer (IO) og ikke statslige organisationer (Non Governmental Organisations (NGO)) samt lokale myndigheder, politikere og talsmænd. Det er selvsagt en stor udfordring at få alle disse aktører til at ”spille sammen”. UNMIK er og skal være drivkraften, og alle andre internationale aktører skal i virkeligheden støtte UNMIK’s politiske mål som udledt af UNSCR 1244. Imidlertid er der så stor forskel på nationalitet, mentalitet, kultur og sprog, at det selv inden for de enkelte organisationer kan være vanskeligt at arbejde i én retning. Dette gælder i høj grad også inden for KFOR. Der er endda indimellem direkte konkurrence og mistillid såvel eksternt som internt mellem aktørerne, hvilket bevirker, at man af og til får fornemmelsen af at bevæge sig to skridt frem og tre tilbage.

De lokale aktører agerer naturligt ud fra deres egne dagsordener. Serberne føler sig truet af albanerne. De er presset i den nordlige del af Kosovo, og i Mitrovica føler de sig omringet af albanerne. Serberne er stadig i vid udstrækning styret fra Beograd og indgår ingen aftaler, som ikke er afklaret med Beograd. Serberne betragter enhver forandring som et skridt imod dem og mod et selvstændigt albansk Kosovo. Serberne går derfor ind for status quo. De ønsker begrænset freedom of movement, og de ønsker ingen genhusning.

Albanerne, derimod, er stik modsatte. De ønsker størst mulig grad af freedom of movement, og de ønsker genhusning hurtigst muligt. Albanerne er ikke bekymrede for egen sikkerhed.

Omstrukturering af KFOR

I KFOR-styrken indgik oprindeligt ca. 50.000 mand i fem multinationale brigader. Styrken og organisationen er løbende blevet tilpasset, således at der i øjeblikket er fire multinationale brigader, hvor DANBN indgår i den fransk ledede Multinational Brigade North East (MNB (NE)). Der indgår i dag er fire manøvrebataljoner i brigaden. Ud over DANBN er der en fransk bataljon, en belgisk ledet bataljon med deltagelse af enheder fra endvidere Luxembourg, Ukraine og Rumænien (BELUKROKO) samt en græsk bataljon. Herudover indgår marokkanske enheder i brigaden.

Der foregår i KFOR-regi p.t. overvejelser vedrørende den fremtidige struktur for KFOR, der bl.a. indebærer en reduktion af styrken fra nuværende ca. 27.000 til ca. 17.000 med udgangen af 2003 og en yderligere reduktion til 7.000 mand ved udgangen af 2004. Fra slutningen af 2004 er det KFOR hensigt, at der skal være én manøvrebataljon i det nuværende MNB (NE) område. Fra fransk side forestiller man sig én manøvrebataljon og én støttebataljon i det nuværende MNB (NE) område. Frankrig har ikke taget endelig stilling til, om de vil bevare lead i området, og hvor længe Frankrig vil være repræsenteret i KFOR.

Det er oplyst, at BELUKROKO fra august i år vil blive reduceret til ét kompagni (+ national støtte), i alt max. 200 mand. Det peger på, at det belgiske kompagni underlægges den franske bataljon. Reduktionen af den belgiske bataljon betyder formentligt også, at DANBN får udvidet nuværende ansvarsområde mod enten nord eller syd.

I vurderingen af muligheder for eventuel udvidelse af DANBN ansvarsområde er det taget i betragtning, at der gennemføres en reduktion af DANBN fra august, idet den danske spejdereskadron, den pansrede panserværnsraketdeling og elektronisk krigsførelsessektion ikke bliver erstattet i forbindelse med rotationen i august. DANBN reduceres dermed fra nuværende ca. 570 til ca. 450 mand.

Udbytte af indsatsen

Hvad har Kosovos befolkning, det internationale samfund og Danmark fået ud af indsatsen? Det primære formål har naturligvis været – og er – at hjælpe Kosovos befolkning. Det militære bidrag skal i den forbindelse levere sikkerhed og freedom of movement. Sikkerheden er opnået, idet der generelt er roligt overalt i Kosovo, men for freedom of movement og fordrevnes tilbagevenden er der endnu lang vej. Der er sket enkelte forbedringer, for DANBN vedkommende på Axe Bleuet, hvor der nu er freedom of movement med enkelte begrænsninger. Imidlertid lader tilbagevenden/genhusning af serbere eller albanere vente på sig, og det bliver en yderst vanskelig proces at gennemføre genhusning. Der er uden tvivl sket en generel forbedring af levevilkårene, ligesom der er en spirende demokratisering og opbygning af normale samfundsfunktioner i forhold til situationen i 1999.

Det afgørende skridt på kort sigt vil være at få startet genhusningen og få denne proces til at brede sig som ringe i vandet. Dette vurderes også afgørende for at få igangsat en økonomisk bæredygtig udvikling.

Det internationale samfund har gjort sig store bestræbelser og anvendt mange ressourcer på at give Kosovo mulighed for udvikling. Bestræbelserne har i nogen udstrækning båret frugt, men der skal fortsat anvendes mange ressourcer, hvis der skal opretholdes momentum i en positiv udvikling.

Danmark har – i forhold til landets størrelse – leveret en ekstraordinær indsats, såvel militært som i relation til økonomisk bistand. Danmark har gennem DANIDA bidraget med støtte til en værdi af 1,5 mia. kr. siden 1999, i vid udstrækning i DANBN ansvarsområde. Danmark har således markeret sig fornemt, hvilket også bemærkes af de internationale samarbejdspartnere og de lokale i området.

Danmark er et lille land, men i Kosovo som udsendt repræsentant for Danmark er der grund til at føle stolthed. Den danske tilgang til opgaverne er i vid udstrækning forskellig fra de mange multinationale partnere. Man kan næsten tale om dansk kvalitet mod multinational kvantitet. Danske soldater – og dansk personel i det hele taget – er karakteriseret ved en god uddannelse og en høj grad af sund fornuft og konduite. Danskere er generelt præget af en dynamik og ønske om at gøre en forskel, som bevirker, at vore bestræbelser bliver bemærket. I et multinationalt miljø er der mange misforståelser og frustrationer, men danskerne medvirker i opgavernes løsning til at trække i den rigtige retning. Der er en generel opfattelse af danske enheder som værende professionelle, vel uddannede, direkte i opgaveløsningen og udstyret med godt materiel.

Visioner

Forudsætningen for en positiv udvikling i Kosovo er et opgør mellem nogle dilemmaer. Der er først og fremmest det etniske dilemma. De lokale aktører, serbere og albanere, har vidt forskellig mentalitet og agenda, som trækker i modsatte retninger. Serbernes centralistiske status quo holdning mod albanernes ønske om selvstændighed og i virkeligheden måske et Kosovo uden serbere. Disse modsat rettede holdninger parret med et århundrede langt forhold præget af mistillid og had bevirker, at en tilnærmelse forekommer næsten utopisk. En reduktion af mistilliden og en begyndende dialog mellem parterne er forudsætningen for at bevæge sig ad aksen: Sikkerhed, freedom of movement, genhusning. KFOR har i den proces med at skabe en dialog en langt større rolle, end vi måske umiddelbart forestiller os, idet KFOR-enhederne har den daglige kontakt med befolkning og lokale talsmænd i langt højere grad end alle øvrige aktører. Dette har for DANBN især vist sig på Axe Bleuet, hvor det periodisk har været muligt at etablere dialog mellem parterne.

Der er også et operativt dilemma. Sikkerhed hænger umiddelbart sammen med status quo, og freedom of movement hænger sammen med udvikling. Det er ikke noget problem at undgå chikaner og overgreb mellem de etniske grupper, hvis man begrænser freedom of movement og forhindrer, at parterne har samkvem. Kunsten består i at opnå freedom of movement, uden at parterne generer hinanden.

KFOR, UNMIK og UNMIK-politiet har netop nu nogle ressourcer, som kan indsættes til fordel for en positiv udvikling. Lige nu har vi mulighederne for at ”skubbe” til situationen. Det vil indebære, at der i en periode kan komme spændinger og overgreb mellem parterne, men hvis vi ikke gør det, risikerer vi at måtte nøjes med den status quo, som vi kender i dag. Alle internationale aktører i Kosovo, incl. KFOR og UNMIK, reducerer i nærmeste fremtid kraftigt, hvilket giver begrænsede muligheder for i fremtiden at ”skubbe” til situationen med henblik på at skabe betingelser for genhusning. Vi har altså lige nu et ”window of opportunity” til at sætte gang i en positiv spiral. Det må således handle om, hvordan den politiske proces og de politiske målsætninger kan understøttes bedst muligt.

Fremtidig status for Kosovo og militær tilstedeværelse

Den fremtidige status for Kosovo er naturligvis et spekulativt emne. Der kan blive tale om et multietnisk Kosovo, såfremt der opnås dialog mellem parterne. En deling kan komme på tale med i princippet floden Ibar som ”grænse”. Endelig er der spørgsmålet om autonomi eller selvstændighed. De facto er Kosovo uafhængig af de omgivende stater, og det er svært at forestille sig Kosovo som en del af Serbien eller Albanien. En eller anden form for selvstændighed er derfor en sandsynlig udgang. Spørgsmålet er så, om der kan blive plads til de to etniske grupper i et selvstændigt Kosovo.

Uanset hvilken vej det går, ændrer dette ikke ved de militære opgaver. Varemærket for KFOR er sikkerhed, og først når der ikke længere er behov for sikkerhed i militær forstand, men denne opgave kan overdrages til en politistyrke, kan den militære tilstedeværelse trækkes ud.

Der er uden tvivl behov for en international tilstedeværelse i Kosovo i mange år endnu. Den militære tilstedeværelse er planlagt reduceret kraftigt inden for det næsten halvandet år. Hvis styrkemålet for 2004 på ca. 7.000 mand nås, er der formentligt nået et minimum, som skal holdes i et stykke tid. Danmarks rolle er formentligt sikret indtil en gang i 2004 med en bataljonsstruktur i rammen af den fransk ledede brigade. Herefter må Danmark gøre sig klart, om landet er rede til at påtage sig et ansvar for en hel sektor, idet Frankrig muligvis trækker sit bidrag ud, eller om Danmark vil levere et mindre bidrag, evt. som en del af en fransk ”task force” af bataljonsstørrelse direkte under KFOR-hovedkvarteret i Pristina.

Under alle omstændigheder skal der ske en drastisk tilpasning af organisation og størrelse, og samarbejdet med de øvrige internationale aktører skal i den forbindelse udbygges, målrettes og smidiggøres. Kun derved kan det internationale samfund på længere sigt hjælpe befolkningen i Kosovo.

Litteraturliste

Del: