Forsvaret efter forsvarsaftalen af 25. maj 1999, forventninger og visioner

Indledning
Jeg vil indledningsvis gerne takke Militært tidsskrift for muligheden for at kunne
formulere min vision og mine forventninger for Forsvarets udvikling. Et væsentligt
aspekt i denne udvikling er det femårige forsvarsforlig, der blev indgået i
maj måned sidste år.
Forsvaret har gennem de sidste ti år gennemgået en tilpasning, der har omfattet
en ændring af Forsvaret fra et territorialforsvar med en entydig trusselsretning
og stedbundne opgaver til et forsvar med mere fleksible indsættelsesmuligheder.
Vi er gået fra mobiliseringstunge enheder til færre og mere mobile reaktionsstyrker.
Denne tilpasning har medført omfattende ændringer og reduktioner i
alle værn. Indgåelsen af forsvarsaftalen 2000-2004 befæster yderligere denne
udvikling.
Hovedtemaet bag forsvarsaftalen 2000-2004
Hovedtemaet bag forsvarsaftalen er at benytte den gunstige sikkerhedspolitiske
situation til at gennemføre betydelige omstillinger af Forsvaret. Omstillingerne
skal sikre, at Forsvaret i den ændrede verdensorden fortsat kan hævde dansk
suverænitet, herunder bidrage til at opretholde fred og samarbejde i nærområdet,
samt ikke mindst styrke deltagelsen kvalitativt og kvantitativt i internationale
fredsstøttende operationer. Omstillingen af Forsvaret finder sted ved at gennemføre
omfattende strukturtilpasninger, der skal frigøre midler til de højst prioriterede
områder.
Der er planlagt væsentligt større strukturtilpasninger, end reduktionen af forsvarsrammen
kræver. Når strukturtilpasningerne er fuldt implementerede, frigøres
der omtrent 10% af det samlede forsvarsbudget. Disse midler skal, som vist
på nedenstående figur, anvendes til at finansiere omstillingen af Forsvaret.


Det er politisk fastsat, at ca. 2% skal afleveres til reduktionen af forsvarsrammen.
Ca. 3% anvendes til at skabe balance mellem mål og midler, herunder
at sikre et tilfredsstillende aktivitetsniveau, og ca. 1% anvendes til at fastholde
balancen mellem mål og midler. Ca. 2% anvendes til nye enheder og materieldriftsprojekter
m.v. Endelig øges materielinvesteringeme med ca. 10% svarende
til ca. 2% af forsvarsrammen.
Målet er, at Forsvaret efter tilpasningen fremstår med en tidssvarende struktur
med færre, mere mobile og slagkraftige enheder, som er bedre uddannede og
udrustet, samt et forsvar hvor den internationale profil er prioriteret i form af en
udvidet reaktionsstyrkedeltagelse. Der bevares naturligvis en evne til at mobilisere
Forsvarets samlede styrker til at imødegå et eventuelt angreb mod Danmark,
men evnen er tilpasset den gunstige sikkerhedspolitiske situation, vi befinder os i.
Det er vigtigt, at der bag forsvarsaftalen står seks af Folketingets partier, som
repræsenterer ca. 80% af mandaterne og dermed udgør et overbevisende flertal.
Forsvarsaftalen indeholder således et solidt fundament for værnenes udvikling,
hvor specielt perspektivet i materielinvesteringeme skal nævnes, idet disse på
flere områder har en rækkevidde ud over forligsperioden.

Den fremtidige sikkerhedspolitiske situation
Den sikkerhedspolitiske situation og udviklingen af denne sætter nogle helt naturlige
rammer for Forsvarets overordnede udvikling, og hermed for Danmarks
og NATO’s forsvarsplanlægning. Et væsentligt forhold, der er et led i den igangværende
globalisering, er den informationsteknologiske udvikling. Denne udvikling
giver nye muligheder men medfører også nye risici og udfordringer, der kan
få alvorlige konsekvenser for samfundet såvel som for Forsvaret.

Den sikkerhedspolitiske udvikling
Der er en række forhold, der har betydning for den sikkerhedspolitiske udvikling.
Overordnet drejer det sig om typen af samarbejde mellem stormagterne - polariteten,
hvori bl.a. indgår forhold som økonomisk konkurrence og økonomiske
målsætninger, internationale organisationers betydning samt opfattelsen af behovet
for og anvendelsen af militære styrker.
En væsentlig faktor i den sikkerhedspolitiske udvikling er USA’s rolle og
placering i den globale orden. Forholdet til Europa og hermed også hvilken rolle
USA vil spille i NATO, NATO’s rolle samt endelig Ruslands politik, og herunder
Ruslands forhold til Europa og NATO, er alt sammen forhold, som har afgørende
betydning.
Forsvarskommissionen af 1997 har i beretningen beskrevet den sikkerhedspolitiske
udvikling i form af tre scenarier.
Den mest sandsynlige udvikling omfatter en global samarbejdende orden,
hvor magtstrukturen vil være præget af et udstrakt stormagtssamarbejde og prioritering
af økonomisk samarbejde. USA vil indtage den centrale plads i magtstrukturen.
Sikkerhedsproblemerne vil ofte udgå fra såkaldte ’’rogue states”, og
bl.a. omfatte lokale (nationale) konflikter, etniske stridigheder, udbredelsen af
masseødelæggelsesvåben, international terrorisme, flygtningestrømme og grænseoverskridende
kriminalitet. Sikkerhedsproblemerne vil ikke udgøre en trussel
mod den globale orden, men vil indirekte kunne true stabiliteten og sikkerheden,
og vil kræve en mere håndfast indgriben i form af internationale fredsbevarende
operationer - også ud over det regionale område. NATO vil bevare pladsen som
den centrale forsvarsorganisation, der leverer den militære kapacitet, hvor EU
leverer det økonomiske incitament til konfliktløsning på baggrund af FN og
OSCE legitimation. Endelig vil NATO indtage en central rolle som integrationskomponent
for nye lande i den vestlige struktur.
En anden og reel mulighed er en udvikling, hvor en global polarisering finder
sted mellem regionale magter. USA, Japan og EU vil udgøre de strukturerende
poler. Afhængig af Ruslands styrke vil der i Europa bestå en slags unipolaritet
med EU som pol, alternativt kan der opstå en bipolaritet med EU og Moskva
som poler. Rusland vil i dette tilfælde sandsynligvis operere som eget magtcenter,
der konsoliderer sin indflydelse i ”det nære udland” og undgår et fuldstændigt
brud med USA og EU. Der vil opstå uformelle interessesfærer og en blanding
af samarbejde og sammenstød - en ’’kold fred”. For at kunne hævde sig i
den teknologisk-økonomiske konkurrence med USA og Japan vil en europæisk
integration blive forstærket. Et vidtgående stormagtssamarbejde er sandsynligt,
men ikke i for faste rammer, idet stormagterne vil ønske at bevare en stor grad af
manøvrefrihed. Trods polariseringen vil der være et fælles ønske om at vedligeholde
de grundlæggende spilleregler i en international markedsøkonomi. Sikkerhedsproblemerne
vil ikke ændres fra de ovenfor anførte, blot vil fredsbevarelsen
finde sted regionalt, idet stormagterne vil ’’forsvare” egne grænser og interessesfærer;
EU i Vest-, Central- og Sydøsteuropa og Rusland i SNG-området. FN vil
fungere som det overordnede organ, der regulerer de regionale stormagters aktiviteter,
men ofte uden at opnå enighed. NATO vil svækkes, idet det transatlantiske
forhold bliver en af konkurrenceakseme i den globale magtrivalisering. Den
europæiske forsvarsdimension forventes tilsvarende øget, herunder vil der opstå
en egentlig europæisk forsvarsorganisation, som vil blive hovedaktøren i Europa
med opgaver inden for fredsbevarelse samt som uudtalt forsvarsalliance mod
Rusland.
Endelig kan det ikke udelukkes, at en svigtende sammenhængskraft i EUsamarbejdet
vil medføre en multipolaritet i Europa og en renationalisering. En
tilstand der svarer til forholdet før den kolde krig, hvor de europæiske stormagter
vil præge udviklingen, og småstaterne manøvrere mellem disse i de konflikter og
alliancer, som opstår. Rusland vil kunne udgøre et selvstændigt magtcentrum,
afhængig af hvilken rolle USA vil spille i Europa. Sikkerhedsproblemet vil være
subregionale konflikter med et stort eskalationspotentiale, idet de europæiske
stormagter afhængig af nationale interesser vil kunne støtte hver deres side. Der
vil sandsynligvis ikke opstå krige mellem de europæiske magter, men deres
forsvarsplanlægning vil være styret af, hvordan de kan sikre sig mod de mest
truende naboer. Fredsbevarelsen vil være præget af stormagterne, der vil benytte
operationerne som konkurrence med andre midler. Småstaterne må prioritere
selvforsvar. Et økonomisk samarbejde vil bestå indenfor rammerne af EU, hvor
andre organisationer så som NATO, FN og OSCE vil forsøge at dæmpe og afværge
konflikter, men national logik vil være styrende.
Den først skitserede sikkerhedspolitiske udvikling vil sammen med den anden
indebære væsentlige fordele for Danmarks direkte sikkerhed, hvor den sidst
anførte vil have negative konsekvenser for den direkte sikkerhed.
Forsvarskommissionen vurderer, at den først skitserede sikkerhedspolitiske
udvikling er den mest sandsynlige, og at der inden for de næste 10 år ikke vil
kunne opstå en direkte konventionel militær trussel mod Danmark eller Danmarks
allierede i NATO’s centralregion. Danmarks sikkerhedspolitiske situation
er således helt unik, idet der er en direkte tryghed nærmest uden fortilfælde. Der
er, som nævnt ovenfor, en række potentielle konflikter og trusler. Konflikter og
trusler som den kolde krig tidligere ’’lagde låg på”. En regional konflikt behøver
ikke at berøre Danmarks sikkerhed direkte, men kan have indirekte følger i form
af trusler mod stabiliteten og sikkerheden i den globale orden, hvilket kan sammenfattes
under titlen: Det udvidede sikkerhedsbegreb. Potentielle urocentre,
som er en trussel mod stabiliteten og sikkerheden i Europa, kan identificeres i
Mellemøsten, Golfregionen og Rusland.

Informationskrig
Fremtidens konflikter vil ikke alene blive udkæmpet med traditionelle våben.
Informationsteknologien åbner nye muligheder - også inden for krigsførelse.
Udtrykket informationskrig eller Information Operations optræder hyppigt i
tidsskrifter og faglitteratur, og høres ofte i sammenhæng med debatten om in
formationssamfundet.
Den konstant stigende anvendelse af informationssystemer med deri liggende
mængder af hurtigt tilgængelige data medfører en betydelig risiko for såvel
tilsigtede som utilsigtede hændelser, der kan påvirke fortroligheden, integriteten
og tilgængeligheden i alle elektroniske systemer. Dette gælder ikke kun i krigstid,
men også i dag under fredsforhold eller i en periode med krise. Informationssystemer,
både civile og militære, kan være attraktive mål ikke bare for forskellige
landes efterretningsvirksomheder og -organisationer, men også for subversive
organisationer og enkeltpersoner som for eksempel hackere. Det betyder, at
vi i fremtiden må forudse, at der vil blive gjort forsøg på at udnytte alle former
for sikkerhedssvagheder med henblik på at indhente informationer, eller at bringe
hele eller dele af Forsvaret i forlegenhed eller miskredit.
Et militært forsvar er afhængig af civile infrastrukturer. Nogle nationale infrastrukturer
er så vigtige, at deres ødelæggelse helt eller delvis kan få destabiliserende
virkning på vort forsvar og landets almindelige sikkerhed og generelle
funktion. Informationsteknologien hjælper os bl.a. med at kontrollere og styre
vores energiforsyning, telekommunikation, banktransaktioner, jernbane- og vejnet,
biler, radio og TV, navigationssystemer, inter- og intranet m.m. Alt sammen
potentielle mål i en informationskrig.
Der tegner sig således et billede af fremtidige konflikt- og krigsmuligheder,
der udvider den traditionelle tankegang fra at opfatte krig som en symmetrisk
konflikt mellem nationalstater og krig som uløseligt forbundet til militære
magtmidler alene, til at omfatte et asymmetrisk trusselsbillede, hvor muligheden
for at blive udsat for informationsteknologisk angreb eller infiltration er tilstede
overalt og på ethvert tidspunkt.
Et angreb mod informationssystemers fortrolighed, integritet og tilgængelighed
må reelt vurderes at være en af de alvorligste trusler mod Forsvaret (og
samfundet i almindelighed) i fredstid. I takt med den stigende afhængighed af
informationssystemerne vil vellykkede angreb mod disse også kunne få særdeles
alvorlige konsekvenser for Forsvaret under krise og krig. Det er den fremtid, vi
skal udvikle vores informationssystemer til at håndtere.

Krav til Forsvarets udvikling
Den sikkerhedspolitiske situation har afgørende betydning for dansk forsvarsplanlægning.
Under den kolde krig var forsvarsplanlægningen målrettet mod at imødegå
en storstilet aggression rettet imod Alliancens territorium, og hermed også mod
Danmark. Denne situation er nu afgørende ændret. Den sikkerhedspolitiske udvikling
peger på, at den danske sikkerhedspolitik med stor sandsynlighed vil
koncentrere sig om at opbygge den indirekte sikkerhed ved at befæste den nuværende
situation, som præger det internationale system, og hermed fastholde den
store grad af direkte sikkerhed. Kravene for Forsvarets udvikling ses således
overordnet fastlagt. Udviklingen inden for informationsteknologien sætter her
udover nogle stadigt stigende krav til Forsvarets informationssystemers evne til
at modstå angreb eller infiltration, herunder ikke mindst personellets forståelse
for truslens aktualitet.
Udviklingen af Forsvaret kræver fortsat opretholdelse af en effektiv militær
kapacitet med øget vægt på elementer, som er relevante i det nye sikkerhedspolitiske
miljø. Dette omfatter en prioritering af opbygning af stærke, fleksible og
mobile enheder, der kan indsættes med kort varsel. Evnen og kapaciteten til
indsættelse af styrker i multinationale, flerværns operationer er også i denne
sammenhæng af stigende betydning.
Endelig skal Forsvaret fortsat, aktivt kunne medvirke som en
integrationskomponent for nye lande i den vestlige verden, herunder specielt
Polen og de baltiske lande, hvilket bl.a. finder sted i f.m. den danske øststøtte og
østsamarbejdet.

Forsvarets overordnede udvikling
Forsvarets udvikling finder sted i overensstemmelse med de politiske beslutninger,
der er truffet i f.m. indgåelse af forsvarsaftalen 2000-2004. Herudover er der
en række forhold, som også vil have indflydelse på Forsvarets udvikling de
nærmeste år, bl.a. medlemsskabet af diverse internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske
fora, og de beslutninger der træffes her. Implementering af DeMap
og DeMars vil også have en meget synlig og mærkbar påvirkning af dagligdagen
i Forsvaret.

Forsvarsaftalen 2000-2004
Partierne bag forsvarsaftalen tager udgangspunkt i den ændrede sikkerhedspolitiske
situation, som Forsvarskommissionen har anført, og slår fast, at Forsvaret
skal gennemgå betydelige omstillinger.
Danmark skal fortsat være et aktivt medlem af FN, OSCE og NATO. Forsvaret
skal bidrage til den gunstige sikkerhedspolitiske udvikling i Europa, deltage
i humanitære og fredsstøttende operationer, samt fortsat kunne yde et troværdigt
bidrag til NATO.
Omstillingen af Forsvaret finder sted ved at forskyde kapaciteten fra forsvar
af dansk område til internationale operationer, vægten forskydes fra mobilisering
til reaktionsstyrker, materielinvesteringeme øges og mobiliteten prioriteres. Opstilling
og klarmelding af de nye reaktionsstyrker udgør en stor udfordring, herunder
specielt tilvejebringelse af personel til disse enheder. Der gennemføres en
generel reduktion af krigsstyrken, hvilket medfører et behov for færre værnepligtige
og en mindre støttestruktur. Der lukkes, flyttes og sammenlægges et større
antal myndigheder og enheder i Forsvaret samt gennemføres betydelige rationaliseringer
ved andre.
Materielinvesteringeme omfatter primært materiel, der styrker og forbedrer
reaktionsstyrkemes kapacitet, men som samtidig har betydelig effekt i det
kollektive forsvar.
Implementeringen af forsvarsaftalen får omfattende konsekvenser for Forsvarets
personel, idet ca. 3.000 faste stillinger skal nedlægges og ca. 2.500 ansatte
herudover vil skulle flytte. Det berørte personel tilbydes i størst muligt omfang
anden beskæftigelse i Forsvaret, og herudover ydes der i stort omfang støtte og
rådgivning, bl.a. ved oprettelsen af et stort antal Personel- og Servicekontorer
over hele landet.
Hærens internationale opgaver prioriteres, herunder udvides hærens bidrag
til NATO’s reaktionsstyrker, således at den nuværende lette opklaringsdeling
udvides til en opklaringseskadron. Den Danske Internationale Brigade styrkes
materielmæssigt bl.a. ved anskaffelse af transporthelikoptere, pansrede køretøjer,
kommunikationsmateriel samt modernisering af kampvogne. Herudover oprettes
Det Danske Internationale Center i Vordingborg til støtte for hærens internationale
engagement.
Tilpasningen af hærens struktur finder i væsentlig grad sted ved flytning og
sammenlægning af en række regimenter, hvor der samlet lukkes fem regimenter
og fem kaserner. Militær- og hjemmevæmsregioner lægges sammen til lokalforsvarsregioner,
og antallet reduceres. Hærens tilpasning vil være afsluttet inden
for forligsperioden.
Søværnet tilpasning finder så at sige sted i to faser. Den første fase omfatter
erstatningsanskaffelse af mindre enheder, der løser opgaver i dansk område, herunder
på Grønland og Færøerne. Den anden fase omfatter søværnets egentlige
omstilling til internationale operationer, herunder anskaffelse af store enheder.
Herudover finder en resortoverførsel af den statslige maritime miljøovervågning
og myndighedsudøvelse samt den maritime forureningsbekæmpelse sted.
Den første fase omfatter indledende anskaffelse af to inspektionsfartøjer til
afløsning for udfasede enheder i Nordatlanten samt anskaffelse af et antal mindre
standardfartøjer til afløsning for orlogskuttere m.v.
Den anden fase omfatter anskaffelse af to fleksible støtteskibe, der vil forbedre
søværnets internationale profil. Der skal i tilknytning til anskaffelsen af
fleksible støtteskibe også projekteres patruljeskibe. Ubådskapaciteten bevares.
Der opretholdes besætninger til tre operative ubåde, der deltages i det nordiske
VIKING-udviklingsarbejde om et nyt ubådsprojekt, og muligheden for at leje
svenske ubåde til søværnet undersøges.
Endelig nedlægges Sundets Marinedistrikt og Stevnsfortet ligesom en række
myndigheder rationaliseres. Søværnets eskadrestruktur og basering af enheder
overvejes nærmere i Arbejdsgruppen vedrørende Søværnets Fremtidige Eskadrestruktur.
Flyvevåbnets internationale profil styrkes ved anskaffelse af fire transportfly
samt ved at supplere den F-16 eskadrille, der allerede er tilmeldt NATO’s reaktionsstyrker,
med fire rekognosceringsfly. Herudover udvides eskadrillens rolle til
også at omfatte luft-til-jord operationer. Endelig tilmeldes en mobil radar og et
logistisk element til NATO’s reaktionsstyrker, når disse enheder er opstillet og
opnår operativ status. Der anskaffes nye redningshelikoptere og sikres en fortsat
deltagelse i Joint Strike Fighter projektet.
Tilpasningen af flyvevåbnets struktur omfatter en samling af F-16 flyene i
tre eskadriller, sammenlægning af Kontrol- og Varslingsgruppen og Luftværnsgruppen
samt samling af HAWK eskadriller og STINGER elementer i seks nye
eskadriller. Nedlæggelsen af Flyvestation Værløse som flyoperativ flyvestation
overvejes nærmere i Implementeringsstyregruppen vedrørende Flyvestation
Værløse. Flyvevåbnets tilpasning vil være afsluttet inden for forligsperioden.
Tilpasningen af det værnsfælles område omfatter sammenlægning af en
række værnsfælles skoler og myndigheder, der samles under en ny værnsfælles
niveau II myndighed benævnt Forsvarsakademiet. Herudover gennemføres en
række rationaliseringer og personelmæssige reduktioner.
Der finder en flerværns kapacitetstilpasning sted ved at samle værnenes helikoptertjenester
under Flyvertaktisk Kommando.

DCI
’’Defence Capability Initiative” (DCI) blev vedtaget på NATO’s topmøde i
Washington, april 1999. På samme tid gennemførte NATO bombekampagnen i
Kosovo og Serbien. Aktionen i Kosovo kom dermed til at understrege behovet
for DCI. DCI blev i konsekvens heraf lanceret med det formål at sætte Alliancen
i stand til at varetage hele opgavespektret, som dette blev defineret i NATO’s
nye strategiske koncept.
NATO har siden begyndelsen af 1990’eme gennemgået en grundlæggende
omstilling, der har medført betydelige ændringer i kommando- og styrkestrukturen.
Nye opgaver er blevet føjet til, som fx krav om en stadig forbedret krisestyringskapacitet,
som vi så det i Bosnien-Hercegovina og senest i Kosovo. Herudover
er NATO som bekendt blevet udvidet med tre nye medlemmer Polen, Ungarn
og Tjekkiet, der for første gang sad med ved bordet som fuldgyldige medlemmer
på topmødet i Washington.
DCI blev vedtaget i 1999. Det overordnede formål er at anskaffe nye eller at
forbedre eksisterende kapaciteter, således at Alliancen fremover effektivt kan
løse sine opgaver inden for hele spektret af opgaver i overensstemmelse med det
nye strategiske koncept. Både artikel 5 opgaver samt nye fredsstøttende opgaver
er omfattet af initiativet.
Baggrunden for DCI er analyser, der identificerede en række områder, hvor
Alliancen mangler kapaciteter i forhold til opgaverne. I analysen indgik bl.a.
NATO styrkernes opstillingsevne og mobilitet, herunder rådighed over strategiske
transportmidler og mulighed for anvendelse af civile ressourcer, styrkernes
udholdenhed og logistiske forhold, evnen til hurtig indsættelse, anvendelsen af
avanceret teknologi, overlevelsesevne, effektiv bekæmpelse af modstanderen og
interoperabilitet. Samlet ofte benævnt ’’The -ilities”.
Analysen førte frem til udpegningen af 58 enkeltområder, hvor alliancen har
behov for at forbedre kapaciteten. De 58 enkeltområder dækker såvel kortsigtede
som langsigtede projekter og er inddelt i 5 hovedgrupper:
• Deployering og mobilitet.
• Udholdenhed og logistik.
• Effektiv kampkraft.
• Styrkernes overlevelsesevne og infrastruktur.
• Kommando-, kontrol- og informationssystemer.
Ovennævnte områder indgår allerede i den almindelig forsvarsplanlægning, men
med lanceringen af DCI har disse udvalgte områder fået særlig politisk og militær
bevågenhed.
I forhold til de 58 DCI-enkeltområder er der god overensstemmelse mellem disse
og Danmarks netop indgåede forsvarsaftale. Danmark nævnes således i NATO
sammenhæng som et af de lande, der i forhold til sin størrelse er længst fremme
med hensyn til opfyldelsen af DCI.
Udviklingen i Forsvaret inden for rammerne af den femårige forsvarsaftale lever
helt op til de generelle målsætninger inden for DCI, idet vægten i dansk forsvar
forskydes fra mobilisering til krisestyring og med vægt på reaktionsstyrker, styrkelse
af kapaciteten til internationale operationer, forøgelse af materielinvesteringeme
samt opprioritering af mobilitet.
Følgende elementer i forsvarsaftalen er således i god tråd med målsætningerne i
DCI-initiativet:

Deployering og mobilitet:
• Anskaffelse af nye transporthelikoptere til hæren.
• Anskaffelse af fleksible støtteskibe til søværnet.
• Erstatning af flyvevåbnets 3 ældre transportfly med 4 nye.

Udholdenhed og logistik:
• Etablering af nyt internationalt logistikcenter til hæren.
• Etablering af et mobilt logistisk element i flyvevåbnet.
• Hærens bidrag til NATO’s umiddelbare reaktionsstyrker forøges fra en
let opklaringsdeling til et kompagni, der kan deployeres med kort varsel
i op til 6 måneder.

Effektiv kampkraft:
• Generel styrkelse af reaktionsstyrker inden for alle tre værn både kvantitativt
m.h.t. antallet af enheder og kvalitativt m.h.t. udstyr.
• Anskaffelse af præcisionsstyret ammunition til flyvevåbnet samt udstyr,
der gør det muligt at gennemføre præcisionsangreb under alle vejrforhold
• Anskaffelse af overvågnings- og rekognosceringsudstyr.
• Dansk deltagelse i udviklingen af Joint Strike Fighter og undervandsbådsprojektet
Viking samt i det fælles nordiske helikopterprojekt.
Styrkernes overlevelsesevne og infrastruktur:
• Modernisering af flyvevåbnet via NATO’s nye Air Command and
Control System.

Kommando-, kontrol- og informationssystemer.
• Anskaffelse af nyt kommunikationsudstyr til hæren og søværnet.
• Indførelse af et nyt kommando-, kontrol- og informationssystem på divisions
» og brigadeniveau i hæren, der udformes m.h.p. at opnå interoperabilitet
med andre landes tilsvarende systemer.

Sammenlagt rummer DCI udfordringer, som fortsat bør tvinge os til at tænke
alternativt ved løsningen af vores opgaver. Budskabet er blandt andet flervæmsog
multinational interoperabilitet. Det er også i denne sammenhæng, at man må
se NATO’s anvendelse af Combined Joint Task Force Koncepten (CJTFkoncepten).

DeMap og DeMars
I tillæg til den strukturelle, aktivitets - og kapacitetsmæssige tilpasning afslutter
Forsvaret i forligsperioden en række udviklingsprojekter på styrings- og ledelsesområdet.
Projekterne, som samlet benævnes Dansk Forsvars Managementprojekt
(DeMap), har til formål at videreudvikle styringen af Forsvarets mangeartede
virksomhed med fokus på resultater og omkostninger. Som grundlag og ramme
for en sådan udvikling har Forsvaret gennemført en række analyser, som
beskriver de resultatskabende processer og den styring, som disse processer må
underkastes for at kunne realisere kravene til resultater.
Forsvarets virksomhed omfatter styrkeproduktion, styrkeindsættelse og støtteproduktion.
Forsvarets slutprodukter defineres som færdiguddannede enheder
og Forsvarets slutproduktion som indsættelse af slutprodukter i løsningen af
Forsvarets opgaver. Størsteparten af Forsvarets aktiviteter har karakter af produktion
og må derfor underkastes en styring, som er relevant for produktionsvirksomheder.
På denne baggrund er de overordnede styringsopgaver defineret
som resultat-, produktions-, økonomi- og organisationsstyring. De operative
ledelsesopgaver i forbindelse med styrkeindsættelse er derimod ikke omfattet af
DeMap.
Som grundlag for styringen er der etableret et overordnet målkompleks, som
fastlægger krav, vilkår og kriterier for opgaveløsningen og produktion inden for
den operative virksomhed. Med udgangspunkt i den operative virksomheds behov
fastlægges kravene til støttevirksomhedens produktion.
Eftersom omkostninger forbundet med resultatopnåelsen er en væsentlig parameter
i Forsvarets ledelsesprocesser introduceres totalomkostningsprincippet i styringen.
Som registreringsmæssig ramme for omkostningsstyringen etableres en
resultatcenterstruktur med tilhørende intern afregning.
Som led i den styringsmæssige udvikling tilpasses Forsvarets overordnede
planlægning. Der etableres gennemgående strukturer i Forsvarets plan- og rapportsystem,
der sammenkobler den lang- og kortsigtede planlægning og den
dertil knyttede resultatrapportering. Den bagved liggende opgavestruktur indarbejdes
som grundlag for dimensionering af struktur og kapacitet samt prioritering
af produktionen. De resultat- og ressourcemæssige konsekvenser af den
planlagte udvikling tydeliggøres.
Resultatopnåelsen præsenteres i Forsvarskommandoens ledelsesinformationssystem
(FKO LIS). Resultaterne udtrykkes i form af målopfyldelsesgrad
inden for udpegede fokusområder. Sammenstilling af resultater og omkostninger
muliggør en ledelsesmæssig vurdering af udviklingen i såvel den indre som ydre
effektivitet. Ledelsesinformationen vil - afhængig af styringsintensiteten - i tide
udsende advarsler på områder, hvor resultatopnåelsen ikke forløber som planlagt.
Ledelsesinformationen dannes for størstepartens vedkommende på grundlag af
registreringerne i Dansk Forsvars Management - og Ressourcestyringsystem
(DeMars).
DeMars, som trinvis tages i brug i forligsperioden, afløser en række enkeltstående,
teknologisk forældede informatiksystemer. DeMars, som er et integreret
management- og ressourcestyringsystem, understøtter styring og forvaltning på
alle niveauer i Forsvaret og inden for samtlige funktionsområder. DeMars er et
’’on-line” og ’’real time” system. Opdatering af data foregår decentralt ved kilden.
Data skal kun indtastes én gang, lige som afledte data, der allerede er registreret
i systemet, umiddelbart opdateres som en funktion af indtastningen. Den
integrerede opbygning og funktion af DeMars muliggør, at data kan anvendes
universelt og fleksibelt i alle områder af Forsvarets virksomhed. Systemet rummer
funktionalitet for tværfunktionel sammenstilling og niveaumæssig aggregering
af information, ligesom FKO LIS giver adgang til effektive præsentationsværktøjer.
Den beskrevne udvikling indebærer, at der etableres en hensigtsmæssig
ramme for styringen af Forsvarets virksomhed. Der skabes den fornødne gennemskuelighed
i resultatopnåelsen. Til støtte for styringen videreudvikles planog
rapportsystemet og styringsgrundlaget tydeliggøres i form af en egentlig
målstruktur. Informationsgrundlaget udvikles i overensstemmelse med de styrings-
og forvaltningsmæssige behov. Informationen tilvejebringes inden for
rammerne af integrerede informatiksystemer med universel adgang. Alle disse
foranstaltninger vil bidrage til en effektivisering af opgave varetagelsen i Forsvaret.
Populært sagt, med DeMap klassificerer vi styrkeproduktion og støttevirksomhed
som produktionsvirksomhed. Produktionen har til opgave at levere ydel
ser, som kan understøtte løsningen af Forsvarets operative opgaver. Styringen
relateres til ledelsesniveauer og de enkelte funktionsområder og tilrettelægges
efter moderne driftsøkonomiske principper med henblik på at etablere den fornødne
gennemskuelighed f.s.v.a. resultater og omkostninger forbundet med resultatopnåelsen.
Til støtte for styring og forvaltning anskaffes et integreret management-
og ressourcestyringssystem baseret på standard IT-løsninger. Systemet
er et såkaldt ’’hyldevaresystem”, som fordrer, at Forsvaret på en række områder
tilpasser sine forretningsprocesser til den i systemet opsatte ’’best practice”.
Systemet vil muliggøre niveau- og tværfunktionel samstilling af information med
henblik på, at personel i Forsvaret uanset organisatorisk placering får adgang til
relevant, troværdig og aktuel information til støtte for ledelsesudøvelsen og forvaltningen.
Grundlaget for ledervirket vil være tydeliggjort, ligesom resultatopnåelsen
eksponeres. Værktøjerne, som står til disposition for håndtering af ledelsesinformation,
repræsenterer ’’the latest state of the art”.
DeMap og DeMars udgør en kæmpe udfordring, men åbner samtidig op for
en række nye muligheder i ledelsen af Forsvarets virksomhed. Implementeringen
finder sted efter en nøje fastlagt tidsplan, som skal sikre, at Forsvaret med udgangen
af 2003 kan begynde at udnytte investeringerne fra årene forud. En væsentlig
forudsætning og udfordring i denne forbindelse er uddannelse af brugere
og ikke mindst chefs- og ledelsesgruppen. Jeg forventer, at alt personel - uanset
niveau - yder deres absolut bedste for at sikre DeMap og DeMars implementering.
Dette kæmpeprojekt skal simpelthen være en succes.

Den personelmæssige udvikling
Tilpasningen af Forsvaret i medfør af forsvarsaftalen såvel som den eksterne
påvirkning på Forsvaret stiller store krav til den personelmæssige udvikling.
Forsvaret står over for en kæmpe udfordring i en tid med små årgange, hvor
evnen til at rekruttere, fastholde og ikke mindst udvikle personellet vil blive
afgørende. For at Forsvaret kan fremstå som en attraktiv arbejdsplads, vil der
være fokus på Forsvarets personelpolitik og ikke mindst virkeliggørelsen af
denne. Dette skal sikre tilfredse medarbejdere og en god ressourceanvendelse.
En særlig udfordring er evnen til at rekruttere personel til den prioriterede internationale
indsats, herunder specielt til Den Danske Internationale Brigade. INTERFORCE
- Forsvarets personelsamarbejde med den civile sektor udgør her et
vigtigt forum for at skabe forståelse for Forsvarets behov for den civile sektors
støtte til denne opgave. Et andet forhold i denne sammenhæng, som jeg mener
bør prioriteres, er en anerkendelse af soldatertjeneste i f.m. optagelse på uddannelser.
Soldatertjenesten, herunder international udsendelse, og den tilhørende
uddannelse, som samfundet giver unge mænd og kvinder burde i højere grad
give merit ved optagelse på uddannelser, herunder på kvote 2 til de højere læreanstalter.
Forsvaret er en vidensbaseret organisation, og der skal derfor finde en løbende
kompetenceudvikling sted, hvilket omfatter uddannelse, erfaringer og
personlige egenskaber. For at kunne udnytte og styre den viden og de erfaringer,
der samlet er tilstede i virksomheden Forsvaret, er det nødvendigt, at udvikle et
vidensregnskab. Et vidensregnskab, der skal omfatte medarbejderens viden og
erfaringer, de systemer og processer som lagrer og formidler viden (DeMars)
samt inddrager omgivelserne hvori vidensstyringen finder sted. Udviklingen i
Forsvaret og i det omkringliggende samfund kræver, at såvel organisationen som
personellet er omstillingsberedte og udvikler sig sammen. Forsvarets chef- og
ledergruppe er ansvarlig for, at Forsvarets personelpolitik bliver virkelighed ved
de enkelte myndigheder. For at kunne forestå dette og selv være forberedt til den
løbende omstilling på personelområdet, forudses der en målrettet efteruddannelse
af disse grupper, herunder en løbende opfølgning bl.a. i form af coaching. Medarbejderne
har et medansvar for egen kompetenceudvikling. I f.m. kompetenceudviklingen
vil fleksibilitet med hensyn til at løse andre opgaver under nye situationer
spille en stor rolle. Indførelsen af nye lønsystemer vil indgå, idet den enkelte
i højere grad skal lønnes efter præstationer og kvalifikationer, fremfor efter
hvor man er, og hvor mange år man har været der.
Med hensyn til de ”bløde værdier” skal holdningen ændres, således at vi også
interesserer os for ”det hele” menneske, herunder private forhold, ægtefællens
job m.m. og indarbejder dette i tjenesteplanlægningen i størst muligt omfang.
Disse ’’bløde værdier” fremgår af Forsvarets familiepolitik.
Forsvaret skal fremover finde og udnytte de ressourcer, der ligger i medarbejdernes
forskellighed, hvilket bl.a. skal finde sted ved anvendelse af vidensregnskabet.
Der skal i denne forbindelse lægges vægt på også at rekruttere mennesker
med indvandrerbaggrund, idet der her er et potentiale af gode uddannelser,
som vi ikke udnytter. Herudover har Forsvaret brug for flere kvinder, ikke
mindst på grund af kvinders åbenlyse potentiale, som ydermere gavner arbejdsmiljøet
positivt. Det må i denne forbindelse desværre erkendes, at Forsvaret ikke
har haft succes med at tiltrække og fastholde kvinder, og det er bl.a. derfor, at
området har min bevågenhed og gennem en række år har været udpeget som
fokusområde for Forsvaret. Selvom der formelt eksisterer en karrieremæssig
ligestilling i forsvaret, er det er faktum, at den ikke er slået igennem. Undersøgelser
peger på, at kvinder ikke i tilstrækkelig grad integreres i Forsvaret, men
blot har måttet tilpasse sig de eksisterende funktionsvilkår - vilkår, som tilsyneladende
ikke motiverer kvinder til at gøre karriere i Forsvaret. Kvinder ser generelt
ud til at møde accept, så længe de søger at indpasse sig, men det er en kendsgerning,
at der er sociale, kulturelle og fysiske forskelle mellem mænd og kvinder,
som Forsvarets mandsdominerede organisation hidtil ikke har formået at
indstille sig på. Chefer og ledere på alle niveauer har et ansvar for, at der skabes
rimelige vilkår for integrering af kvinder, og det er min hensigt at afdække de
eksisterende barrierer, herunder eksempelvis de fysiske krav, som i nogen grad
er en hindring for rekruttering. Vi har alle et ansvar for, at også kvinder får mulighed
for at udfolde sig i Forsvaret.
For at sikre overblik samt give chefer og ledere et ledelsesværktøj, herunder
at støtte praktisk gennemførelse af Forsvarets personelpolitik, indeholder DeMars
en samlet, integreret og struktureret personeldel. Et vigtigt element i denne
er Forsvarets Personeludviklings- og Bedømmelsessystem (FORPUBS). Vi er i
gang med at undersøge, hvorvidt FORPUBS skal revideres, eller om der skal
udvikles et nyt system med vægt på udviklingsdelen, idet denne del er en væsentlig
kilde til kompetenceudviklingen af den enkelte medarbejder.
Gennemførelse af en sober og værdig mandskabsbehandling ligger mig meget
på sinde, ikke mindst i forhold til det værnepligtige personel. Forsvarets
Center for Lederskab har siden 70'eme gennemført holdningsmålinger, hvor
værnepligtige, stampersonel og officerer i uddannelsesstyrken har gennemført
målingerne 2 gange i uddannelsestiden. Målingerne viser, at forsvarets værnepligtige
er mere positive over for tjenesten i begyndelsen af tjenestetiden end hen
imod afslutningen af værnepligten. Resultatet er klart utilfredsstillende, dels i
forhold til de værnepligtige, som ikke oplever tjenesten i Forsvaret som værende
tilstrækkeligt motiverende, dels på grund af at værnepligten er et af forsvarets
fundamenter for rekruttering til eksempelvis Den Danske Internationale Brigade
samt officers- og stampersonelgruppeme. Dette skal der gøres noget ved, og jeg
opfordrer til, at de enkelte tjenestesteder på baggrund af målingerne gør en indsats
for at vende udviklingen, så tjenesten i Forsvaret - også for værnepligtige -
bliver en positiv oplevelse hele vejen igennem.
Personalepolitikken omfatter en række værdier, hvor udfordringen fremover
bliver virkeliggørelsen af disse. Dette er ikke let, hvilket også fremgår af Statens
personalepolitik udgivet af Finansministeriet, der er benævnt ”Fra ord til handling”.
En af vejene er en engageret personelforvaltning. Endelig er det afgørende,
at chefer og ledere på alle niveauer føler et ansvar for, at personelpolitikken også
udmøntes i det daglige arbejde.

Udvikling efter udløb a f forsvarsaftalen 2000-2004
Omstillingen af Forsvaret, som den er planlagt i forsvarsaftalen 2000-2004, skal i
princippet fastholdes og på enkelte områder endeligt gennemføres i den efterfølgende
forligsperiode gældende fra 2005. Kapaciteten til at deltage i internationale
operationer er fortsat styrende, hvor DCI målsætninger anskueliggør de prioriterede
udviklingsområder, som udviklingen af Forsvaret skal følge. Interoperabilitet
på tværs af værn og nationer vil her være et nøgleord.
Evnen og kapaciteten til værnsfælles og multinational indsættelse af danske
styrker vil derfor udgøre et centralt emne i den fortsatte udvikling, herunder
evnen til at kunne varetage ledende roller bl.a. i f.m. NATO’s anvendelse af
CJTF-koncepten. Dette medfører, at Forsvaret på flere og væsentlige områder
skal prioritere de værnsfælles kapaciteter også i den regionale rolle bl.a. i f.m.
styrkeindsættelse, uddannelse, doktrinudvikling, materielanskaffelser m.m.
Ressourcerne skal prioriteres til fordel for de enheder, der udgør grundlaget
for løsning af de internationale opgaver. Forsvarets øvrige opgaver skal i muligt
omfang løses af kapaciteter, der anvendes til de internationale opgaver.
Udviklingen stiller krav til forsatte store materielinvesteringer, hvor der som
tidligere nævnt er en række forhold fx anskaffelse af større enheder til søværnet,
som rækker ind i den efterfølgende forligsperiode. Herudover vil behov for erstatningsanskaffelse
af flere af værnenes større materielsystemer også være påtrængende.
Finansieringen af en fremtidig struktur forventes at finde sted ved løbende at
tilpasse støttestrukturen, samt at udvikle evnen til at løse en række opgaver
’’bedst og billigst” inden for den bestående struktur med fokus på Forsvarets
kerneområde. FKO LIS vil i denne forbindelse få en væsentlig betydning, idet
behovet for at sikre et overblik over hvorledes koncernens samlede ressourcer
anvendes og herunder mulighed for at udøve en rettidig, målrettet og effektiv
styring er afgørende.

Afslutning
Jeg arbejder i øjeblikket på at formulere et sigtepunkt - en vision - for Forsvarets
udvikling over de næste 10 år. En vision der skal danne grundlag for udviklingen
på langt sigt. Formålet skal være at angive, i hvilken retning Forsvaret
skal udvikle sig, og samtidig være det militærfaglige bud på, hvorledes den
øverste ledelse ser Forsvarets fremtid med de forventninger, der i dag er til Forsvaret.
Hermed kan vi formulere et centralt udgangspunkt i forsvarsplanlægningen.
Forsvaret oplever i disse år en rivende udvikling - både globalt og i Danmark.
Forsvaret må aktivt leve med i denne udvikling og være klar til at møde
tidens udfordringer med et forsvar, der vil være førende i rettidig indsættelse af
veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, som kan løse
såvel de internationale som de nationale opgaver. Dette mål kan kun nås på
baggrund af et robust, nationalt grundlag med balance mellem mål og midler.
Udviklingen af Forsvaret må endvidere bygge på personellet som Forsvarets
vigtigste ressource, samt på videreførsel af ”den danske model” - et professionelt
forsvar med værnepligten som et centralt element.
Vi har det bedst tænkelige grundlag for at videreudvikle Forsvaret i sammenhæng
med vore politiske herrer og mestre samt den danske befolkning. Jeg
løfter min hat for den enestående indsats, der er udført i Forsvaret i løbet af de
seneste 10 år, herunder ikke mindst den markante omstilling der er sket i hæren,
som er blevet ændret fra i hovedsagen at være en uddannelsesinstitution til nu
også at være en fuldt operativ ’’fighting force”. Forsvarets internationale indsats
i dette tiår har været stærkt medvirkende til, at vi i dag helt klart fremstår som en
integreret del af det danske samfund.
NATO tilslutningen og forsvarsviljen i Danmark har aldrig været større end
i dag. Når det gælder internationale operationer, har Regeringen og Folketinget
en massiv tilslutning til den førte udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik på
hele 80%, hvilket må siges at være afgørende. Dette kan vi i Forsvaret både
glæde os over og samtidig være stolte af. Vores dygtige indsats er et af fundamenterne
for den succesrige danske indsats på den internationale scene.
Gennem arbejdet med Udvalget om Forsvarets Materiel, Forsvarskommissionen
af 1997 og selve forsvarsforligsprocessen har vi oplevet en politisk interesse
og opbakning, som har været afgørende for, at vi i dag kan se frem imod
en udvikling, som bringer Forsvaret endnu et langt skridt i den rigtige retning.
Vi skal igennem en omfattende omstrukturering, som stiller store krav til os alle
- også til mange individuelle familier som bliver direkte berørt - men det er en
udvikling, som vi selv har stået i spidsen for, og som er absolut nødvendig, hvis
Forsvaret skal fremstå som en moderne, veldrevet og ressourcebevidst virksomhed.
En sådan virksomhed er vore politikere og befolkningen villige til at investere
i. Det er vores fælles ansvar, at investeringen giver det forventede afkast
og helst mere.
Mine håb og forventninger er, at vi kan tiltrække og fastholde det personel,
som er alfa og omega for, at Forsvaret kan løse sine opgaver både internationalt
og nationalt. Forsvarets enheder skal kunne kæmpe, ellers har vi ingen relevans.
Det skal være et forsvar, hvor de tre værn opfattes som en treenighed, uden at
væmsidentiteten udviskes. Et forsvar som kan rekruttere mænd og kvinder af
den rette støbning vel vidende, at vi er i en hård konkurrence med den civile
sektor. Jeg er overbevist om, at vi kan gøre det. Vores samlede kapacitet er helt
enestående, når vi gør os umage i et gensidigt forpligtende positivt samarbejde.
VIRIBUS UNITIS - Ved forenede kræfter, det er jo netop det, der kendetegner
Forsvaret. Vi skal staves med stort F. Det er ingen tilfældighed - ingen fejl - at
jeg har stavet Forsvaret med stort F i denne artikel.
Min vision er, at mine håb og forventninger går i opfyldelse.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_129_aargang_jun.pdf

 

Litteraturliste

Del: