Flyvevåbnets materielsituation efter forsvarsaftalen af 25. maj 1999

Forsv arsfor liget stiller store krav til Flyvematerielkommandoens evne til at
anskaffe nyt materiel Den forventede teknologiske udvikling vil stille endnu
større krav i fremtiden.

Foto: Forsvaret.dk

Flyvevåbnets logistiske struktur
Flyvematerielkommandoen (FMK) kerneydelse er produktion af materielkapaciteter
til anvendelse i f.m. den operative virksomheds styrkeproduktion og -
indsættelse. Det er derfor med denne produktion for øje, at FMK skal tilrettelægge
sin fremtidige virksomhed. Dette kræver et snævert samarbejde med flyvevåbnets
operative gren i Flyvertaktisk Kommando m.h.p. at tilsikre, at den producerede
materielkapacitet i størst muligt omfang stemmer overens med det
operative behov.
Evnen til at producere disse materielkapaciteter er i høj grad afhængig af den
ekspertise inden for anskaffelse, vedligeholdelse og forsyningstjeneste, som
FMK råder over. Denne ekspertise er i indeværende forligsperiode presset til sit
yderste, idet FMK skal anskaffe for ca. 6,2 mia. kr. ud af forsvarets samlede
materielinvesteringsbudget på ca. 12 mia. kr. Presset er specielt hårdt i de første
par år af forliget, idet der sideløbende med de store projekter skal foretages såvel
omstruktureringer som reduktioner i forsvaret.
DeMap / DeMars implementeringens betydning for FMK logistiske støttevirksomhed
Udover de store anskaffelsesprojekter er FMK som alle myndigheder i forsvaret
p.t. ved at implementere DeMap og DeMars. Implementering heraf vil få betydning
for FMK logistiske støttevirksomhed inden for den personelmæssige og den
økonomiske (herunder merkantile) ressourceanvendelse.
Fsva. den personelmæssige ressourceanvendelse har FMK med DeMars og
SAP R/3 i højere grad mulighed for at udbrede anvendelsen af et styringsværktøj
til en bredere gruppe af medarbejdere, som i kraft af systemets relativ ens brugerflade
generelt vil opnå en bredere anvendelighed, idet mulighederne for jobrotation
forbedres. Dette vil, sammen med en optimal udnyttelse af datamængden
i systemet, give FMK større fleksibilitet, som organisation men også stille
krav til medarbejderne og disses arbejdspladser i en grad, der endnu ikke er fuldt
belyst.
DeMars funktionaliteter vil endvidere generelt betyde en højnelse af kvaliteten
inden for økonomistyring, lagerstyring og styring inden for det merkantile
område.
En given materielanskaffelse vil kunne følges fra bestilling til levering og
dermed bedre sikre, at FMK ikke mister rettigheder i henhold til det eksisterende
lovgrundlag f.eks. i forbindelse med reklamationer eller for sen levering af bestilte
varer. Indgåelse af rammeaftaler for hele forsvaret vil i art og omfang understøttes
af DeMars, idet flyvevåbnets brugere umiddelbart vil kunne orientere
sig om og eventuelt anvende indgåede aftaler. Det vil blive lettere at trække på
andre myndigheders lagre, idet DeMars medtager beholdninger, der tidligere
blev betragtet som udleveret, eller som var opført i separate decentrale systemer.
Dette forventes generelt at medføre mulighed for reduktion i de ikke fly relaterede
lagre.
Som et led i implementeringen af Forsvarets Materielsystem (FORMAT)
forventer FMK gennem en iværksat stregkodning at kunne opnå en ’’real time”
registrering af lagres størrelse, hvilket på sigt kan udløse en reduceret kapitalbinding.
DeMars funktionaliteter, herunder systemets gennemsigtighed, gør det muligt
at gennemføre en meget detaljeret kontrol virksomhed af anskaffelsesprocesseme,
herunder specielt de trufne dispositioner på økonomisiden. Endelig vil den
ændrede styringsfilosofi - overgang til totalomkostningsprincippet - i DeMars
ligeledes betyde, at FMK i højere grad vil være i stand til umiddelbart at kunne
oplyse de omkostninger, der er forbundet med en given aktivitet. Et forhold der,
når der foreligger en vis erfaringsopbygning, kan være til stor nytte i f.m. risikokalkulationer
ved nye projekter.
Det må dog erkendes, at implementering af store edb-systemer er forbundet
med en tilsvarende stor ressource- og personelmæssig investering. Således har
implementering af DeMap/DeMars indtil nu medført en øget belastning af personel
i nøglepositioner. Som alle andre virksomheder i dagens Danmark oplever
FMK, at der er stor efterspørgsel efter kvalificeret IT-arbejdskraft En efterspørgsel
som sandsynligvis er større end det aktuelle udbud. Forsvaret er derfor i
en konkurrencesituation om disse få eksperter, og FMK har endnu ikke fundet de
vises sten, som kan sikre fastholdelse af den nødvendige ekspertise.
FMK ser generelt, at DeMars giver mulighed for styrkelse af såvel den decentrale
som den centrale styring, kontrol og opfølgning. Tilsvarende vil gennemsigtigheden
i DeMars også gøre det muligt for foresatte myndigheder løbende
at holde sig orienteret om forbrug og forvaltning ved underlagte myndigheder,
hvilket dog ikke nødvendigvis behøver at være et udtryk for en øget centralisering

Fremtidig organisation af FMK
Forsvarsforliget medfører for FMK en reduktion i antallet af stillinger på 154
årsværk svarende til ca. 11% af nuværende personelstyrke.
Med udgangspunkt i de erfaringer, som FMK har med nuværende organisation
samt specielt i lyset af de fremtidige kendte og forventede vilkår til fremtiden
fandt FMK det nødvendigt at gennemføre omfattende ændringer i organisationen
inden for hele myndighedsområdet.
Rigsrevisionens undersøgelse af forsvarets forsyningsforvaltning og de senere
anbefalinger hertil, som blev givet af et privat konsulentfirma medfører, at
hele strukturen inden for forsyningsområdet ændres. I FMK centralledelse sammenlægges
genforsynings- og indkøbsfunktionerne. Hertil kommer, at FMK på
baggrund af den gunstige sikkerhedspolitiske situation har fundet det muligt at
gennemføre en effektivisering af flyvevåbnets forsyningstjeneste. Denne effektivisering
opnås ved at nedlægge de tre eksisterende forsyningsdepoter og nyopføre
et tidssvarende depot på Flyvestation Skrydstrup. Det nye depot vil blive opført
i h.t. de mest moderne civile principper for lagerstyring (’’best practice”), og
hermed vil flyvevåbnets forsyningstjeneste i større omfang leve op til de krav,
som bl.a. Rigsrevisionen stiller til statens forvaltning.
Den sikkerhedspolitiske udvikling har endvidere muliggjort et lavt beredskab
ved POL-divisionen (1), hvilket medfører en - i forhold til enhedens nuværende
størrelse - betragtelig personelreduktion (fra 63 til 37 årsværk).
Hovedværksted Aalborg og Hovedværksted Værløses forventede produktion
i de næste fem år har derimod ikke givet mulighed for personelreduktioner i
samme omfang som for øvrige dele af FMK myndighedsområde.
Ved FMK Centralledelse justeres organisation tillige ved flytninger og sammenlægninger
af sektioner. Endvidere har erfaringerne fra flyvevåbnets operationer
i internationalt miljø vist et behov for styrkelse af sagsområdet elektronisk
krigsførelse, hvorfor der på sigt oprettes et element til håndtering af dette område.
Ligeledes vil arbejdet med anskaffelse af afløserfly for F-16 kampflyet medføre
et stigende behov for ressourcetilførsel, hvorfor der også oprettes et element
i organisationen til håndtering af dette emne. Herudover vil der blive oprettet et
Alliance Ground Surveillance (AGS) element og et element til varetagelse af
Unmanned Aerial Vehicles området.
Den markant slankede struktur vil stille øgede krav til fleksibilitet i organisationen,
hvorfor FMK som organisation i takt med såvel forsvarets interne ITudvikling,
som den eksterne teknologiske udvikling må indstille sig på hyppigere
omstillinger. En udfordring af de store for så ’’detaljetung” en organisation, som
en materielkommando er. I den forbindelse og set i lyset af kapacitetscentertankeme
i DeMap må den traditionelle militære organisationstankegang tages op til
revision.
 

FMK værdier og deres betydning fo r fællesskabet - individet
FMK er i høj grad afhængig af enkelte medarbejdere, som i kraft af deres uddannelse
og erfaring indenfor deres speciale besidder et særdeles højt vidensniveau.
Henset til FMK begrænsede årsværksramme er der ofte ikke mulighed for at
have to specialister inden for det samme område. Dette stiller store krav til den
enkelte medarbejders fleksibilitet, idet medarbejderen ofte vil have flere roller i
f.m. gennemførelse af forskellige. Dette gælder specielt for chefer, som typisk
selv har været specialister, men som nu skal se mere bredt på FMK målopfyldelse.
I modsætning til mange andre militære myndigheder udgøres hovedparten af
FMK ansatte af civilt personel. Da der i forsvaret ikke er oprettet et formelt videreuddannelsessystem
for civile, har FMK i de senere år arbejdet med et kompetenceudviklingsprogram
for yngre civile på lederniveau, fortrinsvis ingeniører.
Deltagelsen er frivillig, men hovedparten af de yngre medarbejdere har tilmeldt
sig projektet. Der udarbejdes individuelle uddannelsesplaner samt planer for jobrotation.
Hensigten med projektet er at give de yngre medarbejdere de nødvendige
ressourcer til, at de kan være potentielle kandidater til sektions- og afdelingschefstillinger.
Nødvendigheden af dette forstærkes i disse år yderligere af, at
FMK står foran et større generationsskifte, idet en lang række ansatte i
nøglestillinger efter udførelse aflang tids tjeneste står foran pensionering.
Herudover har FMK iværksat en projektlederuddannelse, som alle fremtidige
projektledere i FMK skal gennemgå.
Med hensyn til udvikling, fastholdelse og rekruttering af medarbejdere ser
FMK gode muligheder for fremtiden.
Specielt er der blevet indført nye lønsystemer, hvor FMK har konstateret bedre
rekrutterings- og fastholdelsesmuligheder i forhold til det gamle lønsystem.
FMK har som et forsøg delegeret kompetencen til at indgå aftaler om visse tillæg
til afdelingschefniveau, hvilket alt andet lige styrker forholdet mellem arbejdstager
og arbejdsgiver på det lavest mulige niveau.
 

Materielanskaffelser i forliget
 

De internationale opgaver
Henset til FKOM vurdering af den mest sandsynlige sikkerhedspolitiske udvikling
er forligets materielanskaffelser til flyvevåbnet præget af ønsket om at opbygge
en fleksibel og mobil kapacitet til løsning af flyvevåbnets nuværende og
fremtidige internationale opgaver.

Kampflystrukturen
På kampflyområdet sker der i indeværende forligsperiode en markant udvidelse
af flyvevåbnets operative kapacitet. F-16 flyet opdateres fortsat til Mid Life
Update (MLU) konfigurationen, som er en modernisering, der teknologisk bringer
flyet på niveau med de nyeste F-16 på verdensmarkedet. I forliget er der
endvidere tilvejebragt ressourcer til udnyttelse af det potentiale, som MLU konfigurationen
understøtter. F-16 rekognosceringskapacitet udvides således gennem
anskaffelse af et rekognosceringssystem med avancerede digitaliserede dagog
natsensorer, hvor billedmaterialet efter behandling af fototydere umiddelbart
kan formidles til de operative interessenter via forsvarets taktiske datadistribueringsnetværk.
Evnen til præcisionsbombning udvides, dels gennem anskaffelse
af laserdesigneringspods, dels gennem anskaffelse af GPS styrede våben, således
at brugerne får en øget operativ frihedsgrad gennem komplementerende våbenafleveringskapacitet
med høj præcision. Samtidig indføres en natoperationskapacitet,
så muligheden for operativ indsats mod mål på jorden i alle døgnets 24 timer
forbedres. Dette forventes bl.a. at ville ske i form af introduktion af taktisk datalink
kapacitet (Link-16), der gennem overførsel af mange typer information om
den øjeblikkelige kampplads, herunder detaljerede målinformationer, dag og nat
giver piloten det ønskede overblik over den øjeblikkelige taktiske situation, men
som også kan anvendes til operativ styring af missionerne under udførelsen.
Denne udbygning er nøje koordineret med den gældende NATO strategi på området
og i øvrigt med introduktion af Link-16 kapacitet i NATO strukturen.
Også evnen til luft-til-luft operationer forbedres, dels gennem anskaffelse af
nye kortrækkende luftforsvarsmissiler, dels gennem anskaffelse af hjelmmonteret
sigte, der integreres således, at der kan foretages målfatning under fuld udnyttelse
af de nye missilers aerodynamiske egenskaber. Endelig søges flyets overlevelsesevne
forbedret gennem opdatering af radaradvarselssystem og introduktion
af missiladvarselssystem. Begge dele fuldt integreret med flyets øvrige elektroniske
systemer. Alle disse egenskaber vil være af væsentlig betydning for flyets
kampkraft og anvendelighed i NATO sammenhæng, og herunder ikke mindst i
reaktionsstyrkerollen, hvorfor der er lagt vægt på, at den nye operative kapacitet
kan udnyttes under alle forhold, også under deployering væk fra Danmarks nærområde.

Støtteflystrukturerne
Til erstatning for flyvevåbnets aldrende S-61 helikopter samt for at tilføre forsvaret
helikoptertransportkapacitet bl.a. i forbindelse med internationale missioner
gennemføres for tiden en anskaffelse af nye helikoptere til forsvaret.
Anskaffelsen søges koordineret med Finland, Norge og Sverige, der har tilsvarende
behov for nye helikoptere i samme størrelseskategori. Status i projektet
er, at der i april 2000 er modtaget tilbud fra potentielle helikopterleverandører.
Der forventes indgået kontrakt ultimo 2000 og levering af helikoptere til Danmark
i perioden 2003-2006.
I forliget indgår endvidere anskaffelse af 4 nye transportfly til erstatning for
de 3 eksisterende C-130H.
Anskaffelse af 4 nye transportfly vil klart forbedre opfyldelsen af forsvarets
samlede lufttransportskapacitet, herunder ved deltagelse i fredsbevarende og
humanitære operationer, idet den operative rådighed vil forbedres markant i
forhold til i dag.
Herudover indeholder forliget ligeledes erstatningsanskaffelse for de 2 tilbageværende
Gulfstream III fly. Anskaffelsen er en fortsættelse af den i 1997 indledte
anskaffelse af et Challenger CL-604 fly. Anskaffelsen vil medføre, at forsvaret
også fremover vil kunne varetage havmiljøovervågning og fiskeriinspektion
samt transportopgaver i fuldt tilfredsstillende omfang til væsentlig reducerede
driftsomkostninger i forhold til fortsat drift af G-III strukturen.
Med disse anskaffelser indenfor støtteflystrukturen vil flyvevåbnet være
sikret materielmæssigt i forhold til de opgaver støtteflystrukturen for nærværende
løser.

Jordbaserede våbensystemer
I forliget er der ligeledes afsat midler til udskiftning af radarer. Sammen med
opdateringen af det eksisterende kontrol- og varslingsnet (NADGE Update) leder
dette hen imod implementeringen af Air Command and Control System ACCS.
Ligeledes er DEHAWK opdateringen er i fuld gang. Modifikationen medfører
bl.a. indførelse af ny 3D-radarteknologi med større præcision i målindfangning
og større resistens over for jamming. På grund af den øgede præcision i
målfatning kan data fra flere radarer sammenkøres og bruges til at give et samlet
radarbillede over et stort område (Data Fusion). Ved anvendelse af moderne
digitale transmissionsmidier (lyslederkabler) kan data transmitteres over store
afstande og kan endda anvendes af brugere i andre eskadriller, hvorved overlevelsesevnen
øges. Dette åbner ligeledes mulighed for en tidligere ukendt mulighed
for at koordinere indsættelsen af flere typer våbensystemer fra samme kommandoplatform.
I forliget er der afsat midler til indledende anskaffelse af nye missiler til systemet
til supplement og med tiden afløsning af HAWK missiler, og interessen
koncenterer sig omkring enten “fire and forget” missiler eller missiler, som anvender
“active radar homing” (dvs. egen radar) styring i slutfasen. Fordelen ved
disse typer er, at de kan udnytte data fra 3D-radaren inden affyring, men at de på
et tidspunkt efter affyringen kan overlades til sig selv.

Pressens interesse for flyvevåbnets materielanskaffelser
I foråret 2000 har der i medierne været fokus på såvel anskaffelsen af Challengerfly
som anskaffelse af afløserfly for den eksisterende C-130H Herculesflåde.
Hvor der ved transportflyene blev stillet spørgsmål ved det fornuftige i en udskiftning,
blev der ved G-III erstatningsanskaffelsen stillet spørgsmål ved typevalget.
Sidstnævnte sag har været vanskelig og særdeles ressourcekrævende,
idet tvivlen blev rejst anonymt, og det derfor ikke var klart, hvem man skulle gå i
dialog med. Sagen har givet anledning til overvejelser om vores evne til at håndtere
en ”mediestorm”, men også om betydningen af internt i flyvevåbnet i større
omfang at orientere om baggrunden for de trufne beslutninger, herunder at un
derstrege at den økonomiske situation ikke tillader at imødekomme alle ønsker
fra enhver bruger. FMK må forholde sig til de krav, der stilles fra FTK og Forsvarskommandoen.
Ligeledes kan det overvejes, hvorvidt forsvarets anskaffelsesprocedurer reelt
afspejler virkeligheden. Procedurerne foreskriver et anskaffelsesforløb, hvor behov
og krav medfører fastsættelse af en bevilling. For brugeren i det virkelige liv
kan det ofte synes omvendt: Der gives en bevilling, hvorefter anskaffelsen optimeres
inden for den givne ramme - populært betegnet ’’design to cost”. Modsætningerne
mellem på den ene side forsvarets procedurer og på den anden side
brugerens opfattelse af virkelighedens verden kan give anledning til misforståelser
i f.m. intern ’’markedsføring” af trufne beslutninger.
 

Fremtidige materielanskaffelser i flyvevåbnet
Som omtalt i chefen for Flyvertaktisk Kommandos indlæg forventes de fremtidige
opgaver for flyvevåbnet fortsat at fokusere på deltagelse i fredsstøttende
og/eller humanitære operationer. I f.m. Operation Allied Force over Kosovo blev
det med al tydelighed demonstreret, at evnen til at gennemføre defensive og
offensive luftoperationer kan være essentiel i f.m. det internationale engagement.
Det er derfor nødvendigt for forsvaret at opretholde en effektiv og tidssvarende
kampflystruktur, som dels kan sikre en effektiv dansk deltagelse i evt. fremtidige
luftoperationer, dels kan indgå i et troværdigt og kampdygtigt nationalt luftforsvar.
Det kan endvidere forudses, at ønsket om øget sikkerhed for piloter vil
medføre en øget interesse for anvendelse af ubemandede luftfartøjer, ligesom
den informationsteknologiske udvikling vil stille større krav til integrering af
våbensystemer.

Kampflystrukturen
Den fremadrettede planlægning for F-16 er orienteret om yderligere udbygning
af flyvevåbnets operative kapacitet, herunder specielt ønsket om interoperabilitet
og evnen til tæt integreret samvirke med de øvrige NATO-styrker. På sigt, og
som forudset af både UFOM og FKOM, ventes der at ske en udbygning af det
indledende rekognosceringspotentiel samt af flyets selvbeskyttelse. Rekognosceringskapaciteten
forventes udbygget med mere langtrækkende sensorer, formentlig
i form af synthetic aperture radar, samt med formidling af data til operationscentre
via datalink direkte fra flyet. NATO er for øjeblikket i færd med at udvikle
standarder for denne type dataudveksling, et område flyvevåbnet følger meget
nøje. Flyvevåbnet vil her igennem kunne støtte NATO operationer med taktisk
rekognosceringsinformation, formidlet døgnet rundt under nær ’’real time” forhold
og i praksis under næsten alle vejrforhold. Endelig må det for F-16 forventes,
at der satses på yderligere anskaffelse af præcisionsvåben, formentlig primært
en langtrækkende type, således at flyvevåbnet vil kunne bidrage med effek
tiv våbenindsats mod velforsvarede stationære mål på sikker afstand af de opstillede
luftforsvarssystemer.
Ser man endnu længere frem, dvs. mod den periode, hvor F-16 våbensystemet
grundet strukturel nedslidning må forudses udskiftet, må det forventes, at
kampladsen i langt større udstrækning end det gælder for nærværende, vil være
integreret. Det betyder, at de forskellige elementer i et operationsområde vil kunne
udveksle detaljeret information, ikke blot om hinandens øjeblikkelige status,
men også at alle dynamisk kan udnytte andres sensorinformation, således at der
løbende kan drages fordel af andres rumlige placering til at optimere egen situationso
versigt for derved at placere sig taktisk fordelagtigt i forhold til ljendtlige
styrker. Dette vil få betydning for udrustningen af fremtidige kampfly, der fortsat
skal kunne operere autonomt, men også skal kunne indgå i et dynamisk integreret
netværk. Flyvevåbnet har som bekendt fået mulighed for på nært hold at følge
det engelsk-amerikanske Joint Strike Fighter (JSF) program, der planlægges at
være i produktion på det tidspunkt, hvor flyvevåbnets F-16 fly er udtjente og klar
til udskiftning. FMK følger dog også udviklingen inden for andre potentielle
afløserfly for F-16, herunder Eurofighter, Rafael og JAS. Sammenlignet med
øvrige større flyprogrammer er der for JSF flyets kampafgørende funktioner tale
om en arkitektur, hvor der i langt højere grad udnyttes information fra alle tilgængelige
sensorer i kampområdet. Tilsvarende arkitektur er anvendt for JSF
egne sensorer, der er integreret for optimering af ’’sensor fusion” og kan anvendes
til en række samtidige funktioner. Som eksempler herpå kan nævnes, at
funktionerne radár, radaradvarsel, elektronisk opklaring (ESM), datalink forbindelser
vil kunne udnytte de samme antenner på flyet, samt at de billeddannede
sensorer (IR eller UV) vil kunne anvendes til retningsbestemt datatransmission,
der ikke kan defekteres af andre. Endelig er der lagt langt større vægt på stealthegenskaber,
hvilket ikke blot har betydning for flyets overlevelsesevne, men
også vil få indflydelse på den fremtidige planlægning og afvikling af de operative
missioner. Denne udnyttelse af alle tilrådighed værende sensorinformationer,
konstant udveksling af taktisk information, og den kraftige datatransmissionskapacitet
vil sammen med flyets egen udrustning resultere i en langt større operativ
fleksibilitet end det kendes fra de nuværende kampfly, herunder at omdirigering
til alternative opgaver under flyvning kan ske på en måde, så piloten får alle
relevante informationer om den nye opgave i fuld detaljeringsgrad. Disse informationer
vil endvidere blive opdateret i takt med udviklingen af den taktiske
situation eller tilgang af relevant supplerende information om udpegede mål.

Unmanned Aerial Vehicles (UAV)
Der vil tilsvarende ske en væsentlig udvikling på UAV området, hvor ikke blot
anvendeligheden til opklaring og måludpegning vil forbedres, men også rekognosceringsfunktioner
og evnen til våbenindsats mod særligt beskyttede anlæg
udbygges.
FMK er for tiden ved at anskaffe et UAV system til hæren. Dette følger stort set
eksisterende koncepter, der primært bygger på ’’Stand-Alone” systemer. Opgaverne
for UAV systemer har hidtil begrænset sig til observation og rekognoscering
mod fjendtlige enheder inden for en begrænset afstand og det primære formål
har været støtte til artilleriet.
Der arbejdes allerede nu med UAV koncepter, der kan resultere i systemer,
der kan komplementere, men næppe erstatte, kampfly ved løsning af visse opgaver.
Anskaffelse af UAV systemer på sigt som supplement til kampflystrukturen
vil således kunne optimere flyvevåbnets operative kapacitet. Der udestår dog en
omfattende studievirksomhed m.h.p. at vurdere, hvorvidt et flyvevåben af dansk
størrelse samtidigt vil kunne håndtere både kampfly og større UAV systemer.
 

Informationsteknologi
Det signaltekniske område vil udvikle sig i betragtelig grad, ikke mindst med ITog
kommunikationssystemer. Et eksempel herpå er det fremtidige Air Command
and Control System (ACCS), der vil blive rygraden i NATO og danske luftoperationer
i mange år fremover. På mange måder er ACCS udtryk for tendenser i
den teknologiske udvikling. Systemerne bliver mere og mere omfangsrige, detaljeringsgraden
af information vokser, mulighederne for og kravene til hurtighed
stiger og systemernes funktionalitet øges. Samtidigt øges systemernes integrationsgrad
og interoperabilitet betragteligt og deres produktivitet er stor. De vil
blive betjent af færre operatører, der til gengæld må være mere og mere specialiserede
og have dyb viden om systemernes virkemåde for samtidigt at bevare
overblikket over en stigende kompleksitet.
Hvor flyvevåbnet før rådede over fem kommandocentraler til hovedsageligt
at varetage luftforsvarsoperationeme og omkring en snes forskellige IT-systemer
kan ACCS i eet system håndtere alle typer luftoperationer fra et fåtal af centraler
og med væsentligt færre operatører. Data- og voicekommunikation bliver ’’online”
og ’’real-time” og mange funktioner kan udføres på lang afstand af begivenhederne
på et fuldt informationsgrundlag. Til gengæld stilles der store krav til
hurtige og langtrækkende kommunikationsforbindelser (Wide Area Networks)
og ikke mindst til sikkerhed og krypteringsteknologi.
Ved nedbrydning af skellene mellem IT-systememes funktionsområder
bliver det muligt at øge alle systemernes fleksibilitet. Et eksempel herpå er ”retasking”
af fly i luften. Et fly på en offensiv mission kan -forudsat at dette i sig
selv har den nødvendige indbyggede fleksibilitet- hurtigt gives en ny tilsvarende
opgave eller overføres til en defensiv opgave. På samme måde bliver det væsentligt
nemmere at kontrollere gennemførelsen af den enkelte mission.
Der bliver fremover ikke det samme behov for at opbygge en komplet kapacitet
for alle operative discipliner i hvert område. Ved etablering af centrale puljer
i NATO af mobile kommandosystemer (s.k. ’’Deployable ACCS Components”),
sensorer (fx jordbaserede radarer og eksisterende NATO Airborne Early
Warning fly) og kommunikationssystemer kan der i den nuværende strategiske
Situation tilstrækkeligt hurtigt skabes tyngde i et givet kriseområde. Forudsætningerne
herfor er imidlertid mangfoldige, herunder det nævnte om overblik og
indsigt i systemerne, tilstedeværelse af den nødvendige infrastruktur, kommunikationskapacitet
samt forberedelse af og kontrol med fælles standarder for interoperabilitet
både operativt og teknisk. Anvendelse af fælles standarder og veludbredte,
åbne “Commercial Off The Shelf’ systemer letter muliggørelsen af
dette.
 

Afslutning
Med den forventede sikkerhedspolitiske udvikling er der ikke baggrund for at
antage, at forsvarets internationale engagement vil blive væsentligt reduceret i
fremtiden. For at kunne leve op til de opgaver, som flyvevåbnet i den anledning
kan blive pålagt, er det essentielt, at våbensystemerne løbende opdateres. I første
omgang med modifikationer og udvidelse af F-16 flyets kapacitet og senere ved
anskaffelse af et moderne multi-role kampfly. Dette projekt vil blive meget
omfattende, men det vil være nødvendigt for på sigt at tilsikre flyvevåbnets evne
til at løse såvel de internationale opgaver som de nationale.
 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_129_aargang_jun.pdf

 

Noter
1. POL (Petrol, oil and lubricant)-divisionen er ansvarlig for drift og vedligeholdelse
af bl.a. den danske del af Northern European Pipeline System
(NEPS), som er NATO’s brændstofforsyningssystem i Jylland og Nordtyskland

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.