Flyvevåbnets langsigtede udvikling - et spørgsmål om professionelt engagement

Indledning
Udviklingen af forsvaret, herunder også flyvevåbnet, sker som en vekselvirkning
mellem en række eksterne og interne faktorer.
Den væsentligste eksterne faktor er ganske afgjort den til en hver tid gældende
trusselsvurdering og det heraf afledte og politisk fastsatte opgavekompleks.
De interne faktorer omfatter bl.a. doktrin/koncept, teknologi (materiel) og
organisation (personel). Flyvevåbnet arbejder, bl.a. via flyvevåbnets studie- og
udviklingsstruktur, kontinuerligt og målrettet på optimering af samspillet mellem
disse parametre i forhold til opgavekomplekset, således af de pålagte opgaver løses
mest hensigtsmæssigt og med lavest muligt ressourceforbrug. Herved identificerer
flyvevåbnet endvidere nye operative muligheder og kapaciteter, hvilket
kan medføre ændringer i det overordnede politisk fastlagte opgavekompleks i
takt med flyvevåbnets evne til at levere nye operative kapaciteter. Det er på denne
baggrund min klare opfattelse, at flyvevåbnets langsigtede udvikling i stor udstrækning
er en funktion af personellets professionelle engagement, der dels tilsikrer,
at de nuværende opgaver kan løses tilfredsstillende, dels tilsikrer, at nye
kapaciteter udvikles.

Foto: Forsvaret.dk

Udviklingen i flyvevåbnets opgavekompleks
Afslutningen af den kolde krig medførte en radikal ændring af trusselvurderingen
for dansk område, og med Lov om forsvarets opgaver, organisation m.v. fra
1993 blev dansk forsvars opgavekompleks udvidet fra forsvaret af dansk område
til også at omfatte deltagelse i internationale operationer m.h.p. forfølgelse af de
udvidede sikkerhedspolitiske værdier. Denne ændring i fokus ses også afspejlet i
NATO nye strategiske koncept, hvor fokus på tilsvarende vis også er rettet mod
operationer uden for NATO område.
Aftalen om forsvarets ordning 2000 - 2004 afspejler disse forhold og medfører
for flyvevåbnets vedkommende bl.a., at bidraget til NATO reaktionsstyrker
udvides til at omfatte følgende:

• 1 F-16 eskadrille (12 fly til enten luftforsvar eller offensive operationer
suppleret med op til 4 fly i rekognosceringsrolle).
• 1 jordbaseret luftforsvarenhed (2 DEHAWK fire units og et STINGER
element)
• 1 C-130 transportfly
• 1 G-III/CL-604 inspektionsfly
• 1 mobil radar til luftrumsovervågning (kontrol- og varsling)
• 1 mobilt logistisk element til støtte for udsendte styrkebidrag.

Det bør specielt noteres, at der i r.t. kampflyområdet er tale om en væsentligt
udvidelse af flyvevåbnets kapacitet i forhold til den nuværende tilmelding, der
alene omfatter 12 F-16 fly i luftforsvarsrollen. Denne udvidelse med især den offensive
kapacitet afspejler efter min opfattelse et politisk ønske om at kunne indsætte
flyvevåbnet som et selvstændigt og afgørende styrkebidrag. Dette forhold
understreges af, at Aftalen om forsvarets ordning 2000 - 2004 blev indgået sideløbende
med flyvevåbnets deltagelse i Operation Allied Force.
Reaktionsstyrkebidragene indeholder, udover selve de eksplicit anførte våbensystemer,
også logistiske elementer og elementer til operationsstøtte såsom
sikrings-, bevogtnings- og sanitetselementer, hvorfor denne udvidelse af flyvevåbnets
bidrag til NATO reaktionsstyrker medfører, at tilnærmelsesvis alle områder
af flyvevåbnet fremover skal kunne bidrage hertil. Dette stiller store krav
til den fortsatte omstilling af flyvevåbnet fra det traditionelle forsvar af dansk
område til deltagelse i de internationale operationer.

Den doktrinære/konceptuelle udvikling
Under den kolde krig var NATO doktriner for anvendelse af luftstridskræfter
centreret om 2 roller. Den primære rolle var fokuseret på den nukleare gengældelsesdoktrin,
hvor luftstridskræfteme spillede den afgørende rolle. Den anden
rolle drejede sig primært om levering af direkte og indirekte luftstøtte til øvrige
militære operationer. Efter den kolde krigs afslutning og nedtoningen af den nukleare
option, har amerikanske og NATO doktriner for anvendelse af luftstridskræfter
foretaget en epokegørende drejning. Udmøntningen af denne drejning så
vi første gang under Golfkrigen, der hovedsageligt blev gennemført af luftstyrker
udrustet med konventionelle våben indsat på det strategiske og operative niveau i
overensstemmelse med Wardens (1) doktrinære tankegang vedr. anvendelse af
luftstyrker på det strategiske og operative niveau. Forklaringen hertil ligger dels i
det forhold, at egne tab generelt ikke er acceptable i denne type konflikter, hvor
egen national eksistens ikke er truet, dels i det forhold, at den teknologiske udvikling
af luftstyrkemes kapacitet i form af bl.a. øget præcision og våbenafleveringsafstand
muliggjorde gennemførelse af offensive operationer med begrænset
risiko for egne styrker. På tilsvarende vis har luftstyrker udrustet med konventionelle
våben i Bosnien i 1995 og senest i Kosovo i 1999 været en afgørende faktor
på det strategiske og operative niveau for hurtig opnåelse af de politiske og militære
mål.
For flyvevåbnets vedkommende er der ligeledes sket en epokegørende udvikling
på doktrinområdet, idet vi i 1997 for første gang formulerede og udgav en dansk
doktrin for anvendelse af luftstyrker på det operative niveau. Denne doktrin beskriver,
ligesom NATO doktrinære grundlag, som vi meget aktivt har bidraget til
udviklingen af, potentialet i anvendelse af luftstyrker som det centrale element
på det operative niveau, således at Air Component Commander kan optræde som
Supported Commander og ikke kun som Supporting Commander, hvilket ofte
har været opfattet som luftstyrkemes rolle på det operative niveau. Denne udvikling
har medført, at flyvevåbnet eksistensberettigelse på det operative niveau er
blevet erkendt i bredere kredse, og er efter min opfattelse en medvirkende årsag
til, at Aftalen om forsvarets ordning 2000 - 2004 indeholder den anførte udvidelse
af flyvevåbnets kampflybidrag til NATO reaktionsstyrker.
På det mere ’’jordnære” plan har flyvevåbnets konceptuelle udvikling ligeledes
bidraget aktivt til udviklingen af flyvevåbnet. Inden for det jordbaserede luftforsvar
beskriver denne konceptuelle udvikling, hvorledes det jordbaserede luftforsvar
kan videreudvikles fra våbenspecifikke enheder over enheder med flere
våbensystemer hen imod et samlet system bestående af kommando- og kontrolelementer,
varslingselementer og våbenelementer bundet sammen af et operativt
WAN, den såkaldte Element-koncept.
 

Elementkoncepten

Inden for kontrol- og varslingssystemet beskriver denne konceptuelle udvikling
opdelingen af kommando-, kontrol- og varslingssystemet i kommando- og kon
trolelementer og i varslingselementer. Denne konceptuelle udvikling afspejles i
såvel den igangværende materielmæssige opdatering af det jordbaserede luftforsvar
i form af DEHAWK-projektet og anskaffelse af STINGER til flyvevåbnet
og i den igangværende opdatering af kontrol- og varslingsystemtet som i de i Aftale
om forsvarets ordning 2000 - 2004 indeholdte strukturtilpasninger, der bl.a.
medfører integration af DEHAWK- og STINGER-eskadrilleme samt sammenlægning
af Luftvæmsgruppen og Kontrol- og Varslingsgruppen.
Inden for operationsstøtteområdet (sikrings-, bevogtnings-, sanitets-, ABCtjeneste
m.m.) beskriver denne konceptuelle udvikling en centralisering af uddannelsesansvaret
for dette område og de øgede muligheder for at overlade dele
af disse opgaver til den militærregionale struktur, herunder Hjemmeværnet, som
følge af den reducerede trussel mod dansk område. Imidlertid er det væsentligt af
erindre, at flyvevåbnets etablissementer generelt og herunder især de flyoperative
flyvestationer ikke blot er objekter, der skal forsvares, men derimod er kampstader,
hvori operationsstøtten indgår som en integreret del af enhedens krigsorganisation.
Kernen i operationsstøtten skal således fortsat være en integreret del
af flyvevåbnet.

gen af det jordbaserede luftforsvar med anskaffelse af nye missilsystemer og udviklingen
af kontrol- og varslingssystemet med implementeringen af NATO Air
Command and Control System (ACCS). På lufttransportområdet vil anskaffelsen
af nye transportfly til flyvevåbnet forbedre forsvarets evne til at understøtte udsendte
styrker fra alle værn.
Den teknologiske og materielmæssige udvikling af flyvevåbnet i perioden
2000 - 2004 vil således fastholde og øge flyvevåbnets evne til at deltage i internationale
operationer på et kvalitativt højt niveau.
Videreførelse heraf vil dog fortsat kræve en løbende videreudvikling af flyvevåbnets
materielsystemer efter år 2004 samt på længere sigt udskiftning af F-
16 kampflyene med et multi-role kampfly. Erfaringerne fra de internationale
operationer, herunder flyvevåbnets deltagelse i Operation Allied Force, understreger
med al tydelighed, at en længerevarende understøttelse af et internationalt
styrkebidrag forudsætter en hjemlig operativ struktur på ca. 3 gange størrelsen af
det udsendte bidrag. I r.t. kampflystrukturen skal hertil lægges den kapacitet, der
er nødvendig for gennemførelse af fredstidsopgaveme i form af f.eks. afvisningsberedskab
og uddannelse af nye piloter. På denne baggrund er det vanskeligt
at forestille sig en kampflystruktur væsentligt forskellig fra den nuværende,
såfremt den givne opgave i r.t. deltagelse i NATO reaktionsstyrker fortsat skal
kunne underbygges efter udskiftning af F-16. Samtidigt er det vigtigt, at man tydeligt
definerer den ’’kritiske masse”, som er nødvendig for i det hele taget at
kunne være levedygtig som flyvevåben og bevare et kvalitativt udviklingspotentiale.
Hvis den nødvendige kapacitet ikke opretholdes fortabes flyvevåbnets kapacitet
til at blive indsat som et selvstændigt og afgørende styrkebidrag på det
operative niveau. Der skal derfor arbejdes målrettet på at den kommende udskiftning
af F-16 kampflyene gennemføres. Grundlaget herfor er lagt bl.a. via
den videre deltagelse i Joint Strike Fighter-projektet.
 

Den organisatoriske og personelmæssige udvikling
Den igangværende og forventelige udvikling af flyvevåbnet stiller særdeles store
krav til en kvalitativ videreudvikling af personelområdet.
På den ene side er udbudet af personel reduceret som følge af de små årgange
samt efterspørgslen på det private arbejdsmarked. På den anden side er kravene
til personellet øget dels som følge af strukturtilpasningerne, dels som følge af
den udvidede reaktionsstyrketilmelding, der stiller krav om såvel meget højt professionelt
niveau som reel villighed til at deltage i internationale operationer med
de afsavn, dette kan medføre. Det er derfor væsentligt, at flyvevåbnet fortsat kan
fremstå som en attraktiv arbejdsplads. Dette tilsikres kun ved en kontinuerlig
forbedring af vores uddannelsesssystem og personelpolitik, således at dette fremstår
ajourført og målrettet til de nye opgaver. Dette medfører bl.a., at der skal fokuseres
på såvel fastholdelse som rekruttering. Fastholdelse bør tillægges særlig
vægt, da dette dels er mindre ressourcekrævende, dels muliggør et højere kvalita

Den teknologiske og materielmæssige udvikling
De senere års hastige teknologiske udvikling har i væsentligt omfang påvirket
det luftmilitære operationsmiljø, idet luftoperationeme nu teknologisk set kan
gennemføres 24 timer i døgnet og under stort set alle vejrforhold.
Herudover har den teknologiske udvikling muliggjort, at luftoperationeme
kan gennemføres med reduceret risiko for utilsigtede skadevirkninger (’’collateral
damage”) som følge af udviklingen af præcisionsvåben og med mindre risiko
for egne styrker som følge af bl.a. øget stand-off afstand.
Endelig har den hastige teknologiske udvikling inden for bl.a. informationsteknologien
medført, at kravene til data-udveksling og -integration på kamppladsen
er øget væsentligt og i løbet af kort tid må det forventes, at kamppladsen vil
blive betragtet som et ’’system of systems” i stil med Elementkoncepten, hvor alle
delbidrag er integreret i ét fælles system via et operativt WAN.
Denne teknologiske udvikling har åbnet og åbner fortsat en række nye muligheder
for flyvevåbnet men stiller samtidig også krav om en kontinuerlig videreudvikling
af flyvevåbnets materiel, idet det er hverken politisk eller militært
acceptabelt at skulle deltage med våbensystemer, der ikke er ’’up-to-date”.
Aftalen om forsvarets ordning 2000 - 2004 viderefører den igangværende
videreudvikling af flyvevåbnets våbensystemer, herunder især F-16 kampflyene,
der i forlængelse af den igangværende Mid-Life Update (MLU) tilføres tidssvarende
kapaciteter i form af natoperationssensorer, nye luftforsvarsmissiler, præcisionsvåben
med tilhørende sigtesystemer og måludpegningssystemer samt datalinkkapacitet
i form af LINK 16. Sidstnævnte muliggør den ovenfor nødvendige
integration på fremtidens kampplads. På tilsvarende vis videreføres udviklin
tivt niveau i opgaveløsningen. I denne henseende er det af speciel stor vigtighed,
at de igangværende tiltag i r.t. rekruttering og fastholdelse af piloter, herunder
ikke mindst i r.t. chefniveauet, tillægges den fornødne vægt og prioritet, da et
flyvevåben uden piloter næppe kan kaldes et flyvevåben. Det er endvidere fortsat
af afgørende betydning, at vi fastholder og udnytter potentialet i at have værnepligtige
i flyvevåbnet, da disse på kort sigt er en forudsætning for at vi kan opstille
de samlede reaktionsstyrkebidrag og den hjemlige krigsstyrke, og da disse
på lidt længere sigt er forudsætningen for at vi fortsat kan rekruttere det nødvendige
antal kvalificerede medarbejdere.
Med baggrund i det øgede varsel er flyvevåbnets samlede fredsstruktur gennem
de seneste ca. 10 - 12 år reduceret betydeligt og denne reduktion fortsættes i
perioden 2000 - 2004, hvor flyvevåbnets yderligere reduceres med ca. 1000
mand. Denne reduktion forstærkes endvidere af reduktioner i arbejdstiden som
følge af kortere ugentlig arbejdstid, feriefridage, orlovsordninger m.m. tillige
med at der er sket en betydelig forøgelse af de forvaltningsmæssige opgaver.
Dette medfører, at den netto-arbejdtid, der er til rådighed til at beskæftige sig
med flyvevåbnets operative opgaver; nemlig operation med og indsættelse af
luftstyrker begrænses. Dette er kritisk, da dette dels på kort sigt indebærer risiko
for at flyvevåbnets reaktionsstyrkebidrag ikke kan opstilles i rette kvalitet, dels
på længere sigt indebærer risiko for at flyvevåbnets operative kapacitet og dermed
flyvevåbnets eksistensberettigelse fortabes. Der er således akut behov for, at
den netto-arbejdstid, der er til rådighed til at beskæftige sig med operation med
og indsættelse af luftstyrker, forøges. Dette kan enten ske ved reduktion i de nuværende
forvaltningsmæssige opgaver eller ved indførelse af effektivitetsforbedrende
systemer på det forvaltningsmæssige område, eksempelvis DEMARS. Det
er her imidlertid af afgørende betydning, at det overordnede formål med forsvaret;
nemlig at vi skal kunne kæmpe, fastholdes, således at den nye teknologi med
deraf følgende muligheder ikke resulterer i yderligere forvaltningsmæssige opgaver
i en konstant stræben efter at løse de forvaltningsmæssige opgaver bedre
og bedre på bekostning af vores eksistensberettigelse; de operative opgaver - ja,
basalt det at vi skal kunne kæmpe.
Den skitserede udvikling i opgavekomplekset, på det doktrinære/konceptuelle
og på det materielmæssige område stiller meget store krav til den organisatoriske
og personelmæssige udvikling i flyvevåbnet.
Under Den kolde Krig ændrede flyvevåbnets organisation sig grundlæggende
ikke. Efter Den kolde Krigs afslutning har flyvevåbnet såvel strukturelt som
organisatorisk gennemgået betydelige ændringer. Dette har dels været affødt af
behovet for at reducere strukturen og omkostningerne i lyset at den reducerede
trussel, dels været affødt af det ændrede doktrinære grundlag samt den øgede
vægtning af operationer uden for dansk område.
Den øgede vægtning af evne til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende
operationer med reaktions styrkeenheder tog oprindeligt sit udgangspunkt i de organisatoriske
strukturer og enheder, som flyvevåbnet opstiller i freds- og krigs
Strukturen. Imidlertid adskiller operationsvilkårene sig betydeligt fra det grundlag,
hvorpå flyvevåbnets freds- og krigsorganisation bygger. Dette indebærer, at
flyvevåbnet har måttet udvikle opstillingsgrundlag for de tilmeldte reaktionsstyrkeenheder,
der er tilpasset de operationsvilkår, som kan forudses i de mest sandsynlige
indsættelsesområder. Med de i Aftalen om forsvarets ordning 2000 -
2004 indeholdte reaktionsstyrkebidrag fortsætter denne udviklingsproces dels i
lyset af de nye/udvidede bidrag, dels i erkendelse af at disse kun vil kunne opstilles
via en koordineret proces, hvor de enkelte bidrag støtter hinanden i muligt
omfang. Dette medfører, at de tilmeldte reaktionsstyrkebidrag ikke vil blive opstillet
isoleret hver for sig som selvstændige enheder men derimod sammensat til
de givne lejligheder af styrkebidrag fra en række kapacitetsområder. Disse kapacitetsområder
omfatter som anført i nedenstående figur hovedområderne detachement,
våbenspecifikke bidrag samt operationsstøtte.

Herved gennemføres der reelt en arbejdsdeling/specialisering inden for flyvevåbnet,
hvorved opgaveløsningen optimeres og ressourceforbruget minimeres.

Vision for udviklingen af flyvevåbnet efter 2004
Aftalen om forsvarets ordning 2000 - 2004 afslutter efter min opfattelse omstillingsprocessen
fra fokus på det nationale forsvar til fokus på internationale operationer.
Min vision for udviklingen af flyvevåbnet efter 2004 er således centreret
omkring cementeringen heraf samt videreudvikling af flyvevåbnets operative
kapaciteter i r.t. internationale operationer.
For kampflyområdet er det min vision, at flyvevåbnet fortsat kan levere et
selvstændigt og tidssvarende bidrag til internationale operationer, og herved udnytte
nogle af de politiske og operative muligheder, som den doktrinære og teknologiske
udvikling har tilvejebragt. Opfyldelse af denne vision forudsætter
grundlæggende opretholdelse af en kampflystruktur af stort set nuværende størrelse,
hvilket på kort sigt kræver fokus på rekruttering og fastholdelse af et tilstrækkeligt
antal kampflypiloter og på længere sigt kræver udskiftning af F-16
med et up-to-date multi role kampfly.
I r.t. det jordbaserede luftforsvar og kontrol- og varslingsområdet er det min
vision, at disse to funktionsområder sammensmeltes til et integreret ’’system of
systems” i overensstemmelse med Elementkoncepten på alle områder (doktrin/
koncept, teknologi (materiel) og organisation (personel)), således at de samlede
ressourcer indenfor disse to områder kan anvendes målrettet til bl.a. de internationale
operationer. Opfyldelse af denne vision stiller store krav til personellets
operative og mentale omstillingsevne - en evne jeg dog ikke er i tvivl om er
til stede - samt store krav til den fortsatte teknologiske udvikling af de tilhørende
materielsystemer.
I r.t. operationsstøtteområdet er der min vision, at vi på dette område far opbygget
en selvstændig reaktionsstyrkekapacitet inden for rammerne af den tidligere
skisterede struktur for opstilling af flyvevåbnets reaktionsstyrkebidrag. Opfyldelse
af denne vision forudsætter bl.a. opretholdelse af det nødvendige professionelle
niveau inden for en lang række specialer.
I r.t. personelområdet er det min vision, at den nødvendige netto-arbejdstid
til operation med og indsættelse af luftstyrker tilvejebringes, således at flyvevåbnet
fortsat kan løse de stillede operative opgaver på et højt professionelt niveau
samt at vi via et professionelt engagement fortsat kan præge og videreføre den
løbende udvikling af flyvevåbnet via den kontinuerlige optimering af de interne
faktorer; doktrin, teknologi og organisation. Herved kan vi fremstå som en attraktiv
arbejdsplads og således tiltrække det nye personel, herunder værnepligtige,
der er én af forudsætningerne for vores fortsatte virke.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_129_aargang_jun.pdf

Noter
1. Col John A. Warden III (USAF): ’’The Air Campaign”, 1988.

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.