Flyvestation Aalborg - en dansk flyvestation i halvfemserne

Denne artikel er skrevet af oberst H. J. B. Pedersen, der er chef for Flyvestation Aalborg.

 

Indledning
Som et led i Militært tidsskrifts temabehandling af Forsvarets styrker er Flyvestation Aalborg blevet bedt om at bidrage med et indlæg, der beskriver vilkår og betingelser for opgavens løsning samt ønsker og forventninger til fremtiden. Det er næppe tanken, at en væmsfælles læserskare skal trættes med en standardbriefing om organisation og opgaver, men nogle få grundlæggende forhold bør dog nok indledningsvis anføres. En flyvestation er både en enhed og et kampanlæg og skal kunne uddanne, opstille, forvalte og føre. Herved adskiller den sig fra tilsvarende niveau III enheder i hæren og søværnet, hvor disse funktioner er delt mellem henholdsvis regimenter/brigader og flådestationer/eskadrer. I kort form består Flyvestation Aalborgs organisation af chefen for flyvestationen med tilhørende stab omfattende en Operationsafdeling, en Materielafdeling og en Stationsafdeling, der på stabsniveau hver består af et antal sektioner og på det udførende niveau af et antal tjenester og værksteder. I staben indgår endvidere en Bygningsafdehng, der også har opgaver i Gamisonsområdet udenfor flyvestationen. Som selvstændige enheder under chefen indgår 2 flyoperative eskadriller, 3 nærforsvarseskadriller, 1 stationseskadriUe, 1 nærluftforsvarseskadrille, 1 ingeniøreskadrille samt 1 sanitetseskadrille. Nærforsvarseskadrilleme opstilles først ved forhøjet beredskab.

Flyvestation Aalborg har over 1000 ansatte samt herudover et administrativt ansvar for yderligere 500 ansatte ved flyvestationens gæsteenheder, som er Hovedværksted Aalborg, Forsyningsdepot Aalborg og Jægerkorpset. Efter mobihse- ring og tilgang af forstærkninger kan flyvestationen rumme op imod 10000 personer, hvilket der naturligvis skal være planer og procedurer for. Det bør endvidere nævnes, at flyvestationen har et budget på ca. 300 millioner kr., hvoraf knap 200 millioner er lønninger, og at flyvestationen udgør et areal på ca. 11 kvadratkilometer med en bygningsmasse på over 600 bygninger alt inklusive.

Flyvestationen indgår som en integreret del af det samlede danske forsvar og har som primær opgave at kunne udføre stort set alle former for luftoperationer med fly, d.v.s. såvel luftforsvars- opgaver som angreb mod jordmål og rekognoscering, både nationalt og internationalt. Yderligere skal flyvestationens flyvende enheder kunne indgå i såvel fredsbevarende som fredsskabende operationer udenfor landets grænser. Hertil kræves en ret omfattende støtte- struktur, hvilket også fremgår af den beskrevne organisation. Hermed skulle scenen så nogenlunde være sat til den lidt mere lyriske del af indlægget.

Vilkår og betingelser
Flyvestationen har vilkår og betingelser, der giver mulighed for at løse de stillede opgaver i fred og har tillid til, at de kan løses i krig. En tiUid der bygger på øvelser med vore allierede i NATO, hvor flyvestationens enheder er fuldt på højde med øvrige tilsvarende enheder, og hvor vi samtidig som nation kan være stolte af vores generelle vedligeholdelsesstandard, demonstreret gennem den bedste flyvesikkerhedstatistik på F-16 våbensystemet. Flyoperative enheders særkende er et meget højt beredskabsniveau. Dette indebærer, at enhederne på kort tid er fuldt operationsklare såvel til indsats i det nationale forsvar som til indsats udenfor landets grænser indenfor F-16 flyets rækkevidde. Med lufttankning vil flyene kunne indsættes over principielt ubegrænsede afstande. Med baggrund i dette er enhederne bemandet til umiddelbar indsættelse, uden at mobilisering er nødvendig. Det skal dog her bemærkes, at kontinuerlige operationer med flyvende enheder udover få dage ikke bare kræver en forøgelse af mandskabsstyrken, men også en forøgelse fordelt på en bred vifte af specialister, der ikke i alle tilfælde er til stede i så stort et antal, at længerevarende operationer vil kunne løses effektivt. Denne problemstilling er blevet lysende klar under flyvevåbnets arbejde med planlægningen af en F-16 eskadrilles tildehng til NATOs Hurtige Reaktionsstyrke. Den nyligt indgåede aftale med Norge om mulighederne for gensidig støtte er således af afgørende betydning. Når vi på Flyvestation Aalborg i fordums tider tillod os et lille smil, når tildelte forstærkningsenheder ankom med et efter danske forhold voldsomt opbud af personel, må vi idag erkende, at der næppe var én mand for meget, og at de pågældende nationer i praksis havde lært, hvad der kræves for at kunne deployere en flyvende enhed under bibeholdelse af maksimal effekt og minimal risiko.

Flyvestation Aalborg opererer med en teknikerbestand pr. fly på ca. en tredjedel af den gældende normering i f.eks. det amerikanske flyvevåben og har derfor under fredstidsforhold benyttet sig af en høj grad af krydstræning, hvilket vil kunne bhve et problem under længerevarende deployeringer. En eventuel udsendelse af en F-16 eskadrille vil således påvirke alle F-16 eskadriller og tilhørende støttefunktioner. På enhver arbejdsplads med et firecifret antal ansatte vil det naturligvis være muligt at liste en række irritationsmomenter i dagligdagen enten set med medarbejderøjne, med ledelsesøjne eller med begge. I et indlæg, der skal forsøge at "tage temperaturen" på Forsvarets enheder, er det fundet rigtigst at lægge vægten på den sidste type, altså de problemområder som opleves ens af ledelse og medarbejdere.

Den øgede decentralisering på økonomi- og personelområdet har mange åbenlyse fordele. Den største vel, at hver enkelt chef "tvinges" til at have et vågent øje med ressourceforbruget. Det der måske er tiltrængt idag efter et par års arbejde med økonomiforvaltning på niveau III er nok en gennemgang af de enkelte budgetområder og en centrahsering af de dele, som niveau III enheden ikke har en jordisk chance for at budgettere for. Hyppige revurderinger grundet ændrede budgetforudsætninger er overordentligt ressourcekrævende på alle niveauer, og det fornemmes ikke altid som indlysende logisk, at alle enheder idehgt revurderer på områder, hvor en centralisering ved den beordrende konmiando ville være stærkt arbejdsbesparende. Personelpohtikken bør inddrage "reserven" mere i vores hverdag. De mange ledige stillinger, der er en funktion af et for lille indtag på Officersskolerne gennem flere år viser sig nu som en udpræget mangel på kaptajner og majorer. En ikke ubetydelig del af flyvestationens budget afsættes til lovpligtige reparations- og vedhgeholdelsesarbejder af en stærkt nødlidende bygningsmasse. For en niveau III chef - og hans samarbejdsudvalg (der for flyvestationens vedkommende omfatter over 20 forhandlingsberettigede organisationer) - er der ikke altid et indlysende argument for at bevare de dårligste ejendomme - specielt indenfor lejeboligområdet. Men måske vil den iværksatte beskatning af lejeboliger efter en helt fiktiv "markedsværdi" gøre det mere attraktivt at skille sig af med en del af de stærkt vedligeholdelseskrævende og sikkert snart tonmie lejeboliger.

Den voksende brug af elektroniske kommunikationsmidler (fax, PC m.v.) kræver en højere grad af disciplin hos hver enkelt myndighed og hver enkelt bruger end man endnu har vænnet sig til og en mere kontant styring fra ledelsen. Ellers kan man frygte, at vi på sigt vil miste et af militære systemers stærkeste våben - en kommandovej, der sikrer et ensartet informationsniveau og en hensigtsmæssig sagsbehandling. Meget hyppigt opleves udenforstående myndigheders iværksættelse af ressourcekrævende arbejdsopgaver direkte til en underafdeling eller enkeltperson via fax eller PC. En metode, der umiddelbart kan virke hurtig og effektiv, men som efterfølgende skaber forvirring i alle oversprungne led. Ovenstående må ikke tages til indtægt for et ønske om øget bureaukratisering, men kun som en opfordring til at være opmærksom på en gennem århundreder velkendt og effektiv kommandovej, der igen bør komme til ære og værdighed. 

Ønsker og forventninger
Det kunne være fristende her op imod jul at præsentere en udførlig og detaljeret ønskeseddel for fremtiden, men som fællesnævner for alle ønskerne står det overordnede håb, at vore politiske arbejdsgivere i et kommende forsvarsforhg gør sig megen umage for at præcisere forsvarets opgaver og dernæst bevilger de nødvendige midler. Dette er bestemt ikke noget nyt synspunkt, men det vil få øget betydning, såfremt ønsket om et stigende internationalt engagement skal kunne effektueres på et solidt og meningsfyldt grundlag. Flyvevåbnet og dermed Flyvestation Aalborg har hidtil kun været involveret i kriseområder med enkeltpersoner, men kommer det på tale at udsende flyvende enheder, er det uhyre vigtigt med politisk forståelse for, at der fortsat skal være velfungerende og operativt professionelle hjenmiebaser til kontinuerlig uddannelse, opstilling og udsendelse. Såfremt disse ønsker imødekonmies vil Flyvestation Aalborg også i fremtiden kunne udfylde sin rolle i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Forventningerne til fremtiden er mere specifikke. F-16 er udstyret med 1. og 2. generations våben, både til brug i luftforsvarsrollen og til operationer mod overflademål, til støtte for hærens og søværnets operationer. Den nødvendige og planlagte opdatering af flyenes luftforsvarspotentiale, d.v.s. avancerede langtrækkende luftforsvarsmissiler, der kan anvendes under alle vejrforhold, er flere gange af politiske årsager blevet udsat. Flyvestationen har store forventninger til en snarlig afklaring af dette væsentlige område. Endvidere har flyvestationen forventninger om et moderniseret nærluftforsvar udstyret med missiler samt et yderligere udbygget samarbejde med hæren i lokalområdet m.h.t. sikring af kampanlægget og dermed den nødvendige operative frihed for de flyoperative enheder længst muligt.

Afslutning
Et indlæg som ovenstående kan antageligt kun produceres i 3 udgaver: Som ubehagelig og udansk selvros, som frustrerende negativisme eller som et forsøg på en balance mellem de to. Det overlades læseren at kategorisere. Det afgørende har været at beskrive en række for flyvestationen vigtige problemstillinger i generel form uden fortabelse i detaljer. Forhåbentlig kan indlægget bidrage til den ønskede "temperaturmåling" i samspil med øvrige indlæg. 

 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_123_aargang_dec.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.