Fly - Missiler - Personel - Penge - Effektivitet

Indledning.
1. I den senere tid har man i dagblade bl.a. kunnet læse følgende:
— Piloter taler og skriver om pilotflugt fra Flyvevåbnet,
— chefen for Flyvertaktisk Kommando udtaler, at Forsvaret behøver flere penge eller de fastsatte styrkemål må reduceres. Hellere fire eskadriller på 100% end seks eskadriller på 70% . Værnsbalancen bør ændres til Flyvevåbnets fordel (hvilket formentlig er rigtigt, men der er næppe tvivl om, at de to andre værn ser modsat på forholdet),
— chefen for Flyvevåbnet udtaler, at Flyvevåbnet står over for akutte vanskeligheder p.g. af den store afgang af piloter til den civile flyvning, og denne afgang forventes at stige, samt fordi pilotuddannelsen er blevet stadig mere kostbar (ca. 5 millioner kr. pr. pilot),
— departementschefen i Forsvarsministeriet udtaler, at der må præsteres budgetmæssige kunststykker for kvantitativt at opfylde Forsvarets styrkemål, samt at der er personelproblemer og materielanskaffelses - problemer, idet den teknologiske udvikling medfører flere gange større priser på moderne materiel,
— at Forsvarsministeriet nærer den største betænkelighed ved, at det kan blive nødvendigt at uddanne nye piloter udover det normale omfang,
— at formanden for Fors vars udvalget udtaler, at Forsvarets rammer bør udvides med 5—600 millioner kr. i det næste forlig,
— at forsvarschefen taler om økonomiske vanskeligheder for Forsvaret, specielt m.h. på nyanskaffelser.
 
Ovenstående udtalelser har direkte eller indirekte bæring på de dyre fly og bevæbning til disse samt den dyre pilotuddannelse. Fly besidder udmærkede egenskaber og er ønskelige at have, men de bør være prima og med ditto bevæbning. Desværre er både fly og bevæbning til disse svimlende dyre. Hvis denne pris medfører, at de andre værn må reducere styrkemålene og at Flyvevåbnet selv må reducere andre bestanddele, melder følgende spørgsmål sig: Er flyene så kosteffektive? Dette spørgsmål skal også ses i lyset af en evt. modstanders mulighed for at lamme eller neutralisere disse fly. Hidtil er alle ligesom gået uden om kosteffektivitet og kun talt om, hvor gode fly er, eller hvor forfærdelig dyre disse fly er. Det er af mang årsager vanskeligt at afgøre, hvad der er bedst: FLY  -MISSILER  -KAMPVOGNE  -U-BÅDE m.v. — især når det skal fremstilles uklassificeret. Alligevel forsøges en delvis vurdering, nemlig FLY -MISSILER, i det efterfølgende med primær vægt på den personelmæssige og den økonomiske faktor, som måske er mest håndgribelige og som jo er meget inde i billedet for tiden — jf. udtalelserne.
 
Personel.
2. I det følgende opstilles tre sammenligninger:
a. Et par gennemsnits flyvende eskadriller (forkortet FLESK) og et par gennemsnits raketeskadriller (forkortet RKESK),
b. Staben ved et par flyvestationer (forkortet STFSN) og staben ved Luftværnsgruppen (forkortet STLVG).
c. Forholdet STFSN : antal FLESK og STLVG : antal RKESK. Af let forståelige grunde er alle ESK og de to FSN vilkårlig valgt og de anførte tal er angivet som tilnærmelsesvise forholdstal, men baseret på de for enhederne i dag gældende normer. Af ligeledes let forståelige grunde er sammenligningen udført mellem eksisterende FLESK og RKESK, men de tilnærmelsesvise forholdstal vil formentlig stort set være gældende for kommende FLESK (F 16) og evt. andre RKESK, d.v.s. såvel jord-til luft-missiler som jord-til-jord-missiler.
 
 
Det ses, at de to typer er lige store, men en meget forskellig personelfordeling, idet
— FLESK anvender et meget større antal officerer en RKESK, et forhold der ikke er uvæsentligt, når hvervning og uddanneleseprisen tages i betragtning,
— enhederne anvender næsten lige mange stampersoner,
— RKESK anvender langt flere værnepligtige end FLESK. 
 
 
Det ses klart, at der for alle personelkategorier anvendes betydeligt mere personel ved STFSN end ved STLVG. Det af skema b fremstående forhold giver imidlertid kun et delvist billede, idet forholdet også skal ses ud fra, at STFSN kun betjener to FLESK, mens STLVG betjener otte RKESK. Sammenlignes så forholdet mellem STFSN og betjente FLESK med forholdet mellem STLVG og betjente RKESK fås: 
 
 
 
Det ses nu, at der i stabene anvendes
— 6 til 7 gange flere officerer
— 10 til 15 gange flere stampersoner
— og 9½ Vi gang flere civile/værnepligtige
til betjening af en FLESK end til betjening af en RKESK.
 
Der gøres opmærksom på, at der kun er regnet med personel til og med FSN/LVG-niveau. Hvis højere stabe (FTK, FMK m.v.) indregnes i forholdstallene ville personeltallene til drift af en FLESK forøges. Konklusion: Tallene i ad c taler tydeligt for sig selv. Der vil altså kunne betjenes/bemandes mange RKESK for hver FLESK.
 
Anskaffelsesudgifter.
3. FLESK = ca. 1500 mio. kr. (29 stk. F-16). Hertil kommer formentlig en betydelig udgift til helt moderne bevæbning (skal måles i 100 mio. kr.-klassen).
 
RKESK = ca. 150 mio. kr. for en luftforsvarseskadrille,
ca. 100 mio. kr. for en overflade-til-overflade missileskadrille (LANCE), formentlig noget mindre for HARPOON og CRUISE MISSILE.
Konklusion: For en FLESK vil der kunne anskaffes ca. 10 RKESK. 
 
Uddannelsesudgifter.
4. FLESK = ca. 5 mio. kr. pr. pilotuddannelse. RKESK = ca. 0,05 mio. kr. pr. raketofficersuddannelse.
Man skal her erindre, at der er 5 gange flere officerer i en FLESK end i en RKESK.
Konklusion: Uddannelse af officerer til en FLESK koster skønsmæssigt flere hundrede gange mere end uddannelse af officerer til en RKESK.
 
Driftsudgifter.
5. FSN med to FLESK = ca. 58 mio. kr., d.v.s. ca. 29 mio. kr. pr. FLESK.
LVG med otte RKESK = ca. 14 mio. kr., d.v.s. ca. 1,75 mio. kr. pr. RKESK.
Konklusion: En FLESK er 16-17 gange dyrere i drift end en RKESK.
 
Lønudgift.
6. I forhold til en RKESK anvendes til betjening af en FLESK (jf. pkt. 3. ad c.): — 6 til 7 gange flere officerer å ca. 120.000 kr. pr. år, — 10 til 15 gange flere stampersoner å ca. 95.000 kr. pr. år, — 9Vi gang flere civile/værnepligtige å 78.000 kr. pr. år. Konklusion: Den egentlige lønudgift til en FLESK og en RKESK er nogenlunde lige store, MEN til betjening af en FLESK er lønudgiften ca. 10 gange større end til betjening af en RKESK.
 
Flytid.
1. Udgiften til en times flyvning med et kampfly andrager ca. 7000 kr. Det anses for nødvendigt, at en pilot flyver ca. 200 timer pr. år. Udgiften til flyvning pr. pilot pr. år er altså ca. 1.400.000 kr. Tilsvarende udgift findes ikke ved en Rkesk.
 
Analyse vedr. raketenheder og fly til luftforsvaret.
I forsvarschefens besvarelse af Forsvarskommissionens (af 1969) anmodning om en undersøgelse af Forsvarets styrke- og våbenmæssige sammensætning anføres der i forbindelse med omtale af muligheder for ændringer og justeringer i Forsvaret bl.a.,
— at afgørelse vedr. spørgsmål om balancen mellem raketenheder og fly til luftforsvaret afventer resultatet af den ved Forsvarets Forskningstjeneste igangværende analyse, der påregnes afsluttet december 1971. (Resultatet er formentlig klassificeret, men det forlyder, at den faldt ud til fordel for raketenheder. Det skal tilføjes, at under sidste Mel- lemøstkrig blev 96 israelske fly nedskudt af luftforsvarsmissiler (ud af ialt 98 nedskudte)),
— at anskaffelse af missilbatterier (overflade-til-overflade-missiler) vil medføre forbedring af evnen til at opretholde kontrol over stræderne og bekæmpe amfibieangreb.
 
Samlet konklusion.
9. a. De i INDLEDNINGEN anførte udtalelser fra særdeles kompetent side peger alle i retning af, at det vil være vanskeligt eller nærmere umuligt
— at hverve, uddanne og senere at fastholde det fornødne antal piloter til at bemande det nuværende antal FLESK, 
— at afse penge til at anskaffe endnu to af de meget dyre F-16 eskadriller samt helt moderne bevæbning til disse og samtidig
— at anskaffe fornødent og tidssvarende materiel for det øvrige Flyvevåben og de to andre værn.
b. Ud fra pkt. 2 til 8 fremgår det, at en RKESK er langt mere anskaffelses- og omkostningseffektiv end FLESK.
c. I forbindelse med anskaffelse af fremtidige våbensystemer til Flyvevåbnet, herunder afgørelse vedr; yderligere F-16 køb, er det af personel- og økonomiske grunde påtrængende nødvendigt at erindre sig, at der vil kunne købes, bemandes, uddannes og drives et meget stort antal kosteffektive RKESK (såvel jord-til-luft som overflade-til-overflade) for mindre end udgiften til en FLESK (F-16) og så vil der endda være masser af penge tilovers — til de andre værn eller andet.
 
Forslag.
10. a. I stedet for køb af 2 stk. FLESK (F-16) som erstatning for de to FLESK (F-104), som forventes udfaset medio 80’erne, bør der anskaffes:
6-8 RKESK (jord-til-luft),
1-2 RKESK (jord-til-jord, til langtrækkende støtte, f.eks. LANCE)(*Se Militært tidsskrift, jan. 1978, side 10),
1-2 RKESK (jord-til-jord, f.eks. CRUISING MISSILE(*Se Militært tidsskrift, jan. 1978, side 10),
1-2 RKESK (overflade-til-overflade, til støtte for Søværnet, f.eks. HARPOON)(*Se Militært tidsskrift, jan. 1978, side 10).
Herved opnås såvel luftforsvarsdækning (med ialt 10-12 RKESK), delvis også for Hæren og flyve- samt flådestationer, fornøden støtte til Hæren og Søværnet samt et overskud på 1500 mio. kr. eller mere.
 
b. De allerede bestilte 58 stk. F-16 kan passende anvendes til erstatning for såvel F-100 som F-104. Fra mange sider — herunder også Forsvarskommandoen — er det fremhævet, hvor fremragende dette fly er til at løse alle opgaver, og det skulle derfor være muligt, at 2 eskadriller af dette fly kan erstatte 4 eskadriller af forældede fly.
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_107_aargang_maj-jun.pdf
 
 

Litteraturliste

Del: