Femtegenerationskampfly og femtegenerationsforsvar i en dansk kontekst

Herover ses et britisk F-35 Lightning II i aktion.

Hvad betyder femtegeneration, når der tales om kampfly?

Danmark har, med beslutningen om at anskaffe F-35 Lightning II, valgt at købe det, der betegnes som et femtegenerations kampfly. Begrebet er omgærdet med forvirring, da det endnu ikke har nogen fast definition. Det er blevet omtalt som et buzzword og en catch-all phrase for, hvordan morgendagens krig skal kæmpes.1 Denne artikel har til formål at kaste lys over begrebets betydning i en dansk kontekst.

Udviklingen af kampfly har gennem tiden været præget af den teknologi, der har været til rådighed. Omvendt har behov i udviklingsprocesserne nogle gange drevet ny teknologi.2 For at skabe overblik i denne evolution tales der om ”generationer” af kampfly startende med de første fly udstyret med jetmotorer tilbage i 1940erne. Derfra er generationerne skiftet med de teknologiske landvindinger, der gradvist er blevet introduceret. F-16 Fighting Falcon, som Danmark har opereret fra 1980, kategoriseres som et fjerdegenerationskampfly.3 Karakteristisk for fjerdegenerationskampfly er stor manøvredygtighed og avancerede våbensystemer samt mulighed for at indgå i flere forskellige roller f.eks. både offensive og defensive. Fremadrettet bliver håndteringen af informationer på kamppladsen mere og mere essentielt for at sikre overhånden i en potentiel konflikt. Et fjerdegenerations kampfly er naturligt begrænset på dette område, og for at komme skridtet videre og kunne håndtere og nedkæmpe potentielle sofistikerede trusler på land, vand og i luften, da må fjerdegeneration erstattes med femtegeneration. Der er meget få operative flytyper i denne kategori – p.t. kun F/A-22 Raptor og F-35 Lightning II. Både Rusland og Kina er dog langt i arbejdet med at udvikle egne versioner.4

Femtegenerationskampfly adskiller sig markant fra tidligere generationer, hvad angår indsamling, håndtering, sammensmeltning/fusionering og distribution af data. Flyet er designet omkring et koncept, der kaldes ”fusion”.5 Traditionelt leverer undersystemer på et kampfly informationer til piloten, der sammenholder disse med de informationer, han modtager fra eksterne kilder (command and control, intelligence osv.). På F-35 er fusion styrende for flyets undersystemer. Radar, DAS, som betyder distributed aperture system (en installation af kameraer på flyet), Electro-Optical Targeting System (infrarød måludpegning), samt Electronic Support Measures (antenner til opfangning af forskellige typer af  

radiobølger) fodrer den styrende fusion-enhed med alle deres informationer. Fusion præsenterer derefter piloten for et system track, der indeholder de kombinerede informationer. Hvis fusion mangler data for at kunne kategorisere et system track, så beordrer den et af de andre systemer til at skaffe det. Et eksempel kunne være, hvis et fly, der følges af F-35s radar, flyver uden for radardækningen, så befaler fusion DAS-systemet (der dækker 360 grader) til at holde øje med kontakten, indtil den igen kan følges af f.eks. radaren. Endvidere sker denne databehandling, og deling også imellem de F-35-fly, der opererer på samme netværk. Ufuldstændig information i ét flys cockpit bliver suppleret med information fra andre fly.

Ud over de systemmæssige fremskridt er femtegenerationskampfly kendetegnede ved low observability. F-35 er bygget op omkring et design, der minimerer flyets egen infrarøde, elektroniske og radarreflekterende signatur. Kort fortalt er F-35 sværere at erkende for potentielle trusler, mens den selv er i stand til at opfange og håndtere data om samme trusler og dele disse med resten af de enheder, der arbejdes sammen med. Ved selv at forblive uerkendt længst muligt og samtidig levere viden om kamppladsen, udgør femtegenerationskampfly som F-35 en signifikant kapacitet.

F-35 er fra starten af designprocessen tænkt som et multi-rolle kampfly. Dette betyder, at F-35 kan udføre opgaver i hele konfliktspektret – fra afvisningsoperationer i Danmark til indsættelse i offensive opgaver i internationale operationer – og at dets systemer understøtter hele paletten af opgaver.

Der pågår en akademisk debat om change and continuity inden for krigsførelse, men dette er ikke direkte overførbart på udviklingen inden for kampfly. Når der i nævnte debat tales om generationer, skal det derfor ikke forveksles med generationer af krige eller udviklingen af disse, og bør ses relativt isoleret fra diskussionen om krigens natur og karakter. På den ene side i denne debat står nutidige teoretikere som f.eks. T.X. Hammes’ ”generations of warfare” og klassikere som f.eks. Clausewitzs ”Om Krig”, hvis argumenter er, at krigens natur er konstant – krigen er en duel baseret på politiske ambitioner og med en vis grad af tilfældighed – mens dens karakter skifter med ændringer i økonomiske, politiske, teknologiske og sociale vilkår. På den anden side står moderne teoretikere som f.eks. Martin van Crevelds og hans afvisning af fremtidige konventionelle krige eller Mary Kaldor med sit ”new wars” begreb med fokus på ikke-statslige aktører. Disse forholder sig mere til krigens sociologiske kontekst, og de argumenterer for, at krigens natur som sådan er ændret fra at være territoriel og politisk til at handle om identitet.6 Teoretikerne forholder sig mindre til de værktøjer, der anvendes til opgaveløsningen: i dette tilfælde kampflyet.

Et moderne femtegenerationskampfly er ideelt i en peer vs. peer konfrontation, som den gradvise opblomstring af global multipolaritet kunne resultere i, men det kan også indsættes og udnyttes i en konflikt som f.eks. Operation Inherent Rersolve i Irak og Syrien, der minder om en ”new war” eller et traditionelt counter insurgency scenario. Dette illustreres bl.a. ved, at USA har opereret med F/A-22 i Irak og Syrien. Femtegenerationsplatformen supplerede f.eks. efterretningsflyet RC-135 Rivet Joint, der udfører elektronisk indhentning og E-8 Joint STARS, hvis primære opgave er at kortlægge kamppladsen med en ground mapping radar. Teknologien, der nu er integreret i femtegenerationsplatforme, drages der således nytte af. På trods af modstanderens lavteknologiske karakteristika anvendes netværksbaserede operationer i stor grad for at højne operationseffektiviteten og tempoet. Opsummeret kan det derfor siges, at højteknologiske kampfly kan anvendes inden for begge teoretiske begrebsapparater.

Hvad er et femtegenerations flyvevåben - eller ditto forsvar?

Når ideen om femtegenerations flyvevåben og ligeledes forsvar diskuteres, og når kvaliteterne fra platforme som F-35 skal foldes ud på en organisation, så bliver det meget hurtigt abstrakt. Konceptet er som nævnt endnu ikke udviklet fuldt ud. Den australske ekspert og air force group captain Dr. Peter Layton har udtrykt, at konceptet er ”more like an operational employment concept than a conventional strategy”.7 Krigsførelse har siden oldtiden handlet om at frarøve en modstander fuldstændig information og derved medføre en mere kompliceret beslutningsproces, samt at indsætte egne styrker mod modstanderens svagheder. Den amerikanske jagerpilot John Boyd blev, lidt uforvaret, kendt for sin OODA-loop model, der oprindeligt blev udviklet til air-to-air combat i F-100 på U.S. Air Force Fighter Weapons School i 1960erne. Modellen illustrerer, hvorledes inputs (Observe) behandles og holdes op mod kendt viden (Orient), hvorefter en beslutning om handling træffes (Decide) og føres ud i livet (Act).Denne kausale model reevalueres kontinuert og leder til nye beslutninger og handlinger. Anvendt på krigsførelse mere generelt viser modellen, hvad der sker, når fjenden udsættes for inputs, der gør, at hans OODA-loop løber for langsomt: hans handlinger bliver forkerte. Ved femtegenerations krigsførelse indsættes styrker i flere domæner (luft, sø, land, cyber, space) parallelt og integreret gennem fælles opsamling, fusionering og deling af information. Når den store mængde af data, der er til rådighed, fusioneres til et samlet billede, opstår en mulighed for mere detaljeret føring. Mission command, som vi kender det med central kontrol og decentral udførelse, kan udvikles til at lægge beslutningerne længere ud i leddene. Piloten i f.eks. en F-35 sidder nu med al den viden, der hidtil har været forbeholdt command and control (C2) enheder som AWACS mv.9 Dette vil igen øge hastigheden og dermed effektiviteten. 

Ud over fusion og multi-domain fokus bygger femtegenerationskonceptet ydermere på integrerede netværk samt en fælles pulje af informationer om kamppladsen (sommetider omtalt som Combat Cloud, som det kendes fra diverse skyløsninger til civil data). Dette gør, at ingen kampenhed bliver uundværlig som i dag, hvor luftoperationer bliver nærmest umulige uden luftbåren C2.

F-35s store potentiale som femtegenerationsplatform kan derfor kun udnyttes fuldt ud, hvis hele strukturen lægges om til at støtte den. En analogi kunne være anskaffelsen af den første iPhone. En banebrydende opfindelse og revolutionerende for mobiltelefonverdenen. Men fra den første iPhone til nu, er der sket meget. Først langsomt og hen ad vejen har den nye teknologi kunne udnyttes til det fulde potentiale. Hvad hjælper det, hvis man har GPS indbygget i telefonen, men ingen kort? Hvad hjælper det at have 4G, hvis nettet kun understøtter Edge, og hvad hjælper det at kunne sende iMessages, hvis ingen andre er i stand til at modtage dem?

Hvorfor er der behov for femtegenerations kapabiliteter?

Med femtegenerations karakteristika beskrevet kan diskussionen foldes ud, og kvaliteterne ved netop disse kan berøres. Den åbenlyse fordel ved en moderne platform, der er designet med fremtidige trusselsbilleder in mente, er overlevelsesevnen. Flyet kan operere autonomt og uden mange support assets i områder, hvor fly tidligere vil have været meget udsatte. Doktrinen anti-acces/area denial, også kendt som A2/AD, er anvendt i udpræget grad af bl.a. Rusland og Kina. Simplificeret – og set fra et luftmilitært perspektiv – går den ud på at opstille avancerede og langtrækkende luftforsvarssystemer i et interesseområde for på denne vis at begrænse modstanderes operationsfrihed. Skal luftforsvarssystemerne angribes og nedkæmpes af fjerdegenerationsplatforme, kræver det en stor mængde ressourcer og støtte, og tab må forventes. På denne måde hæves indsatsen potentielt til et niveau, hvor angreb fravælges. Det kan være fordi, den omfattende operation vil optrappe en konflikt unødvendigt, eller fordi omkostningerne ved indsatsen ikke længere står mål med den potentielle gevinst.10 F-35 er bygget til at håndtere netop denne slags scenarier, med sin lille signatur, sine avancerede systemer, samt avancerede våben.

Den luksus i luftoverlegenhed for vestlige flyvevåben, som har været normen siden Sovjetunionens kollaps, kan ikke forventes i fremtiden. Mange lande anskaffer, eller har anskaffet, potente jordbaserede missilsystemer og betydningsfulde nationer udvikler som nævnt deres kampflykapacitet. Fremtidige operationsområder kan med andre ord ikke forventes at ligne de områder, som danske kampfly har været indsat i fra Ex-Jugoslavien og frem til i dag. Der findes allerede nu trusler, der rækker ind i dansk nationalt interesseområde, som F-16 har meget svært ved at håndtere.11 Dette betyder, at selv når opgaven lyder på afvisningsberedskab, da bliver det gradvist mere nødvendigt at flytte fokus mod en femtegenerations kampflystyrke. I Danmarks tilfælde mod F-35. 

En yderligere fordel ved femtegenerations kampfly er den reducerede tid fra opgave til udførsel, som bliver mulig. Siden 1990’erne har den lineære forretningsgang i angreb fra luften mod jordmål været bygget op  omkring akronymet F2T2EA – find, fix, track, target, engage and assess. Under Operation Allied Force i sluthalvfemserne på Balkan kunne denne proces ifølge U.S. Air Force Air Combat Command gennemløbes på minimum 12 minutter.12 Et mål udvikles ved at det opdages, lokaliseres og angribes. Typisk skal der bruges informationer fra mange platforme - eksempelvis fra satellitbilleder, elektronisk efterretning samt øjne på jorden. Disse informationer skal sammenholdes med kendt viden, og målet skal godkendes i kommandostrukturen, før et kampfly kan tilkaldes for at aflevere våben. Ved at have de forskellige elementer samlet i én platform kan hastigheden af denne proces øges. Dette er der behov for af flere årsager. Den første er relateret til effektivitet. Jo hurtigere et mål kan nedkæmpes, jo hurtigere kan et nyt engageres. Den anden grund er relateret til trusselsbilledet. Jo kortere tid et kampfly skal være i nærheden af et trusselssystem des bedre. Men med de nye, avancerede trusler er det ikke det eneste problem. Med deres længere rækkevidde og mobile natur (mange systemer er monteret på køretøjer og kan forholdsvist hurtigt flyttes) udgør de et problem, når våben skal afleveres på stor afstand. Afstand er lig med tid i denne forbindelse. Og tid er lig med usikkerhed. Denne begrænses ved at komme tættere på, hvilket F-35s lille signatur netop tillader, samt ved at opdatere målinformationer til våben der allerede er i luften.

Femtegenerations kampfly medfører også muligheden for en doktrinær udvikling. I nyere tid har landmilitære operationer ifølge Dr. Alan Stephens haft svært ved at opnå de søgte resultater. Det gælder i f.eks. Vietnam, Afghanistan og Irak.13  I disse operationer har luftkrig ofte været set som et supplement til hæroperationerne.  Dette kan der måske ændres ved i fremtiden. Stephens mener, at femtegenerationskrigsførelse et skridt væk fra hærcentriske koncepter med fokus på at tage og holde landområder og hen imod en mere flyvercentrisk model. Han argumenterer for at low observability, fusion og den reducerede tid fra opgave til udførsel kan øge tempoet i krigsførelsen i en grad, hvor manøvre og masse redefineres. Det er en bevægelse væk fra statisk invasion og besættelse, der har vist sig ikke at virke, og i stedet en bevægelse hen mod dynamisk tyngde. Femtegenerations krigsførelse gør mindre og fleksible styrker som f.eks. F-35 i stand til at opnå stor systemisk og strategisk effekt med lavere omkostninger.

En dansk dimension
 

De danske F-35 fly skal bruges til en bred vifte af opgaver. De danske politiske ambitioner angiver tre styk for kampfly: suverænitetshåndhævelse, internationale operationer som et NATO kerneland, samt deltagelse i NATO kollektive forsvar og afskrækkelse.14 Det er altså hele viften af operationer, der er ambitionen. Det betyder, at Danmark med ét fly skal kunne det hele. Som nævnt tidligere kan fjerdegenerationsfly sagtens løse opgaver i områder, hvor truslen er lav. De kan sandsynligvis også løse dem lige så effektivt som F-35 kan. Et eksempel herpå er den amerikanske A-10 Thunderbolt II (eller Warthog), som er eminent til at levere ildstøtte til soldater på kamppladsen, det der kaldes close air support. Den flyver langsomt og lavt, og har mange våben med. Endvidere er den bygget robust, og kan tåle træffere fra mandbårne våben. Den kan dog ikke operere i et højt trusselsmiljø som f.eks. i en potentiel konflikt i Baltikum, eller hvis operationen i Syrien skulle vendes mod regimet, eller russerne frem for Islamisk Stat i Irak og Levanten. Dette er trods alt det vigtigste, at soldaterne kan regne med, at luftstøtten når frem.

Når man kun skal have ét fly, så skal man vælge det, der løser alle de opgaver, der er stillet fra politisk side. Det gør F-35. Den bibringer også muligheden for at transformere Flyvevåbnet og potentielt Forsvaret i retning af at understøtte femtegenerationsoperationer. Denne transformation har et land som Australien sat i system gennem det de kalder Plan Jericho.15 De har ambition om at integrere alle deres platforme i 2025. Australien har mange og nyere platforme, som de skal operere med parallelt med F-35, men forventeligt geografisk isoleret fra allierede i hvert fald i fredstid. En lignende udfordring har vi ikke helt i Danmark med begrænsede flyvende kapaciteter og allierede tæt på. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt en ambition om at integrere F-35 med hhv. MH-60R Seahawk, EH101 Merlin og C-130J Hercules giver mening. Det er denne forfatters overbevisning, at kun F-35 og måske MH-60R vil kunne forventes indsat i højintensive trusselsområder, i hvert fald så længe der tales om NATO-operationer i Non-Article 5 Crisis Response Operations regi, ligesom kun MH-60R sensorer er sammenlignelige med de kapabiliteter, der kendes fra F-35. Det synes mere relevant at kigge på et samarbejde med Søværnet i en national og regional kontekst. Med den nylige anskaffelse af Standard Missile 2 til fregatterne opstår en mulighed for et integreret luftforsvar, som vi ikke har i dag. Og med en mulig kommende anskaffelse af Standard Missile 6 øges mulighederne for yderligere opgaver i forbindelse med forsvar mod f.eks. krydsermissiler. En test af dette er allerede gennemført af US Navy og US Marine Corps, hvor en F-35B leverede måldata til et Aegis våbensystem, der nedkæmpede en drone med netop et Standard Missile 6.

Den største udvikling kommer måske til at omhandle C2 området. Lige nu er taktisk føring en opgave for de forskellige værn. I Flyvevåbnet håndteres opgaven fremadrettet af National Air Operation Center under Flyverkommandoen. Denne ville i så fald skulle koordinere tæt med Søværnets pendant. Kommandostrukturen skal også redefineres baseret på den øgede tilgængelighed af viden i cockpittet. Den viden, der før var forbeholdt C2, som nu er tilgængelig for piloten. Det var netop dette faktum, der gjorde, at processen omkring angreb kunne effektiviseres. Men det præsenterer nogle udfordringer i forhold til udarbejdelse af de Rules of Engagement, der skal anvendes på pågældende tidspunkt. I operationerne i hhv. Libyen, Irak og Syrien blev alle angreb godkendt af et såkaldt Red Card Holder team (en kampflypilot med rang af oberst, støttet af en militærjurist og en efterretningsofficer). Behovet for deres godkendelse, og det forsinkende led, det vil udgøre, vil blive udfordret, hvis de teknologiske kvantespring som F-35 repræsenterer, skal udnyttes fuld ud. Spørgsmålet er, om der er politisk vilje til at afvige fra den nuværende tilgang i konflikter, der ikke er at betegne som eksistenskampe.
 

Den danske dimension indeholder dog også combined eller multinationale aspekter. Når alle de F-35, der er planlagt til at skulle være i det europæiske område, er på plads, så nærmer tallet sig 500 stk.16 Det bliver derfor også relevant for Danmark i relation til F-35 at udvikle evnen til at indgå i en integreret femtegenerationsluftkrig med vores allierede. Kun ved et gnidningsløst samarbejde med andre F-35 brugere, deling af data på tværs af nationer og integrationen af det mest moderne støttemateriel vil det fulde potentiale kunne udnyttes i koalitionssammenhæng eller i NATO-regi.

Udfordringer og potentielle showstoppers
 

Den nye teknologi bringer trods sine mange muligheder også svagheder med sig. Svaghederne kan blive F-35s akilleshæl, hvis de ikke tildeles den nødvendige opmærksomhed. Det er indlysende, at en potentiel modstander vil kaste sine kræfter ind i et forsøg på at bryde det netværk, der er så essentielt for femtegenerationsoperationer. Netværkene imellem F-35 indbyrdes er svære at forstyrre eller forvirre, men det netværk (Link-16) der forbinder F-35 med fjerdegenerationsplatforme og disse internt, er mere udsat. Det må derfor forventes, at en modstander sætter asymmetrisk ind her, især hvis han er mindrebemidlet i en konventionel sammenligning. Dette kan betyde, at F-35 i en højintensiv situation kun kan operere med andre femtegenerationsfly. Dette skal vi være forberedte på og have planer for at håndtere.

Et andet problem, der materialiserer sig allerede inden operationerne med F-35 kan begynde, angår efterretningsindhentning og programmering af flyets systemer. F-35 er i stor grad software defined, hvilket vil sige, at flyets systemer kan programmeres til at løse forskellige opgaver afhængig af, hvilke data der loades i det. Dette er netop akilleshælen. For at kunne forsvare sig mod et avanceret trusselssystem kræver det, at forsvareren kender systemet i en sådan grad, at egne systemer kan få at vide, hvad det er de skal håndtere. Denne viden bygges traditionelt op over tid gennem det, der hedder signalefterretning og elektronisk efterretning (SIGINT og ELINT). Dette er en meget tidskrævende proces, der kræver indsamling af data om fjenden, analyse af data og programmering af egne systemer baseret på indhentet data. Når flyet derefter indsættes, skal data valideres og processen gennemløbes igen. For et lille land som Danmark med begrænsede ressourcer på dette område, kan det forventes at blive en udfordring. Endvidere er det svært at dele netop denne slags data med andre brugere, da efterretninger ofte bliver betragtet som national ejendom. Et yderligere perspektiv på denne udfordring er, at hvis Danmark får adgang til data, så er Flyvevåbnet som brugere af andre nationers informationer nødt til at stole på disse, uden mulighed for at validere kvaliteten. F-35s automatiserede fusion-systemer bruger trusselsinformation mv. til at opbygge identifikation af diverse mål. Kun med korrekt data vil denne proces resultere i det korrekte resultat. Det er altså umådeligt vigtigt, at Danmark som småstat og begrænset bruger af F-35 får etableret nogle aftaler, der sikrer, at Flyvevåbnet altid vil have korrekt data til rådighed, når der er brug for det.

Vejen fremad

Danmark har med køb af F-35 valgt et fly, der er i stand til at imødegå de udfordringer, som fremtiden vil bringe. Som den eneste kandidat i det gennemførte kampflyvalg kan F-35 udføre alle de opgaver, som politikerne har stillet. Set over en driftsperiode på ca. 30 år er det ydermere den billigste.17 F-35 har fået meget dårlig omtale i medierne, men det er kun naturligt, når en hel ny kapacitet udvikles. Dette skete også sidste gang, der blev trådt en generation frem inden for kampfly. F-16 blev kaldt Lawn Dart i de første år efter at den var blevet bygget, da der var mange havarier. I dag, ca. 40 år senere, er F-16 standarden, som andre kampfly måles op imod, og der er bygget omkring 4.600 eksemplarer. Det er tid til at flytte fokus fra udvikling, forsinkelser og budgetter, til de kvaliteter der demonstreres, efter F-35 har nået initial operating capability. F-35 har været indsat i en kinetisk rolle af U.S. Marine Corps i slutningen af september 2018 i Afghanistan og af Israel siden foråret 201818, og dens statistik på f.eks. øvelsen Red Flag i USA, en meget realistisk øvelse over ca. 14 dage, er overbevisende.19 Det er dog misvisende kun at se direkte kamphandlinger som et udtryk for operativ effekt leveret af en femtegenerationsplatform. Forsvarsanalytikeren Robbin Laird har advokeret, at f.eks. deployeringen af F-35 til Okinawa i Japan i november 2017 kan ses som et direkte strategisk afskrækkelsestræk i forhold til situationen på den koreanske halvø.20 På denne vis bekræftes de mange muligheder, som den nye og moderne platform bidrager med. Dette gælder også i en dansk national og international kontekst.

 

Med udskiftningen af F-16 til fordel for F-35 træder Flyvevåbnet og Forsvaret ind i en helt ny æra. Danmark vil fortsat kunne opretholde den kapacitet, der kræves for at kunne varetage suverænitetshåndhævelse, operere med Danmarks allierede i de operationer, hvor politikerne måtte ønske det, samt bidrage til NATOs kollektive forsvar og afskrækkelse. Men for at nå dertil er det nødvendigt at forholde sig til, hvad F-35 kommer til at betyde for Flyvevåbnet og for Forsvaret. Integrationen af de resterende kapaciteter i Flyvevåbnet skal beskrives og effekten heraf analyseres, mens integrationen med især Søværnets fregatter skal udvikles på doktrinært niveau. Samtidig skal kommando og kontrolorganisationen (C2) og ansvaret revurderes og omstruktureres til at understøtte operationerne med femtegenerationskampfly. For at alt  dette kan løses, da er det dog nødvendigt at sikre, at adgangen til den data, der er så vigtig for F-35 for at kunne operere, aldrig bliver en flaskehals. Især på dette område skal der sættes ind, hvis F-35 skal blive til mere end blot en erstatning for F-16, og F-35 har potentialet til netop dette.

Kilder

Adamson, André and Snyder, Matthew, The Challenges of Fifth-Generation Transformation, The RUSI Journal, 162:4, 2017.

Aftale på forsvarsområdet 2018-2023, 28. januar 2018, tilgængelig på www.fmn.dk/temaer/forsvarsforlig/Documents/Forsvarsforlig-2018-2023.pdf

Ahronheim, A., IAF Commander: Israel first to use F-35 jet in combat, The Jerusalem Post, May 22, 2018, www.jpost.com/israel-news/iaf-commander-israel-first-to-use-f-35-jet-in-....

Boyd, John R. (Hammond, G.T. edit), A discourse on winning and losing, Air University Press, 2018.

Carlisle, Herbert J., Air Dominance and the Critical Role of Fifth Generation Fighters, House of Representatives Committee on Armed Services hearing before the Subcommitee on Tactical Air and Land Forces, July 2016.  

Clausewitz, Carl von, On War, www.gutenberg.org/files/1946/1946-h/1946-h.htm

Coram, Robert, Boyd: The Fighter Pilot Who Changed the Art of War, 2004.

Crane, Ryan, Lakenheath selected to host first F-35s in USAFE, U.S. Air Force, 8 Januar 2015, tilgængelig på https://www.af.mil/News/Article-Display/Article/559869/lakenheath-select...

Creveld, Martin van, The Transformation of War Revisited, Small Wars and Insurgencies, 13:2, 2008.

Forsvarsministeriet, Typevalg af Danmarks kommende kampfly, 2016 tilgængelig på www.fmn.dk/temaer/kampfly/Documents/typevalg-af-danmarks-kommende-kampfl...

Frühling, Stephan og Lasconjarias, Guillaume, NATO, A2/AD and the Kaliningrad Challenge, Survival, 58:2, March 18, 2016.

Gertler, Jeremiah, Congressional Research Service: F-35 Joint Strike Fighter (JSF) Program, April 23, 2018.

Hammes, T.X., Fourth Generation Warfare Evolves, Fifth Emerges, Military Review May/June 2007.

Kaldor, Mary og Chinkin, Christine, International Law and New Wars, 2017. 

Layton, Peter, Fifth Generation Air Warfare, Australian Defense Force Journal 204, 2018.

Lockheed Martin, F-35A Records 20-to-1 Kill Ratio at Red Flag Exercise, 2017, tilgængelig på www.f35.com/news/detail/f-35a-records-20-to-1-kill-ratio-at-red-flag-exe...

Mellon, Todd C, F-35 Program Update, F-35 Lightning II Program, September 2016, tilgængelig på https://fad.di.dk/SiteCollectionImages/Diverse,%20herunder%20Nyheder/Mr....

Olsen, John A., Airpower reborn, 2015.

Reuters, Lockheed F-35 jet used by U.S. in combat for first time: official, September 27, 2018.

Royal Australian Air Force, Plan Jericho, www.airforce.gov.au/our-mission/plan-jericho

Second Line of Defense, www.sldinfo.com/whitepapers/the-f-35-and-advanced-sensor-fusion/.

Tirpak, John A., Find, fix, track, target, engage, assess, Air Force Magazine, July 2000.  

Tirpak, John A., The Sixth Generation Fighter, Air Force Magazine, October 2009.

--------------------------------------------------------------------

1Peter Layton, Fifth Generation Air Warfare, Australian Defense Force Journal 204, 2018, s. 23.

2 F.eks. tog udviklingen af jetmotorer rigtig fart under Anden Verdenskrig i et forsøg på at øge jagerflyenes ydeevne, ABS-bremser blev designet til fly, og brugen af titanium eksploderede, efter at det blev anvendt til fly i 1950erne.

3Jf. U.S. Air Force definitionen af John A. Tirpak, The Sixth Generation Fighter, Air Force Magazine, October 2009, s. 40.

4Det russisk-indiske samarbejde mellem Sukhoi og Hindustan Aeronautics Limited etablerede udviklingen af SU-57, mens J-20 fra Chengdu Aerospace Cooperation er det kinesiske svar på et femtegenerations kampfly. Se Adamson, André and Snyder, Matthew, The Challenges of Fifth-Generation Transformation, The RUSI Journal, 162:4, 2017, note 20.

5Værdien af “fusion” er bl.a. beskrevet af det anerkendte forsvars- og sikkerhedstænketank Second Line of Defense, www. sldinfo.com/whitepapers/the-f-35-and-advanced-sensor-fusion/.

6Se f.eks. Carl von Clausewitz, On War, www.gutenberg.org/files/1946/1946-h/1946-h.htm, Thomas X. Hammes, Fourth Generation Warfare Evolves, Fifth Emerges, Military Review May/June 2007, Martin van Creveld, The Transformation of War Revisited, Small Wars and Insurgencies, 13:2, 2008, og Mary Kaldor og Christine Chinkin, International Law and New Wars, 2017. 

7Peter Layton, Fifth Generation Air Warfare, Australian Defense Force Journal 204, 2018, s. 28.

8John R. Boyd, (Dr Grant T. Hammond edit), A discourse on winning and losing, Air University Press, 2018 eller Robert Coram, Boyd: The Fighter Pilot Who Changed the Art of War, 2004, s. 327ff.

9AWACS er normalt betegnelsen for E-3 Sentry Airbone Warning and Control System. En C2 platform baseret på Boeing 707-modellen. Siden hen er flere andre modeller kommet til.

10Stephan Frühling og Guillaume Lasconjarias, NATO, A2/AD and the Kaliningrad Challenge, Survival, 58:2, March 18, 2016, s. 98.

11Commander of US Air Combat Command General Herbert J. Carlisle i House of Representatives Committee on Armed Services hearing before the Subcommitee on Tactical Air and Land Forces, Air Dominance and the Critical Role of Fifth Generation Fighters, July 2016, s. 40 samt Jeremiah Gertler i Congressional Research Service, F-35 Joint Strike Fighter (JSF) Program, April 23, 2018, s. 30.

12General John P. Jumper, (tidligere chef for Air Combat Command, U.S. Air Force) in John A. Tirpak, Find, fix, track, target, engage, assess, Air Force Magazine, July 2000.  

13Dr. Alan Stephens i John A. Olsen, Airpower reborn, 2015, s.128ff.

14Aftale på forsvarsområdet 2018-2023, 28. januar 2018, s. 2 og 5, www.fmn.dk/temaer/forsvarsforlig/Documents/Forsvarsforlig-2018-2023.pdf

15Beskrivelse af Plan Jericho tilgængelig på www.airforce.gov.au/our-mission/plan-jericho

16Se https://fad.di.dk/SiteCollectionImages/Diverse,%20herunder%20Nyheder/Mr.... for foreign military sales til Storbritannien, Norge, Holland, Danmark og Tyrkiet (og Belgien siden hen) og https://www.af.mil/News/Article-Display/Article/559869/lakenheath-select... for US Air Force in Europe tal.

17Forsvarsministeriet, Typevalg af Danmarks kommende kampfly, 2016, s. 6. www.fmn.dk/temaer/kampfly/Documents/typevalg-af-danmarks-kommende-kampfl...

18Reuters, Lockheed F-35 jet used by U.S. in combat for first time: official, September 27, 2018 og  A. Ahronheim, ”IAF Commander: Israel first to use F-35 jet in combat”, The Jerusalem Post, May 22, 2018.

19Under Red Flag 17-1 opnåede F-35A en kill ratio på 20-til-1. www.f35.com/news/detail/f-35a-records-20-to-1-kill-ratio-at-red-flag-exe...

20Forklaret af Robbin F. Laird under besøg i Danmark. Interviewet af S. Pedersen på Fighter Wing Skrydstrup d. 16. oktober 2018.

 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.