Et forskningssamarbejde mellem Århus Universitet og Forsvarsakademiet

Titlen på projektet er: Just Peace: Ethics of War and Military Intervention and the Influence and Development of the Just War Theory. Motivationen bag dette forskningsprojekt er emnets aktualitet og vigtighed. Inden for de seneste år har forskningen i militær etik fokuseret på læren om retfærdig krig og dens værdi som moralsk doktrin vedrørende krig og militær intervention.

Foto: Forsvaret.dk

De forskellige fortolkninger af læren om retfærdig krig er dog mangelfulde, fordi man ikke i tilstrækkelig grad har formået at anskue de moralske problemstillinger relateret til krig og militær intervention i en større sikkerhedspolitisk sammenhæng, som det for eksempel er tilfældet i doktrinen om retfærdig fred. Samtidig har man ikke beskæftiget sig nok og kvalificeret med etikkens rolle under krig og militær intervention, hvilket er af stor betydning for den enkelte soldat og Forsvaret som helhed. Forskningsprojektet har tre hovedformål. For det første vil det beskrive og forklare etikkens og de moralske værdiers rolle og betydning i nutidige tilfælde af krig og militær intervention. For det andet vil det redegøre for og analysere den militære etik under og efter den kolde krig. For det tredje vil det forsøge at fremføre læren om retfærdig fred som en tidssvarende etisk doktrin, der forholder sig til krig og militær intervention i et større perspektiv, hvor det overordnede mål er global social retfærdighed.

Den 13. juli 2005 var tiårsdagen for massakren i Srebrenica. Dagen blev mindet af de mange tusinde berørte, heriblandt de soldater som ikke levede op til det moralske ansvar som de den dag i dag føler, at de havde. Den vigtigste lektie fra denne tragedie er, at etik spiller en afgørende rolle i alle aspekter af en væbnet konflikt. Spørgsmålet om skyld og ansvar hører ikke kun hjemme i de overlevne kvinders hjerter og i de hollandske soldaters samvittighed. Tragedien i Srebrenica var først og fremmest et principløst forløb af politiske og militære ambitioner kombineret med en kompleks politisk nødsituation. Der er beklageligvis flere andre nutidige tilfælde af komplekse politiske nødsituationer, som peger på den etiske refleksions og vejlednings nødvendighed. Ydermere så fremtvinger terrortruslen, Bush doktrinen om Pre-emptive Action, dilemmaet mellem suverænitet og menneskerettigheder, den grundlæggende diskussion om orden versus retfærdighed behovet for kvalificerede og gennemsigtige etiske teorier samt forskning og dialog om, hvad der må være en global etik.

Traditionelt har den etiske diskurs dog haft en begrænset indflydelse i international politik. Ikke desto mindre har den moralske legitimering af krig og militær intervention fået større betydning. Det var tilfældet i Kosovo i 1999 og til dels med krigen i Irak 2003. Yderligere så fremfører flere forskere, at etik de facto er en essentiel del af international politik. Politologen Robert Jackson udtrykker det således: ”World politics is constitutively normative: it incorporates its own distinctive ethics which have been worked out over time by states people.”[1] Samtidig så kan de retlige konventioner, herunder FN-Charteret, som spiller en sikkerhedspolitisk rolle betegnes som et ethical framework.[2] Ydermere forholder det sig, ifølge Mark Amstuzt således, at de etiske teorier repræsenterer et ydre perspektiv, som kan evaluere og bedømme love, praksis og institutioner i lyset af relevante normer og samtidig analysere det internationale systems moralske arkitektur.[3] Med andre ord så er det etiske perspektiv på hele det sikkerhedspolitisk område uomgængeligt og nødvendigt.

Under den kolde krig blev den etiske forskning i militær etik især udfordret af den potentielle trussel som a-våbenet udgjorde. Fyrtårnene i den etiske forskning i den periode var to amerikanere, teologen Paul Ramsey og politologen Michael Walzer, som begge tog udgangspunkt i læren om retfærdig krig. Da den kolde krig sluttede, var det det ikke længere koldkrigsdynamikken, som dominerede sikkerhedspolitikken. I stedet så oplevede man at stå overfor et stigende antal borgerkrige og nationale konflikter. I flere af disse komplekse politiske nødsituationer gav FN på trods af højterritorialretten mandat til militær intervention. Som en følge heraf har den etiske forskning efter den kolde krig koncentreret sig om problemstillingerne vedrørende militær intervention. Samtidig har flere regeringer inden for de sidste år, heriblandt Danmark, Holland, England og Canada stået bag officielle reporter om politiske, etiske og retlige problemstillinger vedrørende militær intervention. På trods af de nyere etiske teoriers forskellighed forbliver man dog inden for retfærdig krig paradigmet. Med andre ord betragter man stadigvæk krig og militær intervention som et mere eller mindre isoleret politisk redskab. Overfor denne isolerede betragtning af krig og militær intervention befinder læren om retfærdig fred sig. Det er en lære, der lige som den oprindelige lære om retfærdig krig er blevet til inden for en teologisk kontekst, men som peger ud over den teologisk diskurs og kan minde om Kants tanker i skriftet Zum ewigen Frieden. Den nye doktrin som læren om retfærdig fred udgør har potentiale til at blive en tidssvarende normativ teori om international politik og dermed også anvendelse at militær magt i forbindelse med krig og militær intervention. 

        Gennemførelsen af dette projekts tre hovedformål vil indledningsvis ske ved to case studier af henholdsvis interventionen i Kosovo i 1999 og krigen i Irak 2003, dernæst ved en idehistorisk redegørelse for læren om retfærdig krig med et udblik til den militære etik under og efter den kolde krig og dernæst en gennemgang af læren om retfærdig fred som den fremføres af den protestantiske kirke i Tyskland.

I og med projektet gennemføres i Forsvarets regi er det rimeligt at spørge, om den mere præcise relevans. Her skal først og fremmest nævnes af det Danske Forsvar ikke på nuværende tidspunkt har nogen forskningsbaseret viden om militær etik, hvilket i princippet er at paradoks da det netop er den militære etik som adskiller soldaten fra drabsmanden. Den forskningsbaserede viden om militær etik er samtidig nødvendig for at Forsvaret kvalificeret og i overensstemmelse med tidens krav kan integrere undervisningen i militær etik i det militære curriculum. Ligeledes repræsenterer forskningsprojektet i sig selv et signal til politikkerne om at Forsvaret prioriterer etik, særlig under hensyn til den pågående sag om tortur i den danske lejr i Irak.


[1] Jackson, R. (1999). The Global Covenant: Human Conduct in a World of States, Oxford: Oxford p. 6.

[2] Jones, D. (1992). Code of Peace: Ethics and Security in the World of Warlord States, Chigago:Chigago U. press, p. 21.

[3] Amstutz, M. R. (1999). International Ethics, London: Rowan & Littlefield, p. 4.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel:

militaert_tidsskrift_134.aargang_nr.4_2005_1.pdf

Litteraturliste

Del: