Enhedskommandoens hovedkvarters stabsorganisations udvikling og status

Den ældre Moltke:
Je grössere Stäbe -
je schlectere Führung ”

Foto: Forsvaret.dk

Indledning
Denne artikel om Enhedskommandoens hovedkvarter (hovedkvarteret for den
nordlige del af NATOs Centralregion (HQ BALTAP)) indeholder dels en gengivelse
af en række faktuelle informationer om dette allierede operative hovedkvarters
stabsorganisation, stabsprocedurer m.m., dels visse personlige betragtninger
og vurderinger, der i høj grad er præget af min samlede tjeneste inden for
dette årti omfattende:

- chef for en national niveau-III hærmyndighed, Prinsens Livregiment,
- stabschef ved HQ Sector North/UNPROFOR,
- “Director of Operations” ved HQ BALTAP (stillingen er nedlagt med
dansk tilslutning i NATO),
- “Director of Commander IFOR’s Joint Military Commission” og dermed
tillige en del af HQ IFOR i Sarajevo i perioden primo DEC 1995 til
medio FEB 1996,
- assisterende stabschef for logistik, personel og støtte ved HQ BALTAP
samt normalt stedfortræder for stabschefen.

Artiklen afspejler derfor ikke nødvendigvis på alle områder dette hovedkvarters
officielle synspunkter og vurderinger.
Endelig tages det for givet, at stabsapparatets generelle formål og opgaver,
nødvendiggjort af udviklingen og operationernes kompleksitet, forlængst er accepteret
og ikke opfattes, som da admiral Lord St. Vincent (Nelsons foresatte ved
Trafalgar) i 1818 skrev: “Den tåbelige anvendelse af såkaldte stabe burde totalt
afskaffes og sammen med alle de andre tåbeligheder, som kommer fra hæren,
sendes direkte til djævlen selv”.

Enhedskommandoens opgaver
Stabsorganisationen bør i sin konstruktion underbygge og fremme varetagelsen af
de opgaver og det ansvar, kommandoen er pålagt, og dermed være til bedst mulig
støtte for chefen i dennes udøvelse af sit betroede embede. Kommandoens rolle
og opgaver bør derfor afspejles i hovedkvarterets struktur såvel som stabens
organisation og bemanding samt arbejdsform.
Enhedskommandoens rolle og opgaver i dag er, som før, forankret i alliancens
strategi og placeringen i NATOs integrerede militære struktur. Imidlertid er
den sikkerhedsmæssige situation og det sikkerhedspolitiske miljø i dag helt forandret
fra Den kolde Krigs. Disse ændringer reagerede alliancen som bekendt på
allerede i 1991, hvor stats- og regeringscheferne vedtog en revideret strategi om
samarbejde og dialog med tidligere potentielle modstandere som et bærende
element. I konsekvens heraf blev også NATOs styrke- og kommandostruktur
justeret.
Enhedskommandoens rolle og opgaver blev revideret, og dens struktur og
størrelse rationaliseret samtidig med, at hovedkvarteret ikke alene, som hidtil,
blev multinationalt (“combined”), men også i egentlig forstand værnsfælles
(“joint”) tillige med, at godt 30% af den hidtidige bemanding blev udsparet.
Denne ændring blev implementeret i efteråret 1993. Fra januar 1994 var NATOs
restrukturering en realitet, hvilket for Enhedskommandoens vedkommende betød,
at hovedkvarteret blev underlagt to foresatte kommandoer:
- Centralregionen (AFCENT) med hensyn til hær- og flyoperationer samt
den nye
- Nordvestregion (AFNORTHWEST) vedrørende flådeoperationer og
maritime flyoperationer.
De opgaver, der i dag påhviler Enhedskommandoen, kan sammenfattes i tre
hovedområder:
- For det første at kunne sikre og om nødvendigt forsvare NATO-nationerne
i Østersøområdets eksistens og integritet. En opgave, der ikke er
ny, men vilkårene for dens løsning er væsentligt anderledes i dag. I tilfælde
af en sikkerhedsmæssig krise skal Enhedskommandoen, også som
hidtil, kunne medvirke som militært element til støtte for en generel krisehåndtering.
- For det andet at kunne bidrage til fredsstøtteoperationer, hvor behov
måtte opstå. Dette er en ny opgave for NATO. Som den danske lov om
forsvarets formål, opgaver og organisation af DEC 1993 reflekterer opgaven
en erkendelse af et behov for, på f.eks. mandat fra FN, at kunne tilgodese
udvidede sikkerhedspolitiske mål.
- For det tredie, gennem militært samarbejde og dialog, at medvirke til at
fremme sikkerhed i regionen og gensidig tillid mellem NATO og ikke-
NATO nationer. Denne opgave er ny. Militære samarbejdsprogrammer
og Partnerskab for Fred (PfP) initiativet udgør grundlaget og afstikker
rammerne for kommandoen på dette område.
I konsekvens af ovennævnte opgavekompleks og dermed NATOs mission i
dag - en mission, der bygger på dagens realiteter og morgendagens muligheder
og omfatter artikel 5 såvel som ikke-artikel 5 opgaver - er HQ BALTAPs virksomhed
i fredstid som et allieret operativt føringshovedkvarter i det væsentlige
koncentreret om to hovedområder. Det ene er udviklingen af koncepter og doktriner
i primært et multinationalt og værnsfælles miljø tilpasset den ændrede rolle.
Det andet er deltagelse i samt planlægning og ledelse af øvelser inden for rammerne
af det ændrede sikkerhedspolitiske miljø.
Stabsorganisationens udvikling og arkitektur
I takt med opgavernes ændrede karakter blev der, som nævnt indledningsvis,
tillige gennemført tilpasninger og ændringer i hovedkvarteret, hvor en ny stabsorganisation
trådte i kraft i efteråret 1993. Denne omlægning medførte bl.a. en godt
30% reduktion af staben.
Men allerede primo 1994 initieredes en revurdering af staben samt
udarbejdelsen af en total stabsstruktur, der tillige kunne honorere de stabsmæssige
krav under såvel kriser som krigslignende forhold, ligesom den kunne
tilgodese de opkommende krav, der hidrører fra PfP-virksomheden. Arbejdet
blev afsluttet i foråret 1995 og fremsendt til godkendelse. Uagtet, at denne
godkendelse formelt endnu kun foreligger på et enkelt område, findes det alligevel
mest hensigtsmæssigt i nærværende artikel alene at behandle den forventede
kommende stabsarkitektur omfattende:
- en fredsorganissation,
- ët krisestyringscenter samt
- en krigsorganisation,
der i det efterfølgende vil blive belyst og diskuteret. Også hovedkvarterets
anvendelse af ny teknologi vil summarisk blive berørt.
 

HQ BALTAPs fredsorganisation
Hovedkvarterets stabs fredsorganisation fremgår af fig. 1.

Staben består af fem afdelinger (divisions) omfattende Planlægning og
Efterretning (J5/J2), Operationer og Øvelser (J3), Logistik, Personel og
Støtte (J4(9)/Jl/Support), Signal (J6) og Økonomi (J8). To af afdelingerne, J3
og J4(9)/Jl/Support, ledes af brigadegeneraler (tysk og dansk) eller tilsvarende,
J5/J2 og J6 ledes af oberster (amerikansk og britisk) eller tilsvarende, medens J8
ledes af en NATO-civil.
Staben, omfattende ca. 140 personer, hvoraf hovedparten er militære, er
bemandet med personel fra Danmark (knap 40%), Norge (1 stabsofficer), Storbritannien
(knap 15%), Tyskland (ca. 35%) og USA (godt 10%). Alle værn inkl.
US Marine Corps og UK Royal Marines er repræsenteret i staben. Den aktuelle
fordeling af personel på værnene er hær: ca. 35%, søværn: ca. 25%, flyvevåben:
ca. 40% og Marines: 2%. Alle afdelinger - med undtagelse af økonomiafdelingen,
der hovedsageligt er bemandet med civilt personel - er bemandet “joint”, et
princip, der i det væsentlige også er gennemført på sektionsniveau. En undtagelse
er dog J3 (Operation og Øvelse), hvor der, ud over en værnsfælles planlægningsog
koordinationssektion, bl.a. er etableret tre værnsspecifikke sektioner.
Staben er således i NATO-sammenhæng enestående ved dels generelt at
være bemandet og struktureret til at behandle og løse såvel værnsfælles- som
enkeltværnsopgaver, dels ved at den med sin beskedne størrelse helt lever op til
den ældre Moltkes tese, at en stab ikke bør være større, end opgaverne ubetinget
kræver. På den anden side er der i dag et afgjort behov for en vis bemandingsmæssig
forøgelse. At være underlagt to foresatte kommandoer er ikke omkostningsfrit,
ligesom PfP-virksomheden er ressourcekrævende. Denne sidste opgave
er pålagt efter, at den nuværende bemanding blev fastsat.
Det skal for god ordens skyld anføres, at der i den bemandingsmæssige
opgørelse ikke er medregnet fredstids støttepersonel (godt 100) i hovedkvartererne
i Karup og Finderup, ligesom det særlige signalpersonel (knap 100) fra
Centralregionens Signalbataljon, der betjener kommunikationsmidlerne i hoved
kvarteret i Finderup, ej heller er inkluderet. Det samme gælder stab/Forsvarets
Operative Styrker og nationale elementer, der er knyttet til hovedkvarteret.
Stabens afdelinger er opbygget forskelligt og ikke alle lige homogent.
Operations- og Øvelsesafdelingen, Signalafdelingen samt Økonomiafdelingen
indeholder, isoleret betragtet, naturligt sammenhørende funktioner og udgør
afbalancerede helheder, men samtidig har de et relativt stort antal tværgående
relationer til de fleste øvrige afdelinger i staben, hvorimod de resterende to
afdelinger, Planlægning & Efterretning samt Logistik, Personel & Støtte, ikke er
funktionelt harmoniske og med meget få henholdsvis yderst begrænsede internt
sammenhørende funktioner samt meget forskelligartede tværgående relationer
inden for staben. Specielt er sidst anførte afdelings opbygning usædvanlig for i
hvert fald en hærofficer, idet funktionen “Støtte” reelt dækker over hovedkvarterkompagni-
virksomhed, og hvor størsteparten af personellet er integreret i
staben. En sådan ordning skaber en betydelig grad af uklarhed vedrørende
kommandanten i hovedkvarterets ansvar og beføjelser samtidig med, at staben
lejlighedsvis belastes af opgaver, der rettelig burde og bedre kunne løses og
varetages på et mere decentralt niveau.
Som en helhed kan stabens konstruktion og bemanding dog karakteriseres
som værende funktionel i relation til opgavekomplekset men samtidig forudsættende,
at den af afdelingsopbygningen nødvendiggj orte betydelige koordinations-
og styringsvirksomhed på og mellem de forskellige niveauer kan varetages
optimalt.
Nævnte koordinations- og styringsvirksomhed udøves dels overordnet af
stabschefen (tysk) gennem kvartalsvise skriftlige direktiver til afdelingscheferne,
dels ved ugentlige stabsmøder. Dette suppleres af afdelingscheferne gennem
opfølgende og mere detaljerede skriftlige direktiver samt ved interne møder
m.m., ligesom enkeltsager koordineres efter behov, oftest af de to brigadegeneraler,
der tidligere som “directors” forestod bl.a. denne del af stabsarbejdet
som en del af deres primære funktion. Herudover er der etableret flere permanente
udvalg (committees) til at varetage behandlingen af mere komplekse samt
tværgående og samtidig tilbagevendende opgaver.
Disse mange, men samtidig også nødvendige, tiltag for at tilgodese intern
koordination og styring af stabens virksomhed, som samtidig befordrer centralisme
og bureaukrati, og som tilligemed oftest er tidskrævende, er symptomer
på en ikke ganske optimal stabskonstruktion. Denne konklusion bekræftes af, at
det har været nødvendigt at etablere en særlig stab med personel fra alle “J”-
elementer mfl. til at forestå den stabsmæssige planlægning, ledelse og opfølgning
af den meget komplekse NATO/PfP stabsøvelse “Cooperative Guard” 96/97, der
i tid strækker sig over ca. IVi år. Formålet med denne øvelse er dels at uddanne
PfP-landes stabspersonel til at indgå og virke i et “Combined Joint Task Forces”
(CJTF) hovedkvarter i en NATO-ledet ikke-artikel 5 mission, dels at indgå som
et led i udviklingen af CJTF-hovedkvarterskonceptet inden for Centralregionen.

HQ BALTAPs krisestyringscenter
I erkendelse af dagens hurtigt skiftende sikkerhedsmiljø i forbindelse med
fredsorganisationens begrænsede evne til at reagere hurtigt og samtidig optimalt
koordineret, er der i fredstidshovedkvarteret forberedt et Krisestyringscenter med
alle relevante kommunikationsmidler til foresatte, sideordnede og underlagte
kommandomyndigheder.
Krisestyringscentrets opgave er tofoldigt. For det første kontinuerligt at
kunne tilvejebringe et klart billede af en krisesituations udvikling. Dernæst at
kunne informere om arten og udviklingen af eventuelle aktørers handlinger og i
tilslutning hertil at gennemføre analyser og, om relevant, udarbejde forslag til
direktiver, varsler, handlingsplaner m.m. Endelig skal centret medvirke til i givet
fald at støtte og lette overgangen til et aktiveret krigshovedkvarter i Finderup.
Centret kan med kort varsel bemandes og operere i døgndrift over længere
perioder uden tilførsel af personel udefra. Der indgår personel fra J2 (efterretning),
J3 (operationer), J4 (logistik), J5 (planlægning) og J6 (kommunikation)
samt enkelte stabshjælpere, idet dog bemandingen vil blive tilpasset en aktuel
krise. De to brigadegeneraler er på skift ansvarlige over for stabschefen for centrets
ledelse.
Krisestyringscentret har været aktiveret og afprøvet under et par øvelser i
1995 med et positivt resultat til følge, både hvad angår organisation og udarbejdede
stabsprocedurer gældende specifikt for centret.

HQ BALTAPs krigsorganisation

Stabens konstruktion og struktur afviger principielt fra fredsorganisationens.
Således er alle “J”-elementerne samlet i en “Battle Staff’ under én fælles ledelse:
“Director Battle Staff’, på skift de to brigadegeneraler, der refererer til
stabschefen (Command Group). “J”-elementerne er identiske med fredsorganisationens
Jl-6-afdelinger/-sektioner, der således udgør de bærende piller i den
samlede stabsarkitektur. Endvidere er hovedkvarterkompagni-virksomheden (HQ
Support) udskilt fra staben og udgør en selvstændig støtteenhed, hvor kommandanten
i hovedkvarteret refererer direkte til stabschefen, medens bl.a. funktionerne
økonomi, presse og information samt juridisk rådgivning er organisatorisk
placeret i tilslutning til “Command Group”.
Ved aktivering af krigshovedkvarteret vil staben få tilført mobiliseringspersonel
- hovedsagelig stabsofficerer, primært dansk og tysk personel af såvel
linien som af reserven - således at den kan virke på døgnbasis i et toskift.
Der er udarbejdet detaljerede retningslinier, procedurer samt tidsrammer for
stabsvirket og samspillet i hele hovedkvarteret, herunder præsentation af situation
og forslag til beslutning for “Commander”, i en døgncyklus tilpasset beslutningsprocesserne
ved foresatte kommandomyndigheder.
Denne nye krigsorganisation har været aktiveret og på væsentlige områder
afprøvet under en firedøgns øvelse i efteråret 1995, hvor også Enhedskommandoens
to foresatte kommandomyndigheder, AFCENT og AFNORTHWEST,
deltog. Øvelsesscenariet omfattede alle tre dimensioner, land, sø og luftrum, og
involverede derfor alle forsvarsgrene med relevante udfordringer til en værnsfælles,
multinational stab. Erfaringerne fra øvelsen var generalt positive. “Battle
Staff’-strukturen viste sig afgjort hensigtsmæssig og kunne honorere et højt
operativt tempo, men først optimalt efter et par døgns samvirke og tilvænning
som følge af de nuværende væsentlige og principielle strukturmæssige forskelle
mellem hovedkvarterets freds- og krigsorganisation. Herudover afdækkedes visse
ansvars- og samvirkeuoverensstemmelser mellem “Battle Staff Office”, J3/5 “JT
OPS/PLANS” og “Joint Plans Branch”.
 

HQ BALTAPs anvendelse af ny teknologi
Hovedkvarteret anvender som mange andre stabsinstitutioner et kontorautomatiseringssystem,
der giver adgang til de almindeligt brugte programpakker
samt til elektronisk post. Hovedkvarteret har et netværk, som er godkendt til
NATO Restricted, fordelt til praktisk taget alle stabsfunktioner, medens et separat
netværk, godkendt til NATO Secret, har en begrænset udbredelse i staben. Der er
ikke forbindelse mellem de to net.
Elektronisk post anvendes i vid udstrækning til at reducere mængden af
papir i den interne sagsbehandling. Anvendelse af elektronisk post til andre
hovedkvarterer, f.eks. via Internet eller andre opkaldslinier, er i sin vorden og
forventes at bære en stadig større del af den uklassificerede trafik i fremtiden.
Der er dog stadig uafklarede punkter i procedurerne, f.eks. vedrørende juridisk
underskrift og journalisering (postliste) samt arkivering. Elektronisk post vil også
kunne anvendes til afsendelse af klassificerede meddelelser via opkaldsforbindelser
eller via det kommende Wide Area Network. Forbindelserne vil her
være forsynet med kryptograferingsudstyr.
Til brug under øvelser og i krigstid har hovedkvarteret et kommando- og
kontrolsystem, som dels støtter staben med en betydelig database, dels giver
mulighed for at afsende og modtage meddelelser gennem NATOs automatiske
fjernskrivernet. Systemet har været ret længe undervejs, men er nu operativt og er
for tiden ved at gennemgå en modernisering med nyt og hurtigere terminaludstyr.
Systemet vil blive integreret med stabens NATO Secret lokalnetværk. Desværre
er NATOs ønsker om standardisering inden for EDB-systemer først langsomt ved
at blive realiseret. Hovedkvarteret har derfor, fra tidligere, flere forskellige EDBsystemer,
der hver for sig ikke kan samarbejde med andre systemer. Denne
mængde af forskellige systemer medfører, at der på individuelle arbejdspladser er
flere forskellige EDB-systemer, der kræver overførsel af information ved manuel
indtastning.
Til hjælp ved samarbejdet mellem NATOs og her specielt Centralregionens
hovedkvarterer indføres nu Video Telekonferenceudstyr, hvorved det vil være
muligt at gennemføre møder med klassifikationsgrader op til NATO Secret.
NATO har haft særdeles gode erfaringer med anveldelse af sådant udstyr under
IFOR-operationerne på Balkan. Således gennemførtes med stor effekt daglige
stabsmøder og “Command Briefings” ved HQ IFOR ledet fra Sarajevo med
øvrige dele af hovedkvarteret placeret i Zagreb og Napoli samt med chefen for
flådestyrkerne i Adriaterhavet.
 

Afslutning
I foranstående kommenterede præsentation af hovedkvarterets samlede
stabsarkitektur er de principielle strukturelle forskelle mellem freds- og
krigsorganisationen åbenlyse. Motiv og rationale for dette forhold i et udelukkende
operativt føringshovedkvarter, hvor stabsarbejdets substans i fred, krise og
krig ikke adskiller sig principielt, er ikke undertegnede bekendt. Endvidere er det
indlysende, at den nuværende fredsorganisations struktur ikke er optimal, og at
staben derfor ej heller vil kunne forøge sit operationelle tempo og være
tilstrækkelig beredt på umiddelbar handling, når politiske beslutninger måtte
blive truffet. Krisehåndtering med anvendelse af multinationale militære operationer
forudsætter et dynamisk hovedkvarter, der er indstillet på de skiftende
sikkerheds- og forsvarsmæssige behov. Hovedkvarteret bør derfor være organiseret
samt rede til at holde sig på forkant med situationen, således at det ikke på
et måske sent tidspunkt skal til at omstruktureres og “varmes op”, og - for de
fleste af afdelingscheferenes vedkommende - tillige at skulle indgå i nye og
anderledes roller eller i hvert fald i et andet og uvant samspil.
Hovedkvarterets nuværende krigsorganisation, der på væsentlige områder er
strukturelt sammenfaldende med de foreløbige og midlertidige modeller for et
CJTF -hovedkvarter, bør derfor i størst mulig udstrækning tilpasses til også i
fredstid at udgøre kernen i stabens organisation. Herved opnås, at overgangsprocessen
fra fredsorganisation via krisecenter til krigsorganisation lettes og
fremmes, samtidig med at stabsvirksomheden i fredstid effektiviseres. Endvidere
vil det i dag etablerede og stadigt fremadskridende samarbejde med vore PfPpartnere
i forbindelse med øvelser og i IFOR-regi kunne styrkes, hvis det kan
finde sted i rammen af et hovedkvarter, der er opbygget af allerede kendte
strukturer og elementer fra CJTF-hovedkvarterskonceptet, således at stabsofficerer
fra disse lande umiddelbart kan indgå i organisationen i fred, krise og i
forbindelse med ikke-artikel 5 missioner uden de store problemer. De kan blot
komme og “sætte stikket i” og vil derefter være klar, som den danske forsvarsminister
for nylig har udtrykt det.
Enhedskommandoens hovedkvarter besidder således i dag et væsentligt
potentiale til en CJTF-kommando og kan i den forbindelse udgøre en lokal kerne
i - eller levere personel og elementer til - et fuldt udviklet CJTF-hovedkvarter.
Samtidig kan hovedkvarteret naturligvis tage vare på “gamle” udfordringer, som
de nu måtte tegne sig.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_126_aargang_jan.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.