En vejledning, der mangler!

Der har i de senere år været skrevet ganske meget am emnet Psykologisk Krigsførelse. Bl.a. har Militært tidsskrift og Linieofficeren bragt tankevækkende artikler om dette emne. I de tre værns grundbøger for menige/ orlogsgaster er der nu igen - efter et politisk mellemspil, der medførte, at kapitlet forsvandt i nogle år - optaget et kapitel om psykologisk krigsførelse.

Man mangler imidlertid som fører eller instruktør en eller anden form for »Bestemmelse (eller Vejledning) vedrørende psykologisk krigsførelse«, der autoritativt kunne anvendes til brug for stabsarbejdet bl.a. ved hærens enheder i forbindelse med behandlingen af den psykologiske krigsførelse under planlægning og øvelser og som kunne placere dette emne i sin ganske naturlige sammenhæng med den øvrige del af stabsarbejdet. Det drejer sig vel især om de overordnede myndigheder i almindelighed samt på brigadeniveau (brigade, regiment, region); men dermed kunne også behovet blive dækket ved de lavere leds stabe m. v. Underafdelingschefer m. fl. kunne tillige derigennem få et nyttigt hjælpemiddel ihænde, og der kunne træffes og udgives de nærmere bestemmelser om uddannelse, organisation m.v. af den psykologiske krigsførelse på det nationale niveau, idet det jo som - måske! - bekendt er sådan, at højere NATO-chefer har et ansvar for udførelsen af den taktiske psykologiske krigsførelse på baggrund af de fra Det nordatlantiske Råd kommende politiske vejledninger, mens det iøvrigt er et nationalt ansvar(!) at udføre den psykologiske krigsførelse. Det efterfølgende er derfor tænkt som forslag til et »skelet« for en sådan bestemmelse eller vejledning. Ikke nødvendigvis udtømmende, men en opfordring til rette vedkommende!

„Skelet” til en vejledning:
1. Psykologisk krigsførelse har været praktiseret gennem hele krigs- historien for gennem frygt, trusler, overtalelser, fristelser eller puds at opnå de politiske eller militære mål. Med udviklingen af teknikken og psykologien er også den psykologiske krigsførelses midler og metoder blevet udviklet metodisk og efter videnskabelige retningslinier.
 
2. Definitioner. Psykologisk krigsførelse omfatter virksomhed, gennem hvilken forsvars- og kampviljen påvirkes med psykiske midler. Psykologisk angreb er: de våbenløse foranstaltninger med psykiske midler, som træffes for at ødelægge/nedbryde fjendens moral.
Psykologisk forsvar er: de våbenløse foranstaltninger med psykiske midler, der træffes for at højne og styrke egen moral over for det fjendtlige psykologiske angreb.
Det psykologiske forsvarsberedskab er: de foranstaltninger, som på det psykologiske forsvars område træffes for at imødegå den psykologiske aggression i fredstid og forberedelserne til at bekæmpe den psykologiske offensiv i krigstid.
 
3. De metoder, man må regne med vil blive brugt i den psykologiske krig (kolde krig) forud for eller i forbindelse med en krig er:
- almindelig infiltration iblandt befolkningens intellektuelle og påvirkning af befolkningens (og de væbnede styrkers) moral (nedbrydning),
- mistænkeliggørelse af ledende politiske og militære personligheder,
- mistænkeliggørelse af de demokratiske myndigheder og institutioner,
- lammelse af de aktive demokratiske elementer og udfoldelser,
- provokationer mod enkeltpersoner, grupper eller regeringsvirk- somheder,
- propagandistiske aktiviteter (krav og erklæringer) for at tilkendegive og hævde »massernes vilje«,
- opbygning af kadrer (dækorganisationer og illegale grupper),
- opstand.
 
4. De midler, der bringes i anvendelse, er:
det talte ord:
- lektioner, diskussioner, radioudsendelser,
- personlige samtaler,
- organiserede rygter;
 
det trykte ord:
- løbesedler, pjecer, bøger, opslag,
- tidsskrifter, aviser, magasiner,
- resolutioner, dokumentationer;
 
visuelle midler:
- film, fjernsynsudsendelser,
- illustrerede pjecer;
 
forsamlinger:
- demonstrationer, manifestationer, sammenkomster,
- delegationer, fadderskaber.
 
5. Handlingerne vil være rettede mod landets regering og de væbnede styrker.
Som potentielle medløbere vil man sædvanligvis søge kontakt med
- ekstremister inden for højre- eller venstrepartierne,
- pacifister,
- neutralister,
- »ukompromitterede« intellektuelle og
- politisk naive elementer.
Personer udvalgt blandt ovenstående, som ikke hidtil bemærkelsesværdigt er kommet i forgrunden, introduceres i de pålidelige kadrer. Blandt disse får omhyggeligt udvalgte grupper særlig uddannelse som sabotagegrupper. I kriseperioder danner de terroristenheder, som kan danne halv-militære kampgrupper.
 
Det samlede aktiviteter, metoder og midler søger at få befolkningen
- positivt indstillet over for fjendens politik eller få den til at frygte den »uovervindelige angriberhær«,
- til at tvivle på stabiliteten af den lovlige, frie ag demokratiske regering,
- til at føle, at enhver organiseret modstand er nytteløs,
- til at afsky deres egne politiske og militære ledere som »en trusel mod freden«.
 
De væbnede styrker vil blive betegnet som en trusel mod freden, fordi de ledes af militærgale officerer, der dominerer NATO i høje stillinger og er i forbund med den amerikanske imperialismes atompolitik. Effektive modforholdsregler er nødvendige mod disse metoder. Især må sikkerhedstjenesten have et grundigt kendskab til fjendens metoder ag midler. I takt med egne udbyggede foranstaltninger mod den psykologiske krigsførelse må man forvente mere effektive og specialiserede metoder bragt i anvendelse. Handlinger mod de væbnede styrker vil sædvanligvis ikke indskrænke sig til kun at være rettede mod den enkelte soldat, men også - og ikke mindst - mod hans omgivelser (kone, forældre, børn, venner og bekendte m.fl.). De metoder og de midler, der bringes til anvendelse i den kolde krig, vil blive forstærkede i tilfælde af varm krig. Under disse omstændigheder vil de imidlertid afgjort tabe i effektivitet, dersom allerede forud for krigen
- deres baggrund og skjulte motiver afsløres og forklares objektivt og nøgternt for befolkningen,
- fornødne modforholdsregler er tagne;
- organisatoriske og tekniske forholdsregler gennemprøves. De samlede modforholdsregler er: Det psykologiske forsvar.
 
6. Psykologisk forsvar.
Det psykologiske forsvar omfatter alle de bestræbelser civile som militære, der er rettede mod den fjendtlige psykologiske krigsførelses metoder og midler. 
 
Det militære psykologiske forsvars opgaver er:
- at medvirke til at opbygge og vedligeholde den psykiske styrke i det militære forsvar,
- at medvirke ved skabelsen af gensidig tillid og samarbejde mellem folket og forsvaret, og
- at forberede de nødvendige foranstaltninger til mere direkte imødegåelse af fjendtlig, offensiv psykologisk krigsførelse.
Til gennemførelse af den psykologiske krigsførelse og det psykologiske forsvar kræves dertil uddannede specialister med de fornødne hjælpemidler. Men i øvrigt må enhver stabs officerer kende hertil og kunne bidrage til det psykologiske forsvar inden for egen enhed såvel i fred som i krig. Ligesom underafdelingernes chefer i fred og i krig skal forberede og bidrage til effektiviteten af det psykologiske forsvar.
 
7. Det psykologiske forsvar kræver indsats af samtlige en stabs sektioner og omfatter således:
- nyhedsformidlingen og den almindelige orientering,
- efterretningsmæssige forhold i forbindelse med psykologisk krigsførelse,
- den psykologiske krigsførelse, operationer, uddannelse, fremgangsmåder og tildeling af særlige midler,
- medvirken ved foranstaltninger mod uroligheder, guerillastyrker og 5-kolonnevirksomhed.
 
Det psykologiske forsvars simple mål er:
- at opmuntre,
- at forklare og
- at oplyse.
 
8. Psykologisk forberedelse er afgørende for den fjendtlige psykologiske krigsførelses virkninger eller mangel herpå og er afhængig af den enkeltes og enhedens moral. Den er et resultat af chefens virke. Den er i sin inderste kerne forståelsen for de demokratiske idealer og viljen til at kæmpe for at forsvare dem.
 
9. Psykologisk krigsførelse i fredstid omfatter på højere plan samarbejde med landets civile myndigheder.
Den omfatter for alle stabe fornødne trufne forberedelser i tilfælde af krig, hvad angår organisation, midler og metoder. Den omfatter tillige uddannelsen af de fornødne officerer eller specialister til at varetage denne opgave. Den psykologiske krigsførelse skal i øvrigt på ethvert trin være indpasset i de øvrige militære forberedelser/planer og være et udtryk for den pågældende chefs samlede planer.
 
10. Psykologisk krigsførelse i krig rettes mod fjendens militære styrker og de civile i de af ham besatte områder. Der træffes tillige foranstaltninger til at imødegå fjendens psykologiske handlinger for at ødelægge egne styrkers og egen befolknings vilje til at forsvare sig. På højere plan skal der samarbejdes med landets civile myndigheder (regionale og højere myndigheder) og med NATO-myndig- heder med det formål at forhindre ethvert forsøg på at så mistro eller misforståelse mellem de allierede styrker.
 
Den psykologiske krigsførelse føres offensivt 
- for at få fjenden til at gøre, hvad vi ønsker, han skal gøre;
nedkæmpende
- ved at imødegå fjendens psykologiske forholdsregler eller uskadeliggøre deres virkning.
 
Strategisk psykologisk krigsførelse dækker hele det område, der er besat af fjenden. Den er planlagt i forbindelse med de øvrige militære, strategiske forholdsregler, men arbejder i øvrigt uafhængigt af disse. Den strategiske psykologiske krigsførelse kræver langtidsplanlægning. Resultaterne viser sig som regel først efter betydelig tids forløb.
 
Taktisk psykologisk krigsførelse er direkte rettet mod bestemte elementer/enheder af de fjendtlige militære styrker. Den kan enten støtte (være et led i) lokale militære forholdsregler eller tjene som indsats i stedet for sådanne. Resultaterne er som regel umiddelbart synlige.
 
Nedkæmpende psykologisk krigsførelse har til hensigt at imødegå fjendens psykologiske handlinger imod vor egen befolkning, hvor vor egen militære handlefrihed er hindret på grund af hans forholdsregler. For at opnå dette skal de militære myndigheder snævert samarbejde med alle civile myndigheder, hvis opgave det er at opretholde lov og orden.
 
Afsluttende vil det vel være rimeligt at nævne,
- at den af Forsvarsstaben i 1955 udgivne Redegørelse for det militære P-forsvar var en ganske grundig og systematisk behandling af emnet, men redegørelsen er næppe kendt af ret mange officerer i forsvaret i dag,
- at den af Hærstaben i 1956 (i Meddelelser fra Hærstaben) udgivne orientering om psykologisk krigsførelse utvivsomt i sin tid dækkede et behov og gjorde god nytte, men i dag er »udgået fra forlaget« og vel nu også ganske ukendt. Den kan ikke umiddelbart genoptrykkes, men måtte i givet fald stærkt moderniseres og ajourføres, samt
- at ovenstående »skelet« bl.a. ikke er ganske i overensstemmelse med SHAPE’s »Glossary of Psychological Operations Terms and Definitions«.
 
Men derfor bliver en autoritativ vejledning el. lign ikke mindre nødvendig eller ønskelig! 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militærts Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_104_aargang_mar.pdf
 
 
 
 

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.