En strategisk-operativ doktrin for Sovjetunionen?

En anmeldelse

I sidste nr. af Militært tidsskrift anmeldte oberstløjtnant K. V. Nielsen bogen »Not over by Christmas«, som påviser NATO’s manglende planlægning og doktrinære udvikling på det operative niveau, d.v.s. niveauet mellem taktik og strategi. Behovet for en konventionel operativ doktrin skal ikke mindst ses i forbindelse med NATO’s dilemma m.h.t. »first-use« af kernevåben, et dilemma, som er ved at underminere troværdigheden af MC 14/3. I forbindelse med den løbende debat om ændringer i NATO’s strategi, herunder måske også en mulig formulering af en operativ doktrin, er det nærliggende at kaste et blik på den udvikling, som finder sted hos russerne. Her har man i en årrække arbejdet på at udvikle en strategisk-operativ doktrin, som tilsyneladende tager sigte på at afgøre en eventuel krig i Centraleuropa, inden NATO kan nå at træffe beslutning om anvendelse af atomvåben.
 
En analyse af nogle af forudsætningerne for en sådan udvikling findes i en interessant bog, som fremkom i foråret 1983, »The Soviet Blitzkrieg Theory«1). Bogens forfatter er P. H. Vigor, som er leder af Soviet Studies Research Centre ved The Royal Military Academy Sandhurst. Vigor er i øvrigt forfatter til bogen »The Soviet View of War, Peace and Neutrality«, som er en glimrende indføring i grundlæggende sovjetiske begreber og tankegange om disse emner. Forfatteren baserer i udstrakt omfang sin undersøgelse på et bemærkelsesværdigt sovjetisk værk, »Nachal’nyi period voiny« (»Krigens indledende periode«)2). Bogen er skrevet af et forfatterkollektiv under redaktionel ledelse af armégeneral Semjon Pavlovitch Ivanov (som vil være MT’s læsere bekendt for sin aitikel i nr. 7/1983 om Kurskslaget 1943). Dette værk, der i øvrigt er et eksempel på sovjetisk militærvidenskab, når det er bedst, danner grundlaget for bogens analyse. En svaghed er det, at det ikke altid fremgår helt klart, hvornår Vigor refererer Ivanov & Co.’s analyser og konklusioner, og hvornår han fortolker dem.
 
Forfatterens formål er at godtgøre, at hvis Sovjetunionen, af en eller anden grund, skulle begynde en krig mod NATO i Centraleuropa, er det af vital betydning, at den vindes hurtigt. Med udgangspunkt i Ivanovs bog søger han at påvise, at dette er et helt centralt emne i sovjetisk militær tænkning. Han anfører, at for marxistisk-leninistisk tankegang spiller økonomiske faktorer en afgørende rolle. Den, der er i besiddelse af det største potentiale, vil vinde, hvis krigen trækker i langdrag. Derfor må den økonomisk underlegne Sovjetunion vinde krigen hurtigt, inden USA får udviklet sin potentielle styrke. Her er krigens indledende fase af afgørende betydning; det er ikke tilstrækkeligt at vinde et slag eller et felttog eller en serie af slag eller felttog for den sags skyld. Det er krigen i sin helhed, der skal vindes. Forfatteren undersøger herefter, stadig med reference til Ivanov, de preussiske forsøg på at vinde krige hurtigt i perioden 1848-1914. Den preussiske evné til at udnytte moderne teknologi, de militære føreres kvalitet og generalstabens betydning fremhæves. En helt afgørende for udsætning for den preussiske succes i krigene 1866 og 1870/71 var samspillet mellem den ældre Moltke og Bismarck, d.v.s. den militære ledelse og diplomatiet, et forhold, som helliges et helt kapitel i Sokolovskys Voennaya Strategiya. Dette samspil lettede den militære opgave betydeligt, idet Østrig og Frankrig begge blev isolerede diplomatisk inden krigene mod dem indledtes. 1. Verdenskrig er derimod et eksempel på, hvordan det går, når dette samspil ikke etableres. Dertil kom, at ingen af parterne besad den teknologi, der var nødvendig for at kunne vinde krigen i den indledende periode.
 
Hitlers Tyskland og det Kejserlige Japan gjorde tilsvarende forsøg på at vinde krigen hurtigt. Den nødvendige teknologi: fly, kampvogne, motorkøretøjer og signalmateriel var tilstede, for tyskernes vedkommende tilmed i kombination med en anvendelig militær doktrin, blitzkriegdok- trinen; man opnåede såvel strategisk som operativ og taktisk overraskelse og vandt dermed adskillige slag og felttog, men ikke krigen som sådan. Det lykkedes aldrig at slå fjenden afgørende inden denne kunne udvikle sit fulde militære og økonomiske potentiel. Netop overraskelsesmomentet var af stor betydning. F.eks. tog det russerne 2V 2 år at overvinde følgerne af 22. juni 1941.
 
Herefter undersøges, hvordan krigen opfattes i sovjetisk tankegang. Forfatteren fremhæver Lenins fortolkning af Clausewitz’s tese om krigen som en fortsættelse af politikken med andre midler. Dette indebærer, ifølge Vigor, at krigen ikke er forbi før de politiske spørgsmål, der udløste krigen, er afgjort, hvilket i den leninistiske fortolkning, hvor krigens årsager primært er klassemodsætninger, betyder, at bourgeosiet skal elimineres og erstattes af proletariatets diktatur, som det skete i Østeuropa i 1945-48. Den totale sejr polnaya pobeda, er således også den totale ideologiske sejr.
 
En ikke uvæsentlig del af bogen analyserer årsagerne til, at det på trods af strålende resultater i den indledende periode af krigen alligevel gik galt for tyskerne og den deraf følgende lære, som russerne, efter forfatterens fortolkning, men i øvrigt mod god belæg i Ivanov’s bog, har uddraget heraf, specielt m.h.t. begreberne krig, sejr og strategisk overraskelse. Denne lære eksemplificeres ved en blændende analyse af det sovjetiske felttog i Manchuriet, august 1945, måske bogens bedste, i alt fald det bedst dokumenterede afsnit. Derefter behandles de seneste sovjetiske organisatoriske, teknologiske og doktrinære udviklinger, som muliggør det, soni Hitlers Wehrmacht ikke kunne i 1941: ramme fjenden i dennes fulde operative og strategiske dybde. 
 
I denne forbindelse omtales (p. 130) den sovjetiske »operational manoeuvre groupkoncept« (OMG-koncepten). Denne går i korthed ud på at indsætte, inden for de første 24 timer, styrker af divisionsstørrelse, stærke mobile og pansrede og med egen organisatoriske fly- og helikopterstøtte, i forbindelse med frontarmeemes operationer. Styrkens opgave vil være at trænge hurtigt og dybt ind i fjendens bagland med den opgave at ødelægge nukleare leveringsmidler og depoter, føringscentre og flyvepladser samt evt. sætte sig i besiddelse af nøgleterræn, som kan bidrage til hovedstyrkens hurtige fremtrængen, og hvorfra reserver under fremdragning kan bekæmpes. Herved berøves fjenden sin manøvrefrihed, og hans organiserede forsvar vil hurtigt bryde sammen. Dette skal helst ske inden for en periode af 3-5 dage, idet det antages at være det tidsrum, der er nødvendigt for at gennemføre en beslutning i NATO om anvendelse af taktiske kernevåben. Dette perspektiv gør ikke tankerne i »Not over by Christmas« mindre interessante, ej heller debatten om Air LandBattle 2000. Det skal nævnes, at bogens sidste del består af en omfattende analyse af begrebet overraskelse i sovjetisk tankegang, belyst ved en delanalyse af de sovjetiske invasioner i Tjekkoslovakiet og Afghanistan samt et scenario for et angreb mod Centralregionen.
 
Forfatteren konkluderer, at han har kortlagt væsentlige træk i sovjetisk militær tænkning vedrørende betydningen af krigens indledende periode, og det må de, der hår læst »Nachal’nyi period voiny« da også medgive. Han hævder ligeledes (p. 204), at denne tænkning på det strategiske niveau har sin logiske videreførelse på det operative i form af OMG-koncepten, som han i øvrigt ikke behandler, da det er en bog om strategi. Interesserede henvises til hans medarbejder på Sandhurst, C. N. Donelly, der som den første i Vesten offentUgt redegjorde for OMG-konceptens baggrund og indhold3). Bogen kan anbefales for de, der søger indsigt i sovjetisk militærstrategisk tænkning, men ikke mindst de, der interesserer sig for krigshistorie. I denne sammenhæng er der anlagt mange spændende indfaldsvinkler og tværgående analyser på en række interessante problemer. 
 
 
 
NOTER
1) The Maccmillan Press Ltd, pris £ 25.
2) Voenizdat, Moskva 1974.
3) International Defense Review nr. 9/1982.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 
 
 
 

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.