En kommentar til: En forsvarsdoktrin

Overingeniør H. Thøgersen, Hærens Materielkommando, har følgende bemærkninger til artiklen »En forsvarsdoktrin« i tidsskriftets martsnummer.
 

Jeg har med stor interesse læst kaptajn Hesselbjergs artikel »En forsvarsdoktrin«, og jeg er særdeles enig med forfatteren om det nødvendige i at lægge vægt på et effektivt panserværn. Jeg har dog et par enkelte bemærkninger til artiklen. 
Når forfatteren, hvad jeg også er enig i, nævner, at kampvognen udelukkende skal anvendes til offensive operationer, idet det er det kampvognene er skabt til, synes jeg, at forfatteren glemmer en meget væsentlig detalje.
Kampvognene kan kun anvendes med sandsynlighed for succes, såfremt man i det pågældende område har luftherredømmet samtidig med, at man har et overordentligt stærkt luftværn. Dette gælder specielt for de uhyre sårbare men også omfattende forsyningskolonner, som nødvendigvis skal følge efter de egentlige kampstyrker. 
Har man ikke det, viser alle erfaringer lige fra 2. verdenskrig til nu, at kampvognsstyrkerne bliver massakreret, før de kan blive indsat. Dette fører over i det egentlige, som jeg vil bemærke i tilslutning til artiklen, nemlig den økonomiske side af sagen. Der nævnes i slutningen, at med en forholdsvis ringe investering vil vi kunne anskaffe et panserværnssystem samtidig med, at der sker en udskiftning af vore kampvogne. Nu ved jeg ikke, hvad forfatteren mener med »investering«, men det er desværre normalt her i landet at betragte det som initialanskaffelser, hvor man i virkeligheden skal se på livstidsomkostningerne. 
Det er i dag således med moderne systemer, at livstidsomkostningerne repræsenterer en væsentlig part af de totale omkostninger, og i mange tilfælde viser det sig, at disse omkostninger væsentligt overstiger de principielle initialanskaffelsesomkostninger. 
Man må derfor nøje overveje ikke alene om man af investeringsbudgettet kan afse midler til en initialanskaffelse, men også om man vil være i stand til at inddække driftsomkostningerne på det i forvejen anspændte driftsbudget. Hvis man ikke inddrager denne side af sagen, og specielt hvis man i initialanskaffelsen har spændt buen så højt, at man ikke har kunnet afse midler til den arbejdspulje, som skal give mulighed for overhovedet at bringe materiellet i drift, ja, så er man ilde stedt. 
Lad os f.eks. betragte en evt. kampvognsanskaffelse. Det er en økonomisk stor belastning på investeringsbudgettet. Den er så stor, så der næppe bliver plads til de investeringer, der bør følge med for at kampvognen skal kunne anvendes med held. Det gælder flyvevåbnets investering, investering i panserværn og investering i luftværn.
Disse ting må altså vente, indtil investeringsfasen for kampvogne er overstået. Derefter kommer driftsfasen. Også her vil dette dyre system trække så stor en del af det samlede driftsbudget, at det er et spørgsmål om man kan afse yderligere midler til de andre systemer, som skal følge kampvognsanskaffelsen op, idet disse systemer også kræver større og større midler til driften. 
Lad os derfor igen gå tilbage til slutningen på artiklen. Ud over udskiftning af kampvognen skal der også investeres i panserværn og luftværn. Samtidig skal flyvevåbnet kunne følge med. Alt i alt en række investeringer, der er en følge af hinanden og som i sig selv danner en helhed, der ikke må brydes. For brydes helheden, er det enkelte system intet værd. Jeg er særdeles enig i, at vi behøver en ny forsvarsdoktrin. Men spørgsmålet er, om vi ikke skal gå videre, end foreslået, således at vi hører op med at forsøge at skabe en stormagtshær i lilleputformat og i stedet koncentrerer os om at skabe et forsvar specielt tilpasset danske forhold. D.v.s. først og fremmest et forsvar mod sø- og luftlandsætninger (artilleri, luftværn og infanteri) og hårdnakket forsvar mod kampvognsangreb ved landegrænsen (panserværn og luftværn).
Det vil i praksis sige, at vi igen må opskrive infanteriet, d.v.s. gøre det modstandsdygtigt mod dets hovedfjende. Det vil sige skabe et mobilt infanteri, der gør de panserbrydende våben til midtpunktet i sin taktik, således som maskingeværet tidligere var det i infanteriet.

M. Thøgersen

PDF med originaludgave af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra: PDF icon militaert_tidskrift_103_aargang_maj.pdf

 

Litteraturliste

Del: