En dansk efterretningsofficers tjeneste ved CAOC Vicenza

Personlig baggrund
Min baggrund er i korte træk som følger: uddannet sprogløjtnant i 1980 med russisk
som hovedsprog. Flyvevåbnets Officersskole 1981-84, tjenstgørende ved Forsvarets
Efterretningstjeneste til 1993 og derefter tjeneste som efterretningsofficer på Flyvestation
Værløse.
Privat er jeg gift og mor til snart to børn.

Forudsætningerne
Jeg var udstationeret til Vicenza i perioden 12. december 94 til 10. marts 95, så
mine erfaringer er godt og vel et år gamle og omhandler udelukkende “Deny Flight”
operationen. Dette være sagt fordi der siden da er sket omfattende ændringer i
organisationen af Intelligence Division. Bl.a. er Deny Flight operationen afsluttet,
primært grundet den ændrede taktiske situation i det tidligere Jugoslavien. Den
nuværende operation kaldes “Decisive Endeavour”.
Blandt de væsentlige ændringer, som er foretaget siden mit ophold, kan fx.
nævnes oprettelsen af en såkaldt PACC - Peace Agreement Compliance Cell, som
i korte træk moniterer overholdelsen af Dayton Aftalen og rapporterer brud på
denne, fx. overtrædelser af flyveforbuddet over Bosnien-Hercegovina, aktivering af
militære trusselsradarer og anden uautoriseret adfærd.
Da jeg i denne artikel skal forsøge at beskrive et område, som i sagens natur er
højt klassificeret kan det ikke undgås, at visse dele om selve tjenesten og organisationen
er beskrevet i brede vendinger og derfor kan forekomme noget generaliseret.
 

Geografien
CAOC (Combined Air Operations Center) Vicenza ligger, som navnet lader antyde,
i Vicenza i Veneto-regionen i den nordøstlige del af Italien mellem de mere kendte
nabobyer Verona, Padova og Venedig. Vicenza er en meget smuk gammel by, og
arkitekturinteresserede vil vide, at den for størstepartens vedkommende er tegnet af
rennaissance/barok-arkitekten Andrea Palladio. Hans mest kendte værk i Vicenza
er nok det Olympiske Teater - Teatro Olympico.
Selve CAOC’en er beliggende i 5ATAF hovedkvarteret udkanten af byen på en
lille italiensk flyvestation - Dall’Molin med vid udsigt til Alperne. Lufthavnen blev
i stort omfang benyttet til forbindelsesflyvning mellem CAOC’en, det tidligere
Jugoslavien, andre Deny Flight enheder og det amerikanske hangarskib Ike Eisenhower,
som på det tidspunkt var baseret ud for Trieste.
Basen er på ondt og godt ledet af italienerne i alle praktiske og administrative
spørgsmål, hvilket kræver en del tålmodighed, når man fx. skal stå i kø længe for at
få lavet ID-kort, købe benzinkuponer etc.
Dette forhold opvejes dog i høj grad af de udmærkede messefaciliteter og cappucinobarer,
som findes rundt omkring.
Flyvevåbnets udsendte personel tilbydes en lejlighed og en bil under opholdet
i Vicenza.
 

Opgaven
Opgaven for Intelligence-delen af Deny Flight operationen var at monitere situationen
i Bosnien-Hercegovina med henblik på at give det bedst mulige efterretningsmæssige
grundlag for beslutningstagningen omkring de allierede flyoperationer i
området. Dertil kom monitering og recordering af krænkelserne af No-Fly zonen.
 

Organisation
CAOC Vicenza var i grove træk organiseret således, som det fremgår af skitsen, og
jeg beskæftiger mig her udelukkende med den operative del af organisationen, idet
jeg kun har ringe kendskab til resten:

      

Den øverste chef for hele organisationen er en italiensk general og chefen for
Operations er en to-stjernet amerikansk general, som iøvrigt efter min mening var
meget synlig i sin ledelse (positivt ment).
Opgaven for den danske efterretningsofficer udstationeret til Vicenza er
som sagt at fungere som “Watch Officer” i “Current Intelligence”, som er en del af
“Intelligence Division”, som igen hører under “Operations Division”.
Chefen for Intelligence Division er altid en amerikansk oberst og chefen for
Current Intelligence altid en anlerikansk oberstløjtnant/kommandørkaptajn. I en del
af min periode var chefen for Current Intelligence reserveofficer, han var mineingeniør
i Colorado til daglig. Den nuværende chef for Currrent Intelligence er ligeledes
reserveofficer - advokat i det daglige. Det kan måske undre, at man tidvis benytter
søofficerer til at løse opgaver af land- og flymilitær karakter, men en forklaring kan
måske være, at de enten rekrutteres blandt tidligere marinepiloter eller fra de store
amerikanske Intelligence Agencies som fx. DIA (Defence Intelligence Agency).

Watch-officerens opgave er at analysere, vurdere og processere de indkommende
efterretningsoplysninger. Til hjælp for denne opgave rådes over et særdeles
kompetent vagthold, som er sammensat af specialister på alle relevante områder og
af mange forskellige nationaliteter. Bl.a kan nævnes specialister i hær- og flyefterretningstjeneste
samt specialister i elektronisk indhentning. Ligeledes har de fleste
nationer oprettet en NIC, National Intelligence Cell, i CAOC’en, hvor der også er
støtte at hente.
 

Daglig rutine
En normal dagvagt for en Watch-Officer på det tidspunkt så omtrent således ud:

  • Møde 0730 til overdragelse og gennemgang af situationen med nattevagten. Denne overdragelse fandt sted på kontoret og blev overværet af den amerikanske general samt de øvrige chefer i en uformel atmosfære med rig lejlighed til uddybelser, drøftelser etc.
  • 0930 formel briefing i “Briefing Theatre” under overværelse af alle højtstående officerer og chefer i Deny Flight operationen. Efterretningssituationen blev briefet af den aftrædende Watch Officer. Selve briefingen var meget teknologisk, idet den udelukkende foregik på computer med fin grafik.
  • I løbet af dagen var Watch Officer ansvarlig for udsendelse af diverse efterretningssignaler, nogle af rutinemæssig karakter og andre mere situationsbestemte.
  • 1500 var der atter en uformel briefing af generalen samt hans planlæggere. Denne briefing var primært et oplæg til morgendagens aktiviteter og skulle derfor også indeholde en mere langsigtet vurdering af situationen.
  • 2000 aftrædelse og overdragelse til nattevagten.

Disse briefinger lå altid fast, men i løbet af dagen kunne generalen og/eller hans
oberster sagtens finde på at kigge ind for et hurtigt update af situationen eller for at
diskutere et særligt område, som kunne påvirke flyoperationerne. Generelt kendetegnede
det en dagvagt, at var et mylder af mennesker, et mylder af oplysninger og
et mylder af telefonopringninger, som alt sammen skulle passere, vurderes og
fordeles af Watch Officer.
Watch Officer om natten mødte som sagt kl. 2000 og gik hjem ca. 1000 efter
den formelle briefing. Opgaverne var stort set som om dagen, men med færre briefinger,
men derimod forberedelse og produktion af den store formelle briefing. Der
var absolut ingen muligheder for at hvile sig lidt.
Da jeg var dernede, var vi tre Watch Officers til at dække 24 timer. Det betød,
at vi havde tre dagvagter, en til to fridage og derefter tre nattevagter. Jeg havde personligt
meget svært ved at vænne mig til skiftet mellem dag og nat og havde i de
sidste uger af opholdet store søvnproblemer.
 

Flyvevåbnets operative erfaringer ved udsendelse af personel
Den umiddelbart mest væsentlige erfaring for flyvevåbnet ved at have E-personel
i Vicenza er efter min mening, at man får arbejdet i et “skarpt” miljø med mange
forskellige mennesker og under et meget stort ansvar. En opgave, som de fleste
vokser med og lærer af - både professionelt og menneskeligt.
For mit eget vedkommende kan i al ubeskedenhed nævnes, at Flyvestation Værløse
tre måneder efter min hjemkomst havde den første TACEVAL i AIRCENT
regi. Her opnåede Efterretningssektionen den højeste karakter, nemlig “Excellent”.
Dette skyldes, sammen med andre forhold, helt givet den erfaring og rutine, som
undertegnede havde opnået i Vicenza.
 

Personlige erfaringer
Da størstedelen af personellet som sagt udgjordes af amerikanske styrker var gennemsnitsalderen
relativt lav, måske helt nede på 35-40 år, hvilket medførte, at alle
stort set var i samme båd mht. familie og børn. Jeg oplevede, at det gav et større
sammenhold, at alle (uanset nationalitet) havde hjemve efter familien.
Efter at have arbejdet stort set altid indenfor Efterretningstjenesten med diverse
mødeaktivitet i NATO regi, var det meget morsomt at konstatere, hvor relativt lille
the “Intelligence Community” egentlig er, for i Vicenza mødte jeg så mange kendte
ansigter, at jeg allerede fra starten følte, at jeg havde et lille netværk. Det gør jo ikke
ens arbejde mindre interessant at have gode, personlige kontakter rundt omkring i
organisationen.
Der var generelt en høj procentdel kvinder blandt de tjenstgørende på det tidspunkt.
Dette skyldes nok mest, at amerikanerne har mange kvinder i de væbnede
styrker, men også at Intelligence i hvert fald i de amerikanske styrker traditionelt er
et område, som tiltrækker mange kvinder. I størsteparten af min tid var mine to nærmeste
chefer kvinder, ligesom to ud af i alt tre Watch-officers var kvinder. Dertil
kom, at der var kvindeligt personel indenfor stort set alle de andre tjenesteområder.
Det var meget rart at prøve at arbejde sammen med mange kvinder både på højere
og lavere niveau end mig selv.
Det var spændende at arbejde i en organisation, som har tilsyneladende uendelige
ressourcer at tære på. Dette gælder både for den nyeste teknologi, men også
for de menneskelige ressourcer. Især har amerikanerne eksperter på alle områder og
med en kolossal viden og detaljeringsgrad. Fandtes eksperterne ikke lige i Vicenza,
var det altid muligt pr. (secure) telefon at komme i kontakt med en højt specialiseret
person i et “smalt” emne et andet sted i en anden organisation.
Jeg havde valgt at bo alene i en lejlighed i et udelukkende italiensk boligkvarter
med italiensk vicevært og udlejer. Da italienerne ikke taler andet end italiensk, er
man derfor nødt til at lære sig italiensk i en vis fart for at fx. at kunne forklare, at ens
køleskab ikke virker etc. Jeg oplevede italienerne som et venligt og imødekommende
folkefærd, hvor NATO-styrkerne var meget populære. (Dette hænger måske også
sammen med den uhyre store indtjening, man har skaffet byen Vicenza!

Afslutning
Jeg synes, at det var en udbytterig oplevelse at arbejde tre måneder i Vicenza. Jeg
kan anbefale alle, der har mulighed, at få et udlandsophold med de erfaringer det
medfører - både professionelt og menneskeligt
Som afslutning vil jeg nævne, at jeg føler, at alle danskere i CAOC Vicenza blev
mødt med en særdeles positiv holdning fra de øvrige nationer samt med stor respekt
for den enkelte persons kunnen. Især den “bredspektrethed” i faglig og almen viden,
som måske er kendetegnede for personel fra relativt små værn, vakte meget stor
respekt. Det var rart, at den enkeltes indsats blev påskønnet dernede. Fx. sagde den
amerikanske general personligt farvel og takkede for indsatsen efter endt tjeneste.
Mange gange hørte jeg, især fra amerikanerne - både høj og lav, tilkendegivelser
af respekt for den danske indsats i krisen i det tidligere Jugoslavien - og det på alle
områder. En gentagen kommentar var, at man var imponeret over, at et lille land
som Danmark kan/vil deltage med så mange ressourcer og af så høj en standard.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidskrift_125_aargang_jun.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.