Log ind

Ved årsskiftet 1994-1995

#

Forord

I efteråret 1994 udgav Forsvarets Center for Lederskab ved Cand. PsyL Marianne Bache og Birgitte Hommelgaard en undersøgelse af ”Danske FNsoldater, Oplevelser og stressreaktioner” (FCL PUB 137). Emnet er både meget relevant og aktuelt, og redaktionen har derfor ønsket at supplere FCL redegørelse med synspunkter, vurderinger og kommentarer fra en række forskellige synsvinkler. En række militære chefer og andre fagfolk, der under FN-tj eneste har været konfronteret med de problemer, som stres spåvirkninger kan medføre, er blevet bedt om at bidrage til temaet. Jeg synes, at der er kommet en række både spændende og meget oplysende artikler omkring dette emne, som redaktionen håber kan inspirere kommandomyndigheder og andre til bedre at takle problemerne. Herudover er det en glæde at konstatere, at der til dette tidskrift er kommet en række artikler om andre meget relevante emner som sikkerhedspolitik, uddannelse, nye ubåde og krigshistorie. Det ser redaktionen som et tegn på, at tidsskriftets aktualitet og kvalitet har inspireret mange læsere og håber, at dette vil have en selvforstærkende effekt.

NLF

Ved årsskiftet 1994-1995

1994 blev året, hvor forsvaret implementerede forsvarsaftalen dækkende 1993- 1994. Aftalen indebar betydelige reduktioner i forsvarets struktur og aktiviteter. Der var i forsvaret forventninger til, at forsvarsaftalen skulle afslutte omstillingen efter ophøret af den kolde krig. Disse forventninger synes imidlertid ikke at skulle indfries. Det er en del af regeringens grundlag, at udgifterne til forsvarets internationale engagementer skal afholdes inden for forsvarsbudgettet. Dette må medføre, at der skal gennemføres yderligere betydelige besparelser, der vil ramme både struktur og drift. Med Rådgivnings- og Analysegruppens rapporter om ‘'Den Danske Division”, “WlLLEMOES-klassen” og “HAWK-systemet” tegner sig omridset til, hvad der kan blive en del af finansieringen af disse besparelser og dermed elementer i en kommende forsvarsaftale. For nærværende foreligger ikke en flerårig afiale for forsvarets virksomhed og udvikling. Tværtimod hersker en betydelig usikkerhed omkring den aftale om forsvaret, der er en del af forliget om finansloven for 1995. For hærens vedkommende er der nu for tredie gang tale om, at de grundlæggende linier for hærens udvikling behandles i Forsvarsministerens Rådgivnings- og Analysegruppe. Det må vække bekymring med hensyn til den rolle, som Rådgivnings- og Analysegruppen hermed tildeles i det politiske spil Siden 1989 har forsvaret været igennem væsentlige omstruktureringer og tilpasninger til den sikkerhedspolitiske virkelighed. Håbet for 1995 må derfor være, at denne proces nu afsluttes gennem en langsigtet aftale, der vil sikre, at forsvaret fortsat kan udfylde de roller, der er en følge af “Lov om forsvarets formål og opgaver” både i international sammenhæng og i det nationale forsvar i rammen af NATO. 1994 blev også året, hvor NATO-alliancen skulle undersøge mulighederne for at føre de mange nye initiativer ud i livet. Partnerskab for Fred har både i NATO og nationalt set fået et betydeligt omfang i form af praktisk betonede samarbejdsaktiviteter på det multilaterale og det bilaterale plan. Der hersker næppe nogen tvivl om, at der hermed er skabt en meget væsentlig platformfor en udvikling, der på sigt kan medføre en udvidelse af alliancen og dermed en udvidelse af den stabilitet og sikkerhed, som NATO er udtryk for. Men det er klart, at de mange initiativer og aktiviteter, der er elementer heri, griber afgørende ind i forsvarets hverdag. NATO står midt i en overordentlig vanskelig proces, hvor man på den ene side ønsker at tilpasse alliancen til de stadig mere begrænsede budgetrammer og på den anden side ønsker at forbedre alliancens evne til deltagelse i praktisk konfliktløsning, ligesom man gennem Combined Joint Task Force ønsker at sikre mulighed for en fleksibel europæisk udnyttelse af alliancens ressourcer. I den danske debat må det være af betydelig interesse, at WEU stadig mere tegner sig som en spiller i relation til fredsbevarende operationer og konfliktløsning. Set i sammenhæng med, at der er et kraftigt ønske fra mange medlemslande om at udvide NATO-alliancen til at omfatte nye medlemmer, er det klart, at de kommende års udvikling af NATO må vække bekymring. 1994 blev desuden året, der bekræftede, at sammenbruddet i øst har ført til en betydelig grad af ustabilitet og usikkerhed. Ruslands militære indgriben i Tjetjenien understreger dette på en urovækkende måde. Samtidig kan imidlertid konstateres en væsentlig vilje til at forbedre både FN og OSCE muligheder for at løse de mange krise- og konfliktsituationer. Konflikten i det tidligere Jugoslavien kan imidlertid få væsentlig indflydelse på, hvorledes disse organisationer videre vil udvikle sig. Forsvaret har på meget professionel måde deltaget i opgaveløsning i disse og andre internationale organisationer. Der eksisterer en bred ekspertise på dette felt. Det er et udtryk for, at forsvaret har evnet at tage udfordringen i det internationale opgavekompleks op. Forsvaret vil derfor fortsat kunne spille en afgørende rolle i dansk sikkerhedspolitik. Det Krigsvidenskabelige Selskab vil fortsat dække de mange aspekter af denne udvikling og håber på, at medlemmerne stadig vil være aktive indenfor de muligheder, som selskabet har til rådighed.

O.H.-G. HOFF

Formand