Log ind

Ved årsskiftet 1991-92

#

I løbet af 1990 skete der så store forandringer af det sikkerhedspolitiske billede i Europa, at man vanskeligt kunne forestille sig, at fremtiden over så kort en periode ville kunne frembringe ændringer af samme omfang og rækkevidde. Kun situationen i Golfen udgjorde en umiddelbar trussel mod de vestlige samfunds interesser, og selv om konfrontationen dér indeholdt en reel fare for, at de i koalitionen deltagende lande kunne komme udfor så store militære tab, at der ville kunne opstå parlamentariske problemer, rummede situationen ikke fare for den demokratiske verdens eksistens. Der var derfor ved sidste årsskifte grund til optimisme. 1991 gjorde ikke denne optimisme til skamme. Tværtimod fik krigen i Golfen en meget hurtig afslutning med næsten mirakuløst små tab til koalitionslandene, og forandringerne i Europa gik endnu videre, end man havde forestillet sig. En efter én er tyrannerne faldet og diktaturstaterne brudt sammen. Der er således, som påpeget af professor Bent Jensen og redaktør Tøger Seidenfaden, reel grund til at glæde sig. Der er imidlertid samtidigt grund til at advare mod at lade glæden udvikle sig til en euforisk tro på, at nu rummer verden kun fred og ingen fare. Det krigsvidenskabelige Selskab finder det naturligt, at forsvaret tilpasses den sikkerhedspolitiske udvikling, men må med For svarskommissionen påpege, at hvor reduktioner i forsvarets struktur lader sig gennemføre i løbet afen kortere periode, vil det være en langvarig proces efterfølgende at foretage en genopbygning til det tidligere niveau. Den risiko for freden i Europa, der ligger i Sovjetimperiets sammenbrud, kan udvikle sig til en trussel mod landene udenfor SNG, hvis skuffelser, afsavn og forarmelse skaber grobund for en revanchisme, som den man så i Tyskland i 20’erne og 30’erne, en revanchisme med det formål at genskabe den tabte storhed.

Det krigsvidenskabelige Selskab skal derfor plædere for, at forsvarets tilpasning til den nuværende sikkerhedspolitiske situation sker på en sådan måde, at en tilpasning til en forværret situation kan ske hurtigt. Det bør ikke glemmes i benovelsen over, hvad de højt teknologiske avancerede våbensystemer udrettede mod Irak, at styrkeforholdet mellem Irak og koalitionen var meget lige. Kun på ét område var der ikke mellem 1,1 og 1,5 i Iraks favør. Det var med hensyn til fly, hvor forholdet var 4,3 til 1 i koalitionens favør. "Gud er (stadig) med de store bataljoner”, og der må advares mod de falske profeter, der prædiker, at Danmark kan nøjes med nogle små, kostbare, højteknologiske styrker. Med sådanne småstyrker kan Danmark ikke forsvares, heller ikke i alliancesammenhæng, og situationen i de europæiske lande og landene imellem er desværre, trods alle glædelige fremskridt,ikke sådan, at en krig, der også rammer os, helt kan udelukkes. Med de bedste ønsker om et godt nytår.

K.G.H. HILLINGSØ

Formand