Log ind

v. Seeckt

#

27’ December 1936 døde Generaloberst von Seeckt. Da Generalen i saavel organisatorisk som aandelig Henseende er Grundlæggeren a f det nye Tysklands Militæ rmagt, kan det vel have sin Interesse fo r danske O fficerer at erfare lid t nærmere om denne store Soldats Data og om den Del a f hans Løbebane, hvor han vier sit Livs største Opgave: Genopbygningen a f R igets militære M agt efter Nederlaget. I hans ukuelige V ilje manifesterer sig i Virkeligheden hele det nye Tyskland. Hvad Scharnhorst betød fo r sit Land efter Nederlaget 1806, betød von Seeckt fo r Tyskland efter 1918.

E t Studium a f von Seeckts Virke forklarer mangt om meget om, hvorfor og hvorledes i det nye Tyskland. Paa Grundlag a f militære Tidsskrifter, men fø rst og frem ­ mest Erindringsbogen om Generaloberst von Seeckt, udgivet af det tyske Selskab fo r M ilitæ rpolitik og Militæ rvidenskab, skal jeg give en Skildring a f Generalen som Rigsværnets Opdrager. Generaloberst von Seeckt var en preussisk Officerssøn. Han indtraadte 1885 i Kaiser Alexander Grenader-Regiment N r. 1. Ved Krigens Udbrud 1914 var von Seeckt, der allerede paa det Tidspunkt var en anset Generalstabsofficer, Generalstabschef ved III. Armékorps, det Armékorps, der Januar 1915 efter et omhyggeligt forberedt Angreb trængte dybt ind i de franske S tillinger ved Soissons i den Hensigt atter at faa Bevægelseskrigen sat i Gang. Da 11’ Arm é (v. Mackensen) i Foraaret 1915 fik stillet Opgaven at gennembryde den russiske Fron t ved Tarnow og Gorlice, var v. Seeckt Arméens Generalstabschef. Gennembruddet lykkedes, og det skyldtes ikke mindst v. Seeckts Initiativ, at Operationerne ikke stoppede med Lembergs Indtagelse, men fortsattes til de russiske Styrker var kastede Øst fo r Pinsk. Herved opnaaedes, at Russernes militæ re K ra ft rystedes, og at der skaffedes det Rum langs den tysk-østrigske Grænse, der gjorde det m uligt fo r Centralmagterne de kommende A a r rettidig t at kunne opfange de russiske Fremstød. Under Felttoget mod Serbien ledsagede v. Seeckt Generalfeltm archal v. Mackensen som Chef fo r „Hæ rgruppe Mackensens“ Generalstab. 1916 „Ober-Generalstabschef“ ved den østrig-ungarske 7’ Arm é med den vanskelige Opgave efter Østfrontens Sammenbrud ved Brussilow O ffensiven at skabe Enhed i den tyske og k. o. k. Hærledelse. 1917 blev v. Seeckt kommanderet til Tyrkiet som Chef fo r den tyrkiske Felthærs Generalstab, en Opgave, der stillede ikke blot militære, men ogsaa diplomatiske K rav til Indehaveren. 1919 deltog han som m ilitæ r Sagkyndig ved den tyske Fredsdelegation i Versailles. E fte r en kortere Tjeneste i Rigsvær,nsministeriet blev han 1920 udnævnt til Chef fo r den tyske Hærledelse. Under K rigen blev der trukket stærkt paa v. Seeckts Evner, dog det var stadig i „Stabschefsarbejde“ , men efter Nederlaget oprinder fo r ham et Livsa fsnit paa 6 Aar, nemlig fra 1920-1926, hvor han slaar sit Navn fast som den fremragende m ilitære Dygtighed, han er ogsaa som Chef. Man kunde vel have ventet, at en Mand, der havde g jort 4 Aars K rig med paa frem ­ trædende og meget krævende Poster, var træt, og at han under de Vilkaa r og Muligheder, der bødes ham fo r at virke som Hærchef, vilde have indskrænket sig til en Adm inistration a f Værnene, men nej, den fo r hans Fædreland saa ulykkelige Tid knækkede ikke hans Tro paa en lysere Frem tid. E fte r Rigets Sammenbrud gjaldt det fo r ham om at skabe Kimen til et nyt Tyskland. M idlet var en Genopbygning a f Rigets Krigsm agt, og i Perioden 1920— 1926 er det v. Seeckts Aand, der gennem Hæren skaber Grundlaget fo r den nye Stat. Han udfører nu sit Livs Bedrift. Gennem Hæren redder han Tyskland fra Opløsningen. Ved Hjælp a f sine fremragende militære og diplomatiske Evner lægger han Sten paa Sten til den nye Bygning. Hæren slutter begejstret Kreds om Arbejdet, han har Regeringens fulde Tillid , og med Rette, ikke et Ø jeblik tænkte han paa noget Kup. Han kendte sin P lig t som Soldat, og han modstod alle Forsøg paa at faa Hæren til „a t slaa t il“ .

I to Kundgørelser til Hærens Generalstabsofficerer umiddelbart efter Fredsslutningen angiver han Maal og M idler for sit Virke; det hedder saaledes i den ene:

„Naar jeg i denne Stund erklærer mig rede til at overtage Stillingen som Chef for Hærens Generalstab, gør jeg det ud fra den Overbevisning, at jeg, der i 20 A a r i Fred og K rig har helliget Generalstaben mit Livsarbejde, vil kunne gøre Nytte ved Overgangen til nye Former. Jeg kalder mine Generalstabsofficerer til Medarbejde og sætter min Lid til deres Hjælp. Formen veksler. Aanden er stadig den samme, den Aand, der betyder indadvendt, uselvisk Pligtudøvelse i Flærens Tjeneste. Generalstabsofficerer har ingen Navne."

I den anden Kundgørelse hedder det bl. a .:

„Kun for at hente K ra ft til Udførelsen a f nye Opgaver maa Blik ­ ket vendes tilbage, ikke for at beklage eller anklage. V or Plig t ligger klar for os. V i maa arbejde med paa Rigets Genopbygning gennem Grundlæggelsen og Udviklingen a f den nye Hær. V i maa gøre os fuldstændig klar over den nye Tid og besidde en urokkelig V ilje til at opbygge en ny Fremtid paa det ændrede Grundlag."

v. Seeckt er intet Ø jeblik i T vivl om, at Aarene efter K rigen indebærer de største Farer (under Kapp-Kuppet var saaledes paa Nippet Rigsværn kommet til at kæmpe mod Rigsværn,. og forskellige Skoler gjorde sig efterhaanden gældende indenfo r O fficerskorpset), Kræ fterne maa arbejde i Helhedens Interesse. Den, der ikke vil følge denne Parole, maa forlade Tjenesten i Geenralstaben. Saaledes maner han Kammeraterne til Pligten og til Arbejdet. Det g jaldt om at redde Reichswehr som Hær, at det ikke lid t efter lid t skulde synke ned til at blive en Politireserve uanvendelig som Kampinstrument. ,,Es musste ein stets verwendungsbereites, scharfes Instrument sein und musste doch das Bewusztsein haben, dass es eine Übergangserscheinung war, eine Stufe zu höherer Vollendung. E s musste ein bewohnbarer, ein wohnlicher Bau sein, und es musste in seiner Grundlage den späteren Umbau, Ausbau, Erweiterungs- Ergänzungsbau ermöglichen und vorbereiten.“ Gennem disse Ord er v. Seeckts Maal f or Rigsvæmets Opbygning kla rt angivet: Presse det mest mulige ud a f den paatvungne Ordning og samtidig maalbevidst forberede Overgangen til den Stormagtshær, der fø r eller senere vilde genopstaa. Han fandt, at det var et Frem skridt, at O fficererne interesserede sig fo r Folkets politiske Liv , men han fordøm te den Officer, der o ffen tlig t blandede sig i Dagens politiske Strid, og at O fficerer forsøgte at „lave deres egen P o litik “ . „Stille, uselvisk Arbejde fo r Helheden, det at stille Sagen over Personen, er de Dyder, der har g jort Generalstaben til det, den var, er og stadig skal være.“ „Die Ehre des Soldaten liegt nicht im Besserwissen und Besserwollen, sondern im Gehorsam ... Eine Reichswehr, die in sich einig und im Gehorsam bleibt, ist unüberwindlich und der stärkste Faktor im Staat. Eine Reichswehr, in die der Spaltpilz der P olitik eingedrungen ist, w ird in der Stunde der Gefahr zerbrechen.“ Det var et vanskeligt Arbejde, der nu skulde indledes. Krigshæren og Frikorpsene skulde afvikles, 100,000 Mandshæren oprettes. Mandskabet i den nye Hær skulde forrette Tjeneste i 12 Aar. A t faa de 12 A a r „optaget“ saaledes, at Mandskabet ikke forsumpede var et stort Problem , men det var a f største Vigtighed fo r Rigsværnets Paalidelighed. Der maatte altsaa findes Veje, hvorved man kunde sikre sig, at Soldaten, naar de 12 Aar var forløbet, aandelig og legemlig var paa Højden og hang ved sin Tjeneste med Lyst og Kærlighed.

v. Seeckt havde ingen Forbillede at gaa efter. I den engelske Hær, hvor man ogsaa baserede sig paa friv illig 12 Aars Tjenestetid, var Forholdet fo r denne Tjenestetids Udnyttelse gunstigere. Fo r det første staar de engelske frivillig e kun 7 a f de 12 A ar under Fanerne, og fo r det andet kan man byde dem den A fveksling, der bestaar i flere Aars oversøisk Tjeneste. Saadan A fveksling kunde v. Seeckt ikke byde paa. Han maatte finde andre Fremgangsmaader. De fandt Udtryk i „Retningslinierne fo r Uddannelsen i 100,000 Mands-Hæren“ . H eri fastsatte han som det fornemste Maal „das Heer auf eine denkbar hohe Stufe sittlicher Reife und m ilitärischen sowie m ilitarischtechnischen Könnens und Wissens zu heben“ . Der skulde fo r at naa dette Maal stilles store Fordringer, men Tjenesten skulde ledes „nach grosszügigen, dem Wesen des Heeres und den Forderungen der Neuzeit angepassten Grundsätzen“ . Undervisning, der kun havde til Form aal at beskæftige, fo rdømte v. Seeckt paa det skarpeste. Han krævede stram D isciplin, men den skulde ikke tilstræbes gennem „geistlose Abrichtung“ . Han forlangte stadig ny Impuls, thi ellers løb man Fare for, at Tropperne skulde synke ned „zur Stufe niedrigsten Söldnertums“ . Hver Mand i Hæren maatte have et Maal at arbejde hen imod. Enhver skulde uddannes til at indtage en Befalingsmandsgrad uden Hensyn til, om han havde Haab om at naa den, han skulde indvies i de andre Vaabenarters Væsen ogi Løbet a f de sidste Tjenesteaar forberedes til et civilt Erhverv. Altsaa en levende Organisme, hvor hver enkelt Bestanddel stadig var i Arbejde med nye Opgaver til Gavn fo r den enkelte og dermed fo r Helheden. En Vekselvirkning mellem aandeligt og legemligt Arbejde. En stadig Stræben fremad. T il O fficerskorpset blev der stillet de største K rav baade fra Hærledelsens Side og rent selvfølgeligt. Mandskabets høje T rin krævede det. Det var gennem Stabene, at v. Seeckts Aand skulde fo rplante sig til Tropperne. H er maatte ogsaa sættes maalbevidst ind. Det første Skridt gjaldt Videreuddannelsen a f de unge O fficerer, der under Krigen havde været anvendt i de højere Stabe uden at have modtaget den grundige Fredsuddannelse, der er Betingelsen fo r Generalstabsarbejdet. Da Generalstaben ifølge Versaillestraktaten var beordret hævet, maatte der fin ­ des nye Veje. v. Seeckt udgav derfor „Retningslinier for Uddannelsen a f O fficerer til sæ rlig Anvendelse“ , og de saakaldte „W ehrm achtprüfungen“ blev indført. Disse Prøver skulde enhver ung O fficer underkaste sig efter nogle A ars Geledtjeneste (og maatte selv forberede sig til Prøven). De, der bestod Prøven, gennemgik derefter særlige Kursus, hvorefter der paany fandt en Sigtning Sted. „K un de bedste a f de bedste er gode nok “som Lærere, de maa „zugleich Vorbild und Muster eines in eiserner Selbstzucht und gewissenhaftester P flich ttreue grossgewordenen O ffiziers sein“ . Angaaende Uddannelsen i Lærervirksomhed skulde Hovedvægten lægges paa at opdrage O fficererne til Karakterer, til viljestærke, ansvarsglade og paalidelige Mænd og til Førernaturer. Den nye Tids K rav skulde præge Rigsværnets Arbejdsmetoder og Arbejdsvilkaar. Krigens E rfa rin g e r skulde sigtes og nedlægges i Reglementer og Fo rskrifter, men intet nyt skulde her fortrænge tilvante Fremgangsmaader, blot fo rdi det var nyt, kun naar det nye var fuld t saa godt eller bedre end ældre Form er, blev det optaget, thi „det vilde i mange Tilfæ lde være um uligt at gøre Frem stillingen klarere og mere afrundet“ . I „Führung und Gefecht der verbundenen W affen“ blev saaledes den tidligere „Feltdienstordnung“ indarbejdet. T il denne Retningslinie fo r A ffattelsen a f Reglementer og Fo rsk rifte r føjede v. Seeckt personlig til: „A ffattelsen a f og Udtryksform er i Reglementer og Fo rsk rifte r skal holdes paa et saadant T rin , at der stilles Fordringer til Læseren. Derved højnes den militæ re Forstaaelse. E n Frem stilling holdt i al A lmindelighed, og som behandler Problemets Kerne, har tillige den Fordel, at Reglementer og Bestemmelser fa a r en længere Levetid.“ Under Uddannelsen blev a f Hensyn til Fredstjenesten Eksercits i sluttet Orden og den eksercermæssige Stramhed bibeholdt, men under Uddannelsen i Fæ gtning blev forlangt, at Soldaten „innerlich und äusserlich losgemacht und beweglich sei“ , saaledes at han — saavidt det var paa sin Plads — bevarede „'Freiheit im Sichbewegen und Sprechen“ . Der skulde lægges særlig Vægt. paa Skydeuddannelsen, der trods de rige E rfa rin g e r fra K rigen og den vedvarende Uddannelse under denne dog var gaaet tilbage. Jo mindre Hær, desto dygtigere maatte den enkelte være til at betjene sine Vaaben.

Gymnastik og Sport, sæ rlig det sidste, blev drevet meget intensivt og var en glimrende A fveksling og virkede ansporende. I v. Seeckts Aand, og under hans direkte Tilsyn med de aarlige Inspektioner og under Overværelse a f større Øvelser, gik nu Uddannelsen sin støtte og rolige Gang trods alle indre Uroligheder i Landet. E fte r Uddannelsesaarets A fslutning fremkom Generalens Bemærkninger til Kompagnier, Eskadroner og Batterier. Frem fo r alt vilde General v. Seeckt fremme Troppernes indre Værd. D aarlig ydre Holdning var ham et Tegn paa daarlig Uddannelse eller mindreværdig Soldateraand, men god Holdning ikke altid Bevis fo r det modsatte. Officererne, først og fremmest de yngre, skulde søge at skabe god Tone, og de maatte gennem det daglige Samvær mærke sig de daarlige eller tvivlsomme Elementer. V a r Forholdet anderledes, var O fficererne ikke deres Opgave voksen. Sporten er et Middel, ikke i sig selv Maalet. Sporten skal tjene tjenstlige Formaal. I Generalens Bemærkninger til Fægtningsuddannelsen gaar stadig igen hans Forlangende: F r i a f Stillingskrigen, al Stræben sættes ind paa at gøre den lille Hær saa bevægelig som muligt. I F. u. G. er det ogsaa Bevægelseskrigen, der dominerer. Det er Erfaringerne fra Østfronten, der her er grundlæggende. Udnyttelsen a f gunstig Lejlighed til at vinde taktiske Fordele. Bort fra Stillingskrigen, der drev Skematiseringen saa vidt, at selv de mindste Enheder skulde intage Beredskabsstillinger fø r et Angreb: „Den hurtige Beslutning, den klare Vilje , sikrer os Forspringet i Mødekampen. Men selvfølgelig skal Hurtigheden ikke ske paa Bekostning a f Vaabnenes Samvirke. Angrebet og overlegen operativ og taktisk Bevægelighed skal udligne talmæssig Underlegenhed. Da det er Mødekampen, der kræver og udvikler størst aandelig Elasticitet hos Førerne, skal den særlig gøres til Genstand fo r Indøvelse.“ v. Seeckt bekæmpede enhver Form fo r Skematiserihg i Marken: Opgaverne skulde være simple. Grundlagene fr i fo r alt unødvendig Udenomssnak, saaledes at enhver Trainkusk og Hesteholder kunde forstaa, hvorom det drejede sig; thi „Troppeøvelser skal ikke være Løsning a f taktiske Opgaver.“ „H ie rfü r brauchen w ir die Truppe nicht zu bemühen. D a fü r genügt die Karte, ein Zirkel, ein Tisch und ein Stuhl.“ Hensigten med Troppeøvelseme er at uddanne Tropperne og skole Førerne i Terrainet. Det, det kommer an paa, er „das taktisch Erlernte dem Gelände anzupassen und den W illen des Führers in das Handeln der Truppe umzusetzen“ . Øvelserne skulde være a fvekslende, have Bud til alle deltagende K ræ fter og ikke vare fo r længe. „Det er bedre at afbryde en Øvelse, naar den antager et Forløb, der ikke er tilsigtet, naar Ve jret bliver ugunstigt eller, naar den a f andre Grunde begynder at kede Tropperne, thi Udbyttet svarer da ikke til Anstrengelserne.“ A t Generalen var en Menneskekender beviser følgende Udtalelse : „Det er en ubestridelig Kendsgerning, at en Øvelse omfattes med mindre Interesse sent paa Eftermiddagen end om Formiddagen, ikke alene a f Tropperne, men ogsaa a f de foresatte og a f Tilskuerne.“ Kampdommerne skulde ikke blot være Dommere, men fo r at Fægtningsbilledet kunde blive saa krigsmæssigt som muligt,, skulde de bl. a. give Medddelelse til Tropperne om den fj. Ildvirkning. Tropperne maatte ikke overanstrenges eller kedes. Øvelseslederne skulde fø r Øvelserne nøje udmaale de Marchpræstationer, den enkelte Underafdeling vilde komme til at tilbagelægge. Omsorgen fo r Tropperne laa Generalen stærkt paa Sinde. I E fteraaret 1926, kort fø r Generalen fratraadte Stillingen som Hærens Chef, udkom hans Bemærkninger til de lige a fsluttede større Øvelser. Det hedder heri bl. a .: „D ie Truppen waren frisch und voll Eife r. Ich fand Verständnis fü r die Lagen und das erfreuliche Bestreben, selbständig zu handeln ... Die Feldmanöver bewiesen, dass es gelingt, die Armee aus den ih r noch anhaftenden Fesseln des Stellungskrieges zu lösen ... A u f dem beschrittenen Wege wollen w ir in Ruhe und Stetigkeit fortfahren. Änderungen grundsätzlicher A r t sind nicht erforderlich.“ Den Dag i Dag lever den tyske Hæ r paa v. Seeckts Værk. Æ ndringer er kun ind ført som Følge a f Værnepligtens Genindførelse og Anskaffelse a f de h id til forbudte Vaaben. Hele Generalens Virke er en stor Viljesakt. E t lysende Eksempel paa, hvad Tro paa sin Sag, V ilje og m ilitæ r Kunnen form aar at frem bringe a f skabende K ra ft. T il det sidste appellerer Generalen til Pligten, i sin A fskedsbefaling til Rigsvæmet skrev han saaledes blandt andet:

„H altet die deutsche Soldatenehre hoch, die in der P flich te rfüllung liegt: Jeder an seiner Stelle, stündlich, täglich, im Leben und Tod! über Gräber vorw ärts!“ Chefen fo r den tyske Generalstab fo r Hæren, General d. A . Beck, skrev i M.-w. Rundschau i Anledning a f General v. Seeckts 70 Aars Fødselsdag 1936 bl. a. : „Paa Højden a f hans Arbejdsdag som Chef fo r Hæren blev der tildelt ham den højeste Udmærkelse, der kan tilfalde en m ilitæ r Fører, nemlig:

Troppernes Tillid.“

Erik Gøtke-Hansen.