Log ind

Uddannelsen af Reserveofficerer og værnepligtige Officerer

#

Det er vistnok baade kendt og anerkendt, at vi ikke faar den Tilgang til Stillingen som værnepligtig Officer og Reserveofficer, som vi kunde ønske. Forholdet har næppe nogen Sinde været helt, som det skulde være, men er bleven stadig mere ugunstigt, alt efter som det værnepligtige Mandskabs Tjenestetid er bleven afkortet og altsaa den Tid, der kunde spares „i Trøjen“, biev større og større, hvis Udtagelsen til Befalingsmandselev kunde undgaas. Hæren selv har iøvrigt gjort meget lidt for at stimulere Lysten til a t indtræde i de nævnte Stillinger. Dels maa Aspiranterne gaa ca. 1 Aar som menige, derefter et halvt Aar som Kornet, hvor deres Gerning ofte er lidet tilfredsstillende for dem selv, idet det Arbejde, de efter deres Grad anvendes til, jævnligt staar i et Misforhold til deres Uddannelsestrin og Arbejdsvilkaar i det civile Liv, dels er Udnævnelsen til Sekondløjtnant usikker, og Glæden over Udnævnelsen kun kortvarig, idet de kun under 1 å 2 Indkaldelser af 1 Maaneds Varighed anvendes som Officerer, dels er endelig de Krav, der stilles til Reserveofficerernes Uddannelse og Tjeneste af en saadan Art, at kun de færreste kan tillade sig en Aspiration i den Henseende, idet enhver ærekær ung Mand med en civil Uddannelse bag sig først og fremmest maa hefte sin Opmærksomhed paa, hvad der kan tjene til Fremme af hans Vilkaar i hans civile Beskæftigelse. Alle disse Ting har ganske naturligt bevirket en udpræget Tilbageholdenhed til frivilligt at melde sig hos dem, vi netop havde særlig Brug for i disse Stillinger, og hvis vi virkelig skal opnaa en god og varig Forbedring, maa vi søge hele Grundlaget for Udtagelsen og Uddannelsen ændret. Hvorledes dette skal gøres, kan der naturligvis være delte Meninger om, men hvis vi ønsker en tilfreds Klasse af disse Officerer, maa vi — uden a t slaa for meget af paa Fordringerne — søge følgende Udveje:

— Tjenestetiden som menig bør afkortes saa meget som forsvarligt og Tjenestetiden som Officer til Gengæld forøges.

— De bør have Lejlighed til i Fredstid a t udøve Officersgerning, da de ellers er mindre egnede hertil i Krig.

— Indkaldelsesperioderne bør være af en saadan Længde, at de svarer til almindelige Ferier i det civile Liv. Der kan saa for de værnepligtige Officerers Vedkommende eventuelt kræves flere af dem.

— Den Uddannelse, der for Reserveofficererne skal give Adkomst til Avancement, bør kunne gives dem een Gang for alle ved en Forlængelse af den første pligtige Uddannelse, og

— Der bør være rimelig Udsigt til Avancement til Kaptajn og for de allerdygtigste til Oberstløjtnant af Reserven eller Forstærkningen.

Som et Udgangspunkt for efterfølgende Overvejelser og Forslag skal jeg nedenstaaende i korte Træk gøre Rede for, hvorledes Udtagelsen og Uddannelsen af værnepligtige Officerer og Reserveofficerer finder Sted i Frankrig for derefter at undersøge, hvorvidt og i hvilket Omfang lignende Fremgangsmaader kunde tænkes anvendt herhjemme. Den obligatoriske Tjeneste er i Frankrig ganske ens for Befalingsmænd af Reserven og de menige indenfor alle Værnene og bestaar i 3 Perioder, nemlig:

Skærmbillede 2020-08-06 kl. 12.04.03.png

Som Følge af, at Reservebefalingsmændenes pligtige Tjeneste ikke har større Omfang end Mandskabets, gives der ikke Befalingsmændene Lønning under Hjemsendelsesperioder.

a. Reserveofficerer.

Der skelnes her imellem 3 Kategorier, idet der tages Hensyn til de paagældendes civile Uddannelse. 1. Folk, der forinden Indkaldelsen til Soldat har gennemgaaet en „grande école“ (der er 5 Typer af grandes écoles, der i Hovedsagen svarer til Universiteterne (Polyteknisk Læreanstalt) i Danmark), udnævnes straks ved første Møde i Hæren til Sekondløjtnanter og lønnes som saadanne. De gennemgaar de første 6 Maaneder en école d’application, hvor de sættes ind i saavel de almindelige Bestemmelser som navnlig Teorien for deres specielle Vaaben, samt modtager den almindelige første Uddannelse som Soldat. Kursus afsluttes med Skydninger, hvor Eleverne selv betjener Skyts og A pparater og optræder som Ledere. De resterende 1,5 Aar forretter de Tjeneste i Geleddet som Officerer. Indkaldelserne som for de menige. 2. Folk med en Eksamen svarende til Eksaminer mellem Præliminæreksamen og Embedseksamen fra Universitetet (Handelsskoleeksamen, Lærereksamen, Studentereksamen o. s. v.), hvis militære Uddannelse i Hovedsagen er som for Kategori 1, men de er menige og lønnes som saadanne i Skoletiden, d. v. s. de første 6 Maaneder. 3. Folk med Eksamen svarende til Realeksamen gennemgaar de første 6 Maaneder som menige et Kursus ved Regimenterne sammen med de til Underofficerer udtagne (Peloton 1). Herefter forretter de 6 Maaneders Tjeneste som menige paa école d’application og gennemgaar Teori o. 1. Det sidste Aar gør de Tjeneste i Geleddet som Sekondløjtnanter.

Vedligeholdelsen af de opnaaede Færdigheder søges opretholdt ad Frivillighedens Vej paa „écoles de perfectionnement“, som afholdes ved Armékorpsene enten 1 Dag hver Maaned eller 3 Dage samlede hver 3’ Maaned. Der ydes ikke Godtgørelse herfor, men:

1. Der gives Deltagerne et Kort, der giver Ret til Rejse paa 1’ Klasse mod Betaling for 3’ Klasses Billet, og

2. Har en Løjtnant fulgt alle sine Kursus, udnævnes han efter 20 Aars Tjeneste til Kaptajn, medens han ellers først udnævnes efter 24 Aars Tjeneste.

Der kunde regnes med, at ca. 80 pCt. fulgte alle Kursus. Medens praktisk talt alle Reserveofficererne kan regne med at opnaa Udnævnelse til Kaptajn, udnævnes kun et ringe Antal — og hovedsagelig af Kategori 1 — til Commandant (M ajor), der er højeste opnaaelige Grad for Reserveofficerer. Der findes imidlertid Reserveofficerer af alle Grader, men Rekrutteringen til disse Pladser finder Sted ved, at:

1. Linieofficerer af Prem ierløjtnants til Oberstløjtnants Grad, der falder for Aldersgrænsen, normalt ved Afgangen fra Linien udnævnes til nærmest højere Grad i Reserven, og

2. Linieofficerer af Oberst eller højere Grad, der falder for Aldersgrænsen, normalt ved Afgangen fra Linien gaar over i Reserven med Bibeholdelse af deres Grad. For Fuldstændighedens Skyld skal ogsaa omtales

b. Reserveunderofficerer. Disse udtages som hos os blandt de flinkeste menige, men Stillingen er attraaet, da den, som det frem gaar af det følgende, giver større Gage end den, mange faar, men ikke længere Tjenestetid. Udtagelsen finder Sted hurtigst muligt efter Mødet. Eleverne samles i 6 Maaneder i Peloton 1 til praktisk Tjeneste. H erefter indtræder de efter Udnævnelse til brigadier (Korporal) paa et andet Kursus, Peloton 2, i 6 Maaneder. Undervisningen er her af saavel teoretisk som praktisk Art, hvorefter de forretter Tjeneste i Geleddet 1 Aar og under Indkaldelserne som sousofficiers. Ogsaa for Underofficererne søger man ved écoles de perfectionnement at vedligeholde de opnaaede Færdigheder. Disse Kursus, der ligeledes er frivillige, afholdes 3 Dage samlede hver 3’ Maaned. Der ydes ikke Betaling herfor, men gives et Kort, som giver Ret til Rejse paa 3’ Klasse mod Betaling af 25 pCt. af Billettens Pris,

En direkte Sammenligning mellem franske og danske Forhold er ikke mulig, idet den almindelige 2-aarige Værnepligtstid i Frankrig bevirker, at Kravet om Tjenestetid er ganske den samme, hvad enten Soldaten gaar som menig eller lader sig uddanne til Officer eller Underofficer. Det er derfor let i Frankrig at faa baade en god Tilgang og unge Officerer, som er tilfredse med deres Vilkaar; men det vilde vel være muligt herhjemme a t iværksætte en intensivere Uddannelse for dem, som i Forvejen er i Besiddelse af en ret stor civil Uddannelse, saaledes at de foran opstillede Ønsker i hvert Fald delvis kunde imødekommes. Eksempelvis kunde man tænke sig følgende Ordning for Folk med Studentereksamen eller en dermed ligestillet eller højere Uddannelse. Aspiranterne melder sig til en Rekrutskole den 1/11 (den praktiske Grundskole, se dog senere). Skolen varer i 3 Maaneder til 1’ Februar og om fatter den almindelige soldatermæssige Uddannelse, altsaa i Hovedsagen den praktiske Uddannelse, der bliver en Kornetelev til Del paa Rekrutskolen og Kornetskolen. E fter de første 3 Maaneders praktiske Uddannelse følger en saavel teoretisk som praktisk Uddannelse paa 3 Maaneder fra 1/2— 1/5 (den teoretiske Grundskole), hvor specielt Teorien for den Vaabenart, som Aspiranten er udskrevet til, gøres til Genstand for Behandling. E fter bestaaet Eksamen udnævnes Eleverne, forsaavidt de er egnede dertil, til Løjtnant i deres Vaaben og forretter under hele Rekrutuddannelsen Tjeneste som saadanne. De hjemsendes sammen med Rekrutterne efter Afslutning af Efteraarsøvelseme og indkaldes senere sammen med disse til Genindkaldelserne. De, som ønsker Uddannelse som Reserveofficerer, hjemsendes ikke, men indtræder paa et Reserveofficerskursus, der varer fra Rekrutternes Hjemsendelse i Oktober til Jul. Dette Kursus’ Undervisningsprogram skal bestaa i en videregaaende Uddannelse i Føring m. v. sam t i Ildledelse. E fter bestaaet Afgangsprøve udnævnes Eleverne til Løjtnanter af Reserven, og de staar herefter til Hærens Raadighed i 3 Uger aarlig hvert 2’ Aar og i 2 Uger hver 2’ Aar, nemlig saaledes at de forretter Tjeneste i 3 Uger det Aar, da deres Division afholder store Øvelser, medens de de øvrige Aar indkaldes (regimentsvis) til Instruktionskursus i 2 Uger. Deres senere Avancement kan bl. a. gøres afhængig af det Antal Gange, de har været indkaldt til Tjeneste og af, hvorvidt de har deltaget i løbende Kursus f. Eks. 2 Aftener maanedlig, eller saafrem t dette af Bopælshensyn ikke er muligt, da at have løst et vist Antal tilsendte Opgaver pr. Aar. At der er Ulemper ved den anførte Ordning, er jeg ikke blind for. Blandt andet kan det anføres, at man ikke bliver i Stand til i Forvejen at skønne over Aspiranternes Egnethed som Befalingsmænd i det hele taget. Imidlertid er der med den efterhaanden stærkere og stærkere udviklede Mekanisering af Hæren utvivlsomt ved alle Vaaben Pladser, hvor man med stor Fordel vil kunne anvende en akademisk uddannet Mand, selv om hans Føreregenskaber ikke er særlig fremtrædende, og man faar ved, at han forretter Tjeneste under en hel Uddannelsesperiode som Løjtnant, netop Mulighed for paa Grundlag af et intim t Kendskab til hans Evner og Anlæg at kunne give ham den rigtige Designering ved Mobilisering. Fordelene er paa den anden Side iøjnefaldende. Ved at melde sig til Tjeneste (A Aar før Rekrutterne opnaar Aspiranten Sikkerhed for at kunne blive hjemsendt sammen med disse og efter al Sandsynlighed efter Opnaaelse af en Officersgrad og efter at have gjort virkelig Tjeneste som Officer under en hel Uddannelsesperiode. Uddannelsen til Reserveofficer falder i umiddelbar Tilknytning til den første Uddannelse, og de Krav om Møde ved Hæren, som stilles, er ikke større, end at de almindeligvis kan honoreres under de normale Ferier i civile Stillinger. Der kan maaske rejses Spørgsmaal om, hvorvidt det er muligt i Løbet af 6 Maaneder at give de mødende A spiranter en tilstrækkelig Uddannelse til, at man kan udnævne dem til Officerer. Jeg mener, at det er muligt. Man maa huske, at Undervisn ingen paa vore Rekrut- og Kornetskoler ikke paa langt nær drives eller kan drives med den Intensitet, som Tilfældet vil være, naar det Mandskab, der skal undervises, er ensartet og vant til at lære og tilegne sig nyt Stof.

Naar man blandt Rekrutter og Kornetelever nu jævnligt finder søvnige og uopmærksomme cand. polyt.er og cand. jur.er m. v., tror jeg netop, det skyldes, at vi ikke giver dem nyt Stof nok at arbejde med. Dette vil blive muligt og meget nødvendigt med den anførte Fremgangsmaade. Under en energisk og dygtig Chefs Ledelse og med udvalgte gode Lærere føler jeg mig overbevist om, at man vil kunne naa udmærkede Resultater, og der maa naturligvis gives Chefen saadan Myndighed i Hænde, at han, hvis en Elev ikke kan eller vil arbejde i det rigtige Tempo, kan bortvise en saadan fra Skolen, hvorefter Eleven som menig indtræder paa den almindelige Rekrutskole eventuelt med Udsigt til herfra at blive udtaget til Befalingsmand paa sædvanlig Vis. Endelig er Uddannelsen ikke afsluttet med Udnævnelsen til Løjtnant (jeg foreslaar Ordet Sekondløjtnant slettet af vor militære Ordbog, det har dels faaet en odiøs Klang, dels anvender man det kun faa Steder i andre Hære), men fortsættes under hele Rekrutskolen, og jeg skulde tro, at de fleste Chefer hellere modtager en saadan Løjtnant end een, der undertiden efter en jævnt maadelig Tjeneste som Komet — efter flere Aars Hjemsendelse — pludselig skal forsøge sig i en for ham helt ny Grad og Tjenestestilling. Jeg vilde i hvert Fald gøre det. Om Tilgangen til disse Skoler vilde blive stor og god nok, vil naturligvis først Tiden vise, men jeg tror som sagt, at mange vil tage Chancen frem for den ret store Risiko for paa almindelig Vis at blive udtaget til Kometelev, og endelig skulde det vel ikke være helt umuligt at oparbejde en Forstaaelse hos Studenterne af, at naar Staten betaler og opretholder Læreanstalter for deres Skyld, saa er en Gen tjeneste i Værnemagten kun en rimelig og beskeden Erstatning herfor, som i Virkeligheden burde være og ogsaa mange Steder er obligatorisk. Hvorvidt en Ordning som den foreslaaede kan siges at være i demokratisk Aand vil vel afhænge af den enkeltes Syn herpaa. Der vil indenfor ethvert Samfund — demokratisk eller ikke — være nogle, der befaler, og andre, der adlyder, og det sande demokratiske Sindelag viser sig bedst deri, at den mest kyndige indtager den højeste Charge, uanset hvor lang eller kort Tid han har været om at erhverve sig sin Kyndighed. En Forøgelse af Elevantallet paa Grundskolen kan formentlig ogsaa tænkes ved, at saadanne Rekrutter, som efter en aflagt Kundskabsprøve viser sig i Besiddelse af fornøden Grundviden, og som ønsker Uddannelse til Officer og skønnes egnede hertil, kan optages paa Skolen. Det vilde næppe være rigtigt eller ønskeligt at henlægge de heromhandlede Grundskoler til Befalingsmandsskolerne. Bedre vilde det være enten at henlægge dem som særlige Institutioner under Generalinspektoraterne eller muligvis knytte dem til visse andre bestaaende Uddannelsesanstalter. For Artilleriets Vedkommende kunde man f. Eks. tænke sig Grundskolen oprettet som et Øvelsesbatteri under A rtilleriskydeskolen, hvorved en stor Uddannelse i Skydning og Skyts kunde bibringes Eleverne, medens et gennem mange Aar haardt følt Savn om eget Personale for Skolen herved blev afhjulpet paa en god Maade. Regnes f. Eks. med en Udtagelse af 4 Mand pr. Afdeling, vilde der opnaas en meget passende Styrke paa 56 Mand. Lignende Anvendelse vilde der sikkert kunne gøres af dem i de andre Vaaben. Muligvis er den anførte Begyndelsesdato for den praktiske Grundskole ikke den rette, men denne kunde eventuelt, hvis vægtige Grunde, f. Eks. Eksamensafslutningerne, taler særlig herfor, forskydes og henlægges til Sommermaanederne. Men det vil dog formentlig være uheldigt, hvis der bliver et for langt Mellemrum mellem den praktiske og den teoretiske Grundskole, og denne sidstnævnte bør i hvert Fald slutte ca. 1/5, saa at Eleverne kunde finde Anvendelse paa hele Rekrutskolen som Løjtnanter. N aar jeg er fremkommet med det her nævnte Forslag, efter at der er givet Polyteknikerne en Særstilling uddannelsesmæssigt, er det i Følelsen af, at denne Bestemmelse — bortset fra hvorledes den end maatte virke — meget hurtigt vil rejse Krav om lignende Begunstigelser for andre studerende, og i Bevidstheden om, at en mere almindelig Ordning snart vil blive paakrævet. Det er muligt og sandsynligt, at det her nævnte Forslag bør ændres paa visse Punkter, og det er klart, at det langt nærmere maa uddybes, forinden det kan egne sig til Gennemførelse, men det er mit Haab, at det kan tjene som Diskussionsgrundlag og maaske kan blive medvirkende til, at der kan findes en Løsning, som giver Hæren, hvad der tilkommer den, uden at stille saa store Krav om Tid, at de ikke er forenelige med Forholdene i de praktiske Erhverv. Sluttelig skal det tilføjes, at det i sin Tid er undersøgt, hvorvidt den akademisk uddannede Ungdom vilde være tilstrækkelig talrig til, til en vis høj Grad, a t udfylde Hærens Rammer af værnepligtige og Reserveofficerer. Dette er Tilfældet. N aar den for Hæren ønskelige, ja med Hærens voksende Mekanisering nødvendige, Tilgang svigter, bør man forsøge at stimulere Lysten. Hjælper dette ejheller, bør man se den Mulighed i Øjnene at gøre netop denne Ungdoms Tilgang til Hæren til en Betingelse for Opnaaelsen af Studietilladelse ved Statens Læreanstalter.

Gerstoft.