Log ind

Uddannelsen af Regimentets Cyklistdeling

#

Omkring Aar 1800 dukkede den første Cykel op i Paris. 1888 kom Opfindelsen af Gummiringe, som satte Fart i Cyklerne. De første militære Cyklister viste sig i 1875, hvor Italien brugte dem under Manøvren dette Aar til at bringe Meldinger. Før 1914 havde man vel ogsaa enkelte Cyklist-JægerKompagnier, bl. a. i Tyskland; de blev en Del brugt i Sikringog Opklaringstjenesten, men dog mest og ofte med særdeles godt Resultat som Kamptropper. Det var dog først under og efter Verdenskrigen, at man fik Øjnene op for Cyklisternes store Værdi, baade som rene Kamptropper, men i endnu højere Grad som en Art Rytteri*). Cyklistkorps kan yde fortrinligt Arbejde i Lande med blot jævnt gode Veje. Da vort Vejnet herhjemme er særdeles godt, har Cyklistformationer i næsten ethvert dansk Terrain de bedst mulige Arbejdsforhold. En Fordel er det jo tillige, at Cyklen passer sig selv, mens Rytteren kæmper afsiddet (saml. Hestrytteriet).

Da Fodfolkspionerkommandoets Cyklister er beregnet til at indgaa i Regimenternes Stabskompagnier og dér optræde i Forbindelse med Ryttere og evt. Panservogne, maa de naturligvis have et grundigt Kendskab til dette Samarbejde. Det ligger endvidere i Sagens Natur, at Uddannelsen i væsentlig Grad kommer til at omfatte et grundigt Kendskab til Opklarings- og Sikringstjenesten (en Uddannelse, der ikke maa forveksles med Uddannelsen af 6. Regiments Cyklister, der er rene Kamptropper, Fodfolk paa Cykler). De Retningslinier, der er givet for Fodfolkets Uddannelse, er naturligvis grundlæggende ogsaa for Cyklistuddannelsen. Maalet for Uddannelsen er Forberedelsen til Krigen. Krigen vil formodentlig ofte stille Cyklisterne paa en haardere Prøve end det øvrige Fodfolk, da de ofte maa kæmpe alene; der maa derfor stilles de største Fordringer til Mandskabets Karakterstyrke, og denne maa søges udviklet ved enhver Lejlighed; de tekniske Hjælpemidler understøtter Kampen, men det er stadig Manden selv, der afgør Kampen. Føreren er her mere end noget andet Sted sine Folks Forbillede. Af hans Dygtighed og Vilje afhænger Resultatet af den stillede Opgave. Cyklisterne ved Regimentet er »Føringstroppe«. Vel ud-, dannede, raske og til at stole paa danner de Grundlaget for den højere Føring. Cyklisterne optræder i Hovedsagen som Næropklaringsrytteri (herom se Feltrglmt. I A.) og skal skaffe Hovedstyrken Beskyttelse imod overraskende Indgriben fra Fjendens Side, og der skal skaffes den tilstrækkelig Tid og Rum til at foretage de fornødne Bevægelser, samt hindre Fjenden i at faa Indblik i egne Forhold. Lykkes disse Ting, har Føreren Handlefrihed.

*) Allerede i Verdenskrigen fan d t Sm aapatrouiller paa selv hos Beboerne at skaffe sig Cykler og anvendte dem i Opklaringstjenesten og kunde paa denne Maade ofte opvise fortrinlige R esultater i Løbet a f kort Tid.

Opklaringen.

Beskyttelsen gælder i første Linie mod fjendtlig Ild. Kan den Styrke, der marcherer, have den Bevidsthed: »Vor Sikring garanterer os, at vi ikke overraskende bliver beskudt«, da kan den marchere i Fred, kan benytte forholdsvis gode Veje og gaa i bekvemme Formationer og derved spare overordentlig meget paa Kræfterne. Den kan marchere planmæssigt, man kan naa de fastsatte Maal til de fastsatte Tider; disse Tider og Maal er fastsatte af den højere Fører og skal derfor naas; thi intet er mere opslidende og ødelæggende end en March, der bestaar af en Blanding af Ilmarch og Stop, og dette bliver uvægerligt Følgen, hvis den marcherende Styrke bliver uventet beskudt eller ikke kan stole paa sine Sikringsorganer, hvoraf Cyklisterne er eet. Under March skal altsaa Ildgiveren, selv om det kun er en Patrouille, der ikke kan gøre større Skade, fejes bort, da den kan sinke og besværliggøre Marchen for Hovedstyrken. De moderne Vaabens store effektive Skudvidde gør, at denne Parade imod Beskydning maa gaa ret langt ud til Siderne af Marchvejen; man kan rundt regne med 2—3 km, naar Terrainet ikke byder gunstigere Betingelser. Af særlig Interesse kan det ogsaa være at faa fat i de Punkter i Terrainet, der kan anvendes som Observationsstader, før Fjenden eventuelt faar fat i dem. Disse Punkter har baade Betydning for Artilleriet og for Opklaringsrytteriet, hvadenten dette er Heste eller Cykler. En tysk Officer skriver om Cyklisternes Anvendelse i Krigen 1914—18 i Militär-Wochenblatt Nr. 20/1938: »Ein fast alltäglicher Auftrag war das Vorwerfen, um eine beherrschende Höhe oder Enge rechtzeitig in die Hand zu nehmen«. Foruden Ild maa man ogsaa regne med Vejhindringer. Jo før disse konstateres, desto før kan Skaden gøres god igen, eller der kan viges uden om den. Tilsløringen tilstræber at hindre Fjenden i at faa Indblik i egne Forhold. Der kan tilsløres enten ved at kaste fjendtlige Styrker udenfor eget Fremrykningsomraade eller ved at besætte og fastholde et bestemt Terrainafsnit, der maa passeres for at faa Indblik. Cyklister egner sig kun daarligt til Fjernopklaringstjeneste. De kræver som omtalt jævnt gode Veje for at kunne udføre et tilfredsstillende Arbejde, om fornødent kan Cyklerne dog transporteres igennem Terrainet; men de kommer da ikke hurtigere frem end almindeligt Fodfolk. Den gennemsnitlige Hastighed ligger omkring 15—20 km/T., over større Strækninger 12—15 km/T., paa ganske korte Stræk og under gunstige Vejrforhold (Medvind) endog over 20 km/T. Cyklistføreren maa have sin Opgave stillet, men han maa selv vælge Midlerne og være frit stillet i Valget af disse: »Jeg ønsker at vide ...«.

Andre Opgaver.

Smaa Grupper af Cyklister er meget nyttige til overraskende raids eller til at ødelægge Broer, Jernbaner o. 1.; men deres Hovedopgave ligger i Opklaringstjenesten, undertiden i Melderyttertjenesten. Cyklerne giver stor Bevægelighed, de kan bevæge sig omkring 3 Gange saa hurtigt som almindeligt Fodfolk. Paa Sjælland kan Cyklister f. Eks. optræde til Hjælp for Styrker af Fodfolk og andre Vaaben, der kan anvendes til Sikring f. Eks. af en sjællandsk Hovedreserve, der opererer imod et fjendtligt Landgangssted. Her vil Cyklisterne kunne optræde som en letbevægelig, kampkraftig Styrke, der kan deltage i Bevogtningen, afpatrouillere Vejstrækninger og eventuelt være en mobil Reserve for Bevogtningskommandoen. Hertil er Cykliststyrker i høj Grad anvendelige; de vil tillige være velegnede til at deltage i Kystbevogtningen.

Marchydelser.

Med fuld Oppakning kan man forlange selv af en større Cykliststyrke, at den tilbagelægger 12—15 km/T. Denne Fordring kan i alle Tilfælde opfyldes i næsten ethvert dansk Terrain, naar det drejer sig om et Gennemsnit af en større March. Heraf følger, at en daglig Marchydelse paa 100 km kan sættes som Minimum ved Uddannelsens Slutning. Ogsaa Marchydelser paa 120—150 km maa lejlighedsvis kunne forlanges. 6—8, i det højeste 9, Timer skulde være tilstrækkeligt til en saadan Præstation, saafremt Mandskabet har faaet den fornødne Træning og er veluddannet. En March paa 150 km kan f. Eks. gennemføres paa følgende Maade: Kl. 4—12: 96 km (50 Minutter å 12 km, 10 Min. Fodmarch eller Hvil), Marchpause ialt IV2 Time; 12—15: Pause, 15—-18: 36 km, herunder 1 /2 Times Pause, 18—19: større Pause, 19— 21: 18 km, herunder i/2 Times Pause. Pausernes Overholdelse og deres Udnyttelse til at bringe alt i Orden, rette paa Paaklædningen, passe Cyklerne m. m. er af største Vigtighed for Udholdenheden. Cyklerne maa være gode, vel passede og i Orden. Jo daarligere Cykler, desto mindre Ydelser og jo flere Frafald. Værktøjstaskeme maa indeholde Værktøj og Reservedele til at reparere de hyppigst forekommende Uheld med (Punkteringer, Kædebrud m. m.). 5 pCt. Uheld, Efternølere af forskellige tekniske Aarsager ved længere Marcher er taaleligt. Kør 45—50 Minutter, derefter Hvil eller Fodmarch 10—15 Minutter; det vil da som Regel være muligt at faa alle med, selv ved de større Præstationer.

Uddannelsen.

I Verdenskrigen ydede Cykliststyrker fremragende Ydelser, naar de var veluddannede. Kørselsuddannelsen er overordentlig vigtig; det er ikke nok, at Manden kan sidde af og op. En ren eksercermæssig Uddannelse er her af stor Betydning. Eksercitsuddannelsen med Cyklen er Grundlaget for Uddannelsen. Formationsøvelser, »Kunstcykling« af forskellig Art, et højt Stade af Køreteknikken, den fulde Beherskelse af Cyklen under alle tænkelige Forhold skal naas. Skydning fra Cyklen med Gevær 89 kan forekomme og maa gøres til Genstand for Indøvelse. Mand og Cykel maa høre lige saa nøje sammen som Rytter og Hest. Boldspil, forskellige Lege o. 1. paa Cykel er en fortrinlig Træning. Det træner Kørefærdigheden, udvikler Reaktionsevnen og fordrer en vis Portion Mod og Dristighed. Uddannelsen maa foruden den almindelige Fodfolksuddannelse, der er det grundlæggende, omfatte:

— den isolerede Kamp i Gruppe og Deling,

— Opklaringstjenesten med særligt Henblik paa Tjenesten ved Regimentet,

— Patrouilletj eneste udført af Cyklister,

— Træningskørsel,

— Kendskab til visse udenlandske Kampvognstyper og deres Anvendelse,

— et grundigt Kendskab til Meldingstjenesten,

— et grundigt praktisk Kendskab til Kortlæsning,

— en vis cykelmekanisk Uddannelse, saa meget, at hver Mand er i Stand til at reparere de almindeligst forekommende Uheld,

— Kendskab til Morsesignalering,

— den største Vægt paa Uddannelsen til at optræde alene og i Gruppe, med og uden Fører, og kunne optræde rigtigt.

Cyklistpatrouiller.

Cyklistføreren maa have stor Selvstændighed, men tillige stort Ansvar. Beslutninger maa ofte tages paa løst Grundlag og hurtigt. Styrken af en Cyklistpatrouille afhænger af Omstændighederne; husk herved paa, at Melderytterne som Regel ikke kan henregnes til den egentlige Patrouille; altsaa hvormange Mand maa under de paagældende Omstændigheder henregnes til Melderyttere (hvor længe undervejs, hvor ofte Melding) ? Overbringelse af Meldinger kan undertiden over længere Strækninger ske ved Relaisposter. Afstande mellem Posterne efter Forholdene, dog ikke under 10 km. Husk, at den bedste Opklaring er nytteløs, naar dens Resultat først forsent naar Føreren. Altsaa Meldinger hurtigst muligt tilbage. Altid Melding første Gang, man støder paa Fjenden. Meldinger om Intet fj. set kan undertiden ogsaa være vigtige.

Grundregler for Meldingsaffattelsen:

1. Sandfærdige. Ikke lægge noget til og ikke trække noget fra. Ingen Antagelser.

2. Hvad man selv har konstateret. Hvad man har fra anden Side og hvorfra (evt. Formodninger begrundes).

3. Tal, Tid og Sted nøjagtigt angivet.

4. Første Berøring med Fjenden skal altid meldes.

5. Forudsæt aldrig, at det, De vil melde om, allerede er kendt.

6. Meldinger ved Skitse er ofte mere værd end mange Ord.

Recept: Fra hvem til hvem, naar, hvor, hvad, hvorledes, jeg. Ved skriftlige Meldinger skriv tydeligt og læseligt. Hvis Kort er brugt, da angiv Plan og Maalestok. Ved mundtlige Meldinger forvis Dem om, at Meldingen er rigtigt opfattet. Alle Meldinger skal Overbringeren kende. Angiv Steder i Terrainet, ikke paa Kort.

Marchsikringspatrouillen.

Mindre selvstændig. Skal holde Føling med og handle i Overensstemmelse med den Styrke, den er udsendt fra eller skal sikre. Mindre Vægt paa Hemmeligholdelse af Marchen. Undgaar ikke Byer eller beboede Steder, men opsøger dristigt Fjenden. Ved Sammenstød med Fjenden skal denne snarest søges kastet. Patrouillen eller Delingen optræder her normalt isoleret og maa altsaa ikke vente efter Hjælp, medmindre man staar over for en overlegen fjendtlig Modstander. Skulde Fjenden trække sig tilbage, skal Følingen bevares. Straks Melding.

Efterretningspatrouillen.

Indhentning af Efterretning om Fjenden og Terrainet, navnlig hvad der ikke kan ses af Kortet. F. Eks. m. H. t. Fremrykning, Forsvar, Angreb, Undersøgelse af Vandløb, Opstemninger, Veje, Broer (om de er ødelagte eller ikke), Vadesteder, Pas, Vejspærringer, Underbringelse i Landsbyer o. 1., Bivuak, Gas m. m. Styrken afhænger af Opgaven, Terrainet, Vejens Længde, Sandsynlighed for Kamp o. 1. Kan ofte vente med Melding til Tilbagekomsten, har bedre Tid til at udforske Fjenden og skal gaa saa skjult frem som muligt.

Alle Patrouiller.

Ingen Sikring uden aktiv Opklaring. Patrouiller lettes saa meget som muligt. Gasmasken maa dog altid være ved Manden. Patrouillen udtages. Ordre gives om, hvad Udrustning der maa lægges. Patrouillen samles paa et Oversigtspunkt, helst hvor Maalet kan ses, eller hvor dog de vigtigste Fremrykningslinier kan ses.

Opgaven gives. Den maa være kort og klar. Kun undtagelsesvis gives Opgaven efter Kort. Husk Udpegning i Terrainet af alt, hvad der kan ses. Ordren gentages omhyggeligt af Føreren og enkelte af Patrouillens Deltagere. Hver Mand maa være saaledes instrueret, at han i givet Fald kan udføre Hvervet. Før Afmarch kontrollerer Føreren, at ingen har noget skriftligt paa sig, der kan være af Betydning for Fjenden. Husk, at al Føring sker ved korte, klare Befalinger og ikke ved Snakken. »Krigsraad« forflygtiger Ansvaret og skaber Utryghed. Ser Mandskabet Vilje, Fasthed og Klarhed i Føringen, har det Tillid til Føreren og Foretagendets heldige Gennemførelse.

Cyklistpatrouillens Formering til Sikring under March. Patrouilleføreren faar en Instruktion om: 1) Situationen, 2) Fjenden, 3) Terrainet, 4) Egne Forhold og 5) Opgaven: hvori Hvervet bestaar, om særlige Punkter skal passeres eller naas, om Melding skal indsendes før Tilbagekomsten, hvornaar Patrouillen skal være tilbage. (Recept: Maalet, den skal naa, Vejen, den skal gaa, Tiden, den skal være hjemme paa). Særlige Forhold: Alle skal kende Instruktionen, saa at enhver Mand gøres interesseret i Løsning og evt. er i Stand til, hvis Føreren falder, at føre Hvervet til Ende. Passerer Patrouillen egene Tropper, gøres disse bekendt med de indhentede Oplysninger (uden Opfordring!). Udrustning: Føreren: evt. Kompas, Ur, Blyant, Meldingsblok, Kort, ingen skriftlige Ordrer eller Meldinger paa sig. De for Hvervet unødvendige Udrustningsgenstande aflægges. Jo lettere en Patrouille er, jo mere kan den udrette. Gruppeføreren lader sin Gruppe træde an paa sædvanlig Maade (Ændringer: Afstand mellem Etterne og Toerne 2— 300 m; kun Etterne Bajonet paa og Gevær over højre Skulder; der sættes Magasin paa Rekylgeværet, og de øvrige pakker op). En Cyklistdeling formeres til Sikring under March paa sædvanlig Maade med Forpatrouille og evt. Sidepatrouiller. Afstand til Forpatrouillen ikke under 500 m ; nemlig saa langt, at Delingen ved evt. Sammenstød med isoleret Fjende i normalt dansk Terrain kan have Mulighed for at benytte Vejnettet til omgaaende Bevægelser.

Ved offensiv Sløring af tilbagegaaende Bevægelse ,ikke henholdende Kamp) maa Fjenden holdes langt væk fra den Troppedel, der skal sløres. Fjendens Opklaringstropper maa om muligt angribes og kastes tilbage. Ved defensiv Sløring (henholdende Kamp) benyttes Terrainhindringer, Aaer, Søer, Moser o. 1. Ilden aabnes tidligt, og Cykliststyrken maa ikke indlade sig i Nærkamp og derved miste sin Bevægelsesfrihed.

Betragtninger ved enhver Opgaves Løsning.

Læs Befalinger og Ordrer omhyggeligt igennem. 1) Hvad er min Opgave? Hvad drejer det sig om? Afgørende eller henholdende Kamp? Selvstændig Kamp eller afhængig af andre Enheders Bevægelse? Hvorledes løser jeg bedst denne Opgave? 2) Hvorledes er Terrainet mellem egne Tropper og Fjenden? Hvilke Veje fører mod Fjenden? Hvor er der Mulighed for skjult at naa Fjenden? Hvor er der gode Muligheder for at standse Fjenden? Hvilke Muligheder har Fjenden? 3) Beslutning. Læg en Plan, men giv ikke Underførerne mere end De kan overse i Øjeblikket, faar de for meget paa een Gang, gaar det hele i Fisk. Hvem garanterer, at Planen kan overholdes? 4) Ordre. Kort, klar og tydelig. Gentagelse. Mundtlige Ordrer gives saa vidt muligt efter Terrainet og ikke efter Kort.

Opgaver for Regimentets Cyklistdeling*).

— Opklaring. Dette er Hovedopgaven. Se Feltrglmt. I A.

— Ved Skumring udsendt mod Fjendens Terrain for at følge Vejtrafikken om Natten, evt. melde i Nattens Løb. Cyklister egner sig udmærket til Natopklaring. Kan lydløst bevæge sig langt. Ogsaa om Dagen kan de bruges til at følge Fjendens Bevægelser. ----Henholdende Modstand. Vejnettet bestemmende for Stillingen og Tiden for Tilbagegangen.

— Sikring og Opklaring i Forbindelse med Pionerer. Samarbejdet mellem Cyklister og Pionerer derfor vigtigt.

— Skaffe Forbindelse mellem to adskilt kæmpende Troppedele.

— At sikre et opstaaet Hul mellem to kæmpende Troppedele.

— At standse (midlertidigt) et uventet Angreb paa en Fløj, i Ryggen til Forstærkning kommer.

— Overfald paa mindre (evt. vigende) Styrker, eller paa større Styrke for at skabe Uro.

— Besætte vigtige Punkter i Nærheden af Veje (evt. forstærket af andre Vaaben).

— Evt. Reserve i Kampen, hvor der ikke er Rum for Opklaringen.

— Sløring af tilbagegaaende Bevægelse, offensiv eller defensiv.

— Fremsendt for at skaffe Fjendens Fløje fastsat.

— Forfølgning af en vigende Fjende (Overfald, Flankeangreb).

— Indsat for at bevare Følingen med en vigende Fjende. Pas paa ikke selv at blive bundet eller narret af dennes Sikringsled.

V. K. Sørensen.

*) I Øjeblikket er der ved Cyklistdelingen to M otorordonnanser, og dette er nødvendigt, Delingsføreren selv h ar imidlertid ingen Motorcykel; det m aa anses for absolut nødvendigt, at ogsaa han faar tildelt en Motorcykel, han er ellers ude af Stand til virkelig at røre sin Deling, der ofte maa spredes over et stort Terrain.