I sidste nummer af dette tidsskrift (M. T. August 1958) har auditør S. Wahlstrøm i anledning af de i tidligere numre fremkomne oplysninger om afholdte forsøg med tolkning af cyklister efter motorvogn ment at måtte påpege, at fremgangsmåden, såfremt den øvelsesmæssigt udføres på veje, hvor færdselsloven er gældende, er i klar strid med færdselslovens bestemmelser, fra hvilke der på det her omhandlede område ikke findes hjemmel til dispensation for forsvarets enheder.
Som ophavsmand til de omhandlede tolkningsforsøg mener jeg at burde oplyse, at lovmedholdeligheden af tolkning af cyklister efter motorvogn har været overvejet, inden forsøgene blev påbegyndt, og man — in casu undertegnede — fandt da, at færdselslovens § 23, stk. 3 („For forsvarets............... køretøjer gælder
færdselsreglerne i den udstrækning, de kan anvendes...........“)
sammenholdt med samme paragrafs stk. 1 („De i dette afsnit givne bestemmelser om køretøj, kørsel eller kørende omfatter også cykelkørsel ...........“) måtte anses for at give tilstrækkelig hjemmel.
Jeg tog samtidig i betragtning, at kommandomyndighedeme ikke har fundet anledning til at skride ind mod feltkabelvognes hyppige kørsel i venstre vejside, skønt færdselsloven (§ 33, stk. 1) påbyder langsomt kørende at holde så langt til højre på kørebanen som muligt. Da denne passivitet efter mit skøn måtte udlægges derhen, at feltkabelvognenes adfærd anses for lovhjemlet ved den ovenciterede bestemmelse i § 23, stk. 3, følte jeg mig berettiget til at finde samme bestemmelse anvendelig på tolkning af cyklister.
For fuldstændighedens skyld kan tilføjes, at der under tolkningen træffes omhyggelige „foranstaltninger til at undgå fare eller unødig ulempe for andre vejfarende“ (§ 23, stk. 3 in fine), og at det stedlige ordenspoliti, for hvem tolkningen har været demonstreret, mig bekendt ikke har udtalt sig herimod.
P. P. Schroeder.
