Log ind

Tanker efter en militærhistorisk konference

#

I dagene 25.-27. april 1979 afholdtes på Frederiksberg Slot en omfattende militærhistorisk konference. Konferencen var tilrettelagt af »Den militærhistoriske Interessekreds i Danmark« (som alle kan blive medlem af). Den var åben for enhver, militær som civil, og var bekendtgjort på samtlige forsvarets tjenestesteder i ind- og udland, søværnets skibe m. m., ligesom dagspressen viste god interesse for emnet. Fig. dagblade bragte opsatser og dele af programmet: Aktuelt, Berlingske Tidende, Frederiksborg Amts Avis, Jyllandsposten, Politiken og Aarhus Stiftstidende. Endvidere var hele programmet med tilmeldingsblanket aftrykt i Militært tidsskrift. Det righoldige program bød på bl. a. tattoo i slotsgården af Kvindeligt Marinekorps, foredrag samt arbejde i diskussions- og forelæggelsesgrupper, skydning med historiske våben, fx luntelås-, hjullås- og flintelåsgeværer og geværerne fra de slesvigske krige m. fl. Den ene aften var der banket på slottet. Blandt foredragene var interessante indlæg af såvel officerer som civile faghistorikere. Emner som »doktrin, organisation og teknologi«, »De feudale hæres undergang«, »Søtaktikkens udvikling 1690-1805«, »Gennembrudsproblemet i de to verdenskrige«, »Strategisk og taktisk bombning i historisk perspektiv«, »Ubådens betydning for søtaktik og -teknik 1914-15« og »Marxistisk militærteori« blev foredraget. Endvidere var der i de nedsatte diskussions- og forelæggelsesgrupper (som blev store successer!) mulighed for, at alle - uanset erhverv og uddannelse - kunne komme frem med, hvad de interesserede sig for og puslede med. Tilmeldingen var på i alt ca. 70 personer af begge køn, noget mindre end påregnet, trods pressens omtaler. Af disse 70 var 12 professionelle officerer (Aog B-officerer) samt 1 kadet fra Hærens Officersskole. Resten var personer med civilt erhverv!

Krigshistorie - taget i sin videste betydning - er som bekendt en af krigsvidenskaberne. Der undervises i den verden over på alle officersskoler og føringsakademier, der foretages ekskursioner, og eleverne skal løse omfattende opgaver i faget. Ja, det kan vel postuleres, at officerer er de eneste i vort samfund, der modtager en systematisk uddannelse og undervisning i denne omfattende disciplin. Man kan så stille sig det spørgsmål, hvorfor der har været så få officerer og kadetter til en sådan konference, som vel - alt i alt - burde have været domineret af officerer. Forklaringen kan næppe udelukkende være øvelser, udrykninger, vagter m. m. En af de egentlige årsager er utvivlsomt en manglende interesse for krigs- og militærhistorie. Men det er lidt beskæmmende, når man - jævnsides med ros over den sikkerhed og klare fremstillingsevne, som de deltagende civile personer ydede de militære foredragsholdere - ved det afsluttende plenum skulle høre disse civile give udtryk for undren over, at danske officerer og kadetter, som hidtil har ydet de væsentligste bidrag til forskningen af dansk militærhistorie, indfinder sig i så ringe et antal til en stort anlagt konference, der jo vitterligt angår deres job! For de har jo ret, disse civile, og det er ikke til at bortforklare, hvor gerne vi end ville!

E. O. A. Hedegaard

kaptajn