Log ind

Taktiske Eksempler fra Vinterkrigen i Finland 1939-40

#

VI.

Medens de russiske Undsætningsforsøg til Gunst fo r den 54’ Division strandede saavel Nord som Syd fo r Landevejen, saaledes som vi har set i den foregaaende A rtikel, voksede Russernes T ryk øst fo r Loytovaara ved Kuusijoki fo r hver Dag. Deres A rtille ri- og Granatkasterild fik ofte Karakter a f Trommeild. Luftbombardementerne kompletterede A rtille ­ riets Arbejde saavel mod Stillingerne og Forsyningslinierne som mod bagved værende Tropper og Stabe. Finnerne var paa Bristepunktet a f Udmattelse. Russerne angreb i Reglen 2 Gange om Dagen, hver Gang efter ca. 4 Tim ers A rtille riforberedelse. T il at begynde med stormede Russerne frem, senere fo r at formindske Tabene kom de krybende i Sneen. 1 Reglen angreb Russerne kun paa eet Punkt ad Gangen og med ca. 1 Bataillon. Dette gav Finnerne Mulighed fo r at flytte rundt med deres Tropper til de truede Punkter, og af og til kunde de endogsaa lave smaa Modstød. Finnerne led a f stor Mangel paa A rtille ri. Kun 2 lette Batterier var til Raadighed her og næsten ingen Ammunition. Kanonernes Rekylfjedre sprang i Kulden. Derimod havde Finnerne forholdsvis rigelig t med Granatkastere og dertil hørende Ammunition. Ved Loytovaara blev der arbejdet med stor Energi paa at befæste Stillingerne. Fodfolket havde en Pionerdeling til Hjælp, men det kneb med Pigtraad. Man naaede dog at give Stillingerne en vis Fasthed. Selve Terrainet var meget fo rdelagtigt fo r Forsvaret. Om Eftermiddagen den 18/2 rettedes et heftigt Angreb paa Kuusijokiliniens højre Flø j. Den blev trykket et P a r Hundrede M eter tilbage. Fo r Frontens Sammenhængs Skyld maatte man ogsaa nord fo r Landevejen gaa tilbage til en Linie ca. 500 m vest fo r Aaen (Kuusijoki). Skelettet og Rygraden i Forsvaret udgjordes a f 12 Maskingeværer (jfr. vor Kam preglement fo r Fodfolket, Pkt, 79). Besætningen iøvrig t var ca. 1 Bataillon. Paa højre Flø j med Flanken støttet til Kuusijarvi, som var tilfrosset, laa 5. Kompagni, i Midten 6. Kompagni og til venstre med Flanken til Kylm å jårvi 4. Kompagni. Nord fo r K ylm åjarvi laa en Del a f I/I. R. 27 og yderst tilhø jre vest fo r K uu sijårvi den lette A fdeling v. Essen som Flankesikringer. Længst mod Nord optraadte det lette Kompagni Volanen som Trusel mod Russernes Forsyningslinier.

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 10.36.33.png

Den 2(T/2 angreb Russerne tidlig paa Morgenen understøttet a f 5 Kampvogne. Finnernes 2 Panserværnskanoner og deres Betjeningsmandskab blev tilin tetg jort; men den farefulde Situation blev reddet a f finske Pionerer, som midt i Kugleregnen sprængte Broen over Kuusijoki. Trykket var haardest langs Landevejen. Divisionen stillede nu Bataillonen Salonmies og 1. Batteri a f 12. A rtille ria fd elin g til Raadighed fo r Forsvaret. E t Modstød blev sat an fra Kylm äjärvi paa begge Sider a f Kuusijoki, og det naaede omtrent ned til Landevejen, men maatte saa give op. Russernes T ryk var fo r stærkt. Deres A rtille riild fortsatte, og i Ly heraf trængte Infanteriet helt frem til de finske S tillinger, hvor de gravede sig ned. Der var mange Steder mindre end en Haandgranats Kasteafstand imellem de forreste Linier. E fte r at Finnerne var trængt tilbage fra selve Aastillingen, var deres Skudfelt blevet mere begrænset. E fte r en Dag med fuldkommen Ro fulgte en meget urolig Nat. A rtille riild en vedblev til langt op ad Dagen, og derpaa gik det russiske Fodfolk til Angreb, denne Gang paa den fin ­ ske hojre Flø j, hvor Fronten maatte trækkes tilbage. Ogsaa paa Finnernes venstre Flø j langs Kylm ajarvis søndre Kyst opnaaede Russerne Terraingevinster. Jager- og Bombemaskiner angreb sam tidig Finnerne. En stor Skov blev fuldstændig udslettet. Der var ikke et eneste helt Træ tilbage, kun korte Stubbe. I dette Helvede holdt de udmattede og underlegne finske Tropper Stand. Den 29/2 oprandt klar og kold. Allerede Kl. 5:!0 begyndte Russerne A rtille riild en mod den finske Feltvagt ved Kylma, og Kl. 7 gik Fodfolket til Angreb langs Kylm ajarvis søndre Kyst. Ogsaa Nord om Søen forsøgte en mindre A fdeling at rykke frem. Kampen varede hele Dagen. Det lykkedes Russerne at trænge ind i de finske S tillinger paa Søens søndre B red ; men om Eftermiddagen blev de kastet ud igen. Paa Finnernes højre Flø j maatte derimod A fdeling v. Essen gaa ca. 1 km tilbage fra Kuusijarvis Bred. Paa den egentlige Kuusijokilinie var Dagen haardere for Finnerne end nogensinde tidligere. Flere Kommandostationer og mange Gruppeanlæg fik Fuldtræ ffere. Telefonforbindelserne blev ustandseligt afbrudt. E fte r flere Tim ers A rtille riild angreb Russerne igen paa Finnernes højre Flø j mellem Landevejen og Søen og trængte med uimodstaaelig Styrke det dér liggende finske Kompagni omtrent 500 m tilbage. 2 Delinger (tilsammen 21 Mand) blev fra Loytovaara sendt til Undsætning. E fte r haarde Kampe tog Finnerne hen paa A ftenen det tabte Terrain tilbage. Deres Udmattelse trodser enhver Beskrivelse. Natten til den 1/3 forløb forholdsvis rolig. Russernes Indbrydninger den foregaaende Dag blev i alt væsentligt elim ineret. Kun ved Kylm ajarvis Kyst havde Russerne vundet Terrain, som det ikke lykkedes Finnerne at tilbageerobre. Ved 7-Tiden begyndte A rtille ri- og Granatkasterilden igen. Fo r hver Tim e blev den kraftigere. Det var umuligt at skelne de enkelte Detonationer. Finnerne skønnede Russernes Ild til 100 Skud i Minuttet, koncentreret mod en 300 m smal Fron t paa begge Sider a f Landevejen.

Ved 14-Tiden gik det russiske Fod folk til Angreb. Med store Tab paa begge Sider blev Fronten trykket 300 m tilbage. Russerne brugte i denne Kamp Panserslæder, som blev skubbet frem som et Slags Brystværn a f Folkene. Indbruddet paa Finnernes højre Flø j truede Fronten paa det alvorligste. Alt, hvad der kunde løsgøres ved Loytovaara, blev nu samlet til en Angrebsgruppe. Den omfattede Dele a f II/I. R. 65’s forskellige Kompagnier, og det lykkedes saa nogenlunde at genoprette den oprindelige Front. Da Aftenen kom, angreb Russerne igen, men uden Resultat. Saaledes vekslede Angreb og Modstød ustandseligt. Søndagen den 3/3 begyndte roligt, men K l. 10 indledtes en fryg telig A rtille ri- og Granatkasterild, hvis Lige Finnerne endnu aldrig havde oplevet. Russerne havde nu fundet et svagt Punkt i den finske Fron t S. f. Kylm ajårvi, Sammenstødet mellem to Kompagniers Omraade, som Maskingeværerne ikke kunde bestryge effektivt ( jfr. vort Kampreglement, Pkt. 84, 145, 1. og 2. Stykke, og Pkt. 149). Herimod blev nu Hovedangrebet sat ind, og ca. Kl. 1230 brød dette Frontafsnit sammen. Situationen kunde ikke reddes, og Tilbagegang til Loytovaara blev befalet. Sam tidig forsøgte Russerne at omringe Finnerne paa disses højre Flø j. Løjtnant v. Essen fik Ordre til at angribe Russerne i Ryg og Flanke, og det lykkedes ham at ødelægge en fjend tlig A fdeling ved Kuusijarvis nordvestre Ende. Men redde Situationen kunde han ikke. F in ­ nerne var allerede naaet tilbage til Loytovaara. A fdeling v. Essen maatte derfor løsgøre sig og søge vestpaa fo r at sikre Loytovaarastillingens højre Flanke. Kuusijokilinien var gaaet tabt, men den havde opfyldt sin Mission. I Læ a f den havde Finnerne naaet at udbygge en Forsvarsstilling ved Loytovaara, som modstod Russerne lige til Krigens A fslutning. Medens de haarde Forsvarskampe stod paa mod de russiske Undsætningsstyrker, fortsattes med alle til Raadighed staaende Kræ fter Forsøget paa at tilintetgøre de omringede Dele a f den russiske 54. Division. De »Mottier«, som det særlig gjaldt fo r Finnerne om at faa elimineret, var Reuhka og og Loso, fo rdi de var en betydelig Fare fo r Forsvaret a f Loytovaara. Man besluttede sig til først at gøre Forsøget med Reuhka. Angrebet begyndte den 25/2 ved Daggry uden Artilleriforberedelse. 1 Ly a f Mørket gik Tropperne i Udgangsstilling . Angrebet blev sat ind fra Vest. To Stødgrupper fo rstærket med nogle Pionerer rykkede frem nord om Vejen mod Anlæggene paa denne Side. Bagved fulgte en Rekylgeværdeling som Reserve. To Delinger rykkede frem til Terrainet mellem Reuhka og Loso fo r at hindre Reuhka-Forsvarerne i

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 10.37.21.png

at flygte til Loso eller faa Hjælp derfra. Stødgrupperne, som fik Hjælp a f 1 Granatkaster og 1 Kanon, krøb frem i Sneen mod de russiske Forskansninger. En sammenbundtet Sprængladning blev kastet mod disse, og nu opstod en fryg telig Fo rvirring . Barfodede Russere strømmede ud og forsøgte at flygte, men blev skudt ned i stort An tal a f de finske M askinpistoler. I Ly a f et Røgtæppe forsøgte Russerne at naa over til Loso, men Vejen var spærret. Finnerne tog et stort K rig sbytte. Den 27/2 ved 5-Tiden forsøgte Finnerne at erobre Loso- »Mottien«. Man begyndte Angrebet med fo r svage Kræ fter. Kun 2 Delinger blev sat ind; men det lykkedes dog disse at erobre ialt 15 russiske Forsvarsanlæg i Løbet a f den 27. og 28/2. Russiske Jagere angreb im idlertid Finnerne, og det blev nødvendigt at forstærke Angrebsstyrken. Saa betydningsfuld end Erobringen a f Loso havde været, maatte Finnerne dog opgive det paa Grund a f den kritiske Situation ved Kuusijoki. Men »Mottien« var skrumpet saa meget ind, at Forsyningen fra Luften var blevet næsten umulig, idet de fleste Nedkastninger fald t bag de finske Linier. I »Mottien« ved Kannas fandtes et stort Proviantdepot og et Trainkom pagni samt 2 Rekylgeværkompagnier til Beskyttelse heraf. Endvidere fandtes der noget A rtille ri, men det syntes at være smaat med Artilleriamm unition. Forsyningen fra Luften var ogsaa her vanskelig. Den 26/2 faldt saaledes 10.000 Geværpatroner og et An tal Anodebatterier ned bag Finnernes Linier. Om Natten foregik en livlig Patrouillekrig i »Ingenmandsland« efter Sukker, Smør, K a ffe , Konserves, Brød og meget andet, som var landet der. Mange Angreb blev forsøgt, men den farlige Situation mod Øst og Manglen paa Ammunition tvang Finnerne til at nøjes med en saa svag Om ringning som m uligt fo r at hindre Russerne i at bryde ud. Ved Stor-»Mottien» i Luelahti stod den 17/2 tre Batailloner rede til Angreb. Det var 12., 14. og I/I. R. 65. E fte r at det finske A rtille ri i nogle Dage havde beskudt Russernes Fo rsvarsanlæg, beordrede Divisionen et Angreb sat an den 25/2. Det skulde udføres a f et forstæ rket Kompagni a f I/I. R. 65. Om Natten skød A rtille rie t Forstyrrelsesskydning over Angrebsterrainet og umiddelbart fø r Angrebet mod selve A n ­ grebspunktet. Mod dette rettedes ogsaa Ilden fra 2 Batailloners Granatkastere. 2 Maskingeværdelinger stod klar til at støtte Angrebet, som skulde begynde den 25/2 Kl. 500. I 1. Linie befandt sig 4 Delinger inddelt i 2 Stormgrupper. Uden at Russerne mærkede det, kom man ind paa en A fstand a f ca. 150 m fra Russernes Anlæg. Da aabnede disse en k ra ftig Ild. Under Ildkamp lykkedes det Finnerne at rykke yderligere ca. 100 m frem. Maanen havde hid til været skjult bagved et tyndt Skydække, som im idlertid nu begyndte at blive tyndere, og snart oplystes Kamppladsen a f klart Maaneskin. Finnerne forsøgte at skjule sig bag et Røgtæppe; men Vinden var ikke gunstig. Det gav Finnerne store Tab, som yderligere forøgedes, da Solen stod op. Bataillonschefen greb saa ind og a flyste Angrebet. De følgende Dage fortsatte den finske A r tille riild med Ødelæggelsen a f de russiske Forsvarsanlæg. Den 27/2 Kl. 1730 paabegyndte Finnerne et nyt Angreb, som varede hele Natten. Ogsaa det var forgæves, og K l. 5ao næste Morgen blev det standset, fo r at Dagslyset ikke skulde forøge Tabene. Man besluttede sig nu til at prøve et koncentreret Angreb efter stærk Artilleriforberedelse mod et 4— 5 m højt Bakkedrag beliggende m idt i »Mottien«. Der blev udarbejdet et Ildskema, og i Ildforberedelsen deltog III/F . A. R. 9 ( -j- 1 Batteri) og 14 Granatkastere fra skjulte S tillinger og 5 Feltkanoner og 2 Panserværnskanoner fra aabne S tillinger. Bakkedraget skulde efter Planen erobres Natten til den 3/3. Den 1/3 om Morgenen skulde 4 aabentskydende Kanoner indlede en Forstyrrelseskrig. Næste Morgen skulde yderligere 3 K anoner og 14 Granatkastere slutte sig til dem, og om E fte rmiddagen skulde III/F . A. R. 9 aabne Ilden. Kl. 18—-19 skulde Forstyrrelsesilden gaa over til Ildforberedelse (Ødelæggelsesild) med samtlige Vaaben. Kl. 1915 begyndte Angrebet, og A rtille ri og Granatkastere skulde lave rullende Spærreild fo r senere at flytte Ilden til Beskyttelse a f Flankerne. 4 Kom ­ pagnier og 1 Maskingeværkompagni skulde udføre Angrebet saaledes: I første L in ie : 1 Kompagni/12. B., 1 Kompagni/I. R. 25 og 1 Kompagni/14. B. I anden Linie 1 Kompagni/I. R. 65. Med hvert Kompagni i første Linie fulgte 2 Maskingeværer, medens Resten skulde give Ildstøtte fo r Flankerne. Under Ødelæggelsesilden lignede Bakkedraget et Ildhav, og præcis Kl. 1915 hørte Ilden op, og Fodfolket gik frem . Fø rste Linies Kompagnier kom let ind i Russernes S tillinger; men saa begyndte Vanskelighederne. Kl. 23 maatte Kompagniet i anden Linie sættes ind fo r at forlænge venstre Flø j. E fte r en meget haard Ildkamp var ved Daggry Bakkedraget i F in ­ nernes Hænder. Straks om Aftenen den 3/3 blev Angrebet fortsat mod den østre Del a f »Mottien«. Angrebsstyrken blev forstærket med 1 Kompagni, men ellers var det de samme Tropper, der skulde fortsætte Angrebet. Fo r at spare paa Ammunitionen blev Angrebet kun støttet a f Granatkasterne og nogle faa K anoner. Kl. 1800 begynde det, og ved Daggry var den vestlige Del a f den østre »Motto« erobret. Nu begyndte Russerne et Udbrudsforsøg mod Vest, og fra Klem etti forsøgte de at falde Finnerne i Ryggen. A lle disse Forsøg blev dog slaaet blodigt ned. Fo r at formindske Tabene gik Finnerne roligt og lang somt til Værks. Fø rst den 7/3 begyndte man at erobre den østlige Del a f den østre »Motti«. E fte r Artilleriforberedelse begyndte Angrebet i Skumringen Kl. 1915. Folkene, der var fuldstændig udkørte, gravede sig frem i Sneen in d til 50 m fra Russerne. Disse blev holdt nede ved M askinpistolild og derefter overdænget med Haandbomber. Ved 10-Tiden begyndte de overlevende Russerne at flygte ud paa Saunaj arvis Is, hvor de efterhaanden blev taget til Fange. Den haarde Kamp var Slut. K rigsbyttet var uhyre stort. Nu var kun tilbage et smalt, men stærkt befæstet Omraade paa begge Sider a f Vejen ved Saunajårvis Vestende. E fte r Fangers Udsagn befandt sig her den russiske Divisionschef, Generalmajor Gusevskij, sammen med en Regimentschef og Divisionsartilleriføreren (D. A. F.). Tidspunktet fo r dette Angrebs Begyndelse blev fastsat til den 12/3 K l. 1930. Ildforberedelsen krævede et Forbrug a f 1300 Granater a f Feltartillerie t, medens det aabentskydende A rtille ri bortskød ca. 1700 Skud. K l. 1700 skød sam tlige 14 Granatkastere en Ildkoncentration paa 20 Granater pr. Pjece. Angrebet skulde sættes ind fra Vest i Vejens Retning med 3 Kompagnier, 2 Syd og 1 Nord fo r Vejen, i første Linie De første russiske Anlæg blev taget; men bagved dukkede nye og ubeskadigede op. Hele Natten blev der kæmpet, uden at Afgørelsen faldt. Ved 9-Tiden blev det meddelt Tropperne, at Fjendtlighederne skulde ophøre K l. 11. Freden i Moskva frelste Resterne a f 54. russiske Division. V i v il saa til Slut se, hvorledes de afsluttende Kampe om den finske S tilling ved Loytovaara kom til at spille af. E fte r utallige russiske Angreb og finske Modangreb i Tiden efter den 3/3 begyndte Situationen at blive alvorlig fo r Finnerne om kring den 8/3. Denne Dag var Russerne i Bevægelse allerede K l. 3 om Morgenen. Krybende og beskyttet a f Panserslæder angreb de især nord fo r Landevejen, hvor de opnaaede et lille Indbrud. Ved 7-Tiden genoprettede Finnerne som hid til Stillingen ved et Modangreb. Sam tidig begyndte det russiske A rtille ri sin Virksomhed, og Fodfolkets T ryk langs hele Fronten mellem Landevejen og Kylm a jarvi fortsatte usvækket hele Dagen. Ved 20-Tiden dukkede 3 Panservogne op paa Vejen foran de finske Forhug. Bag dem fulgte nogle Pionerer, som forsøgte at fjerne Hindringerne. Dette mislykkedes, og efter nogle Tim ers Skydning trak Panservognene sig tilbage. Natten til den 9/3 krøb Russerne igen frem til de finske S tillinger. Trykket var haardest paa Kylm ajårvis søndre Bred. Trods en Uges Kampe uden nogen Søvn var Finnerne utroligt vagtsomme. Kl. 7 begyndte A rtille riild en frygteligere end no-

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 10.38.16.png

gensinde før. 1 Perioder fald t der 200 Granater i Minuttet, sam tidig med at Bombemaskiner og Jagere angreb med Bomber og Maskingeværer. Det russiske Fod folk pressede haardt paa efter Kl. 13 Syd fo r Kylm åjårvi. I rene Snedragter krøb de gennem Sneen ofte beskyttede a f Staalskjolde. Ved Flankeild fik Finnerne stedse Bugt med de forreste Fjender, naar de var lige ved at trænge ind i deres Stillinger.

Saaledes fortsattes Kampene omtrent paa samme Maade Dag og Nat. Finnernes faatallige A rtille ri beskød Russernes tætte Fo rmationer med godt Resultat. De led dog stærkt a f Mangel paa Ammunition, og de gamle, udslidte Pjecer kom ofte i Uorden. Havde Finnerne ikke haft Granatkasterne (ialt 20 Stykker), havde det set endnu værre ud fo r dem. Den 11/3 om Eftermiddagen viste der sig atter nogle Panservogne paa Landevejen. De begyndte at slæbe sønderskudte Biler og Kampvogne bort, som var i Vejen fo r Russernes Angreb. Derefter kom de frem til Finnernes Forhug og beskød deres S tillinger. Finnerne havde kun een Panserværnskanon, og den var kort forinden skudt i Stykker. Nogen Erstatning havde det ikke været m uligt fo r Finnerne at faa frem, og under disse Omstændigheder lykkedes det Russerne at sønderbryde Finnernes Forhug, som de finske Pionerer dog fik repareret nogenlunde igen, inden Panservognene vovede at køre igennem. Den 12/3 forløb om trent som de foregaaende Dage. Kl. 15 viste 8 Kampvogne sig paa Loytoj arvis Is. De beskød til at begynde med højre Flø j a f III/I. R. 27 og vendte sig derpaa i Retning a f von Essens S tillinger. De standsede i 200 m’s A fstand fra Kysten ud fo r von Essens venstre Flø j. H er havde Finnerne ingen Panserværnsvaaben, men nogle hurtigt afgivne Skudgrupper fra Granatkasterne, som ramte midt iblandt Kampvognene, fik disse til hurtigst m uligt at forsvinde i Retning a f Søens nordøstre Kyst. Hen paa Natten fik von Essens Tropper eet Panserværnsgevær og saa derefter med større Tryghed frem tidige Panserangreb i Møde. Om Morgenen den sidste Kampdag, den 13/3, indledte det russiske A rtille ri allerede Kl. 5 den hid til heftigste Ild og rettede den særlig mod de finske S tillinger paa begge Sider a f Landevejen. Jagere og Kampvogne blandede sig i Kam ­ pen, ved 7-Tiden sattes Fodfolket an til Angreb langs hele Fronten. H eftigst var Kampen paa von Essens Flø j, som Russerne omgik fra Syd. Den Sikringsdeling, der laa her til Beskyttelse a f Flanken, kæmpede næsten til sidste Mand, inden der kom Undsætning. Kl. 7:!0 naaede Meddelelsen om, at der var sluttet Fred, den finske Divisionsstab. Fjendtlighederne skulde ophøre K L 11. Trods Russernes uhørte Overmagt i Antal og M ateriel havde Loytdvaaraf'ronten modstaaet alle Angreb.

Vi Danske kan af disse Kampe ved Kuhmo uddrage mange Erfaringer. Vi maa som andre Nationer, der kan komme til at føre Krig om Vinteren, have Vinterudrustning til Tropperne, herunder ogsaa Snedragter. Vi maa ikke som Finnerne savne moderne Materiel i tilstrækkelig Mængde. Vi kan med Tilfredshed slaa fast, at vore taktiske Reglementer stort set er paa Højde med Tidens Krav. Maatte vort Folk ogsaa, hvis Ulykken atter skulde banke paa vor Dør, staa Maal med Finnerne, hvad Kampmoral angaar, saa vore Tropper aldrig mere skal komme til at opleve en 9. April.

A. E. G. Klein.