Generelt
Det glæder mig, at Major S. S. Jensen har fundet anledning til at fremsætte en kommentar til den strategiske begrebsramme, jeg forsøgsvis opstillede i artiklen »Mål, Strategi, Doktrin« i Militært tidsskrift nov/dec 1975. Såvel jeg selv som studiekredsens øvrige medlemmer har set frem til en begyndende debat om disse emner, således som den daværende formand for Det Krigsvidenskabelige Selskab, Oberst M. Rosenløv, gav udtryk for i sin nytårshilsen til selskabets medlemmer ved årsskiftet 73/741). Det skal indledningsvis siges, at studiekredsens emne: »Hvilken strategi bør lægges til grund for forsvarsloven af 1977« ikke nødvendigvis betyder, at en ny forsvarslov skal vedtages i 1977. Dette forekommer også at være af underordnet betydning. Såvel på kort som på langt sigt synes det at være afgørende at få inddraget så mange officerer som muligt i debatten om grundlaget for vort forsvars opbygning. Denne debat er egentlig ganske uafhængig af frekvensen i udarbejdelsen af forsvarslove. Debatten skulle gerne foregå til stadighed. Ellers risikerer vi, at officerskorpsets professionelle dygtighed lider betydelig skade. Jeg er ganske enig med Major S. S. Jensen i at tage principiel afstand fra ethvert forsøg på at gøre diskussionen om dansk forsvar og forsvarets placering i det danske samfund til et utilgængeligt anliggende. På den anden side tror jeg ikke på, at emnet vil kunne debatteres uden en forudgående analytisk behandling. Det nævnes da også i kommentaren, at udlægning af teoretiske definitioner til praktisk gennemførlige foranstaltninger er vanskelig, og uhyre let giver anledning til diskussion om forudsætningerne for og holdbarheden af de opstillede definitioner, men da vi tilsyneladende ikke råder over et tilstrækkeligt begrebsapparat, forekommer det relevant i første omgang at få etableret et sådant. Ellers bliver den fortsatte diskussion vanskeliggjort i urimelig grad. Her skal det bemærkes, at den i artiklen anvendte pyramideopstilling er udarbejdet på grundlag af den franske general André Beaufre’s metodiske klassificerings- og prioriteringsproces. Denne er beskrevet af Oberstløjtnant K. V. Nielsen i Militært tidsskrift 19732). Det er imidlertid en misforståelse, når Major S. S. Jensen påpeger, at den i artiklen anvendte opdeling i tre pyramider (princip-, doktrin- og metodepyramiderne) samt forklaringen til pyramidernes enkelte begreber oprindeligt skulle være udarbejdet med henblik på tilrettelæggelsen af den store nations strategi. Opdelingen og begrebsforklaringen optræder så vidt jeg ved for første gang i en af mig udarbejdet hovedopgave i strategi på generalstabskursus 1974/76.
Ideen bag artiklen
Som anført i artiklen blev det fundet hensigtsmæssigt at forsøge en nærmere fastsættelse af den begrebsramme, indenfor hvilken det videre arbejde skulle foretages. Jeg vil understrege, at dette kun var - og er - indledningen til studiekredsens videre behandling af den danske forsvarsstrategi. Planen for det videre arbejde skal kort skitseres. Arbejdet er blevet opdelt i fire faser:
- Fase 1 omfattende fastsættelse af en strategisk begrebsramme.
- Fase 2 omfatter en behandling af de styrende faktorer og disses konsekvenser. Med andre ord: Hvilke rammer må vi tage nødvendigt hensyn til i forbindelse med de i fase 1 fundne niveauer?
- Fase 3 omfatter en behandling af eksisterende formuleringer.
- Fase 4 skal munde ud i studiekredsens egen formulering af dansk forsvars strategi og forslag til konkret formulering af pyramidebegreberne
Som det vil ses, indgår den af Major S. S. Jensen ønskede praktiske udlægning i studiekredsens arbejde.
Begreberne målsætning, formål og mål
Inden jeg går over til nærmere at beskrive, hvorfor den strategiske begrebsramme af studiekredsen betragtes som værende en nødvendighed for det videre arbejde, skal jeg nærmere uddybe begreberne »Målsætning«, »Formål« og »Mål«.
Det er rigtigt, at anvendelsen af disse begreber ikke umiddelbart forekommer helt klar. Dette skyldes bl.a., at de tre begreber efterhånden anvendes synonymt. Imidlertid udtrykker begrebet »Målsætning« egentlig en handling, nemlig at sætte sig et mål3). Målsætning er således rent faktisk at betragte som en proces, og ikke som udtryk for nærmere specificerede mål. Hvad angår begreberne »Formål« og »Mål«, kan disse to begreber anvendes synonymt. Det er imidlertid min opfattelse, at det er nødvendigt at skelne mellem disse to begreber for at undgå uklarheder i en diskussion. Grunden hertil skal kort trækkes frem. I Forsvarschef skitse 1975 anvendes begrebet »Formål« i forbindelse med forsvarets formål og opgaver4). Skal en behandling af dansk forsvarsstrategi munde ud i en praktisk udlægning, d.v.s. formulering af pyramidernes enkelte led, synes begrebet »Formål« alene ikke at være tilstrækkeligt. Dete hænger sammen med behovet for måling af såvel omkostninger som effektivitet. En sådan måling vil være nødvendig, såfremt man skal kunne udpege det alternative, som repræsenterer maksimal effekt ved givne omkostninger, eller omvendt, en given effekt ved minimale omkostninger. Det er derfor væsentligt at få kvantificeret såvel omkostningerne som effekten. For omkostningernes vedkommende er problemerne ikke så store. Det er de derimod ved kvantificering af effekt. Begrebet »Effektivitet« kan defineres som5) :
»Forholdet mellem på den ene side den effekt eller de resultater, en myndighed har opnået med sine præstationer (grad af målopfyldelse) og på den anden side opofringerne (omkostningerne) ved at nå dette resultat«.
Denne definition af begrebet »Effekt« medfører, at det ikke er muligt at få et eksakt udtryk for effektiviteten, såfremt målene for en myndighed blot udtrykkes i almindelige vendinger. Man har ikke mulighed for at måle, og det bliver da et spørgsmål om fri bedømmelse. Hermed ikke være sagt, at indholdet af det formål, der f.eks. er anført i Forsvarschef skitse 1975 ikke vil kunne anvendes. Der må blot yderligere målbeskrivelser til, der til forskel for formålsformuleringen indeholder mere direkte retningslinier for udvikling og anvendelse af forsvarets enkelte dele. Sådanne målbeskrivelser kan findes i såvel Forsvarschef skitse 1975 som i bemærkningerne til 1973-lovforslaget, hvori bl.a. Chefen for Hæren anfører6).
»På baggrund af det i pkt. 3 formulerede generelle formål med dansk forsvar og de foran beskrevne muligheder for aggression mod landområdet kan de opgaver, som det påhviler hæren at løse i samarbejde med øvrige værn, formuleres således: ...«. Denne formulering af opgaver kan sidestilles med de ovenfor ønskede målbeskrivelser. Det er disse målbeskrivelser, jeg indeholder i begrebet »Mål«. Som afslutning på denne behandling af begreberne »Formål« og »Mål« skal et ikke-militært eksempel trækkes frem. Det kan groft siges7), at det er en virksomheds øverste ledelse, der løbende må afveje og afbalancere interessegruppernes forskellige ønsker og krav. Dette sker i form af fastsættelse af en række hovedmål, til tider også betegnet som virksomhedens generelle formål eller idégrundlag. De enkelte hovedmål skal dernæst udmøntes i nogle delmål, som virksomhedens afdelinger kan arbejde efter. I stedet for delmål bruger man ofte betegnelsen arbejdsmål eller blot mål. For at man imidlertid skal kunne koordinere målene, og senere kontrollere effekten af indsatsen, må disse gøres operationelle, d.v.s.:
- At målene skal være målbare,
- at målene ikke må være indbyrdes modstridende, samt
- at målene skal kunne rangordnes.
Det ses, at ideen bag denne opdeling i formål og mål ikke adskiller sig fra den af mig skitserede opdeling8).
Behovet for en strategisk begrebsramme
Her kommer vi naturligt over i grunden til, at studiekredsen fandt det nødvendigt med en strategisk begrebsramme. En del af forklaringen er for så vidt allerede givet i forbindelse med begreberne »Formål« og »Mål«. Problemet ligger nemlig i, hvordan man når frem til en formulering af mere eksakte mål, såfremt man ikke har gjort sig klart, hvilken militær operativ strategi - og dermed også hvilken militær operativ strategisk doktrin - man vil anvende. Det skal erindres, at den militære operative strategi omfatter fundamentale retningslinier for udviklingen og anvendelsen af de militære magtmidler inden for de rammer, som fastsættes i forbindelse med nationens totale strategi. Den militære operative strategiske doktrin udtrykker den militære operative strategi, som man tænker sig den opstillet i praksis. Altså en yderligere nedbrydning i mål (delmål). En sådan strategisk doktrin synes vi at savne, og før denne er formuleret, synes vi heller ikke at kunne opstille doktriner for de enkelte dele af det militære forsvar, ligesom vi heller ikke er i stand til at fastsætte nærmere bestemmelser for de enkelte enheders brug. Dansk forsvarsstrategi skal groft sagt bidrage til at forebygge krig og, såfremt krigshandlinger skulle opstå, hævde dansk suverænitet, herunder imødegå angreb på dansk territorium. Selv med denne formulering vil det være vanskeligt at foretage valg mellem forskellige typer af våbensystemer, eller på afgørende vis at ændre værnsbalaneen. Dette synes at kunne ske på mange måder, der afgørende adskiller sig fra hinanden, jf. blot Orlogskaptajn P. Garde’s artikel i Militært tidsskrift 19729), der behandlede en sikkerhedspolitisk og strategisk vurdering som grundlag for modernisering og reform af dansk forsvar. Det vil være en næsten umulig opgave, også selv om vi tager NATOs officielle strategiske doktrin i betragtning. Major S. S. Jensen anfører da også, at en placering i pyramiderne af den danske militære operative strategi i forhold til NATOs strategi ikke er så ganske lige til, da NATOs strategi er gældende for en større enhed, hvoraf Danmark blot er en lille del. Ganske rigtigt, men Danmark er dog stadig en suveræn stat med alt, hvad dette indebærer. En specialisering inden for NATO har bl.a. af den grund ikke fundet sted. Det er her, vores - alt andet lige - begrænsede forsvarspotentiel spiller ind. Det er netop for at opnå de af Major S. S. Jensen ønskede parallelstående pyramider, at studiekredsen har set sig nødsaget til at forsøge formuleret en national militær operativ strategi for Danmark og dermed også en national militær operativ strategisk doktrin. Det synes som om vores begrænsede potentiel må medføre en indskrænkning i forhold til NATOs doktrin, der jo trods alt stadig gælder i fuld udstrækning for Danmark. Derved kommer NATOs doktrin i virkeligheden til at indgå som en del af nationens totale strategi, bl.a. fordi vi har truffet beslutningen om at tilslutte os NATO, og ikke omvendt.
O. H. Eggers.
Noter:
1) VÅ, p .l.
2) HES, pp. 64-69.
3) ORG, p. 45.
4) SKITSE 75, pp. 23-31.
5) FOØ, p.51.
6) BILAG TIL LOVFORSLAG, p. 38
7) ORG, pp. 48-50.
8) En anden årsag til, at anvendelsen af begreberne »Formål« og »Mål« ikke umiddelbart forekommer helt klar, skal her trækkes frem. Det er karakteristisk, at vi for samme handling eller beslutning kan formulere flere mål. Dette kan være udtryk for, at nogle af målformuleringerne er at betragte som et hovedmål (overordnet mål), til hvis opfyldelse de andre mål er at betragte som et middel. Rent praktisk kan man sige, at vi i en målanalyse ikke kan gå mod mere overordnede formuleringer, end hvortil der er empirisk eller teoretisk grundlag for, at de konstaterede underordnede mål kan ses som det effektive - helst mest effektive - middel til at opnå et overordnet mål. I den udstrækning, der gives udtryk for, at en videgående sammenhæng formodes at eksistere, er det selvfølgelig en interessant information, men i den reale målformulering må de underordnede mål stadig fremgå eksplicit. For nærmere belysning heraf, se SO, pp. 45-56.
9) SSV, pp. 385-405.
Bibliografi:
Bilag til betænkning over forslag til lov om ændring af lov om forsvarets organisation m.v. Folketinget, København 1973 (BILAG TIL LOVFORSLAG). Forsvarschefskitse 1975. FKO 1975 (SKITSE 75). K .Hansen m.fl.: Organisation. København 1972, 2.udgave (ORG). T.J.H egland m.fl.: Strejftog i organisationsforskningen. Institut for organisation og arbejdssociologi, Handelshøjskolen i København, 1973, 2. oplag (SO). Oberstløjtnant O .B .M . Jensen: Forsvar og Økonomi i 1970'erne. København 1969 (FOØ). Militært tidsskrift 1972: Orlogskaptajn P .Garde: Sikkerhedspolitisk og strategisk vurdering som grundlag for modernisering og reform af dansk forsvar (SSV). Militært tidsskrift 1973: Oberstløjtnant K .V .N ielsen : Hvad er strategi? (HES). Militært tidsskrift 1974: Oberst M .Rosenløv: Ved årsskiftet (VÅ).
