Log ind

Skydning fra Flyvemaskine

#

Det er af uhyre Betydning for Flyvevæsenet at være udstyret med gode Skydevaaben og al være vel udddannet i deres Brug. Da Kampflyvemaskinernes Hverv er Nedskydningen af fjendtlige Maskiner, er Skydningen selvfølgelig for dem af kapital Betydning, men ogsaa de Maskiner, hvis t o rm a a l ikke er Kamp, maa, for at kunne løse deres Hverv, ofte bide fra sig og tiltvinge sig Arbejdsfred. Den første Betingelse for, at man kan løse et Hverv, er jo, at man faar I ov at blive i Luften. Da Skydning paa større Afstande, som vi skal se i det følgende, er forbundet med store praktiske og teoretiske Vanskeligheder, er Luftkampene altid udkæmpede paa kort Hold (under 500 m).

Skydningen fra en Flyvemaskine mod en anden Flyvemaskine er maaske den mest komplicerede af alle Skydninger. Medens alle Skydeproblemer paa Jorden kan betragtes som specielle, simplificerede Problemer, saa er Problemet Skydning fra Flyvemaskine saa alm in d elig t som vel tænkeligt; det gælder om fra et i Rummet i vilkaarlig Retning bevægeligt Punkt at træffe et andet i Rummet i vilkaarlig Retning bevægeligt Punkt. Tiden, som ved Skydeproblemer paa Jorden som oftest ikke spiller nogen nævneværdig Rolle, har ved Skydeproblemer i Luften en saa uhyre Betydning, at man næsten kan sige, at der er kommet en Dimension til, som man maa regne med; det er jo nemlig ikke tilstrækkeligt, at man opnaar, at Projektilet passerer Punktet bestemt ved Koordinaterne x, y, z; det maa passere det paa et Tidspunkt, bestemt ved Tiden t.

Medens man ved Skydning paa Jorden kan regne med, at Kuglebanen ved smaa Elevationsændringer beholder sin Form, og medens man ved store Elevationsændringer (Skydning mod Luftmaal) takket være den Omstændighed, at Begyndelseshastigheden er konstant i alle Retninger, forholdsvis let kan korrigere for Ændringen i Kuglebanens Form, saa kan man ved Skydning fra Flyvemaskine ikke gaa ud fra nogen af de her nævnte simplificerende Forudsætninger. Lad Vo være det, man almindeligvis forstaar ved Projektilets Begyndelseshastighed, og Vf være Flyvemaskinens Hastighed i Forhold til den omgivende Luft. Projektilets Begyndelseshastighed i Luften Vof er da i Størrelse og Retning bestemt som Resultanten af Hastighederne Vo og Vf og varierer mellem Grænserne Vo -J- Vf, der naas, naar man skyder i Flyvemaskinens Bevægelsesretning, og Vo — Vf, der naas, naar man skyder i den modsatte Retning. Man vil have faaet et tydeligt Indtryk af, at Bestemmelsen af det Viser (den Opsats), der skal bruges overfor et Maal, er en indviklet Sag. Denne Omstændighed i Forbindelse med andre, som vi senere skal omtale, har været Aarsagen til, at man i Luftkampen praktisk talt kun har skudt paa Afstande, der var saa smaa, at man med tilstrækkelig Nøjagtighed kunde betragte Kuglebanen som en ret Linie, d. v. s. Afstande paa indtil ca. 500 m. Man anvendte altsaa fast Viser og korrigerede, af Hensyn til egen Maskines Bevægelse, kun for den Ændring i Projektilets Udgangsretning, der fremkaldes af Flyvemaskinens Fart d. v. s. Vinkelen mellem P.'tningerne af Vo og Vof. Denne Vinkel kaldes S ky tteko rrek tion en ; den er 0, naar man skyder med eller mod Flyvemaskinens Bevægelsesretning, og antager sin Maksimumsværdi, naar der skydes omtrent tværs paa denne Retning. Denne Skyttekorrektion kan, naar den skydende Flyvemaskines Hastighed forudsættes konstant, f. Eks. udføres ved et automatisk Sigteapparat, der (se Fig.) i Princippet bestaar af en lille Vindfløj, med to paa hinanden vinkelrette Finner, som drejer sig i alle Retninger om Puktet P, og som bærer en Kugle K, tler tjener som forreste Sigtepunkt. Man vil forstaa, at den relative Luftstrøm altid vil bringe Vindfløjene i en saatlan Stilling, at Pinden med Kuglen peger i Maskinens øjeblikkelige Bevægelsesretning. Afstanden PK skal forholde sig til Sigteliniens Længde som Vf forholder sig til Vo. Man vil ved Hjælp af et Par ligedannede Trekanter let indse, at dette Apparat netop bringer Sigtelinien til at pege i den Retning, hvori Projektilet forlader Maskinen.

Imidlertid er det jo ikke tilstrækkeligt at tage Hensyn til den skydende Maskines Bevægelse; Maalet er jo en anden Flyvemaskine, der ogsaa bevæger sig. Projektilet skal ikke dirigeres mod det Punk Ao, hvor Maalet befinder sig i det Øjeblik, Skuddet affyres, men mod det Punkt At, hvor Maalet befinder sig efter Udløbet af Flyvetiden t. M a a lk o rre k tio n cn er den Vinkel hvorunder Afstanden Ao At ses fra den skydende Maskine; den er foruden af Distancen Ao At afhængig af den fjendlige Maskines Afstand og Bevægelsesretning. Man har, idet Vin er Maalets Hastighed: Ao . A t = t • Vm ; men selvom man kender Maalets Hastighed, bliver der dog to ubekendte tilbage i Ligningen, nemlig AoAt og t. Det er muligt ved gentagne Tilærmelser at regne sig til disse to ubekendte, men endnu har man ikke fundet et Apparat, der kan gøre det automatisk eller blot tistrækkeligt hurtigt. Ved Skydning paa smaa Distancer, kan man til Nød gaa ud fra, at Flyvetiden, der svarer fil Punktet At, er den samme som den, der svarer til Punktet Ao, men dette er ikke tilstrækkeligt nøjagtigt paa større Afstande. Man, har som ovenfor omtalt, praktisk talt ikke skudt paa større Afstande end 500 m, og indenfor disse Afstande kan man f. Eks. hjælpe sig med et Sigteapparat, der kunde kaldes en Sigtering, og snm bruges snm begeste Sigtemiddel. Denne Ring (se Fig.) bruges som Støtte for Bedømmelsen af hvor stort et Stykke, man skal hold : foran den fjendtlige Maskine, idet Stykket fra Centrum ud til Ringen svarer til Sigtet paa en Maskine, der paa en Middelafstand med en middelstor Fart nærmer sig den skydende Maskine under en Middelvinkel; f. Eks. 300 m — 50 m/s — 45°.

Lad os engang se paa Træfningssandsynligheden under Skydning fra Flyvemaskine. Lad os tænke os, at et stort Antal Skud er afgivet med Vaabenet fastholdt i Forhold til Flyvemaskinen. I Rummet vil disse Skud selvfølgelig paa Grund af Maskinens Fremadbevægelse spredes stærkt i Længden, men betragter man Skudbanerne i Forhold til Maskinen, vil de paa Grund af Maskinens Rystelser m. m. erfaringsmæssigt danne et Skudneg, hvis Normalsnit er et cirkulært Areal med en Diameter paa gennemsnitligt 50/000 af Skudafstanden (50 Streger). Man kender ikke nøjere Fordelingen indenfor dette Areal; regner man for Simpelheds Skyld, at Skuddene er jævnt fordelt over det, og regner man, at Flyvemaskinens vitale Dele repræsenterer en Flade paa 1 m-, vil man se, at man paa en Afstand af 500 m, hvor Fordelingsfladen er n 12,52 = ca. 500 m2 kunde regne at træffe med gennemsnitlig et Skud af hver 500, hvis der ikke kom andre Fejlkilder til.

Skærmbillede 2021-07-15 kl. 14.57.55.png

Naar man erindrer, at de Øjeblikke under en Luftkamp, hvor det er muligt at fatte og fastholde et Sigte, er faa og kortvarige, vil man forstaa, at et Flyv em a s k in c v a a b e n prak­tisk talt ikke kan være fo r luirtig skydende . Man vil endvidere forstaa, at man alene paa Grund af Spredningen, ti. v. s. paa Grund af at Skudneget bliver for aabent, for magert, om man vil, kun kan forvente ringe Træfning paa Afstande udover 500 m. Imidlertid er Forholdet alligevel det, at man undertiden betragter Spredningen som en Forbundsfælle, der i visse Tilfælde kan bøde paa Fejl i Bedømmelsen af Maalets Afstand, Bevægelsesretning og Hastighed eller kort sagt paa Fejl i Valg af Retningspunkt. Da Ildvaabnene jo er konstruerede til Virkning paa lange Afstande, er de Resultater, man opnaar af dem i Flyvemaskine, jo for saa vidt tarvelige som man der ikke med rimelig Udsigt til Virkning kan bruge dem paa større A fstande end ca. 500 m. Selvfølgelig har man set sig om efter Udveje til Forbedring af dette Forhold og vi skal i det følgende se, hvilke Veje man kan gaa for at forbedre Flyvermitrailleusen. 1 ) F o rø g else af Skudhastigheden. Herved opnaar man, at Skudneget bliver saa tæt, at man med rimelig Udsigt til Træfning kan skyde paa større Afstande.

De Mitrailleuser, man under Krigen har anvendt, har haft Skudhastigheder paa 400— 600 Skud pr. Minut; for at bøde paa den til Formaalet for ringe Skudhastighed, har man oftest brugt 2 Mitrailleuser sammen, saaledes at de var anbragte med parallele Piber og rettedes samtidigt. Selv det herved opnaaede Skudantal er for ringe, og ved Konstruktion af nye Mitrailleuser til Flyverbrug stræber man derfor at naa højere. Fn fransk Mitailleuse, Darne, angives at naa 1200 Skud pr. Minut.

2) Forøgelse af Begyndelseshastigheden. Som ovenfor omtalt blev Korektionerne altfor indviklede, saasnart Flyvetiden blev for stor, eller saasnart man kom ud paa Afstande, hvor man ikke længer med tilstrækkelig Nøgagtighed kunde betragte Kuglebanen som en ret Linie. For paa disse Omraader at skabe gunstigere Forhold uid de nuværende er en Forøgelse af Begyndelseshastigheden nødvendig. Da det her ingenlunde er nødvendigt at Projektilet be va re r sin Hastighed godt paa de større h i ­ stande (Idealet vilde sandsynligvis været et Projektil, der havde saa ringe Flyvetid som muligt paa f. Eks. 600 m), vil man rimeligvis blive ført ind paa Anvendelsen af forholdsvis lette Projektiler.

Man anvender i Flyvemitrailleuser forskellige Arter af Projektiler.

1) Ly se n d e P ro je k tile r. Disse Projektiler er tænkt som et Hjælpemiddel ved Retningen, men er sikkert kun til Nytte paa meget korte Afstande. Saasnart Afstanden bliver et Par Hundrede Meter, er det vanskeligt at bestemme, hvorledes Projektilerne passerer i Forhold til Maalet.

2) P a n se rb ry d e n d e P ro je k tile r . Formaalet med disse Projektiler er at sønderbryde de modstandsdygtige Dele af den fjendtlige Flyvemaskine, f. Eks. Motoren, vigtige Konstruktionsdele af svært Metal, samt et eventuelt Panser.

3) B ra n d p ro je k tile r. Disse Projektiler, der ikke besidder nogen større Gennemslagskraft, skal tænde udstrømmende Benzin eller Benzindampe eller kile sig fast i og antænde Konstruktionsdele af Træ og Lærred.

4) A lm in d e lig e G evæ rp ro je k tile r. Disse Projektiler bruges kun af økonomiske Grunde til Flyvermitrailleuser.

Hensynet til Ønskeligheden af en kraftigere Virkning (Gennembrydning, Antændelse) taler for til Flyvermitrailleuser at anvende et større Kaliber (10— 12 mm) end til almindelige Mitrailleuser. Mitrailleuserne kan i en Flyvemaskine monteres paa to forskellige Maader, nemlig: 1. Fast indbyggede, skydende fremefter i Retning af Maskinens Akse. 2. Bevægelige paa et Pivot, der igen er drejeligt paa en Mitrailleusering, som omgiver Skyttens Plads. • Naar Mitrailleuserne er monterede paa den først anførte Maade, maa de ved Flyvemaskiner med en Motor i Forenden (d. v. s. det langt overvejende Flertal af Maskinerne) skyde gennem Propelkredsen. For at dette skal være muligt, maa Mitrailleusen forsynes med en saakaldt Skudstyringsmekanisme (Synkronisator), der drives af Motoren, men som sættes i eller ud af Funktion af Flyveren. Mitrailleusen er indstillet til Afgivelse af Enkeltskud, og Aftrækket besørges saa af den ovenfor omtalte Skudstyringsmekanisme, tler sættes i Virksomhed af en eller flere Knaster, der sidder paa en af Motorens roterende Aksler. Antallet af Knasterne og Akslens Rotationshastighed maa være saaiedes afpasset, at en Knast sætter A'fekanismen i Virksomhed for hver Gang et Propelblad passerer Mitrailleusens Munding. Aftrækket maa ske paa et saadant Tidspunkt, at man er sikker paa, at det tilsvarende Propelblad har passeret det Sted, hvor Projektilerne passerer Propelplanet, og Aftrækkeren maa slippes igen saa tidligt, at der heller ikke bliver nogen Mulighed for, at det følgende Propelblad rammes. Det er muligt at Mitrailleusen ikke er klar til Skud, naar Af rækker en f ø r e s t i l b a g e , men bliver klar til Skud m edens Aftrækkeren staar tilbage; i saa Fald gaar Skuddet, i samme Øjeblik Mitrailleusen er klar, og man vil derfor indse Betydningen af, at Aftrækkeren er sluppet i rette Tid, da Skuddet ellers kan ramme det følgende Propelblad. Da der foretages et Aftræk for hver Gang et Propelblad er passeret, og da ile fleste Propeller er 2-bladede og roterer med en Hastighed af 1000— 2000 Omdrejninger i Minuttet, vil det sige, at der foretages 2000— 4000 Aftræk i Minuttet; da selv den foran omtalte hurtigskydende Mitrailleuse (Darne) kun naar op paa en Skudhastighed af 1200 Skud i Minuttet, vil det sige, at langtfra alle Aftræk finder M itrailleusen skudberedt. Den bedste Form for Ammunitionstilførsel til en fast indbygget Mitrailleuse er Patronbaandet, helst sammensat af Metalled, der adskilles, naar Patronerne trækkes ud af Baandet, idet det ellers kan være vanskeligt at skaffe de lange sammenhængende Baand af Vejen efter Afbenyttelsen. Hele den fast indbyggede Mitrailleuses Skudforsyning (300— 600) Patroner bør samles i et Baand. Flyveren kan ved at trække i et Greb, der som Regel er anbragt paa Styrestangen, sætte Skudstyringsmekanismen i Virksomhed, hvorved Skydningen begynder. Han retter ved at rette med hele Maskinen. Den ovenfor omtalte Skyttekorektion er ved Skydning med fast indbyggede Mitrailluser 0, idet Maskinens Hastighed og Projektilets Begyndelseshastighed er sammenfaldende i Retning.

De bevægeligt monterede Mitrailleuser er som ovenfor bragt paa Midten af en halvcirkelformet Bøjle, der med sine bragt paa Midten af en halvcikelformet Bøjle, der med sine Endepunkter drejer sig om en Diameter i den Mitrailleusering, der omgiver Observatørrummets Overkant, og inde i hvilken Observatøren staar. Pivotet bevæges, naar Bøjlen drejes, i en Cirkelbue i lodret Plan og, naar Ringen drejes, i en Cirkelbue i vandret Plan (Maskinen er tænkt i Normalstilling). Mitrailleuserne kan desuden drejes i alle Retninger om Pivotet. Magasinerne til disse Mitrailleuser maa være af en sluttet Form, for at de ikke skal yde for megen Luftmodstand og være for vanskelige at haandtere i Propelvinden; de maa være rigeligt store, saa man ikke for ofte skal skifte, men dog ikke være saa store, at de bliver uhaandterlige. Magasiner paa ca. 200 Patroner vil antagelig være de mest passende. Under den senere Omtale af de enkelte Maskintyper vil deres Udstyr med faste og bevægelige Mitrailleuser blive angivet.

C. Førslev.