Log ind

Skyddskårerna i Finland

#

Den finske Skyddskårsbevægelse opstod i 1917. Oprindelig var Formaalet med Korpsene at danne en Slags Borgergarde til Værn imod indenrigske urolige Elementer, af hvilke der paa det Tidspunkt var mange dels paa Grund af Nød og dels ved Smitte fra den russiske Revolution. Det var Skyddskårene, der dannede Stammen i den finske hvide Hær i 1918, og efter Befrielsen fra Russeraaget var man klar over, at det vilde være nødvendigt at opretholde Korpsene til Supplering af Hæren. I Efteraaret 1918 udkom der en almindelig Forordningom Skyddskårenes Organisation, og senere — i 1927 — er Skyddskårenes Forhold blevet ordnet ved Lov. Finland er nu delt i 22 Skyddskårsdistrikter, af hvilke 2 (Wasa og Nylands sødra) er med svensk Sprog, 2 (Helsingfors og Åbo) med baade svensk og finsk Sprog, og Resten med udelukkende finsk Sprog. Hvert Distrikt er delt i Kredse, og ved disse er ansat Instruktører. Distriktschefer, Kredschefer, Instruktører og Depotpersonale er fast ansatte Tjenestemænd, der lønnes af Staten. Indenfor Kredsene er Medlemmerne samlet i militære Enheder, eventuelt af forskellige Vaabenarter, saaledes som Forholdene nu kan ordnes i den paagældende Kreds.

Hvor der er Lejlighed dertil, kan Skyddskåristen selv vælge sin Vaabenart. Der findes Fodfolk (Rekylgevær- og Maskingeværkompagnier), Rytteri, Cyklister, Feltartilleri, Luftværnsartilleri, Kystartilleri, Pionerer og Forbindelsestropper, endvidere Motorvogns- og Sanitetsafdelinger, samt Marineafdelinger (med Motorbaade), Det er kun i de større Kredse, at der findes forskellige Vaabenarter, i de mindre Kredse paa Landet er der som Regel kun Fodfolk eller — ved Kysten — Marineafdelinger. Ældre Skyddskårister samles i særlige „Old boys Afdelinger“ til Bevogtningstjeneste. For Drenge i Alderen 12—17 Aar er der oprettet Uddannelseskompagnier (Gossa- eller Ekomkompagnier), og disse Drenge anvendes bl. a. til Ordonnanstjeneste. Staten bidrager, som nævnt, med Lønninger til Personalet ved Ledelsen. Endvidere bidrager Staten med Vaaben og Ammunition og til Dels med Udrustning. De enkelte Skyddskår maa iøvrigt selv skaffe sig Uniformer og Udrustning og afholde de med Korpsenes Drift forbundne Udgifter. De aktive Medlemmer betaler et meget beskedent Kontingent, en Mængde passive Medlemmer yder et væsentligt Bidrag til Afholdelse af Korpsenes Udgifter, Lotta-Svård-Foreningerne skaffer en Del Penge ved Afholdelse af Basarer etc., og desuden har Korpsene en Del patriotiske Velyndere, der bidrager paa forskellig Maade. Man ser saaledes Principaler, der forsyner deres Funktionærer med Uniform og Udrustning, eventuelt endogsaa med Gevær. Korpsenes Uniform er som den finske Hærs: graabrun enradet Uniformsfrakke med Skyddskårsemblem paa venstre Overarm og graabrune Benklæder med grøn Stribe langs den udvendige Søm. Marineafdelingeme bærer Marineuniform med Skyddskårsemblem paa venstre Overarm. Skyddskårsemblemet er et Skjold med et S i ; Skjoldets Farve er forskellig for de forskellige Distrikter. Paa Grund af den store Forskel paa Sommer- og Vintertemperaturen i Finland er det nødvendigt at have en særlig Sommeruniform (af let Stof, i Lighed med Spejderuniformer) og en Vinteruniform (ulden). Til Vinterbrug bæres Pelshue samt hvidt Overtrækstøj (til Snevejr eller -føre). Korpsene tæller for Øjeblikket ca. 100,000 aktive Medlemmer.

Korpsene virker dels som en Forskole for Hæren, idet Skyddskårister ved Indkaldelse til Militærtjeneste ansættes ved den Vaabenart, i hvilken de har tjent i Skyddskåret. Uddannelsestiden for værnepligtige i den finske Hær er ca. 12 Maaneder; men de, der som Skyddskårister har gennemgaaet en Forskole, faar en Afkortning i Tjenestetiden paa 1—2 Maaneder. Korpsene er endvidere et Supplement til Hæren, idet en stor Del af Medlemmerne (ca. 20,000) ikke er værnepligtige. Korpsene er imidlertid først og fremmest en Del af Hæren, en Slags „staaende Hær“, og indgaar i ordre de bataille. Korpsene møder ved Mobilisering ikke blot med de ikke-værnepligtige Medlemmer; men en meget stor Del af Korpsenes værnepligtige Medlemmer overføres fra deres Stamafdelinger til Korpsene. Der træffes i hvert enkelt Tilfælde Afgørelse, om en værnepligtig Skyddskårist skal møde ved Stamafdelingen eller ved Skyddskåret. Afgørelsen træffes udelukkende under Hensyntagen til Forsvarets Interesse. Stamafdelingerne kan naturligvis ikke blottes for deres bedste Soldater; men paa den anden Side regner man med, at Skyddskårene mobiliseres meget hurtigere end Hærens øvrige Afdelinger, og man søger derfor at skaffe Skyddskårene saa mange og saa veluddannede Medlemmer som muligt. Korpsene har foruden deres egentlige, militære Opgaver tillige — i Fredstid — den Opgave at være til Hjælp for Landets Øvrighed ved Opretholdelse af den lovlige Orden. Hermed tænkes naturligvis først og fremmest paa borgerlige Uroligheder; men Korpsene kan i det hele taget anvendes til Hjælp for Politiet, naar det gøres fornødent. Korpsene har saaledes flere Gange gjort fortrinlig Fyldest ved at yde Slukningshjælp ved større Ildebrande. Flinke Menige i Skyddskårene kan udnævnes til Korporaler. I Skyddskårenes første Aar kunde flinke Menige endvidere tjene sig op til de øvrige Underofficersgrader (Undersergent, Sergent og Feldwebel) og de lavere Officersgrader (Fænrik og Løjtnant). Præsident Svinhufvud er saaledes Feldwebel i Viipuri Skyddskår. Nu er det en Betingelse for Forfremmelse til disse Grader, at de paagældende har gennemgaaet en Reserveunderofficerseller Reserveofficersskole. Samtlige Regiments-, Bataillons- og Kompagnichefer ved Skyddskårene er Befalingsmænd af Reserven.

Skyddskårenes Øvelser foregaar dels paa Hverdagsaftener dels om Søndagen. Hver Skyddskårist har som Regel een Aften om Ugen samt 2—3 Søndage om Maaneden besat med Øvelser. Søndagsøvelserne kan vare nogle Formiddags- eller nogle Eftermiddagstimer, som Regel er der dog en Heldagsøvelse hver Maaned. Desuden afholdes der hvert Foraar og Efteraar nogle større Øvelser, samt lejlighedsvis Lejrsamlinger eller Stævner med Idrætskonkurrencer etc. Ved Idrætten lægges særlig Vægt paa Skydning og Skiløb. I Forbindelse med Skyddskårene er der oprettet LottaSvård-Foreninger. Foruden at bidrage til Støtte for Skyddskårene ved Agitation, Indsamling etc. yder Lotta-Svård-Foreningeme et virksomt Bidrag til Fædrelandets Forsvar ved at uddanne en Del af sine Medlemmer som „Feltlottor“, d. v. s. i Sanitets- eller Forplejningstjeneste. Hæren skal ikke berøves en eneste vaabenfør Mand til at passe Gryder og Kasseroller. Det er et Arbejde, som Kvinder kan og vil paatage sig, og de finske Kvinder har paa dette Omraade gjort en imponerende Indsats. Den finske Skyddskårsbevægelse bærer ikke noget chauvinistrisk eller militaristisk Præg. Finland ønsker ikke Krig eller Erobring, man vil blot leve i Fred uden uvedkommende Indblanding. Finnerne lægger ikke Vægt paa prunkende Uniformer eller anden ydre Glans. Hakkapållitternes Ætlinge er ikke flotte Paradesoldater; men der gøres i den finske Hær og i Skyddskårene et solidt Arbejde for at samle Nationens bedste Kræfter til at være parat til Værn for Fosterlandet. Det Folk, hvis Forfædre „blott på Narvas hed på Polens sand på Leipzigs slatter, Lutzens kuliar“, vil forstaa til det yderste at værne om den Frihed, som man gennem blodige Ofre vandt for 17 Aar siden.

Helge Lunn