Denne artikel er skrevet af kommandørkaptajn F. Behrndtz, leder af Faggruppe Teknik på Forsvarsakademiet.
Lidt historik
Denne artikel har som formål at belyse udviklingen på det militærtekniske uddannelsesområde og planlægningen af tekniske videre- og efteruddannelser på Forsvarsakademiet. Siden forrige århundrede har forsvaret systematisk uddannet officerer i de militære ingeniørdiscipliner. I 1830 blev Den kongelige militære Højskole oprettet, fordi der var konstateret væsentlige mangler ved den tekniske uddannelse af officererne i datidens ingeniørkorps. Skolen havde som formål:
“At danne Officerer til Generalstaben, Ingeniørkorpset, Artillerikorpset, Raketkorpset og Vejkorpset samt at oplære Officerer duelige til i Tiden at kunne besætte Lærerposter og Officersposter ved selve Højskolen, samt Officersposter ved Landkadetkorpset og overalt andre lignende Poster. Også er det tilladt Officerer af Sø-etaten at kunne deltage i Undervisningen for forberedende at dannes til de Poster, der i denne Etat kræve Kundskaber, der ligger udenfor den Dannelse, som gives på Søkadetakademiet, f.eks. til Skibskonstruktører, Søartillerister, Havnekonstruktører.”
Efter Den militære Højskoles nedlæggelse i 1868 fortsatte den tekniske videreuddannelse på Hærens Officersskole helt frem til 1951. Undervisningen fandt sted i ældste klasse - senere benævnt specialklassen - der efter 1914 var delt i 4 afdelinger: Stabsafdelingen, artilleriafdelingen, våbenteknisk afdeling og ingeniørafdelingen. I våbenteknisk afdeling kunne optages officianter fra Hærens Tekniske Korps samt officerer fra hæren og søværnet. Fra 1926 blev afgangsprøven fra våbenteknisk kursus anerkendt af Polyteknisk Læreanstalt. Uddannelsen gav herefter adgang til medlemskab i Dansk Ingeniørforening. I forbindelse med afslutningen af et forsvarskommissionsarbejde i 1951 blev Forsvarsakademiet oprettet. Akademiet skulle give officerer af alle tre værn en videregående militærvidenskabelig uddannelse i fælles regi. Dette var en følge af erfaringerne fira anden verdenskrig, der havde vist, at effektiv krigsførelse er en integreret anvendelse af alle værns militære ressourcer xinder fælles ledelse. Den spæde kim til vore dages uddannelse i “Joint operations” var lagt. De teknisk videnskabelige fremskridt havde skabt heh nye våbentyper, der havde medført behov for andre kampformer og ændring af den militære organisation og uddannelse af officerer. Hærens specialklasse blev overført til akademiet og en revision af uddannelseme blev påbegyndt. Den militærtekniske uddannelse byggede hovedsageligt på våbenarter og tjenestegrene. I 50’eme, 60’eme og heh frem til midten af 70’eme var der følgende tekniske kurser på akademiet: Våbenteknisk kursus, artilleriteknisk kursus, ingeniørteknisk kursus og telegrafteknisk kursus. Kurserne var normalt deh i et ét-årigt såkaldt obligatorisk kursus. Et sådant kursus kunne efterfølges af et to-årigt frivilligt kursus. Den fulde uddannelse på ca. 3 år var anerkendt af Dansk Ingeniørforening, hvilket gav dimittenderne adgang til foreningen, som såkaldte §5 medlemmer. I 1974 blev de nævnte tekniske kurser slået sammen til ét kursus: Militærteknisk higeniørkursus (MIK). Dette var et kursus på 3 Vi år og udgjorde en komplet ingeniøruddannelse. Forlængelsen af uddannelsestiden skyldtes den tekniske udvikling. Ideen med MIK-kurseme var at erstatte de våbenvise specialkurser med fælles undervisning det første studieår. Derefter skulle eleverne specialisere sig i forskellige linier f eks. byggeteknisk, våben- og ammunitionsteknisk, elektroteknisk, flyteknisk, marineteknisk. På grund af for ringe søgning ophørte MIK. Det blev af potentielle ansøgere ikke anset for at være attraktivt nok i bl.a. karrieremæssig henseende. I 1980’eme uddannede hæren en del officerer på Danmarks Ingeniørakademi og Ålborg Universitetscenter. Denne uddannelse blev suppleret med et militærteknisk kursus på Forsvarsakademiet af 3 måneders varighed. Formålet med kurset var at give eleverne kendskab til de vigtigste materielsystemer i hæren. Uddarmelsen var delt i en telelinie og en maskinlinie.
Den tekniske uddannelsesstruktur og stabskursus anno 1995
Grundlaget for struktureringen af de nuværende tekniske videre- og efteruddannelser er en Forsvarskommando rapport af marts 1992 om justering af uddannelsesstrukturen for det militære lederniveau. I rapporten er uddaimelsesstrukturen fastlagt, som vist på efterfølgende figur.
Af fig.l fremgår, at videreuddannelsestrin II kan sammensættes af forskellige moduler. Officerer med de fornødne matematiske og tekniske forudsætninger kan vælge et Stabskursus II på 9 måneder efterfulgt af en ca. 4 måneders militærteknisk uddannelse (MTU). De teknisk uddannede officerer skal således først gennemgå en generel militasr lederuddannelse på Stabskursus II, der er fælles for alle officerer i forsvaret uanset deres grundlæggende funktionsspeciale. Ved optagelse på stabskursus vælger officererne at følge enten MTU- eller MFUmodulet, hvor MFU står for Management og Forvaltningsuddannelse. På stabskurssus får officererne en omfattende uddannelse sammensat af følgende kurser/emner:
- Opgavefordelingen i forsvaret.
- Strategisk grundkursus.
- Operativt grundkursus.
- Management grundkursus.
- Teknologisk grundkursus.
- Analysemetodik.
- Projektstyring.
- Konfliktårsag, krise og intervention.
- Fremtidens forsvar.
Teknologisk grundkursus
Stabskurset 1995/96 indeholder for første gang et teknologisk grundkursus omfattende følgende emner:
- Systemanalyse.
- Den teknologiske udvikling.
- Teknologivurdering.
- Den våbenteknologiske udvikling.
- Vurdering af materielsystemer.
- Materielplanlægning.
- Udvikling, anskaffelse og styring af forsvarets informatiksystemer.
- Driftsteknik.
- Materielvedligehold med vægt på livscyklusbegrebet.
- Forsvarets system for miljøledelse herunder arbejdsmiljøfaktorer.
- Militær produktion og industrielle relationer.
Formålet med det teknologiske grundkursus er at introducere de metoder og principper, som forsvaret anvender ved planlægning og styring af den tekniske virksomhed på det overordnede niveau såvel i Forsvarskommandoen som ved materielkommandoeme og Forsvarets Informatiktjeneste. Den militærteknologiske uddannelse af kommende chefer skal udvide deres horisont og komplementere deres almene teknologiske viden. Et uddannelsesmål er at vise sammenhængen mellem den militærteknologiske udvikling og doktrinudviklingen på udvalgte områder. Det skal bemærkes, at begrebet teknologi helt bevidst anvendes i stedet for teknik, idet vægten lægges på anvendel sen af teknikken. Grundmodulet kombinerer tekniske, videnskabelige, militære og ledelsesmæssige discipliner med henblik på planlægning, udvikling og indførelse af teknologisk kapabilitet. Hensigten er at give 4e kommende, stabsofficerer og chefer en sådan indsigt og holdning, at de kan medvirke ved udformning og gennemførelse af forsvarets mål og virksomhed på det tekniske område.
MTU-modulet MTU er en videregående uddannelse på VUT II for militære ledere, der ønsker at kunne bestride stillinger inden for tjenesteområde Teknik på højeste funktionsniveau eller chefsniveau. Tilfredsstillende gennemgang af stabskurset er en forudsætning for at kunne fortsætte på MTU, der for nærværende planlægges gennemført i umiddelbar forlængelse af stabskurset. Den samlede uddannelsestid for stabskursus og MTU vil andrage ca. 13 måneder. Officerer fra alle tre værn og Beredskabsstyrelsen med de fornødne matematiske og tekniske forudsætninger kan optages på kurset, ligesom der vil være adgang for civilt uddannede ingeniører. Forudsætningen for optagelse er gennemført Stabskursus II eller hermed ækvivalerende uddannelse. Uddannelsen er planlagt gennemført for første gang i 1996 i tilslutning til stabskursus 1995/96. MTU-modulets formål er at fremme og udbygge deltagernes viden og færdighed vedrørende ledelse af militærtekniske opgaver, logistik og administration. Uddannelsesmålet er, at de teknisk skolede officerer ved kursets afslutning kan:
- Vurdere større komplekse tekniske og vedligeholdsmæssige opgaver inden for forsvaret, således at de kan formulere opgaver til respektive specialister samt vælge relevante ledelsesværktøjer i forbindelse med iværksættelsen.
- Vurdere principper, metoder og processer, der anvendes ved planlægnmg, tilrettelæggelse, gennemførelse og konfrol af materielanskaffelser.
- Vurdere principper, metoder og processer, der anvendes ved såvel produktions- som kvalitetsstyring.
- Vurdere principper, metoder og processer, der anvendes ved projektledelse og systemudvikling.
- Forestå større materielprojekter i forsvaret.
- Som projektleder forestå større driftsanalyser med henblik på at effektivisere bl.a. driftsstrukturen i forsvaret, herunder forsynings- og vedligeholeldelsesvirksomheden.
- Deltage i forsvarets delkonceptarbejde med henblik på at kunne vurdere og afbalancere teknologiske, merkantile og operationelle krav til opgaveløsninger.
Endvidere skal officererne have forståelse af:
- Principper og bestemmelser, der ligger til grund for forvaltningen i forsvaret.
- Driftsøkonomiske sammenhænge med hovedvægten på omkostningslæren.
Det er Forsvarsakademiets opgave at give officererne sådanne faglige kvalifikationer, at de kan løse de tidligere nævnte opgaver i en rum tid efter gennemgang af MTU. For nærværende planlægger Forsvarsakademiet, at uddannelsen skal indeholde følgende temaer:
- Operationsanalyse koncentreret om tekniske og organisatoriske analyser i forbindelse med materielanskaffelser.
- Produktionsstyring
- Kvalitetsstyring
- Vedligeholdelses- og reservedelsstyring.
- Projektledelse og -styring af militære materielanskaffelsesprojekter.
- Driftsøkonomi.
- Indkøb og kontrahering af materiel og tjenesteydelser.
- Ledelsesværktøjer og-metoder.
Udgangspunktet for undervisningen er en grundig indføring i anvendelsen af de operationsanalytiske metoder og værktøjer. Officererne skal kimne vurdere hårde data om materielsystemer, værksteder og det logistiske system. Produktionsstyring er et traditionelt driftsteknisk fag, der beskæftiger sig med produktion og drift af tekniske anlæg bl.a. værkstedsdrift. Et centralt område er konstruktion af styresystemer til planlægning og overvågning af aktiviteter. I relation hertil beskæftiger temaet sig med organisation og ledelse samt økonomiske, arbejdsmiljømæssige o.l. konsekvenser af anvendelse af teknologi. Det er temaets formål at behandle samspillet mellem teknologi og økonomi med henblik på at give officererne en solid forståelse for løsning af driftstekniske opgaver. I temaet kvalitetsstyring far officererne en viden om anvendelse og vurdering af grundlæggende metoder og teknikker inden for kvalitetsstyring. De skal således kunne vurdere forsvarets kvalitetsstyring ud fra forskellige synsvinkler bl.a. en organisatorisk, en menneskelig og en certificeringsmæssig. De skal endvidere kunne udvikle og vurdere samt medvirke ved gennemførelse af konkrete kvalitetsstyringsopgaver. Det er temaets overordnede mål at sætte officererne i stand til at deltage i den samlede kvalitetsstyring både i forsvaret og i relation til civile virksomheder, der løser opgaver for forsvaret. Temaet vedligeholdelsesstyring vil fokusere på metoder til styring af vedligeholdelse fra vugge til grav for et materielsystem, dvs. livscyklustankegangen. Med udgangspunkt i pålidelighedsteorien skal officererne kunne vurdere kravene til et materielsystems driftssikkerhed. De skal f eks. kunne planlægge tilgængelighed og vedligeholdelse samt opstille krav til materielanskaffelser og tilpasning af de organisatoriske strukturer. Oflficereme lærer bl.a. at dimensionere værkstedskapacitet og vxirdere principper for anskaffelse af reservedele og styring af reservedelslagre som funktion af bl.a. beredskabskrav. Projektledelse og -styring er et tema, der giver det ledelsesmæssige grundlag for at kunne forestå styring og ledelse af materielanskaffelsesprojekter. Først gives en grundig indføring i projektstyring set ud fra en ledelsesmæssig og økonomisk synsvinkel. Derefter behandles usikkerhed, risiko og valg af styringsværktøjer. Projektet skal anskues ud fra både den projektudførendes side og fra implementeringssiden. Det samlede faseforløb for materielprojekter behandles indgående med anvendelse af moderne EDB-baserede projektstyringsværktøjer. Undervisningen i driftsøkonomi er koncenfreret om tekniske og økonomiske problemstillinger. Endvidere gennemgås omkostningslæren samt principper for styring af forsvarets materielbudgetter og driftsvirksomhed. Temaet “Indkøb og kontrahering af materiel og tjenesteydelser” giver officererne forståelse af og viden om juridiske forhold vedrørende kontrakter, indkøb og vedligeholdsaftaler samt styring af leverandører og underleverandører. Forhandlingsteknik og -strategi vil blive behandlet i temaet. Disciplinen ledelsesværktøjer og -metoder har tæt sammenhæng med de operationsanalytiske værktøjer. Temaet vil med udgangspunkt i systemudviklingsmetoder og -værktøjer vurdere forskellige koncepter for styring af teknisk virksomhed. Det overvejes for nærværende at gennemføre undervisningen i systemudvikling med udgangspunkt i den modeme konstniktionslære. Officererne vil endvidere blive præsenteret for en række informatikværktøjer, som kan anvendes ved gennemførelse af tekniske og organisatoriske analyser. Uddannelsen afsluttes med eksamen i udvalgte fag og et projektarbejde vedrørende en teknisk organisatorisk opgave, der forudsætter anvendelse af både kvalitative og kvantitative analysemetoder. Ledelse af den teknologiske udvikling har tiltrukket sig stigende opmærksomhed i de seneste år. Ny teknologi relateret til militærteknologien er karakteriseret ved øget kompleksitet. Teknologiledelse fordrer viden ikke kun om materiellet, men også om ledelse, økonomi og administtation af ressourcerne. MTU-modulet vil søge at prioritere anvendelsesviden på lige fod med tekniske og naturvidenskabelige videnområder. En teknisk uddannet officer må også beherske en række ikke tekniske discipliner for at kunne løse sine opgaver på en hensigtsmæssig måde i fremtidens forsvar og samfund. I dag er den mest almindelige betegnelse for forkortelsen MTU: Militærteknisk Uddannelse. Et bedre navn ville være Management og Teknologisk Uddarmelse eller blot Militærteknologisk Uddannelse. De to sidstnævnte betegnelser indikerer, at teknologien kan befragtes på to måder. Den første måde er at se på teknologien ud fra en helhedsbefragtning uden at gå i detaljer med, hvori den består. Teknologien er således et objekt med eller uden relationer til andre systemer f eks. de non-teknologiske. Den anden måde er at afgrænse teknologien som et system således, at man kan gå i dybden med at betragte afgrænsede dele af teknologien. Den sidstnævnte fremgangsmåde er den, som teknikere har anvendt med succes. MTU vil pædagogisk blive tilrettelagt ud fra en systembetragtning, og der vil være samlæsning med MFU i fælles fag.
Efteruddannelse på informatikområdet
Personelloven af 1983 betød, at en del af de tidligere specialmoduler på videreuddannelsestrin I (VUT I) blev ændret til at være efteruddannelser. Det nuværende efteruddannelsessystem ses på efterfølgende fig. 2.
Som det fremgår af fig. 2 kan informatikuddamielser søges af officerer, som karrieremæssigt befinder sig i tidsrummet mellem VUT I og VUT II. Forsvarsakademiet er pålagt at koordinere gennemførelsen af informatikuddannelseme Indledningsvis skal informatikbegrebet behandles lidt mere indgående. Forsvarskommandoen definerer informatik, som:
“Den rationelle og systematiske opbygning og anvendelse af elektronisk baserede informationer. Dette omfatter i forsvaret en integreret anvendelse af materiel, programmel, metoder, procedurer og personel, der er organiseret med henblik på at indsamle, transmittere, behandle, præsentere og lagre informationer”.
Denne defmition betyder, at informatikteknologi (IT) er et samlingsbegreb for et antal teknologirelaterede kompetenceområder, der øger forsvarets evne til at indhente, overføre, behandle og præsentere information. Hele informationskæden er omfattet af defmitionen fra indsamling, lagring, genfinding og præsentation af information. Mormatikbegrebet vedrører således informationsforløbet fra sensorer til operatørernes interaktion med datamater og skærme. Definitionen medfører, at ikke kun IT-materiel, men også programmel, metodik samt viden om menneskers og organisationers måde at agere på er omfattet af informatikbegrebet. I foråret 1995 har en arbejdsgruppe under Forsvarskommandoen med Forsvarsakademiet som primus motor foretaget en grundig analyse og vurdering af indholdet i efteruddannelserne i informatik. Dette var nødvendigt på grund af den hastige teknologiske udvikling og forsvarets ændrede målsætning på området. Arbejdsgruppen har foreslået, og Forsvarskommandoen har efterfølgende godkendt, at der oprettes to kursusmoduler i informatik. Hvert kursusmodul består af en række selvstændige fagmoduler. Kursusmodul I er døbt Informatikteknologi (IFT) og er sammensat af følgende fagmoduler på i alt 580 lektioner ä 45 min., der planlægges afviklet over 4 måneder:
- Systemarkitektur.
- Systemprogrammel.
- Informationsteori.
- Produktionsforhold i elektronikbranchen.
- Proceskontrolsystemer.
- Programmeringssprog bl.a. PASCAL, ADA, C og C++.
- Software engineering.
- Databaser.
IFT kan sammensættes af civile kurser og kurser på forsvarets specialskoler. Det vil således blive muligt at opnå den størst mulige fleksibilitet med hensyn til placering af fagmodulerne afliængig af indhold, omkostninger og forsvarets behov. FT planlægges gennemført i foråret 1996 med Forsvarsakademiet som det styrende organ og i samarbejde med Forsvarets Informatiktjeneste. Kurset skal ikke omtales yderligere i denne artikel. Det skal dog bemærkes, at IFT normalt er en forudsætning for at kunne blive optaget på det efterfølgende kursusmodul II.
Dette kursusmodul er døbt Forsvarets Informatikvirksomhed (FIV) og er sammensat af følgende fagmoduler på i alt 240 lektioner å 45 min., der gennemføres over 2 måneder:
- Systemudviklingsmetoder og -værktøjer.
- CCIS (Command, Control and Information System)og MIS (Management Information System) NATO- og forsvarsstandarder.
- Konfigurationsstyring.
- Indkøb og kontrahering af materiel og tjenesteydelser.
- Kvalitetsstyring i relation til informatikprodukter.
- Elektronisk informatiksikkerhed.
- Forsvarets informatikorganisation.
- Projektstyring og -ledelse af informatikopgaver.
- Den informatikteknologiske udvikling.
Kursusmodul FIV er udviklet som et kursus, der hovedsageligt fokuserer på militære problemstillinger bl.a. udvikling, anskaffelse og styring af anvendelsen af forsvarets informatikteknologi til løsning af såvel operative som administrative opgaver. På kurset kan udover officerer med VUT I og IFT uddannelsen optages de af hærens tekniske officerer, der har gennemgået teknisk efteruddannelse på informatiklinien (TEU I), søværnets tekniske officerer og flyvevåbnets elektroniktekniske ofiBcerer. Endvidere kan optages officerer eller civilt ansatte i forsvaret med ækvivalerende uddannelser. Kurset geimemføres for første gang i perioden fra 14. august til 6. oktober 1995 på Forsvarsakademiet med såvel civile som militære deltagere. Om kurset kan i øvrigt oplyses, at målet for uddannelsen i systemudviklingsmetoder og -værktøjer er, at kursisterne lærer at anvende principper for systemudvikling bl.a. evolutionær systemudvikling, software engineering og information engineering samt reengineering.
I fagmodulet CCIS og MIS får kursisterne kendskab til væmsfælles og væmsspecifikke systemer bl.a. kontrol- og varslingssystemer, kommunikations-, sensor- og overvågningssystemer. Et af problemområderne i forbindelse med udvikling af informatiksystemer er standarder og protokoller bl.a. for at kunne anvende åbne systemer. På kurset får eleverne derfor en grundig indsigt i anvendelse af NATO og forsvarsstandarder samt civile standarder. Kurset giver også forståelse af generelle protokoller samt muligheder og begrænsninger ved anvendelse af kommercielle EDBlagervarer - de såkaldte COTS-produkter (Commercial-off-the-Shelf). I fagmodulet konfigurationsstyring lærer kursisterne principper for styring af software ændringer. Et systems konfiguration skal kunne styres fra det indfases i operativ tjeneste i forsvaret og helt frem til udfasning eller kassation, dvs. styring er nødvendig i hele materielsystemets levetid af økonomiske, energi- og miljømæssige årsager. Den kommercielle og juridiske side af anskaffelse og vedligeholdelse af informatiksystemer behandles i modulet “Indkøb og kontrahering af materiel og tjenesteydelser”. I forbindelse hermed orienteres om EDB-kontrakttyper (Kl 8 og K33), forsvarets indkøbsbestemmelser, EU-direktiver, WEAG samarbejdet, NATO ICB procedurer og problemkredsen vedrørende prototyping. Kvalitetsstyring fokuserer på udvikling og anskaffelse af software. Efter en kort gennemgang af kvalitetshistorien, filosofi og definitioner behandles NATOog ISO-aftaler. Der orienteres om kvalitetsstyringssystemer med udgangspunkt i forskellige civile og militære standarder. Modulet elektronisk informatiksikkerhed giver kursisterne viden om den elektroniske informationssikkerheds betydning og integrering i forsvarets informatiksystemer. På kurset bliver gennemgået forsvarets krav til informatiksikkerhed på organisations- og systemniveau. I fagmodulet “Den Informatikteknologiske Udvikling” orienteres om følgende emner: Geografiske Informationssystemer, kunstig intelligens, neurale net, multimedier, internet, satellit kommunikationssystemer samt brug af informatik på undervisningsområdet bl.a. til hemundervisning og simulation. Udviklingen af informationsteknologien betyder, at grænserne for operative, taktiske og kamptekniske niveauer bliver mere flydende. Krigskunsten vil blive påvirket og forandret. Den højteknologiske form for krigsførelse vil vinde frem med stormskridt. IT vil drastisk ændre slagmarkens miljø mod det digitale og fragmentale. Fælles operationer til lands, til søs og i luften vil indebære krav om interoperabilitet. Dette forventes at medføre kraftige ændrmger i grupperinger, materiel- og organisationsstrukturer. En udvikling der vil have meget til fælles med de principper og synsvinkler, som anvendes i det private erhvervsliv ved implementering af konceptet “Business Process Reengineering” (BPR). Et ledelseskoncept der har givet dramatiske forbedringer i effektivitet og produktivitet i det civile erhvervsliv. Ifølge BPR-konceptet skal man fokusere på bl.a. de tværgående organisatoriske processer. Processynsvinklen kan frigøre en organisation fra at blive låst fast i de fraditionelle former for arbejdsdeling og heraf fialgende løsningsmetoder, hiformatikteknologien skal ikke kim anvendes til at automatisere processer; derimod må organisationen tilpasses de teknologiske muligheder. I de kommende år vil forsvarets kampevne være afhængig af omstilling og tilpasning til de nye vilkår på slagmarken. Tænk blot på følgende perspektiver; I USA er målet om ti år at udruste soldater med en personlig kommunikationskanal til brug ved overførsel af tal, data og billede til støtte under operationer. Det forventes, at soldaterne vil være udrustet med en personlig computer med en kapacitet på 500 Mb anbragt i skjortelommen ifølge National Research Council i USA. De centrale informatiksystemer vil fa en datakapacitet på en petaoperation (10'* operationer) pr. sekund.
Teknisk efteruddannelse i hæren efter VUTII
På enkelte områder har hærens skoler og Hærens Materielkommando (HMAK) behov for efteruddannelse af tekniske officerer på højeste funktionsniveau. Forsvarsakademiet er anmodet om at påbegynde planlægningen af en sådan efteruddannelse i samarbejde med Hærens Operative Kommando (HOK) og HMAK. Behovet for teknisk efteruddannelse af nogle af hærens officerer skyldes det forhold, at de militære teknikere skal medvirke til at anskue de tekniske problemer ud fra et praktisk kendskab til de tekniske vilkår i det militære miljø. Dette forudsætter indsigt i og erfaring med gennemførelse af militær driftsvirksomhed. Den tekniske efteruddannelse (TEU II) efter MTU skal således forsyne hæren med de officerer, som skal virke i grænseområderne mellem de civilt ansatte mgeniører og det militære system. Clausewitz ville sikkert have udtrykt det som, at de militære polyteknologer skal medvirke til at reducere friktionen mellem de forskellige organisatoriske grænselag. En anden faktor af betydning for efteruddannelse på omtalte niveau er de enkelte officerers evner og lyst til fortsat personlig udvikling. Uddannelse kan være et egnet middel til at motivere og fastholde forsvarets teknisk uddannede officerer. I denne forbindelse må det være relevant at påpege, at moderne højteknologiske militære enheder skal have velkvalificerede tekniske officerer på det subalterne niveau for at få mekanikken til at virke under f eks. kampforhold. Senere i deres karriere skal det være muligt at anvende disse officerers viden og erfaring på attraktive poster. I en række stillinger forudsætter dette imidlertid ei yderligere skoling for at kunne kommunikere med og lede de civile mgeniører samt være opdragsgivere vedrørende militærtekniske opgaver.
Formålet med TEU II er at meddele egnede officerer på højeste funktionsniveau en sådan militærteknisk viden, at de er kvalificerede til i HMAK, i stabe og på skoler at deltage i teknisk vurdering af våbensystemer, at arbejde med tekniske sikkerhedsproblemer, at deltage i teknisk forskning og at kunne bestride chef- og lederstillinger på udvalgte poster. Uddannelsesmålet er at bibringe de pågældende officerer en sådan viden og indsigt, at de kan virke på linie med diplomingeniører og selvstændigt kan følge den militærteknologiske udvikling. Forsvarsakademiet planlægger at gennemføre en TEU II af en varighed på to semestre på enten Ålborg Universitetscenter eller Danmarks Tekniske Universitet. Modulstrukturen på disse læreranstalter giver mulighed for at skræddersy mdividuelle uddannelser, der passer til de enkelte stillinger, som officererne forventes at skulle varetage. Forsvarsakademiets rolle ved udformningen af TEU II er således som katalysator og konsulent for de pågældende institutioner og personellet. Forudsætningen for at komme på TEU II er gennemført VUT II med MTU samt TEU I. Dette giver mulighed for, at operativt uddannede officerer også kan gennemgå uddannelsen, såfremt de har de nødvendige evner og naturvidenskabelige forudsætninger i matematik, fysik og kemi. Til slut skal det oplyses, at Forsvarsakademiet overvejer at oprette kortvarige efteruddannelseskurser på særlige militærtekniske områder f eks. indre- og ydre ballistik, ammunitionsteknik, robotter, militære radarer, styrede våben, militære kommunikationssystemer, militære køretøjer, fortifikation og elektronisk krigsførelse. Sådanne efteruddannelseskurser kunne evt. finde sted i udlandet bl.a. ved Royal Military College of Science i England og på Militärhögskolan i Sverige.
Afslutning
Med den planlagte teknologiske undervisning på Forsvarsakademiet er der lagt et fundament til at føre forsvaret ind i det næste årtusinde. På det militærtekniske uddannelsesområde skal officererne lære at integrere videnområder med udgangspunkt i militærteknologiske analyser.Udviklingen på informatikområdet vil komme til at influere på procedurer, strukturer og uddannelse i fremtidens forsvar. Informatikkraft vil blive en parameter af samme betydning som ildkraft. Det er svært at spå om fremtiden, men en ting er helt sikkert: Den militærteknologiske udvikling vil frembringe endnu mere komplicerefmateriel. Behovet for militære teknologer i felten og i de militære stabe vil forsat være tilstede på alle niveauer i fremtidens militære organisation.
