Log ind

Panserværnsplanen

#

Nedenstående betragtninger vedrørende udarbejdelsen af panserværnsplanen er forfattet af Premierløjtnant G. Abildgaard Nielsen ved Kongens Fodregiment, der i ca. 2 år har gjort tjeneste ved panserværnskompagnier og som i januar måned d. å. frekventerede »Lehrgang Panzerabwehr aller Truppen« og »Lehrgang für Ausbildungsleiter Panzernahbekämpfung« i Munster-Lager.

Indledning

Mod slutningen af 2. verdenskrig var kampvognen det væsentligste element i alle operationerne — og følgelig blev panserværnet det vigtigste problem.

Også i fremtiden må man — selv efter udviklingen af taktiske atomvåben — regne med kampvognen som afgørende faktor i operationerne. En eventuel anvendelse af taktiske atomvåben vil ikke få til følge, at indsættelse af pansrede enheder bliver umuliggjort — men vil tværtimod bevirke, at sandsynligheden for gennembrud ved masseindsættelse af panserenheder vil blive større efter et atomangreb. Lige så alsidig kampvognens anvendelsesmuligheder er — lige så omhyggeligt må bekæmpelsen og ødelæggelsen af denne planlægges og forberedes. Stillet over for enkelte staters enorme produktion af kampvogne og pansrede køretøjer, samt den forventede masseindsættelse af panser i fremtidens krigsførelse, må det forudses, at en infanteribrigadegruppe står eller falder med sit panserværn — so?n feør være »rygraden« i alle defensive kampformer. Heraf følger, at panserbekæmpelse ikke alene er en opgave som påhviler kampvogns-, panserjagcr- og panserværnsenheder — men i lige så høj grad er en opgave, som påhviler enhver soldat — uanset grad og arbejdsområde.

Panserværnsplanen

I overensstemmelse med manøvreideen koordinerer troppeføreren samvirket mellem de våben, som er egnede til panserbekæmpelse. Dette kommer til udtryk i panserværnsplanen. Men panserværnsplanen skulle gerne være noget andet end en »farvestrålende« kalke — med de forskellige panserbrydende våbens placering og hovedskudretning indtegnet — idet dette ofte giver troppeføreren en falsk følelse af sikkerhed på panserværnsområdet. Panserværnsplanen skal være et »krystalklart« udtryk for troppeførerens omhyggelige planlægning af panserværnet i forsvarsrummet. En vurdering af samtlige muligheder for panserværn danner grundlag for panserværnsplanen, idet troppeføreren herunder vurderer terrainet med henblik på de retninger — de fjendtlige kampvognsangreb må forventes at ville tage — samt overvejer hvorledes nøgleområderne i forsvarsrummet bedst kan beskyttes med egne panserværnsvåben. Følgende punkter må overvejes inden den endelige panserværnsplan udarbejdes:

BILLEDE HER

Et indgående terrainkendskal» og en dygtig tcrrainbenyttelsc kan få taktisk udslaggivende betydning for panserværnet. Såfremt cn konflikt opstår — mellem valget af panserværnsgunstigt terrain på den ene side — og andre våbens krav om gunstigt terrain på den anden side — må afgørelsen falde ud til fordel for panserværnsenbederne — i jo højere grad jo større truslen om fjendtlige kampvognsangreb er. Ved anlæggelse af panserspærringer og udbygning af naturlige hindringer — skal det fjendtlige angre!) søges »kanaliseret« i retning mod de områder, hvor panserværnsvåbnene bar gode muligheder for at nedkæmpe de fjendtlige kampvogne. Efter overvejelse af panserværnssituationen befaler troppeføreren beliggenheden af panser vær nstyngdepunkt et (or) og giver befaling for foranstaltninger til panserbekæmpelse — samt giver direktiver for panserværnsenheders indsættelse. Ved en koordinering af artilleriets ildplan, ingeniørtroppernes hindreplan og panserspcerreplanen — opstår panserværnsplanen. Panscrværnsplanen skal altid udarbejdes — idet den skal give troppeføreren et klart overblik over de trufne panserværnsforanstaltninger — samt lette forskydninger af kampvogns-, panserjager- og panserværnsenheder ved ændringer i situationen. Panserværnsplanen skal føres å jour i trit med situationens udvikling —- således, at troppeføreren kontinuerligt har et klart billede af sine panser- og panserværnsenheders indsættelse og dislocering. Følgende hovedpunkter er i almindelighed bestemmende for panserbrydende våbens indsættelse:

— Nøgleområdernes placering og betydning for infanteribrigadegruppens kamp.

— Naturlige hindringer, som yder enhederne en vis beskyttelse mod fjendtlige kampvogne.

— Udstrækningen og beskaffenheden af de områder, hvor fjendtlige kampvognes manøvremuligheder er reducerede — eller endog umuliggjort.

— Mulige operative mål for fjendtlige kampvognsangreb.

— Terrainets beskaffenhed i rummet mellem hovedsikringslinien (HSL) og forsvarsrummet — samt i dyhden i forsvarsrummet, hvor fjendtlige kampvognsangreb må forudses.

— Fastlæggelse af panserværnstyngdepunkter (blokeringsstillinger).

— Forholdsregler overfor overraskende fjendtlige kampvognsangreb.

— Oprettelsen af en effektiv panserobservations- og panservarslingstjeneste.

Enhedernes panserværns foranstaltninger

a. Infanteribataillonen.

— Dysekanondclingcns samt en eventuelt tilgået panserværnsdelings muligheder for indsættelse i bataillonens forsvarsområde rekognosceres.

— Planlægning og koordinering af pansernærbekæmpelsesvåhens indsættelse (by- og skovkamp).

— Forsvarspunkter anvises.

— Anmodning om, at erkendte »huller« i panserværnet må »udfyldes« af andre enheder med panserbrydende våben.

b. Ingeniørkompagniet.

— Kampvognshindringer udføres og naturlige hindringer udbygges, således, at fjendtlige kampvogne »kanaliseres« i retning mod egne panserværnstyngdepunkter.

— Blokere eventuelle »buller« i panserværnet ved udlægning af panserminefelter, ved udførelse af bl. a. vejspærringer, sprængninger af broer og veje.

— Udbedre egne fremrykkeveje (veje, broer og viadukter) således, at egne panser- og panserværnsenheders hurtige fremrykning sikres.

— Sikre udsatte flanker i dybden af forsvarsrummet ved udlægning af panscrminefelter.

c. Artilleriet.

— Forberede skydninger mod fjendtlige panserenlieders mulige beredskabsrum, udgangsstillinger og fremrykkeveje.

— Blænde fjendtlige overvågningskampvognc og selvkørende kanoner (SU-typen) med røg.

— Ildstillinger vælges således, at gennembrudte fjendtlige kampvogne ved åben skydning kan nedkæmpes på den gunstigste skudafstand med bulladningsgranater.

— I god tid adskille ledsage-infanteri (opsiddet infanteri) fra kampvognene, således, at kortbolds- og kortdistance-panservæmsvåben får de bedst mulige vilkår for en effektiv panscrbekæmpelse.

d. Luftværnsartilleriet.

— Vælge ildstillinger således, at gennembrudte fjendtlige pansrede køretøjer — fortrinsvis madskabsvogne — kan tages under ild ved åben skydning.

e. Panserbataillonen.

— Rekognoscere for modangreb mod flankerne af mulige fjendtlige angreb.

— Beredskabsrum rekognosceres i dybden af forsvarsrummet (pansrede køretøjer så vidt muligt skjult og nedgravet).

— Samarbejde med panserværnskompagni (106) (se nedenfor).

f. Panserværnskompagni (106).

— Rekognoscere for kompagniets samlede indsættelse i forsvarsrummet i panserværnstyngdepunkter (blokeringsstillinger).

— Rekognoscere for panserværnsakser i infanteribatailloncmcs forsvarsområder.

— Rekognoscere for indsættelse af panserspærrekommandoer i samarbejde med ingeniirkompagniet.

— Forberede samarbejde med panserbataillonen med licnblik på sikring af dennes flanker under forskydning til modangreb (sikring af udgangsstillingerne) — samt afløsning af kampvogne i reorganiseringsf aserne.

— Forberede afgivelse af panserværnsdelinger i U/S infanteribatailloneme.

— Forberede samarbejde med observatører fra artilleriet og tungt morterkompagni for at opnå rettidig panservarsling.

— Udarbejde panserspærreplanen.

— Udarbejde panserværnsplanen i samarbejde med brigadeartilleriføreren (BA F) og brigadeingcniørofficeren (BIO).

g. Flyvevåbnet.

— Planlægge og forberede angreb mod fjendtlige kampvognes beredskabsrum, udgangsstillinger og kolonner med maskingevær, maskinkanoner, raketter samt spræng- og napalmbomber.

Panserværnet vil kun opnå succes, såfremt snævert samarbejde og koordinering mellem alle disponible panserbrydende våben er sikret.

Den grafiske fremstilling af panserværnsplanen

Ved udarbejdelsen af panserværnsplanen anvendes kalker udvisende de indsatte panser- og panservæmsenheder, uddrag af artilleriets ildplan samt ingeniørkompagniets hindreplan som grundlag — men kun såfremt de indgår som en integrerende del af panserværnet.

Følgende enkeltheder må kræves på kalken:

— Fjendtlige kampvognes mulige angrebsretninger.

— Panserhindrende terrain, såfremt dette ikke klart fremgår af kortet.

— Skudfelter for de i panserva:rnet indsatte våben.

— Rekognoscerede indsættelsesmuligheder for panserværnskompagniet — samt panserværnsakser og beredskabsrum.

— Egne kampvognes beredskabsrum og modangrebsmuliglieder.

— Forberedte artilleriskydninger mod mulige fjendtlige kampvognsberedskabsrum, udgangsstillinger og fremrykkeveje.

— Skudfelter for artilleriet (herunder luftværnsartilleriet) ved åben skydning mod gennembrudte fjendtlige pansrede køretøjer.

— Kampvognsbindringer, som er forberedt og udført af ingeniørkompagniet.

— Forberedt indsættelse af fly mod fjendtlige pansrede køretøjer.

— Forberedt anvendelse af taktiske atomvåben.

BILLEDE HER

Ved forberedte stillinger indtegnes skudfeltet med stiplet linie.

Afslutning

For at være i stand til at opfylde de krav der stilles i panserværnsplanen — er det nødvendigt, at førerne er i besiddelse af en omfattende taktisk og våbenteknisk viden — hvad angår egne, såvel som de forventede modstanderes styrker og våben. Først da kan en panserværnsplan udarbejdes, som sikrer et snævert samarbejde våbnene imellem — og som tilgodeser alle de stillede krav.

G. Abildgaard Nielsen.