Log ind

Oversigt over nogle europæiske Staters Luftstyrker

#

Paa et Tidspunkt, hvor Danmark staar med en ny Forsvarsordning, kunde det muligt være af Interesse for Tidsskriftets Læsere at erfare, hvad man andetsteds anvender i hvert Fald paa „det tredje Værn“ : Luftstyrkerne, og i hvor høj Grad man har udbygget dem. Det er — da alt staar i Oprustningens Tegn — vanskeligt at skære igennem og sige, at nu findes der saa og saa meget; thi Billedet skifter hurtigt. — Nedenstaaende skulde, væsentligt efter tyske Kilder, kunne give et Udsyn over Forholdene omkring Nytaar 1937.

Storbritannien. (.Selvstændig Luftstyrke: „Royal Air Force“). Som sikkert bekendt er der med Hensyn til Storbritanniens Forsvarsordning sket den Ændring, at de tre Værn, der forhen, selv under Krigsforhold, ikke indgik under nogen højere, fælles Myndighed, nu er underlagt en fælles Forsvarsminister. Efter Premierminister Baldwins Tale i Underhuset i 1933 og Udtalelser af den daværende „Secretary of State for Air“, Lord Londonderry, kunde man gaa ud fra, at Luftstyrken, hvis Budget da var paa £ 19,638,600 i Aarene 1934—38 under „The expansion scheme of The Royal Air Force“ vilde blive forøget med rundt 75 pCt. De samlede Omkostninger hertil blev anslaaet til rundt £ 20,000,000. Man ser altsaa, at Storbritannien staar midt i en planmæssig Udbygning af Luftstyrken; herunder har man følt sig foranlediget til at ændre Grundtrækkene i den hidtidige Organisation; jeg skal dog ikke komme ind paa en almindelig Udvikling af „før og nu“ paa dette Omraade, men kort anføre, hvorledes Organisationen er blevet efter Ændringen (her kun for Hjemlandet).

Skærmbillede 2020-08-20 kl. 11.22.32.png

Skærmbillede 2020-08-20 kl. 11.22.39.png

Frankrig. (Selvstændig Luftstyrke: „L’Armée de l’Air“). Dekret af 17’ September 1936 henlægger alle Funktioner vedrørende Luftforsvaret under den øverste Generalstabschef, der tillige er Vicepræsident i det „Øverste Luftraad“ (Conseil Supérieur de l’Air). Ved hans Side staar 2 Generaler: Generalstabschefen og Undergeneralstabsohefen. I Fredstid organiserer disse 2 Generaler Luftgeneralstaben og de denne underlagte Organer, i Krigstid er den ene af dem Generalstabschef hos Luftministeren, den anden overtager Funktionerne som Generalstabschef ved Luftstyrken.

Det kan muligen være af Interesse at se, af hvilke Personer det ovennævnte „Øverste Luftraad“ bestaar :

Præsident: Luftministeren,

Vicepræsident: øverste Generalsabschef,

stemmeberettigede Medlemmer: 7 Divisionsgeneraler (Luftstyrken),

rapporterende Medlem: Undergeneralstabschefen.

Raadgivende Medlemmer uden Stemmeret:

— den tekniske Generalinspektør for Luftarméen,

— Undergeneralstabschefen,

— Lederen af Flyvem askinefabrikationen,

— Lederen af Luftstyrkens Udrustningsvæsen,

— Hærens Generalstabschef og endnu et Medlem af det øverste Krigsraad,

— Marinens Generalstabschef og endnu et Medlem af det øverste Marineraad,

— den General der har med de militære Anliggender i Koliniministeriet at gøre.

Opgaverne, til hvilke Raadet tager Stilling, er bl. a. :

— Landets Forsvar mod Luftangreb,

— Luftstyrkers Samarbejde med Hær og Flaade,

— Luftstyrkens Organisation i Krig som i Fred,

— Personelerstatning — Retningslinier vedrørende det flyvende Personels Uddannelse,

— Luftkrigstaktik,

— Anordning af nyt Materiel,

— Industriel Mobilisering.

Landet er inddelt i 4 Luftregioner (Dijon, Paris, Tours, Aix-en-Provence). Man har ydermere delt disse op i 8 „subdivisions de regions aériennes“, for hver af hvilke der er udnævnt en Chef, hvem i det væsentlige Organisationen af de til Luftstyrken knyttede Tjenestegrene paa Jorden er underlagt. Inddeling af Luftstyrken.

I. Flyverkorps (Paris).

Her finder vi de operative Luftstyrker. — Det bestaar af 3 Divisioner :

1’ tu n g e L u ftd iv is io n ( T o u lo u s e ) bestaar af 4 Bombardementseskadrer og 1 Rekognosceringseskadre,

2 ’ tu n g e L u ftd iv is io n (O r lé a n s ) bestaar a f 3 Bombardementseskadrer og 4 Rekognosceringseskadrer

3 ’ tu n g e L u f td iv is i o n ( M e tz ) bestaar af 2 Bom bardementseskadrer og 4 Rekognosceringseskadrer.

II . Flyverkorps (Reims).

Her finder vi Jagerne samlede.

De bestaar af 3 Jagerbrigader med ialt 8 Jagereskadrer.

II. Luftdivision Nordafrika bestaar af en „blandet" Eskadre og 3 Rekognosceringseskadrer. Endvidere opstilles 26 „groupes aériens régioneaux" til Samarbejdet med Hæren (Coopération).

M a r in e lu fts tr id s k r æ fte r n e deler sig i 2 Hovedgrupper: det M ateriel, der er fordelt til Krigsskibe (herunder den am bulante Flyveplads „Béarn" og Flyvemaskinmoderskibet „Commandant T este "): 123 Flyvemaskiner, og øvrige til Søværnet knyttede Form ationer: 227 Flyvemaskiner. I K o lo n ie r n e finder vi 12 Eskadriller.

Ialt raader Frankrig over 2860 Flyvemaskiner af 1’ Linie, der fordeler sig med 815 til Bombardement, 1400 til Rekognoscering og 645 til Jagerbrug. 2’ Linie udgøres af 2550 Flyvemaskiner med en henholdsvis Fordeling af 500, 1400 og 650, d. v. s. at den samlede Luftkrigsstyrke er paa 5410 Flyvemaskiner, hvortil for en endelig Opgørelse maa regnes ca. 1200 Skolemaskiner og ca. 600 ubevæbnede Flyvemaskiner til Forbindelsestjeneste o. a. Til Sammenligning tjener, at man ved Slutningen af 1933 maatte regne med, at Frankrig havde 1780 Flyvemaskiner af 1’ Linie — det samlede Antal maatte anslaas til ca. 4500. Budgettet for 1935 var paa ca. 1500 Millioner Frcs. Det synes, som om der i 1936 har været stillet Ekstrabeløb paa først 1700 Millioner Frcs. og derefter 650 Millioner Frcs. til Raadighed til Udbygning af Luftstyrken. Ifølge „Revue de l’Armée de l’Air“ er „Le budget de l’Air“ for 1937 paa 3659 Milioner Frcs. Heraf er kun 6 pCt. afset til Civilflyvningen; Fornyelse af det flyvende Materiel andrager 46 pCt., Nationaliseringen 5 pCt.

Italien (Selvstændig Luftstyrke: „La Regia Aeronautica“). Italiens Erobring af Abessinien har medført, at der nu er ikke mindre end 47 Eskadriller paa den anden Side Middelhavet til Raadighed for Overkommandoen i Addis Abeba, og deres Forbliven der over et længere Tidsrum vil sikkert være paakrævet. Et saadant Forhold og Italiens udenrigspolitiske Forhold i øvrigt har medført Ændringer med Hensyn til Organisationen af Luftstyrken, der endnu ikke er ganske afsluttede. — I Løbet af de sidste Par Aar har der været sat fuld Kraft ind paa en Modernisering af Flyvemateriellet. Luftstyrken er for Hjemlandet delt i „de selvstændige Luftstridskræfter“ (operativ Luftstyrke), Hærluftstridskræfter og Marineluftstridskræfter. Øverste Myndighed er Luftministeriet. „De kgl. Luftstridskræfter“ staar taktisk under „Chefen for Luftstridskræfternes Generalstab“. Administrativt er Italien inddelt i 4 Luftzoner og yderligere i 6 Luftkommandoer. Uden for Italien finder vi: 3 Luftkommandoer i Libyen og 1 i Addis Abeba.

1. Selvstændige Luftstridskræfter. 3 Luftdivisioner (Gorizia-Merna, Turin, Bologna) med tilsammen 7 Luftbrigader. Heri indgaar 36 Bom bardementseskadriller, 36 Jag ereskadriller og 12 „Kam peskadriller" med tilsammen 865 Flyvemaskiner.

2. Hærluftstyrkerne. 3 Regimenter -f- 1 selvstændig Gruppe, ialt 276 Flyvemaskiner.

1. Marineluftstyrkerne. 2 Regimenter -|- 9 selvstændige Grupper, ialt 378 Flyvemaskiner — heraf 82 til Anbringelse paa Skibe.

4. Kolonierne. 624 Flyvemaskiner, hvoraf 480 indgaar i de ovenomtalte 47 Eskadriller, der i Anledning af Krigen i Abessinien er overført til Ø stafrika og Libyen.

5. Skoler og Reserve.

1350 Flyvemaskiner.

Ialt maa den italienske Luftstyrke anslaas til at omfatte ca. 3600 Flyvemaskiner. Budgettet for 1936/37: 990 Millioner Lire med Tillægsbevilling paa 140 Millioner Lire.

Vender vi os mod vort Broderland Sverige for at se, hvad Nyorganisationen af dettes Forsvar har bragt paa Flyvevæsenets Omraade, viser det sig, at man her — som før — har en selvstændig Luftstyrke (Flygvapnet) bestaaende af:

4 Bombeflotiller (Flotille = vor A fdeling); heraf 2 middeltunge og 2 lette,

1 Jagerflotille,

1 Flotille til Samarbejde med Hæren,

1 Flotille til Sam arbejde med Flaaden,

1 Fiyvekrigsskole.

Antallet af Krigsluftfartøjer af 1’ Linie andrager ca. 260, hertil kommer ca. 80 Skoleluftfartøjer. Man er allerede begyndt at forsyne Bombeflotillerne med Materiel, idet man nylig i Tyskland bestille og allerede har faaet leveret en Del Bombemaskiner af den kendte Type Ju 86. — Endvidere har man paabegyndt en Fornyelse af Skolemateriellet. Budgettet er paa ca. 28 Millioner sv. Kroner mod før (Ordningen af 1925) 6 Millioner sv. Kroner.

Til sidst et Land hvis Forsvar er bygget op paa Militssystemet: Schweiz. Den i 1932 paabegyndte Nyorganisation af Luftstyrken er afsluttet med Hensyn til det da opstillede Maal: 5 Flyverafdelinger, ialt 18 Flyverkompagnier: ca. 150 Flyvemaskiner. Imidlertid udbygger Schweiz endnu videre, og det angives at være Tanken, at Antallet af Flyverkompagnier skal sættes op til 21 (7 Afdelinger å 3 Kompagnier), og at Antallet af Maskiner pr. Kompagni (hidtil 8—9) skal forøges.

Kai Braunstein.