Log ind

Organisation af 20 mm Enheder ved Felthæren

#

Indledning.

Saavel Luftværnsregimentets Afdelinger som visse andre Afdelinger er nu normeret med den gennem mange Aar ønskede 20 mm Maskinkanon. Kanonens Indførelse betyder, at man nu ikke længere staar magtesløs overfor Luftfartøjer, der fra lav Hojde eller under Dykning overraskende angriber et Maal paa Jorden; kun maa man erindre, at Kanonens Rækkevidde er kort, og at den derfor ikke er i Stand til at erstatte en middelsvær Kanon, men kun er et Supplement til denne og altsaa en Del af et Skytssystem, der er ligesaa nødvendigt indenfor Luftværnsartilleriet som indenfor Feltartilleriet. Den 20 mm Kanon er nu indfort; man har allerede udarbejdet detaillerede Forslag til Betjeningsreglement og Skydeprogram, og det ser nu ud, som om disse vil blive ensartede indenfor alle Vaabenarter. Endnu mangler dog saa vigtige Ting som Organisation af d(> min-Enheder og Bestemmelser for disses taktiske Anvendelse. Erfaringer i disse Henseender har vi endnu ikke mange af herhjemme, og den internationale Faglitteratur behandler kun disse vigtige Spørgsmaal paa en lidet oplysende og særdeles tilbageholdende Maade. Trods et mangelfuldt Arbejds- og Erfaringsgrundlag kan det dog maaske være hensigtsmæssigt at tage de endnu ikke afklarede Spørgsmaal op til eventuel Diskussion. 1 det efterfølgende er det forsøgt hvad angaar Organisationsspørgsmaalet.

Delingens (den taktiske Enheds) Størrelse.

En 20 mm Kanon har et Virkeomraade. der i Hovedsagen kan betragtes som en Kuglekalot med Centrum i Kanonen og med en Radius, der kan sættes til ca. 1800 m, idet Tracerbrændetiden er 4,5 Sekund (se Fig. 1).

Skærmbillede 2020-07-24 kl. 12.59.36.png

Det øjeblikkelige Skudomraades Størrelse er afhængig af den Flyvehøjde, hvori det angribende Luftfartøj bevæger sig. Skudomraadet i en vis Flyvehøjde kan betragtes som en Cirkelskive, naar man ser bort fra den Omstændighed, at Kanonen har et Dødrum, som opstaar ved lodret Overflyvning af Kanonen, men som dog i nogen Grad kan dækkes ved en hensigtsmæssig Opstilling af Nabokanonerne. Cirkelskivernes Diameter er et Udtryk for den Tid, i hvilken Kanonen kan beskyde et Luftfartøj ; det kan derfor være af Interesse at anstille nogle simple Beregninger over Diametrens Afhængighed af Flyvehøjden:

Skærmbillede 2020-07-24 kl. 12.59.57.png

Paa Grundlag af denne Oversigt er man i Stand til at beregne, hvor lang Tid man kan have et Luftfartøj under Ild, naar det i Horinzontalflugt passerer Skudomraadet efter en Diameter i en given Flyvehøjde (se Fig. I, Kurs I).

Skærmbillede 2020-07-24 kl. 13.00.10.png

Tager man omtrentlige Middelværdier af saavel Flyvehojde som Flyvehastighed, vil man ud af Skemaet se, at Beskydningstiden gennemsnitlig andrager ca. 25 Sekunder. Dog maa man erindre, at de ovennævnte Tider er de absolut gunstigste, idet der er forudsat, at Maalet er under Ild hele Tiden indenfor Skudomraadets Grænser, hvilket man ingenlunde altid kan regne med, idet der gaar nogle Sekunder, inden Skydningen kan aabnes, og Projektilernes Flyvetid udløber. For saavidt muligt at faa aabnet Ilden paa Maksimumskudafstand raader hver Deling over 1 Stk. 1 m Stereotelemeter, der, saa snart en Flyvemaskine observeres, kontinuerligt opgiver Delingsføreren Luftafstanden. Vil man være lidt forsigtig, gør man na^ppe helt forkert, naar man under disse Omstændigheder regner med at kunne forvente at have et Luftfartøj under Beskydning i ca. 20 Sekunder. Angriber Luftfartøjet imidlertid under Dykning for at kaste Bomber, stiller Forholdene sig naturligvis væsentlig ugunstigere. Normalt regner man med, at et Luftfartøj foretager Dyk, hvis Længde er omkring 1000 m, uanset fra hvilken Hojde det foretages og med en Dykhastighed, der ligger mellem 150 m/Sek.—100 m/Sek. Det vil altsaa sige, at Dykningen tager ca. 8 Sekunder. Nu kan en Flyvemaskine naturligvis ikke afbryde sin Dykning i selve Bombe-Udløsningspunktet, men maa bruge en Strækning paa et Par Hundrede Meter til at flade ud, inden den forsvinder. Udover de 8 Sekunder vil der saaledes yderligere blive nogen Tid for Kanonen at skyde i; men man maa dog her erindre, at Kanonen vel i nogle Sekunder vil tabe Maalet under dettes Opretning, og da navnlig naar Opretningen sker under en stor Højdevinkel. Til Gengæld maa det ikke glemmes, at man ikke under alle Forhold kan regne med at have Maskinen under Ild paa heic dens Dykkestrækning; dette kan belyses ved at gennemgaa et Par Eksempler:

1) Maskinen kan f. Eks. kaste sine Bomber fra en Højde paa ca. 1800 m,

2) Maskinen kan angribe et Maal, der ligger noget foran Kanonen, 

3) Maskinen kan angribe et Maal, der ligger i Kanonens umiddelbare. Nærhed, eller

4) Maskinen kan angribe et Maal, der ligger bag Kanonen.

ad 1. Maskinen vil her i Hovedsagen være udenfor Kanonens Yirkeomraade, og den kan da uden noget Faremoment fra Kanonens Side angribe Maalet. ad 2. Føres et Angreb ind mod et Maal, der ligger noget foran Kanonen (se Fig. I Kurs III), vil Beskydningstiden blive kort, da den Del af Virkeomraadet, der skal gennemflyves, bliver ret lille og aftager stærkt med voksende Afstand Kanon—- Maal. Man maa her erindre, at Flyvemaskinen ikke behøver at komme helt ind over Maalet, inden Bomber kastes, saaledes at Afstanden i Horizontalplanet fra Kanon til Projektionen af Bombe-Udløsningspunktet sammensættes af 2 Dele: 1) Afstanden Kanon—Maal og 2) Afstanden fra Maal til den vandrette Projektion af Bombe-Udløsningspunktet. For at give et Begreb om den sidste af disse to Afstande — som ogsaa spiller en Rolle ved Kanonens taktiske Anbringelse — er der nedenfor givet nogle Værdier for denne Afstands Afhængighed af Flyvehøjde, Dykvinkel og Flyvehastighed, idet der er regnet med Flyvehøjde (Udløsningshøjde) 2000 m, 1000 m, 500 m

Skærmbillede 2020-07-24 kl. 13.00.49.png

og med Bomber, der kan tænkes at komme til Anvendelse under disse Forhold. I Skemaerne er Indgangsværdierne Dykvinkel og Flyvehastighed. Med Maal foran Kanonen og i en Afstand fra denne paa ca. 600 m vil man med en Udløsningshøjde paa ca. 1000 m, Dykvinkel paa ca. 60 0 og med en Dykhastighed paa ca. 125 m/Sek. (se Fig. I, Kurs II) kun have ca. 350 m af Dykstrækningen liggende indenfor Virkerummet, hvilket svarer til en Tid af ca. 2—3 Sekunder. ad 3. Føres Angrebet mod et Maal i Kanonens umiddelbar Nærhed, er Forholdene lidt gunstigere (se Fig. I, Kurs III). Med de ovenfor omhandlede Værdier for Udløsningshøjde, Dykvinkel og Dykhastighed vil den dykkende Maskine bevæge sig ca. 700 m indenfor Virkeomraadet, hvilket svarer til en Tid af ca. 5— 6 Sekunder. ad 4. Med Maal bag Kanonen — hvilket altid vil være normalt med rigtigt placerede Kanoner, f. Eks. ved et Objektforsvar — og i en Afstand af ca. 600 m fra denne og iøvrigt under ovenfor nævnte Omstændigheder (se Fig. I, Kurs IV), vil Beskydningstiden blive noget længere, idet Maskinen tilbagelægger ca. 900 m indenfor Virkeomraadet, hvilket svarer til ca. 7— 8 Sekunder. De ovenfor skitserede Forhold viser, at den Tid, man kan forvente til Raadighed ved Beskydning af en dykkende Flyver under Dykningen er meget kort og efter Dykningen noget problematisk. Alt taget i Betragtning kan man maaske med nogen Rimelighed antage, at en dykkende Maskine, der kaster Bomber fra ca. 1000 m’s Højde, med Dykvinkel 60 o og Hastighed 125 m/Sek., kan forventes at være udsat for Beskydning i en samlet Tid af indtil ca. 10— 12 Sekunder under nogenlunde gunstige Forhold hvad angaar Sigtbarhed o. lign. Angriber Maskinen fra ganske lav Højde med Bombekast eller Maskingeværskydning for Øje, idet den laver »Gærdesmutning« over Skove eller benytter sig af lavthængende Skyer, Dalsænkninger o. lign. i den Hensigt overraskende og paa kort Hold at angribe Maalet, vil der kun være levnet ganske faa Sekunder til Ildafgivelse, og da især,dersom Maskinen efter endt Kast eller Skydning atter kan »gemme« sig bag en Skov eller i en Sky. Som det maaske vil fremgaa af det foranstaaende, er den til Raadighed værende Tid kort og knap, og man maa derfor raade over en ganske betydelig Ildkraft for med Udsigt til Held at løse en selvstændig Opgave: Nedskydning af den fjendtlige Flyver. Henset hertil og til følgende noget skønsmæssige Beregning kunde man tænke sig den taktiske og skydetekniske Enhed sammensat af 4 Kanoner, idet:

1) Kanonens effektive Skudhastighed kan ansættes til ca. 180 K/M.

2) Træffeprocenten kan ansættes til (skønsmæssigt) 3—5 %.

3) Af Træf ferne er ca. %—% farlige for den trufne Maskine.

4) Kanonen skyder med 40 Skuds Tromlemagasiner.

Dersom man regner med gennemsnitlig at kunne skyde i 10—12 Sekunder og med at skyde StraaleilcL, vil man kunne afgive ialt ca. 140 Skud med Enheden, hvilket med de skønsmæssige Værdier for Træfning og Virkning giver Mulighed for Nedskydning. I Følge dette kunde altsaa 4 Kanoner være den mindste Enhed til Beskyttelse mod lavtgaaende Flyvere; at danne Enheder paa eksempelvis 2 Kanoner vil bevirke, at Ilden bliver for »tynd«, naar Enheden alene skal løse en selvstændig Kampopgave, og at lade flere 2-Kanons-Enheder koncentrere mod samme Maal er sikkert vanskeligt, dersom der er flere Maal, der samtidigt skal beskydes, idet Kommandoforhold, Maaludpegning og Observation vil blive vanskeliggjort. I det efterfølgende vil der derfor blive regnet med Enheder paa 4 Kanoner ud fra det Krav, at Enheden selv skal kunne give sig i Lag med en Modstander med Udsigt til med Held at løse en Kampopgave.

Forslag til 20 mm Batteriets Sammensætning.

For at lette Forstaaelsen af omstaaende Skemaa IV og Fig. II for ikke-artilleristiske Læsere skal der her knyttes nogle Kommentarer til det 

Skærmbillede 2020-07-24 kl. 13.02.04.png

Skærmbillede 2020-07-24 kl. 13.01.53.png

Som det ses af Skemaet, bestaar Batteriet under Kommando af Batterichefen (Bc.) af følgende Dele:

a) Batteritrop,

b) Kanonlinie paa 4 Delinger å 4 Kanoner og

c) Fægtnings- og Bagagetrain.

ad a. Indenfor Batteriets Omraade varetager Batteritroppen Forbindelses- og Meddelelsestjenesten. Batteritropsføreren (Btf.) er Bc’s nærmeste Hjælper paa dette Omraade og giver i hvert enkelt Tilfælde Forslag til Tjenestens Ordning. Af Meddelelsesmateriel findes der i Hovedsagen i Batteritroppen :

6 Radio S. M. C.-Stationer med Tilbehør,

8 Felttelefoner med Tilbehør,

32 Kabeltromler D. med Tilbehør og

2 Motorcykler.

Radiovogn Nr. 1 forbliver almindeligvis ved Batteriet, hvorfra den holder Forbindelse med Afdelingen og med Batteriets Delinger. Radiovogn 2—5 kan afgives til Delingerne og

Skærmbillede 2020-07-24 kl. 13.02.57.png

kører da krigsmæssigt sammen med disse, naar de optræder selvstændigt; men de kan ogsaa anvendes paa anden Vis efter Bc’s nærmere Bestemmelse. Det er paa Meddelelsestjenestens Omraade næppe muligt at give bindende og alment gyldige Regler for Tjenestens Ordning; men et Par Eksempler kan vise, hvorledes man kunde indrette sig under stabile Kampforhold, hvor Batteriet er holdt samlet. Eksemplerne er ganske skematiske; enhver anden Anvendelse vil være mulig. Radioen er her brugt som Kommandonet, mens Felttelefonen er anvendt som Luftm eldenet, idet sidstnævnte kun benyttes til den (de) Deling(er), hvor det er nødvendigt under Hensyntagen til de herskende Terrainforhold m. m.

Skærmbillede 2020-07-24 kl. 13.03.13.png

Her er Telefonen brugt som Kommandonet, mens Radioen virker i Luftmeldetjenesten. Det skal bemærkes, at alt Forbindelsesmandskab maa være særligt uddannet med Luftmeldetj en este for Øje. Til hurtig Udlægning af Telefonmateriel eller ved dettes Fordeling til flere Delinger kan man anvende de to Batteritropsvogne og de to Motorcykler, som er forsynet med Sidevogn, og som hver kan optage et Telefonhold. Til Batteritroppen hører en Ordonnansunderofficer (Ouf.). Denne har bl. a. til Opgave at være Bc. behjælpelig ved Rekognoscering, ved Udfærdigelse af Skitser over Stillingsomraadet, Forbindelsestjenesten, Luf tmeldetj enesten, Observationsomraader m. m .; han samler Meldinger og Ordrer, forbereder Fægtningsrapport m. m. I Batteritroppen findes der derimod ingen Forstillingsfører (Fof.). Denne har ellers til Opgave at sørge for Batteriets Vogne efter endt Stillingsindtagelse, naar de køres i Flyverskjul paa et dertil passende valgt Sted. Da Delingerne vil være spredt over et ret stort Omraade, er det ikke heldigt at samle Vognene batterivis, men bedre at lade dem blive i de respektive Delingers Nærhed, hvor Delingernes Fof. tager sig af dem (se senere). ad b. Kanonlinien bestaar af 4 Delinger ,der hver føres af en Delingsfører (Df.). Delingen er den taktiske Enhed og kan optræde selvstændigt. Naar den gør det, forsynes den almindeligvis med 1 Ammunitionsvogn fra Fægtningstrainet og med 1 Radiovogn fra Batteritroppen. Dersom Batteriet deles i f. Eks. 2 Dele hver med særlig Opgave, kan Bc. personlig tage sig af den ene Del, mens Næstkommanderende tager sig af den anden; det er saaledes ikke strengt nødvendigt at raade over Halvbatteriførere (Hf.er), selv om det maaske i visse Tilfælde nok kunde være ønskeligt. Df. har Ansvaret for, at Delingen optræder paa hensigtsmæssig Maade. Efter Ordrer fra Bc. gaar han med Delingen i Stilling med given Opgave i et af Bc. rekognosceret eller paa Kortet anvist Omraade. Han foretager en Detailrekognoscering for de enkelte Kanoners Plads m. m., idet han bistaas af sin Ouf., der i Hovedsagen har samme Pligter som ovenfor nævnt for Bc’s Ouf. Endelig har Df. til sin Hjælp en Fof.; denne har til Hovedopgave at sørge for Delingens Køretøjer, naar Kanonerne er bragt i Stilling, idet de efter Df’s Anvisning efter forudgaaende Rekognoscering — foretaget enten af Df. eller Fof. — anbringes paa passende Sted i Flyverskjul. Endvidere ordner han Delingens Nærsikring efter Vink fra Df., idet han tager Mandskab hertil blandt Motorvognsførerne og overtallige i Delingen. Han holder Forbindelse med Df. fra det Sted, hvor Køretøjerne er anbragt. ad c. Fægtningstrainføreren (Ff.) vælger Plads og Opstilling for Fægtningstrainet efter korte Vink og Direktiver fra Bc. Han har Ansvaret for Fægtningstrainets hensigtsmæssige Opstilling og Sikring, sender Mandskab og Ammunition frem efter Ordre fra Bc. og holder Forbindelse med denne. Ammunitionsvogn 1—4 kører krigsmæssigt almindeligvis med Delingerne, naar disse optræder selvstændigt, men kan ogsaa samles under Batteriet. Skudenheden er ansat til 1500 Patroner pr. Kanon; den føres i Ammunitionsvogn 1—4. I Ammunitionsvogn 5—6 er der tilsammen yderligere Skudenhed pr. Kanon. Patronerne føres i Kasser å 77 kg, hver med 150 Patroner. Af den til hver Deling hørende Ammunition føres dog 400 Patroner i Tromlemagasiner pr. Kanon paa Kanonvognen. I hver Skudenhed findes et Antal Pansergranater til Beskydning mod Jordmaal.

Slutning.

Som det ses af Skema IV og Fig. III, er et 20 mm-Batteri et omfangsrigt Kommando med et stort Personel og meget Materiel. Man kan spørge sig selv, om det ikke kan gøres betydeligt mindre? Man kan hævde, at Forbindelsen mellem Batteri og Delinger ikke behøver at være mere intim, end den kan skabes ved Hjælp af Motorordonnanser, idet Bc. jo ikke kan lede de enkelte Delingers Ild under de korte Ildkampe, men maa nøjes med at give Kampdirektiver for at sikre Samarbejdet Delingerne imellem. Hermed kunde man saa spare Batteritroppen, ialt 59 Mand, idet man dog saa maatte have nogle flere Motorordonnanser. Endvidere kunde man lade sig nøje med 1 Motorvognsforer pr. Køretøj, idet den Befalingsmand, der findes paa hvert Køretøj — Vognføreren -—•, kunde være Motorvognsfører-Reserve; dette vilde spare yderligere 38 Mand. Altsaa ialt en Besparelse paa ca. 90 Mand. Hertil maa man svare: Man maa til Batteriets Raadighed have Forbindelsesmateriel, om ikke til andet Brug saa til Luftmeldetjenesten. Den 20 mm Kanons hele Anvendelse staar og falder med dens Mulighed for i rette Tid at komme til Skud. En Deling er paa Grund af det lille Virkeomraade bundet ret snævert til Beskyttelsesobjektet og kan derfor ikke frit vælge Standplads; for at skaffe et Observationssystem uden Huller kan det derfor ofte blive nødvendigt at fremsende Luftmeldeposter, der i Tide averterer Delingen, saa at den kan staa skudberedt, naar Maalet dukker frem og kommer indenfor Skudomraadet. Det kan saaledes undertiden blive nødvendigt at sende Poster frem i en Afstand af 2—10 km. Muligvis kan man spare nogle Motorvognsførere; men da man hidtil har fastholdt Ønsket om 2 pr. Køretøj ved andre motoriserede Enheder, maa det ogsaa fastholdes her; der er jo ikke noget, der tyder paa, at et 20 mm-Batteri skal være mindre mobilt end andre Batterier; tværtimod maa Kravene til Hastighed og Køreberedskab være større end i Almindelighed ved andre motoriserede Enheder i Artilleriet. Endelig kunde man for at gøre Kommandoet mindre nøjes med 3 Delinger. Til dette Ræsonnement skal blot anføres, at det ydre Apparat stort set vil blive det samme, og man maa ikke glemme, at 4 Delinger dog dækker 25 pCt. mere end 3, og at det er meget praktisk ved et Objektforsvar at have 3 Delinger om Objektet til Afværgelse af lavtgaaende Flyvere og 1 Deling i Objektet til Anvendelse mod Styrtflyvere.

Vognsgaard.