Log ind

Optakten til den iranske Krise

#

I Slutningen a f forrige Aarhundrede blev Persien regeret a f det stærkt degenererede K a j ar Dynasti uden Fasthed eller Myndighed, og Følgen var en stadig U ro i Grænseegnene, der gav Naboerne en kærkommen Undskyldning til at blande sig i Landets indre Forhold. Rusland bemægtigede sig de nordligste Provinser, hvis røveriske Befolkning truede dets vigtige Olieegne, og England satte sig fast i den persiske Havbugt fo r at forhindre Sørøveri og Slavehandel. I de fø rste A a r a f dette Aarhundrede opstod der en hel Del politiske Uroligheder i Landet, og 1906 maatte Shahen give en fr i Forfatning, uden at det bragte mere Fred. England og Rusland var paa det Tidspunkt ved at søge forskellige Stridsspørgsmaal i Asien udjævnet, og 1907 enedes de om at betragte Nordpersien som russisk og Sydpersien som engelsk Interessesfære. Dette havde til Følge, at Persien søgte Støtte hos Tyskland, uden at dette fik videre Betydning. Under Verdenskrigen trængte tyrkiske Tropper fulg t a f Tyskere ind i Landet, men blev hurtigt drevet ud igen a f russiske og britiske Styrker. Da K rigen var afsluttet, var Rusland optaget a f Revolutionen, og Lord Curzon søgte derfor helt at faa Persien i sin Magt ved at tilbyde en Pagt, hvorved England anerkendte Landets Integritet og lovede det diplomatisk Assistance mod at financière dets Genopbygning og Udnyttelsen a f dets Naturrigdomme. Inden Traktaten kunde blive underskrevet, rykkede russiske Tropper ind i Landet, og Lord Curzon maatte opgive sit Forehavende; men Olieomraaderne var kommet i Hænderne paa Anglo-Persian Oil Company, hvor den britiske Regering havde over Halvdelen a f Aktierne.

1921 blev der sluttet en Pagt mellem Rusland og Persien, hvis A rtikel V I sikrede Rusland Ret til at intervenere og sende Tropper ind i Landet, dersom en tredie M agt vilde benytte Persien som Udgangspunkt fo r Angreb paa Rusland eller tru ­ ede Ruslands Grænser, og den persiske Regering ikke var i Stand til at standse Truslen, efter at den russiske Regering havde henledt Opmærksomhed derpaa. Utilfredsheden med K a ja r Dynastiet var im idlertid vokset stærkt, og det endte med, at Reza Khan afsatte Shahen og lod sig udraabe til Shah. Han var en dygtig Mand, der med fast Haand søgte at genrejse sit Land, og i den indre Styrelse havde han ogsaa store og gode Resultater at frem ­ vise, idet han indkaldte Eksperter fra andre Lande, og fo r vort Vedkommende kan blot nævnes Bygningen a f Jernbanen og Fiskeriets Forbedring. Men han skaffede sig mange F jender ved sin Egenraadighed og Haardhed. Udadtil fjernede han i 1927 den nedværdigende Exterritorialret. Derefter fo rsøgte han i 1932 at bemægtige sig Oliekompagniet; men England klagede til Folkeforbundet, og han maattc bøje sig. 1935 erstattede han Navnet Persien med Iran, som det kaldes a f Befolkningen, og 1937 blev Forholdet til Naboerne bragt i Orden ved en Traktat i Saadabad. Im idlertid var Tyskland, efter at H itle r var kommet til Magten, begyndt at interessere sig fo r Forholdene i Orienten, og Shahen søgte derfor Støtte der mod Rusland og England, som han betragtede som farlige Magter. Han posterede derfo r en Mængde O rdrer i Tyskland, og der anlagdes en hel Række Fabrikker i Landet. Dette medførte, at det tyske Gesandtskabs Personale blev stærkt forøget, der oprettedes flere Konsulater, og en hel Række tyske Ingeniører og Teknikere kom ind i Iran fo r at uddanne Arbejderne i Brugen a f M askinerne o. s. v. E fte r Krigens Udbrud steg dette Tal stærkt, og der blev drevet en k ra ftig Propaganda, der blev meget voldsom, efter at Urolighederne i Iraq var blevet slaaet ned, fordi de tyske Agitatorer derfra søgte over i Iran under Betegnelsen Teknikere eller Turister, og i Slutningen a f Ju li 1941 skal der have været 2000 Tyskere i Landet. Den engelske Gesandt havde flere Gange g jort opmærksom paa, at man følte sig foruroliget a f Sagernes Udvikling, uden at Regeringen gjorde noget, og sidst i Ju li omtalte Eden Forholdet i Underhuset, og den russiske Regering sendte en Note, hvori den henviste til Traktaten a f 1921. Tyskerne erklærede paa deres Side, at de inden Oktober vilde være i Kaukasus, og de lovede Iran Udvidelser, hvis det hjalp dem til den Tid. I Løbet a f August sendte de Allierede flere Noter stadigt uden Resultat.

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 15.24.59.png

Den 25’ August gik russiske og britiske Tropper sam tidigt over Grænserne. Russerne rykkede ind med 3 Divisioner uden at møde nogen videre Modstand dels fra Julfa mod U rm ia og Tabriz, dels fra Lenkoran langs Kysten. Den 26’ om Aftenen stod deres motoriserede Dele ved Dilman, Tabriz, A rdebil og Lissar. Dagen efter bombede de Flyvepladsen ved Chalus og fortsatte Frem rykningen mod Mianeh og Pahlevi, og den 28’ naaede de Zen jan og Pahlevi. De britiske Styrker passerede Grænsen i to motoriserede Grupper. Den nordlige rykkede fra Khanikin mod Oliekilderne ved Qasr-i-Shirin og Paitak Passet som første Maal. G ruppen var delt i 4 Kolonner. En Ghurka Bataillon tog Grænsestationen Chosroes, medens en indisk Panserbrigade, der havde et engelsk Husarregim ent forrest, besatte Qasr-i-Shirin, hvor den forenede sig med Ghurka’erne, hvorefter de fortsatte mod Paitak Passet, der holdtes a f ca. 8000 Iranere. En 3’ Kolonne bestaaende a f Husarer og W arwickshire Yeomanry, der var fulg t efter Ghurka’erne, svingede mod Sydøst og besatte Gilan, og den 4’ Kolonne tog Oliedistriktet ved Naft-i-Shah. Den 3’ Kolonne tog Dagen efter det høje P a rti Øst fo r Gilan og besatte den 27’ Shadabad. Denne Kolonne blev fulg t a f en Panserbrigade fra Saripul, som skulde angribe Paitak Passet i Ryggen, og desuden blev den forstæ rket med en motorbaaren Fodfolksbrigade og Household Cavalry Regimentet. Paitak 

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 15.25.21.png

Passet var im idlertid blevet bombet a f Flyvere, og da den Øverstkommanderende fik Meddelelse om, at Shadabad var besat, trak han sig tilbage. Gruppen fortsatte derefter mod Kermanshah, som den stod i Nærheden a f den 28’. Under Operationerne blev de britiske Tropper støttet a f 4 E skad riller fra Shaiba og 3 fra Habbaniya i Iraq. Den sydlige Gruppe rykkede ud fra Basra-Egnen ligeledes i 4 Dele. Den første besatte Grænseposten Khorram shahr ved en omgaaende Bevægelse i Ryggen paa Garnisonen. Den anden Del bestod a f en Eskadre, der tog den iranske Flaadestation ved Karunflodens Munding. Tredie Kolonne var sammensat a f indiske Tropper, der under Dække a f Flaaden og F ly ­ verne besatte Abadan, hvor der var en Flyveplads og et Olier a f f i n a d e r i , o g e n d e l ig b e s a t t e e n B a l u n c h B a t a i l l o n J e r n b a ­ n e n s E n d e s t a t i o n i B a n d u r S h a p u r . 1 ’ o g 3 ’ K o l o n n e s t ø d t e r a s k f r e m a d o g t o g v e d e n K n ib t a n g s b e v æ g e l s e d e t h ø j e T e r r a i n v e d Q a s r S h e ik , d e r l i g g e r v e d M o t o r v e j e n t i l A h w a z , s o m d e n a a e d e d e n 2 8 ’ m e d e n s l u f t b a a r n e T r o p p e r h a v d e b e ­ s a t O l i e k i l d e r n e v e d H a f t K h e l o g M a s j id - i - S u l e im a n . S a m t i d i g t m e d a t T r o p p e r n e g i k o v e r G r æ n s e r n e , i n d ­ f a n d t d e n b r i t i s k e o g r u s s i s k e G e s a n d t s i g h o s S h a h e n , ogD a g e n e f t e r d a n n e d e s e t n y t M i n i s t e r i u m . D e n 2 8 ’ s ta n d s e d e s .

Skærmbillede 2020-06-24 kl. 15.25.46.png

K a m p e n e , o g d e r in d le d t e s F o r h a n d l i n g e r , s o m e n d t e d e n 6 ’' S e p t e m b e r . R u s s i s k e o g b r i t i s k e T r o p p e r s k u ld e h o ld e L a n d e t b e s a t s a a læ n g e , d e n t y s k e F a r e e k s is t e r e d e , o g d e n i r a n s k e J e r n b a n e s k u ld e b e n y t t e s t i l T r a n s p o r t e r a f F o r s y n i n g e r t i l R u s l a n d . D e n i r a n s k e R e g e r i n g s k u ld e u d v is e e l le r u d le v e r e a l le T y s k e r e . M a n h a v d e im i d l e r t i d g l e m t A k s e n s G e s a n d t s k a ­ b e r , o g D a g e n e f t e r k o m d e r d e r f o r e n n y N o t e , d e r f o r la n g t e - d e m f j e r n e t . I d e f ø lg e n d e D a g e f ø r t e s d e r n u e n d i p l o m a t i s k K a m p o m T y s k e r n e , s o m d e A l l i e r e d e v i ld e h a v e u d l e v e r e t ; m e n s o m S h a h e n p a a a l le M a a d e r s ø g te a t d æ k k e , o g e f t e r - h a a n d e n b le v F o r h o l d e t m e g e t s p æ n d t . D e r u s s i s k e o g b r i t i s k e S t y r k e r h a v d e im i d l e r t i d f o r t s a t d e r e s B e v æ g e l s e r o g f a a e t F o r b i n d e l s e . D e A l l i e r e d e t r u e d e n u m e d a t b e s æ t te T e h e r a n , og Natten mellem den 15’ og 16’ September fandt der en meget skarp Udsendelse Sted over Moskva Radio. Dagen efter, den 16’ September, abdicerede Riza Shah Pahlevi, og hans Søn Mohamed Riza besteg Tronen. Den gamle Shah rejste den 25’ til Bandar Abas og forlod to Dage efter Landet. Han døde den 26/7 1944 i Johannesburg og bisattes i Persien. E fte r Tronskiftet standsede de allierede deres Frem rykning ved Forstæderne til Teheran. De tyske Undersåtter blev nu udleveret med Undtagelse a f ca. 80, der enten var flygtet ud a f Landet eller var forsvundet, og som man frygtede vilde forøve Sabotage mod Jernbanen, der visse Steder var ret saarbar. Betydningen a f disse Begivenheder mærkedes i hele Orienten. Fo r de Allierede betød det, at den direkte Trusel mod dem fra Iran blev fjernet, og at de fik en sikker Tilførselsvej til Rusland. De 2 Landes hurtige og bestemte Optræden virkede meget afdæmpende paa de urolige Hoveder i Iraq. Tyrkiet var først bange for, at Tyskerne vilde ile Iran til Hjælp gennem det; men da dette ikke skete, følte de sig sikrere ved at vide, at det ikke behøvede at frygte Angreb paa dets Østgrænse i Tilfæ lde a f K rig med Tyskland. I de følgende Maaneder forhandledes der mellem Parterne, og 29’ Januar 1942 undertegnedes en Traktat baseret paa Atlanterhavs-Pagtens Principper i Teheran, hvori Persiens Integritet og politiske Uafhængighed anerkendtes, og der sluttedes en Alliance mellem Persien og de to Magter, der skulde forsvare Persien mod Angreb fra Tyskland eller en anden Magt, medens Shahen skulde sikre Ro og Orden i Landet. De Allierede maatte holde saadanne Stridskræ fter i Persien, som de ansaa fo r nødvendige, men disses Nærværelse skulde ikke betyde en m ilitæ r Besættelse og vilde ikke gribe ind i Landets indre Liv . A rtikel 5 fastsatte, at de allierede Styrker skulde fjernes fra Landet senest et halvt A a r efter, at Fjendtlighederne var indstillet ved en Vaabenstilstand eller Fred. I den følgende A rtikel forpligtede de Allierede sig til i deres Forhandlinger med andre Magter ikke at indtage en Holdning, der kunde være skadelig fo r Persiens territoriale Integritet og Uafhængighed, eller at afslutte Traktater, der var uforenelige med denne Pagt.

En meget stor Del a f de Forsyninger, der skulde transporteres gennem Persien, vilde komme fra Am erika, og der oprettedes derfor en amerikansk Militæ rm ission til at lede det store Arbejde med Transporterne fra den persiske Havbugt til det kaspiske Hav. Jernbaner og Veje forbedredes stærkt, og det lykkedes at faa 65 km- uopdyrket Land under Plov, hvorved Mulighederne fo r »Middle East’s« Selvforsyning med Levnedsmidler blev forbedret. Dækket a f Persiens Neutralitet opholdt en hel Del Spioner sig i Landet, hvorfra de sendte Tyskland Meddelelser om de allieredes Bevægelser og Ammunitionstransport. Fo r at kunne gaa haardere frem mod dem og sim plificere Bevogtningen a f Jernbanerne, erklærede Persien den 9’ September, at der bestod K rigstilstand med Tyskland. Medens Persiens Forhold til England og Am erika synes at have været meget godt, følte det sig ikke sæ rligt trygt overfor Rusland, hvis civile og militære Myndigheder i Nordpersien til Tider synes at nære M is tillid til det, og den 14' September tiltraadte det derfor de Forenede Nationer som N r. 28. I Slutningen a f November 1943 mødtes Churchill, Roosevelt og Stalin i Teheran. Nogle Uger fø r havde Tyskerne kastet Faldskæ rm sfolk ned i Landet, og da de ikke alle var blevet uskadeliggjort, var man bange for, at der skulde blive forøvet A ttentat mod Mødedeltagerne. Den Gade, hvori den russiske Ambassade og det britiske Gesandtskab laa, blev afspærret med mægtige Pigtraadsspæ rringer, der blev bevogtet a f britiske Tropper og Tanks med Sikh-Besætning. I Gaderne og Husene fandtes amerikansk M ilitæ rpoliti, og i den russiske Ambassade var der etableret en Vagt kun bestaaende a f O fficerer. Rundt i hele D istriktet gik G. P. U.-Agenter, der ogsaa afgav den sværtbevæbnede Betjening i Ambassaden. Stalin kom den 26’ eskorteret a f en mindre Luftflaade, og Dagen efter kom de to andre, hvoraf Roosevelt boede i den russiske Ambassade. Ved Mødets Slutning udsendtes bl. a. en Deklaration hvori det udtaltes, at man anerkendte den Hjælp, Persien havde ydet gennem Transporterne. Man forstod godt, at K r igen havde paaført Landet U dgifter og vilde derfor hjælpe det økonomisk. Med Hensyn til E fterkrigstiden lovedes der Persien, at der skulde tages fuld t Hensyn til det som til de andre Medlemmer a f de Forenede Nationer. Den sluttede med, at de 3 Store udtalte, at de var enige med Irans Regering i dens Ønsker om Opretholdelse a f Uafhængighed, Suverænitet og territorial Integritet. De regnede med Persiens Deltagelse sammen med de andre fredselskende Nationer i Oprettelsen a f international Fred, Sikkerhed og Fremgang i Overensstemmelse med Principperne i Atlanterhavs-Deklarationen, som alle fire Regeringer vilde vedblive at overholde.

Gordon Norrie.